og det sjældne okay er virkelig OK! Arne Herløv Petersen har læst Cecilies uslumrende pro-dvale-debatindlæg i Politikens bogtillæg i dag (som jeg desværre endnu ikke kan linke til - men avisen kan stadig købes i en kiosk nær dig!) og skriver på Facebook:
"Cecilie Lind har en artikel i Politikens litteraturtillæg i dag. Den
står under "Bogdebat", men det er misvisende, for det er ikke et
debatindllæg. Det er en beretning om, hvordan det er at være 24 år og
have ondt i livet. Et liv med depressioner og anoreksi. Det er en
situation, mange er i, og Cecilie Lind beskriver den godt. Rammende og
med et strejf af barsk sort humor.
Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan det kan være, selv om jeg havde det lige modsat, da jeg selv var 24
- i 1967. Jeg var sådan en robust, lille proletarunge med en umådelig
appetit på livet - oplevelser, rejser, kunst og litteratur og ikke
mindst piger. Da jeg var 24, havde jeg fået udgivet tolv bøger, været
redaktør af Studenterbladet og journalist på Aktuelt og Ritzau, boet en
vinter i Provence, været et år i Amerika og senere rejst USA rundt med
Greyhoundbus, taget første del af mit historiestudium og læst kinesisk,
russisk og sociologi og ligget et halvt år og sejlet rundt i
nordeuropæiske farvande med en gammel skonnert - og så holdt jeg lige en
pause og brugte halvandet år på at rejse Jorden rundt, med lange ophold
undervejs i Afghanistan, Iran, Sikkim, Laos, Australien, Ny Caledonien,
Fransk Polynesien og mange andre steder. Verden stod åben, alt var
muligt, og vi troede brændende på, at vores generation skulle skabe en
ny og bedre verden."
Det er VIRKELIG en stærk tekst Cecilie Lind har skrevet! Hvis man kender lidt til depressionens sitrende, hypersensitive dvaletilstand, går hendes ord lige ind - og pisker billeder frem: "Så ligger de i reden med mildt dunkende hjerter og overlever. Er. Små brummende kummefrysere. Hvidevarer ånder også. Eller: alle er indimellem ængstelige apparater." Tak for den smukke og svimlende melankolske karruseltur!
SvarSlet