Gaverpapiret er gaven

Med tre en halv times varsel holdt jeg i går åbningstale for Jens Martin Strids brandflotte solo-udstilling på Storm P. Museet, fordi Jens Andersen (der har skrevet en biografi om Dronningen, Strid har modtaget penge af kronprinsen - det er ikke det samme) havde fået forfald - jeg tog udgangspunkt i de første ord i Stoprm P.'s navnkundige fortælling "13 øre": "Det handler om en lille fritvoksende mand ..", for det gør det også hos Strid, og hvis han i udseende ligner nogen Storm P-figur, er det ligeledes blonde Spørge-Jørgen, men en Spørge-Jørgen, der venligt giver finger til den sadistiske far (som Storm iflg. tegningen virkelig heller ikke brød sig om), og jeg kritiserede den virkelige Strid for at være en sjuske udgave af af den virkelige, tegnede Strid, kaldte ham en autonom Storm P. (og Claus Deleuran en hippie- eller 68-Storm P. og Jørgen Clevin en 50'er- eller velfærds-Storm P.) som i ikke bare BZ, men som i ufastholdelig og uomklamrelig, de første striber tegnet af de tre små mænd i kamp med nummermanden, de senere børnebøger og grafiske romaner af Ping uden Peter i samarbejde med Grog (og Grog vinder til enhver tid over Gruk),vildt fremboblende mildhed, flittig klarhed og nådesløs uskyld, citerede denne rim&remse fra Min mormors gebis som Strids egen opsummering af oeuvret:

Jeg gik amok i forgårs
jeg smadrede alt med en mukkert
jeg faldt først til ro efter 12 kopper the
og en ostemad og en dukkert

Selv Luffes hus fik jeg spilttet ad
og han er min bedste ven
Nu må jeg prøve med lim og tape
at orden det hele igen

(hvilket lykkes!)

son danner et perfekt par med denne Grog-tekst:

Hvorfor gjorde jeg det?
  Nu er den borte, den lille irriterende Myg - jeg snappede efter den og maa have ramt den, for den spiller ikke mere sin spinle violin her paa den stille Veranda.
  Længe havde den snurret om Lampen, og i Halvsøvne, hørte jeg den ustandseligt dér, hvor jeg lå i Plaiden  paa Sofaen.
  Saa snappede jeg efter den, da den dansede forbi mig - og nu danser den ikke mere - og nu er her ganske stille, og jeg savner den, selv om den var fjollet og irriterende. Det er grusomt at tænke paa, at man bae ved et Slag med Poten eller et Smæk med Kæben kan slette et Liv ud - uh, hvor er det dog grusomt, jeg maa tale med Rulle om det, naar jeg kommer hjem til Byen.
  Er jeg da mere værd end Myggen - er den lille Liv ikke lige saa kostbart som mit?
  Men jeg vil ikke tænke - det sværeste af alt her i Verden er at tænke.
  Diogenes sagde, at den stærke altid vilde sejre over den svage - jamen hvorfor skal man sejre - baade Myggen og jeg havde det jo godt hver for sig, hvorfor skal jeg saa pludselig snappe efter den, bare fordi den kun kan den ene Melodi paa sin Melodi paa sin Violin?
  Men jeg har set Fuglene snappe Myg og Fluer - og Sommerfugle - jeg har fundet de kønneste Sommerfuglevinger på Gangstien - og jeg spiser Lammekoteletter og Frikadeller - nej, det er det, jeg siger - man maa ikke tænke, saa bliver man let i daarligt Humør.
  Dér kommer min Herre, hans Tobak er saa stærk, at der hverken vil vise sig Myg eller Elefanter paa Verandaen mere i Aften - jeg stikker Snuden ind i Plaiden.

Min afslutning, inden Poul Dissing - som jeg også fik hilst på! - tog over med rim&remse-oplæsning, og inden JEG FIK EN SIGNATUR OG EN HILSEN TIL MIN SØN OG MINI-TEGNINGER AF STRIDS STRID OG EN KAT på et stykke Strid-julegavepapir fra Politiken, som jeg aldrig har kunne nænne at pakke noget ind ;, første gang jeg har fået en tegnet en tegning af et tegneidol (ud over Lars Nørgård, som både er idol og kumpan!) siden Bo Bojesen og André (Vakse Viggo: Hallo Lars) Franquin:

Intet skum er lige nu højere og mere blomstrende end det Jakob Martin Strid tegner - se selv med jerers godt skjule antenneøjne!