Falsk Bjørn i Bruxelles, ægte exemplar & CO. i Tolbodgade om 2 timer

Bjørn Rasmussen blev i år

Dansk vinder af EUs Litteraturpris

 

Bjørn Rasmussen er den den danske vinder af EUs Litteraturpris 2016. Han modtager prisen for romanen "Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet" (2011) (mærkeligt, men jo fint nok (når det er en fremragende bog) at uddele pris for et seks år gammelt værk (slår dog lige præcis ikke forsinkelsen på Klaus Rifbjergs Debutantpris 2016 til 2010-debutant Theis Ørntoft)
 
- ved prisoverrækkelsen i Buxelles den anden dag modtog Johannes Riis prisen på Bjørns vegne, på billedet man ser hvordan:

TILLYKKE!

Bjørn skrev et formfuldendt, kontemplativt takkedigt på Facebook:

Bjørn Krag Rasmussen

Yesterday at 9:11am · 

Stor tak til min body double Johannes Riis
han tog i går til Brusell og modtog min pris
mens jeg sad her på enken og slog en fis.
Han læste et uddrag fra min bog The skin
der hvor jeget tager ridelæreren til roden i gin og gin
han fik overrakt fine ting af en ping.

Pengene bruger jeg på hegn om hele grunden
nye tuscher, urtehaven, lidt til munden
jeg vil gerne tro min fremtid ik er forsvunden.
Men aben er træt og aben er rådvild
og aben vil bytte sin angst for en grådsild
Og når jeg er grim og når jeg er glemsom
trust this bitch, collect a kingdom
Nå men nu skal jeg skrive til g-bar, SLM og Iselin:
Rhodondendronen er sprunget ud i takt med skizotypien

Og senere i dag, om ret præcis 2 timer, klokken 16:30, optræder den virkelige Bjørn sammen med Elisabeth Friis, Ninette Larsen og Cecilie Lind i en littertursalon i forbindelse med og som opvarmning til aftenens opførelse af hans syngestykke HAPPY NATION på FÅR302 i Toldbodgade. UNMISSABLE!:

Gurlesk - litteratursalon på Teater FÅR302 under Cph Stage

Teater FÅR302 får under CPH Stage 2016 fornemt besøg af det århusianske teater Katapult, som gæster os med sin nyskrevne forestilling Happy Nation, skrevet af den prisvindende forfatter og dramatiker Bjørn Rasmussen.

Happy Nation rummer elementer af gurlesk eller det gurleske - et begreb annekteret fra de amerikanske og svenske litteratur- og performancescener - som af litteraturkritiker Linea Maja Ernst beskrives som en sammenskrivning af ordene ”girl” og ”grotesque, burlesque og carnivalesque”, som betegner en ”performet pigethed” og ”en valgt overdrivelse eller pervertering af det yndige” (artiklen "Det perverse pigeblik", bragt i Information, juni 2014).

Gurlesk er et nyt fænomen, set i en dansk teaterkontekst, og Teater FÅR302 benytter derfor lejligheden til at åbne begrebet op via et introducerende oplæg, oplæsning af en række yngre talentfulde forfattere og en modereret samtale.

På litteratursalonen vil du møde:

Bjørn Rasmussen, uddannet fra Dramatikeruddannelsen (2007) og Forfatterskolen (2011), debuterede som forfatter med "Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet" (2011), har senere udgivet "Pynt" (2013) og "Ming" (2015) og er som dramatiker bl.a. blevet spillet på danske grund med forestillingen "Seest" (2008).

Cecilie Lind, uddannet fra Forfatterskolen i 2013, debuterede med "Ulven åd min eyeliner" (2010) og har senere udgivet "Dughærget pupil accelererer tusmørke" (2012), "Strunk" (2015) og "Scarykost" (2016) .

Ninette Larsen, uddannet fra Biskops Arnö Forfatterskole (SE), debuterede med "Hybrid" i 2014.

Elisabeth Friis, lektor i Litteraturvidenskab på Lunds Universitet.

PRAKTISK:
STED: Teater FÅR302, Toldbodgade 6
TID: fredag d. 3. juni kl. 16:30 - 18:00
TILMELDING: Fri entré - book ind på billet@faar302.dk

HAPPY NATION:
Husk at sikre dig din billet til HAPPY NATION allerede nu. Billetter købes direkte via Teater FÅR302's hjemmeside (www.faar302.dk). Forestillingen spiller torsdag d. 2. juni kl. 20, fredag d. 3. juni kl. 19 & lørdag d. 4. juni kl. 15 & kl. 19.

Du er gurlesque, jeg er bare grotesk

Den, lad os kalde hende, fremstormende (tjek også den milde, men skarpsynede Mikkel Brixvold-anmeldelse) unge kritiker Linea Maja Ernst har en herligt nysgerrigt læsende artikel i dag i Information, "Det perverse pigeblik", om noget-nær-en-TENDENS, hun har set blinke fra tre yngste digtere, Cecilie Lind, Ninette Larsen, Signe Gjessing:

En digterven spurgte mig for nylig, om jeg havde lagt mærke til en tendens til ornamentik blandt helt unge forfattere, til snirklede sætninger, tekster fulde af skønne ting: perler, stjerner, guldværk?
Der er noget om det. Uden at ville insistere på et generationstræk synes jeg, at man hos 1990’erfødte digtere som Cecilie Lind, Ninette Larsen og Signe Gjessing finder en tilbøjelighed til udsmykning, til anrettethed.
I Sverige har forfattere og litterater i nogle år talt om ’det gurleska’. Begrebet kommer af amerikansk gurlesque, en sammenskrivning af girl og grotesque/burlesque/carnivalesque, og kan forstås som en performet pigethed, en valgt overdrivelse eller pervertering af det yndige.
Det gurleske kan forstås som en feministisk gestus, at tage det lillepigede på sig og destabilisere det indefra. (...)
Kan det gurleske anvendes som en nøgle til nye læsninger af unge, danske litterære forfatterskaber?
Den danske digter Cecilie Lind (født 1991), bidrog sidste år til et gurlesk-temanummer af det svenske, litterære nettidsskrift Et lysande namn med digtteksten »Okay på græs«, hvori det sødtøsede blandes op med en selvbevidst sexethed. (...)
»Som perler på en snor bærer renvaskede trusser blafrer i brise fastgjort med klemme et blonderet stof at lægge mærke til sarte klæders æggende karakter pirrer mig med løfte om artigt at sexe skød op i aftenrøden en nedgangssol at sysle sin melankoli kælen under observation er jeg til stadighed en bitch.«

Også formen leger med det lillepigede og rablende, der er ingen tegnsætning og ingen gennemgående fortælling, men en legesyg ordkarrusel.
»Min måde at skrive på,« forklarer Lind, »kommer jo af en inderlig, ren fascination af det yndige sammen med bevidstheden om, at det yndige kværker en, så snart det bliver for meget. Lige så fascineret man er af det pigede, lige så interesseret er man i det svulstige, i for-meget-heden. Nysselighed er jo netop ikke rod, kaos, men så snart det nysselige nips ophobes, bliver det vulgært og væmmeligt: en kæntret bunke nips. Så snart du har mere end fem pynteting – muslingeskaller og duftlys – er de ikke længere smukke, men hysteriske.«
Man kender det fra filmsproget: Hvis en karakter har en eller flere porcelænsdukker stående, er hun sandsynligvis seriemorder.

- Signe Gjessing er ikke helt med på gurlesque-iciteten, hun taler for en konesque i stedet:

Signe Gjessing pointerer, at det æstetiske hos hende ikke er pynt: »Det æstetiske er ikke en skønhed, der lægges til tingene, men en måde at sanse og nå tingene i verden. Jeg bruger f.eks. ikke adjektiver. Jeg forbinder mig ikke med det pigede – hvis det endelig skal være, er det mere det konede: den konede forsigtighed og bekymrede stemme i digtsamlingen. Det konede hænger sammen med interiøret, med værelset, hjemmet: verdensrummet i et inderum.«
Cecilie Lind fortæller, at hun godt kan se nogle forbindelser mellem Gjessings skrift og sin egen, selvom deres digteriske temperamenter er vidt forskellige, og det gurleske f.eks. ikke spiller nogen rolle hos Gjessing.
»Det er,« siger Lind, »som om Signe Gjessings digte nærmere kommer fra stjernerne end har noget begær efter at eje stjernerne.«
Selvom måderne, hvorpå Lind, Larsen og Gjessing arbejder med et element af yndighed, er forskellige, så er de fælles om en ornamentering af teksten, der har været ret fraværende blandt de lidt ældre, men stadig unge, forfattere (født en eller anden gang i 1980’erne), som er debuteret de seneste par år. Her har der i stedet været fokus på intensitet, på kroppen og kønnet, det autobiografiske, en vis rå autenticitet.