TILLYKKE TIL OMSIDER KRIMINALISEREDE CHRISTINA

Christina Hesselholdt, der har fødselsdag i dag og ikke kan holde op med at vinde - Store Pris, oversættelser til alverdens sprog - udgiver henne i februar EN NY ROMAN, reality-inspireret, KRIMINALISTISK reality-inspireret, ÆGTESTE SENSATION, er det muligt at glæde sig betydeligere?:

Format:

Bog, hæftet

Udgivelsesdato:

15-02-2019

Sprog:

Dansk

Sidetal:

192

I 1985 blev Derek og Nancy Haysom brutalt myrdet i deres hjem i Virginia. Datteren Elizabeth Haysom og hendes tyske kæreste Jens Söring blev efter en længere efterforskning og en pinefuld retssag idømt livsvarigt fængsel for dobbeltmordet. Elizabeth har forklaret at det var Jens Söring, som udførte mordene. Jens Söring har fastholdt at han oprindelig påtog sig skylden for at beskytte Elizabeth og fordi han troede at han som diplomatsøn kunne påberåbe sig immunitet. Men at det i virkeligheden var Elizabeth som myrdede forældrene. Skyldsspørgsmålet er aldrig blevet afklaret.Virginia Is For Lovers er en roman bygget på et skelet af virkelighed. Fortælleren hedder Mr. Up Front. Som en paparazzo-fotograf driver han rovdrift på kendte menneskers liv og offentlighedens enorme appetit på hemmeligheder og gåder. Nu står Mr. Up Front med mordgåden fra 1985 i hænderne. Men i virkeligheden er det tiden inden dobbeltmordet, hvad der førte til mordet, som interesserer ham. Han styrer de fire hovedpersoner Elizabeth, Jens, Nancy og Derek gennem sin fortælling som var de heste og han kusken. Hvad er hans eget motiv og hans egen sårbarhed? Han er ensom. Og synet af Elizabeth i et tv-program om den gamle retssag har gjort ham forelsket.

Vi har så meget brug for Hammann tilbage i gear

- lad os tro på Det er et jeg der taler-kickGENstart-comeback-effekten på den her

(og tilgive KH for at stjæle titlen på Christian Yde Frostholms jo ret fantastiske net-cut-up-samling, som den jo nemlig så bare har at være mindst lige fantastisk som):

Ofte Stillede Spørgsmål - Kirsten Hammann - Bog

Af Kirsten Hammann

Vejl. pris: 199,95 kr.

Ofte stillede spørgsmål af Kirsten Hammann er et vildt, vredt, rasende morsomt, udleverende og ikke mindst selvudleverende portræt af kunstneren som modsætningsfyldt menneske.

Omslagsgrafiker: Clara Birgersson

Fakta om Ofte Stillede Spørgsmål

Forfatter(e)	Kirsten Hammann
Genre(r)	Skønlitteratur
Udgivelsesdato	22/09/2017
ISBN-13	9788702246780
ISBN-10	8702246780
Indbinding	Hæftet
Sprog	Dansk
Udgave	1
Sidetal	200

Titelpoesi + bindstyrke = !!!

Hvordan ikke glæde sig til Pablo Lambías nye roman, der udkommer 20. april og nu har fået en POETISK titel:

Natteskær 

og et HØJT sideantal:

344 sider

og et ACTIONFYLDT referat:

"En mand i København forelsker sig hovedkulds i en markant yngre kvinde. De dyrker kærligheden, og de vil giftes og have børn. Men det er en fortryllelse, der ikke varer ved. På universitet, hvor han arbejder, truer en personalesag. Ud af det blå aflyser kvinden flere gange både forholdet og brylluppet, og så melder først truslerne sig og siden volden. Natteskær er et nyt kapitel i Pablo Llambías’ forfatterskab; En roman om vold i intimsfæren, om udsathed og om nødvendigheden af at fortælle historier"

 - jeg ved ikke, om de melankolsk kukkede historier om pornoskuespillerens hånd (hvor fanden var det, jeg hørte ham læse dem op?) - trykt i nettidsskriftet Lapidar - er nået med i den færdige bog, men det håber jeg sandelig, her er er første halvdel af nr. tre:

"Egernet og pornoskuespillerens hånd

Egernet og pornoskuespillerens hånd snakker lort på færgen til Oslo. De er enige om, det lugter. Egernet er kommet til at tænke på, at det måske lugter grimt, når den vifter folk om næsen med sin buskede hale. At det måske er derfor, de nyser, eller at de nyser, mens de i virkeligheden tænker på, det lugter grimt. Hvorfor mon det lugter grimt? tænker de, og så kommer de i tanker om, at der inde under den buskede hale, som egernet forestiller sig, de synes, er smuk, gemmer sig et lille egernnumsehul, der godt, selvom egerns lorte ikke er de største i verden, kan lugte grimt. Små lorte lugter også, som man siger.
Pornoskuespillerens hånd siger, det ikke er så slemt. Formentlig, føjer pornoskuespillerens hånd til. Formentlig hvad? spørger egernet. Formentlig ikke så slemt, siger pornoskuespillerens hånd. Ja, nej, siger egernet, det er det måske ikke. Egernet er stadig ikke glad ved tanken om, at det måske lugter lidt, heller ikke selvom det bare er lidt. Lidt er heller ikke godt. Det vil tænke sig godt om, inden det vifter nogen om næsen med halen i fremtiden. Det er ked af at tænke på, det ikke kan vifte nogen om næsen fremover. Det kan godt lide at vifte nogen om næsen. Det kan godt lide sin hale.
Egernet krymper røvhullet sammen ved tanken. Det ville ønske, det ikke havde noget røvhul. Det er ikke så slemt, siger pornoskuespillerens hånd. Den har været oppe i adskillige røvhuller, siger den. Den bruger ordet adskillige, fordi den ikke ved, hvor mange røvhuller, den har været oppe i, og fordi den ikke ved, om den skal sige mange eller få. Er mange godt, er få? Hvor mange er mange, og hvor få er få? Hvad vil egernet tænke? Egernet er sikkert ikke vant til at have hånden oppe i andres og eget røvhul. Dyrker egernet overhovedet den slags sex? Pornoskuespillerens hånd forestiller sig, at egernet dyrker ret kedelig sex, at det altid gør det samme, at det er konservativt, traditionalistisk, at det måske ligefrem fordømmer sex, der ikke er på den sædvanlige måde, at egernet måske er religiøst og fordomsfuldt.
Pornoskuespillerens hånd kigger på egernet. Egernet kigger tilbage. Pornoskuespillerens hånd kan ikke se, egernet er forlegent. Det tror, at egernet tænker nedsættende tanker om pornoskuespillerens hånd. Jeg ved, du ikke elsker mig, siger pornoskuespillerens hånd. Nej, nej, nej, det er ikke det, siger egernet. Jeg sad bare i mine egne tanker. Ja, siger pornoskuespillerens hånd, trist. Den ved ikke, hvordan den skal komme videre herfra. Det hele er på en måde tabt. De skulle ikke have snakket lort, de skulle ikke have snakket sex. Sex og lort er så vanskeligt at tale om, man kommer nemt op at skændes. Det er så sårbart. Alle har deres og med kærligheden, jalousi. Man skal kun berøre disse emner ganske forsigtigt.
Egernet spørger til pornoskuespillerens hånds erfaringer. Pornoskuespillerens hånd synes, egernet virker træt, som om det kun spørger af høflighed, for at holde samtalen i gang. Den ved ikke, hvad den skal sige. Hvad skal den fortælle? Den kan måske fortælle lidt i generelle vendinger, ikke være specifik. Egernet skal ikke have et indtryk af, hvad pornoskuespillerens hånd specifikt har gjort og med hvem. Det er trods alt ikke pornoskuespillerens hånd, der har været med i alle disse aktiviteter, det er pornoskuespilleren. Den vil prøve ikke at virke stolt af det, ikke at virke fordømmende. Bare fortælle, hvad der er sket, fagligt, faktuelt. Disse ting kan hånden godt fortælle. Egernet må ikke tage det personligt, det har ikke noget med egernet at gøre. Det er bare noget fra pornoskuespillerens hånds fortid."

3 fremtidige bøger på den korte og den lange bane

 

I IDEALE BEGIVENHEDER er det Signe Gjessings ambition at nærme sig det ikke-værende gennem det værende. Som i sine to forrige digtsamlinger er Signe Gjessing på én gang helt nede i det allermindste og helt ude i det allermest åbne. Men hvor hendes digte tidligere har været præget af en stærk, næsten utæmmelig, horisontal bevægelse udad, er bevægelsen i IDEALE BEGIVENHEDER vertikal. Alt er rykket tættere på, mens versene med stor sensualitet og fin humor kigger ud over skrænten, ned i afgrunden og op i himlen – dér hvor både livet og døden bliver hverdagslige. (siger Gyldendal)

Fakta om bogen

Type Bog ISBN 9788702215137 Udgave 1 Udgivet 2017 Sider 36

Omslagsgrafiker Hanna Bergman

Vejledende pris: 150,00

Maja Lee Langvad har skrevet en lyrisk fortælling om en forfatter, der er gået ned med stress. Fra en isoleret tilstand skiver hun til en kvinde, som hun er forelsket i. Redaktør Mette Mortensen siger: »Den slår en ny tone an i Majas forfatterskab, som er mere mild og intuitiv. Samtidig er den lige så fuld af humor, sårbarhed og sproglig musikalitet som hendes tidligere værker. Langvads bøger kan betragtes som ét værk, hvor hver bog er vævet tæt sammen med den forrige, men de står også på egne ben.«.

• ' Dage med galopperende hjertebanken' af Maja Lee Langvad. Gyldendal, 23. februar.

(og så havde Pablo Llambías en opdatering, der med smittende begejstring fortalte om den endnu ubetitllede roman, han udgiver til foråret, men den, opdateringen, slettede han hurtigt igen. opfordringer er følgende opdatering, der proklamerer et forjættende projekt EFTER forårsromanen, nemlig en drømme-sequel,  RÅDHUS 2, ikke slettet:

Pablo Llambías

December 16 at 7:54am ·

"Der plejer at gå cirka to timer, så sletter jeg opslag som disse - om egne ting, fordi jeg bliver flov, fordi det lyder som (og er) reklame, men momenter af naiv, lykkelig begejstring får mig sporadisk til skrive nye indimellem. Så får vi se, hvor længe denne holder: Jeg improviserede i går en ny øvelse frem på Rytmekons Aarhus, som jeg måske kan dele. Den er inspireret af Christina Hagen, der var på besøg på Rytmekons København forgangne uge, og især hendes Boyfrind, men også White Girl: Jeg satte de studerende til at tage fotos ude eller hjemme og derefter skrive en tekst dertil på pidginengelsk eller på det begrænsede engelsk, man nu engang behersker. Jeg kan huske, et par billedkunstnere fortalte om det engang: At det nedsætter reflektionsniveauet, intellektet, som om man bliver dummere, mere fysisk, infantil, mindre abstrakt, mere rodende rundt dernede i smudset, i det fysiske, med kroppen. At det er et benspænd. Alle kender til dét at blive reduceret som menneske i et land, hvor man ikke deler noget sprog med de lokale. Man bliver imbecil, ikke-eksisterende, flad, tom, femårig, følelsesbetonet, begærlig med de fem verber, man behersker: I want, I like, I go, I see, I love. Jeg prøvede det selv, det vil sige at skrive på den måde, mens de studerende skrev, med kapitler til det, der skal engang være en slags Rådhus2, og som har arbejdstitlen "Rådhus - 20 years after" (og som formentlig kommer til at hedde "Rådhus - 21 years after" eller "Rådhus - 22 years after", eftersom jeg ikke når det til 2017 (hvor der i øvrigt også udkommer noget andet)). Det var skønt. Jeg har haft svært ved at komme i gang, fordi jeg har været for fokuseret på ydre værdier: At det skal være godt, godt tænkt. Med det elendige engelsk er jeg ikke i stand til at være god, godt tænkende. Jeg stavrer mig gennem et stykke om Randers, Vesthimmerland. Ude af stand til at tænke én eneste abstrakt tanke, der ikke lyder, som om den er tænkt af et barn. Jeg er ikke bekymret. For jeg er ikke i stand til at være det. De studerende skrev hovedsætninger, ingen bisætninger, hvor reflektionen begynder. Teksterne levede. Sætningsmæssige formgreb er livtag på verden. Erkendelsesmæssigt var dette meget nemt at forstå for de studerende ved denne øvelse. Og dette burde være blevet sagt på pidgin."