Og hvorfor er palindrom ikke et palindrom?
Men
mordnilap
er nu et ret fantastisk omvendt ord
lørdag den 19. september 2020
Bob er også boB bagfra
lørdag den 16. november 2013
Panamanian palindrome
Sext: A man, a plan, a canal, anal, a Panamanian, mania, a mania for Panamanian anal, Panama!
fulgt af denne besværgelse:
may be a poet, but no one will EVER be able to accuse me of understanding palindromes
onsdag den 20. april 2011
mandag den 11. april 2011
Sød døddøs!
- Sød døddøs, kluklo tossen - Vil en eddergod fartstraf dog redde liv? Han fniste og bøjede sig frem og begyndte igen at skrive [følgende latinske palindrom: SIGNA TE, SIGNA TEMERE ME TANGIS ET ANGIS (oversættes senere til: Kors dig, kors dig, du ængster mig forgæves)].
Til sidst i romanen antager palindromet og palindromeriet en sinister, vesterlands-apokalyptisk, allegorisk betydning; pludselig taler Gagag normalt og kan udspørges:
- Hvad er et palindrom? spurgte [hovedpersonen) Colombo desperat, da den anden blev stående med samme grin om munden.
- Alt hvad jeg sagde til, er palindromer. Dumme Rale!
- Jamen hvad er det?
- Genert då åd tre neg. Palindrom!
- Jamen hvad betyder det?
- Stav det bagfra, tosse!
Colombo nikkede og prøvede at gøre, som Gagag sagde.
- Forstår du nu? Palindrom.
Colombo nikkede og lukkede øjnene.
Det begyndte at regne igen. Dråberne faldt tungere og tungere mod vinden og overdøvede til sidst cikadernes, fuglenes og frøernes lyde. Gagag rejste sig og formede en skål med hænderne og fyldte den med regn, som han derpå slubrede i sig. Han stod lidt derude og kiggede op i regnen, mens han tørrede hænderne af mod endeballerne.
- Verden, vi har skabt, er et selvbedrag, sagde han og ledte efter ordene - Et selvbedrag. Et lig, derer lagt i jorden. Håret vokser! Det vokser og vokser. Længere og længere. Men vi er inde i kisten! Palindromet er begyndt!
Han pustede ud og så pludselig helt lettet ud.
- Verden begyndte uden mennesket, udbrød Colombo til sidst og lød som én, han havde glemt. - Der er måske ikke noget at sige til, at den også ender uden mennesket.
mandag den 4. april 2011
Løg og nisser, dressing og øl
Krister møder sin fætter Bjarne - der ikke kan bruge andre vokaler end E - på Center For Subtile Taleforstyrrelser, hvor Bjarne søger behandling for sin monovokale udfordring.
Centret viser sig at indeholde en hel OULIPO'sk cirkustrup; en taler kun i anagrammer på eget navn, andre taler kun i ord med 2, 3, 4, 5 bogstaver etc.
Fredslund og Petersens herlige Krister-album fra forrige år, Seks nøgne sirener i en seng ønskes, blev fortjent indstillet til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2010, men anmeldelsen af albummet nåede aldrig i avisen, her er den omsider:
<!--[if gte mso 9]>
ROMA AMOR Tegneserien om Krister, der kun taler i palindromer, er snurrepiberi som ekstremsport
En rune i en urne
Kristian Pedersen og Jakob Fredslund: Seks nøgne sirener i seng ønskes. 92 sider, 148 kr. Politisk Revy
Af Lars Bukdahl
Den sværeste og reneste og sublimeste ordleg af dem alle er vel palindromet: En sætning, der staves ens forfra og bagfra. Det kanoniske (egentlig ret kedelige) danske palindrom: En af dem der red med fane.
Og selvfølgelig finder man ”palindrom” som opslagsord i encyklopædien for det systematisk ordlegende litterære selskab OULIPO, hvor det oplyses, at det navnkundige OULIPO-medlem George Perec i 1969 offentliggjorde et fransktalende palindrom på ikke færre end 5000 tegn. Yngre danske digtere har de seneste år være ramt af en decideret OULIPO-raptus: både Martin Larsens metrodigtsamling noter til det mere perfekte liv, 2009, og Peter Adolphsens En million historier, 2007, benytter sig af OULIPO-opfundne spilleregler, og på Hvedekorn har jeg måttet dekretere et moratorium for monovokal-tekster i almindelighed og monovokal-tekster med E – som i nævnte Perecs roman Les Revenentes – i særdeleshed; det var faktisk ved at tage overhånd.
Men så vidt jeg kan overskue, har ingen yngre danske digtere, ikke engang Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn, forsøgt sig med palindromet. Det har så til gengæld og sigende nok to uddannede matematikere, Kristian Pedersen og Jakob Fredslund, i gudhjælpeme tegneserieform: Serien ”Kristers oplevelser”, skrevet af dem begge og tegnet af Pedersen, blev skabt 1995, da de begge studerede matematik i Århus, i første omgang til et studenterblad, derefter til hjemmesiden palindromer.dk, et par undergrundshæfter blev det også til, inden Politisk Revy omsider udsendte et helt album, Seks nøgne sirener i seng ønskes, med de bedste striber gennem årene.
Konceptet i ”Kristers oplevelser” er ganske simpelt, at hovedpersonen Krister kun taler i palindromer. Hvilket betyder, at Krister i de allerfleste serier, selvom han nominelt er hovedpersonen, siger meget, meget lidt. Til gengæld leder alt, hvad der sker, op til det helst lange palindrom, han præsterer til slut, for jo nemlig at rimeliggøre dets indhold. Der skal fx ikke så lidt intrikat action og info (= stære som den eneste fugleart der er i stand til at aldersbestemme træer!) til at forklare denne taleboble: ”Red Aksel? Jeg ser ejere, sir, få mig op! Senere ret adræt stær daterer en esp – og I må frisere jeres gejle skader!”.
Altså slutter Pedersen og Fredslund baglæns fra det med møje konstruerede palindrom til den mere eller mindre desperat surreelle handling – en særdeles OULIPO’sk værksmaskine, i nær familie med den ”forudskikkende OULIPO-plagiator” Raymond Roussels kompositionsmetoder: hvor handlingen genereres af ”homofoner”: sætninger, der lydes ens, men ikke betyder det samme.
Ved siden af de lange serier – til de lange palindromer – er der også de korte serier, på få ruder eller bare en enkelt, til de kortere og lettere forklarlige palindromer: ”Nederen! Røm ørnereden!” (en ørn er på vej mod Krister og hans ven, der stjæler æg i ørnereden). I en mellemzone befinder de konceptuelle serier sig: Kristers kæreste taler i telefon med Kristers, hvis (nemme) palindromsvar, læseren selv skal gætte: ”Hvilket flyselskab var det egentlig du fløj med?”. I det hele taget er Pedersen og Fredslund imponerende gode til at variere og lege med formen: en fætter popper op, der med eksplicit OULIPO-link kun bruger vokalet E, og hæftet afsluttes med en snyde-serie, der med stort besvær leder op til et laaaaangt palindrom, som vi bare ikke får!
Jeg tøver ikke med at betegne tegneseriehæftet om Kristers oplevelser som et overordentlig originalt og konsekvent og nørdet underholdende stykke poetisk grundforskning. Det længe leve!
På palindromer.dk, der bestyres af Jakob Fredslund, opbygges løbende en dansk palindrom-bank, der p.t. er oppe på 900 [nu 957!] palindromer – alle kan bidrage, men optagelseskriterierne er forholdsvist hårde (og subjektive: ”Ingen udenlandske, oversættelige ord (eller også skal de være MEGET sjove)”). Æstetisk set er de mindst anstrengte palindromer ikke uden videre de mest sjove (jf en af dem der red med fane), og så er der sports-aspektet: jo længere palindromet, jo uforholdsmæssigt kompleksere dets ordlyd. Her får I de seneste fem bidrag til listen: Le skadefro: Fred er for fed, Aksel/ Ti torturofre er for utro tit/ En rune i en urne/ Så gnid dem. lækre kræ – lede heks! Et orgie i groteske hedelærker! Kæl med din gås!/ Mild øko-kødlim.
Da jeg første gang satte mig ned for at skrive denne anmeldelse, brugte jeg i stedet tiden – og mere til! - på at konstruere mit eget palindrom, som hermed, i al anstrengt ydmyghed, kandiderer til optagelse på den officielle kanon:
Lars vil tisse væk, da alle – Ella, ad! – kæves, sit livs ral.
mandag den 26. april 2010
I.T-Rom, palindromiker
som i gud, som i ræv [vær i mos, dug i mos]
som i marts, som i skov [voks i mos, stram i mos]
som steril i den nemme dom [mod emmen ned i lirets mos]
nedrev i rum [mur i verden]
som verden nedrev mos [som verden nedrev mos]
-Top-pot!
onsdag den 7. april 2010
Personligt palindrom
Lars vil tisse væk, da alle - Ella, ad! - kæves, sit livs ral.
Hvilket læst bagfra nemlig bliver til:
.lar svil tis, sevæk - !da, allE - ella ad, kæv essit liv sraL
Og så er det så sandt, som det fra begge ender er sagt!
(jf. også hjemmesiden http://www.palindrom.dk/ med dens dags dato ikke færre end 900 palindromer, hvor jeg vil ansøge om at få mit eget palindrom optaget)
