Tørretumbleren er en labyrint

I forgårs sad jeg i møntvaskeriet på Gl. Kongevej og læste Marianne Larsens Hvis en morgen en hittevoksen (hvis titel velsagtens henviser til Calvinos Hvis en vinternat en rejsende) , på side 30 stod denne tekst at læse:

Mere og mere

Det er mere og mere, som om der bor nogen ude i en skov, nogen jeg skriver til.
Det er mere og mere, som om ovennævnte sætning vil puttes i en vaskemaskine og bagefter i en centrifuge og så i en tørretumbler og til sidst i skjul et sted i sig selv.

Som sagt så gjort: Jeg puttede sætningen i vaskemaskinen og i centrifugen og i tørretumbleren og i skjul et sted i sig selv.

For det er mig., der bor i den skov, der er et møntvaskeri.

Men det glemte jeg altsammen at sige til Marianne Larsen ved bestyrelsesmødet på Forfatterskolen i går. Nu ved hun det.

Marianne og Marcel er kærester

I Marianne Larsen nye inderligt excentriske "parabel"-samling Hvis en morgen en hittevoksen, der udkommer i næste næste uge (ligesom Ramslands roman) og som jeg læste stjerneøjet i toget til Kolding, er der en parabel om Marcel Duchamps L.H.O.O.Q., som jeg ikke har drømt, for den er der igen i dag:

Fritsvævende overskæg, der sætter horisonter i bevægelse, kald det måger, kald det hentydninger til hilsner fra Mona Lisas dun på overlæben til alle tider, der vågner omkring dig.
Når det er gjort, lad så det mågede give skrigende lyde fra sig..
Identifcér blandt disse lyde sætningen: "liiv iiiv iiiiiv iiiiv!"
Lad denne ordlyd være en opfordring til at leve videre.
Imødekom opfordringen og udsend egne fritsvævende overskæg, der sætter horisonter i bevægelse, kald det måger, kald det hentydninger til hilsener fra Mona Lisas dun på overlæben til alle tider, der våger omkring.

- Denne tekst vil for fremtiden være kendt som Den mågede Larsen-fortolkning.