Romanpoetik

 

Et skrivebords romanpoetikker

En roman som helst en dåse med 1000 papirclips, læst 1 clips eller sammenhængende clipsklynge ad gangen, frem for en roman som 20 meter tape i tapestillads, læst 1 oversavet tapelas ad gangen eller i én fra et vist punkt uundgåeligt med sig selv og læseren sammenklistrende køre.

ÆVL OG ROD og anden plotmodstand

I mandags underviste jeg de opvakte elever på Forfatterskolen for Børnelitteratur i det bestilte emne "Ej plot til lyst", her tilrettet afskrift af (noget af) mit forelæsningsmanuskript, og jep, det er helt utroligt groft tilskåret, men dog et slag på den flyvende dragkiste):

EJ PLOT TIL LYST

Andre, alternative, parallelle måder at organisere roman på end kausalitet, konflikt, plot/intrige, udvikling, organicitet

tragedien/komedien ren konflikt/intrige, helst ingen digressioner (en vis poetisk intervention, græske kor, Shakespeare)

konflikt indbygget i ALLE romaner pga. den STORE STØRRELSE, ikke 3 eller 5 akter, men en røvfuld kapitler, plot & co. vs. det autonomt episodiske (3. enhed: føljetonen) og stillestående beskrivelser (perosner/miljø) og dialoger, nødvendig overvægt af ikke-plot

(og så skrev jeg med store bogstaver på et selvstændigt ark)

plotmæssighed
VS

personers ÆVL mellemmenneskelig snak
OG
verdens ROD ting og sager på steder

jo mere kvalificeret kunstnerisk fremskriblet ÆVL OG ROD
jo værre for plotmæssigheden

- romanhistorien
prosaiseringer af parodier på eposer, folkesprog, nede på jorden
stærkt episodisk og digressivt, Don Q, Tristram S
picaresk roman, picarro,

Dickens -
Pickwick, rent episodisk
Olivier Twist, melodrama
expansive monstre i stigende grad forsøgt plotstyret og psykologiseret
men kapitler + personer vil (statisk) selvstændighed
(alternativ til plot (nr. 9 i typologien nedenfor): personkombinatorik (samtidig med personknopskydningen aldrig standser)
Our Mutual Friend (dræbt plot) vs. Great Expectations (vitalt plot)

dannelsesroman
realistisk/naturalistisk roman
psykologisk udvikling og plot, synsvinkelstyret
bliver normen sidst i 1800-tallet, er det stadigvæk

modernistisk roman
plot- og bevidsthedsopløsning
psykologisk udviklingsroman stivnet i tåge og mudder, Mann, Kafka
genredefaitistisk

TYPOLOGI OVER avantgardistiske/postmodernistiske plotalternativer
(og HURRA for hybrider)

0. Helt minus handling
lister, over navne, Monogrammer,  og ting, kun beskrivelser, noveau roman, centrifugal nonsens, Finnegans Wake (overfladisk læst, hvilket er en OK læsning!)

1. Collageroman
totalt eller delvist, spring i diskurs/genre, personer/lokation mellem kapitler/afsnit/sætninger, opsplittet kollektivroman, egentekst og/eller fremmedtekst (og ikke-bogstaveligt materiale), JLM's syre-collage For en person med verbale pupiller

2. (Neo)Episodisk roman
inspireret af picareske romaner eller ej, alt mulig magisk realisme, enkle eller raffinerede kinesisk æske-arrangementer: fortælling i fortælling i fortælling etc. , At fortælle menneskene

3. Encyklopædisk/leksikalsk organisering
eksplicit eller implicit, de hemmelige skemaer, sanser, organer, stilarter (collage-link) etc.,  bag Ulysses og Livet - en brugsanvisning

4. Intertekstuel/parodisk organisering
genreskabelon eller myteskabelon eller lige præcis den og den (ikke)roman, Odysseen i Ulysses, På vej mod en ny roman i Allermest af alt undrer det mig at vi kan glemme

5. Systemisk/spilfærdig organisering
efter regler, sine egne eller stjålne fra ikke-litterære såil, indeni eller udenfor teksten, styret tilfældighed, Roussels ordspil, skakspillet i Through the Looking Glass

6. Arkitektonisk organisering
rumlig struktur (collage-link), kapitel = 1 sted/rum, fiktiv eller reel, "oversat" arkitektur/struktur, Livet - en brugsanvisning, Liget og lysten

7. Hyperroman
handling der spalter sigt i valgfrie spor, i bog eller på internet, Dage med Diam, En million historier

8. Drømmeroman
drømmelogik, associationsspring, dag/læserester, de to Alice-romaner

(hvorpå jeg nærlæste de to Alice-romaner, der meget smukt og dybt siamesisk er hinandens gale tvillinger i typologien, Wonderland beskidt episodisk, Looking Glass beskidt systemisk)

HVORFOR:
fordi plotmekanikker er kedelige/klichéfulde/enstrengede måder at generere verdener og individualitteter på - og urealistiske!

FREMRAGENDE, NYE, DANSKE, ANTI-/ IKKE- (PRIMÆRT) PLOTTEDE ROMANER

Lars Frost: Skønvirke (trivi-parodisk/vrængende roman, der går i collage/nonsens-opløsning)
Vibeke Grønfeldt: Livliner (akronologisk episodisk roman, med nutidsramme)
Helle Helle: Dette burde skrives i nutid (vel nærmest en liste-roman!?)
Asta Olivia Nordenhof: Et ansigt til Emily (collageroman (dialoger + dagbog + breve))
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (modernistisk (frenetisk, frem- og tilbagespolende), men også (skriftvolte-)episodisk og vel også (fotos) collageroman (og drømmeroman?))
Kasper Nørgaard Thomsen: Termostatens nat (drømme-, nej, mareridtsroman)
Harald Voetmann: Kødet letter (modernistisk (træg, digressiv, frem- og tilbagespolende, kronologisk flimrende) roman)

Det bedste stykke roman-billedsprog 2011

i forhold til snakken i blogpost nedenfor om det gode roman-billedsprogs DICKENSKE humoristiske, fiktivt forpligtede og fabulerende spilfærdighed (og her må man snarere tale om (udsyret) allegori end simplel metafor):

Mathilde kigger ud over Øresund. Åh, denne brede voldgrav mellem os og svenskerne, Hun ser udad, hun ser Den Nye Øresundsbro springe over det grå sund. Hun ser op, hun lader blikket løbe ud under den grå himmel. Der hænger store tottede bygeskyer ude mellem det blå og det grå, et mylder af himmelstiger, en skov af jakobsstiger rejser sig blændende, gnistrende, øjeæwleskærende [så vildt vrængende en bogstavering!] op fra havet, op mod himlen, bliver væltet af en skytot, bum, vælter som en fuld student og dukker op igen.  Som var der blevet sat sat en enorm indsatsstyrke ind fra politiet, der bliver ved med at rejse stigerne op. Som er der en bataljon fra hæren, der kæmper og slås, slås en retfærdig kamp mod skyerne for at invadere himlen, sprede lyset, introducere demokrati, gennemtvinge himlen i himlen. Men det er et stort. stort mørke, et overmenneskeligt mørke, et umenneskeligt mærke, der nærmer sig kysten.

- fra Lars Frosts Skønvirke

Gardin & stolpe

Helle Helles 2 poetiske metaforer (altså enheder af poetisk (intenderet originalt/sanseligt) billedsprog) og ½ i Dette burde skrives i nutid [+ det løse]

-  romanens fortæller er NB en jegfortæller, der er forfatter in spe -

1.
"En dag kom hun ud i gangen og sagde farvel, hendes hår delte sig over ansigtet som et gardin." side 13

[ikke helt et billede: "Jeg tænkte siden på det som en stærk lykke at ligge sådan, ubemærket i et væld af uldne samtaler." side 32]

[naturligt billede: "(....) Niller sad stiv som en pind med matematikbogen omme bagved." side 44]

[spytkrøllen markeret som koket, indforstået (= fiktivt indfoldet) lyrik-speak: "Jeg tænkte på viben, der dykkede i små ryk over brakmarken derude nu, huit-huit, med de takkede vinger og spytkrøllen (....)" side 54]

[så godt som et naturligt billede (mange beskrivelser af lugte og lyde, men altid insisterende eksakte): "Når jeg satte hænderne for ørerne susede det som en hel strandbred." side 64]

[fiktions-indfoldet billede (tydeligt signeret fiktiv 3. person/tekst): "I et af dem [blade på biblioteket] var en artikel om faldgruber i hverdagen under overskriften Rygrad som en snegl. Der var noget galt med den sætning, men det var så mærkeligt et sammenfald, at jeg ikke kunne samle tankerne om fejlen." side 72]

[naturligt billede: "Stuen lignede en slagmark af tøj og sko (...)" side 73]

½ [dickensk udvidelse af billede 1 - efter 73 sider!]
"Så kom de op til huset, Ruths hår var var blevet et fugtigt gardin, deres strømpesokker satte våde spor på gulvet." sider 86

2.
"- Åh, ja, Irma, sagde han, og så rejste han sig og kom hen til lagde sin hånd om min nakke, vi kyssede hinanden, vi kom ned på gulvet og ind under en af stolene, den væltede, vi hev og flåede, mit ben stod i luften som en hvid stolpe." side 110

[sandsynligvis fiktions-indfoldet billede, nemlig mosterens: "(...) hun sad ved køkkenbordet og stirrede ud i alt det sorte med sin kaffe hver dag før seks, mens Hardy snorkede som en traktor." side 111]

(jeg har lyngenlæst med billedblik og kan godt have misset enkelte løse billeder, suppler gerne)

Og alligevel/derfor er Dette burde skrives i nutid den klokkeklart mest poetiske roman, jeg læste i 2011.

Og i sig selv og i romanen er begge billeder lige så sjove som tydelige nemlig.

Dickens eksemplificerer som evig og altid forbilledligt

her roman-billedsprogets humoristiske, fiktivt forpligtede og fabulerende spilfærdighed, fra hen mod slutningen af kapitlet "Podsnappery", et af de bedste kapitler i en af verdens bedste romaner, Our Mututal Friend; Podsnap-tallerkenen/sølvtøjet har været sat i billedspil gennem hele kapitlet, der beretter om et selskab hos Mr og Mrs Podsnap, solidt rige borgere med en forsømt, ung datter - midt i og kontra tallerken-dansen den heftige (og sjove!) hane og til allersidst en surrealistisk, ung person, der er lutter kinder:

Certain big, heavy vehicles built on the models of the Podsnap plate, took away the heavy articles of guests weighing ever so much; and the less valuable articles got away after their various manners; and the Podsnap plate was put to bed. As Mr Podsnap stood with his back to the drawing-room fire, pulling up his shirt-collar, like a veritable cock of the walk literally [!] pluming himself in the midst of his possessions, nothing would have astonished him more than an intimation that Miss Podsnap, or any other young person properly born and bred, could not be exactly put away like the plate, brought out like the plate, polished like the plate, counted, weighed and valued like the plate. That such a young person could posssibly have a morbid vacancy in their heart for anything younger than the plate, or less monotonous than than the plate; or that such a young person's thoughts could try to scale the region bounded on the north, south, east, and west, by the plate; was a monstrous imagination which he would on the spot have flourished into space. This perhaps in some sort arose from Mr Podsnap's blushing young person [en fast retorisk figur i Mr Podsnaps konversation] being, so to speak, all cheek, whereas there is a possibility that there may be young persons of a rather more complex organisation.

All you need is a little monstrous imagination

Bliver billedsprog ikke nødt til at have humor for at kunne overleve i en roman?

Det er nødvendigt med en meget lang blogpost, som ikke bliver denne her, hvis ikke en decideret traktat, hvis ikke faktisk et regelsæt om billedsprog i romaner; jeg ved vi er flere, der har haft svært ved at finde en grimasse, der kunne passe (og helst en glad én jo) til de forholdsvist mange, insisterende poetisk (dvs. (intenderet) originalt, sanseligt rammende, ikke bare automatiske/naturlige) billeder i Dy Plambecks gode roman Gudfar og Lone Hørslevs gode roman Sorg og camping, hvad laver de billeder, hvem taler dem, i forhold til hvordan personer og ting og sager ter sig og taler i al fiktivitet? sker der ikke et clash mellem den humoristiske og dynamiske fiktion og den oprigtige og stillestående billeddannelse? skal billedsproget ikke oprette og gennemspille sin egen, parallelle, fiktions-kontaminerende/kontaminerede maskepi? - men hvad så med "lyriske romaner" med et højt, måske endda dominerende forbrug af billedsprog, der jo nemlig af samme (konventionelle, men, er det min pointe, ikke nødvendige) grund sjældent er humoristiske - jeg har lige siddet og bladret i sådan en roman-én, der udkommer om et par uger - er de mindre problematiske, fordi der ikke er nogen humor at clashe med? eller mere, fordi det altid er et forbandet problem for en roman, når dens fortællen/fortælling eller mangel på samme ikke er sat i spil, og hvis billedsproget er den fortællen/fortælling eller mangel på samme, er det dér rouletten skal snurre? Grubler jeg videre over, inden jeg skriver reglerne, og mon de har stentavler i Vesterbro Kontorforsyning?