- læst op efter eftermiddagslæsning på Frederik VI i fredags, hvor der var STUVENDE fyldt, tak til alle der mødte op og læste med (så smukt med de modsatrettede yin-yang-læsninger af omkvædet "Vid're", glad eller trist!? glad OG trist!)!
- fra afsnittet "Karma Cowboy's Charlatan Charleston" i Karma Cowboy:
Sådan ja Diverse entertainment
og aldrig in vain-ment
the Lazy Report
from the Krazy Keyboard
mens the Merry Master
kør' faster and faster
og sér ned på tangenterne
og rundt om på dekadenterne
for at vide hvor han er henne
og vide hvornår han skal vende
for i rette sekund at tænde
for lyset
for gyset
for fryset
eller hvad der nu kommer
ud af Masterens lommer
når først han begynder
at tappe sine tønder
med disse store grabber
der ud i luften snapper
og hen over tangenterne
kravler og krabber
på ustandselig vagt
efter mulig kontakt
- næsten for sent, her og i avisen, at reklamere for Jakob Hansens Litteraturfestival i Allinge på BORNHOLM, der slutter i aften klokken 20 med oplæsning på Missionshuset ved Thomas Boberg, Svend Åge Madsen og Ursula Scavenius. Det kan alle bloglæsere sagtens nå at i det mindste FLYVE til - jeg er off til Frederik VI på Frederiksberg for at tale og oplæse og fortolke Dan Turèll, det skal I meget gerne tage HELIKOPTER til, hvis I vil nå det først, og så videre med CONCORDEN til Allinge, okay!?
Den eftermiddagslæste Dan Turèll-sangtekst "Truckin'", citeret i lektie-blogposten nedenfor, er en meget, meget fri gendigtning af Grateful Dead's "Truckin'", der er en helt anderledes sludrende og melankolsk-mellow, yin-ynagsk sag (der handler om at trucke home, ikke bare "vid're" (i Karma Cowboy's postkort-afsnit og selve Vangede Billeder rejser DT jo faktisk HJEM, men (erindrings-)Vangede er jo bare én station mellem andre, ikke endestationen)) vs. gendigtningens hårde modsætning mellem en verden ad helvede til og den trodsige fordring om at trucke "vid're":
Truckin' got my chips cashed in Keep truckin', like the do-dah man Together, more or less in line, just keep truckin' on
Arrows of neon and flashing marquees out on Main Street Chicago, New York, Detroit and it's all on the same street Your typical city involved in a typical daydream Hang it up and see what tomorrow brings
Dallas, got a soft machine Houston, too close to New Orleans New York's got the ways and means and just won't let you be
Most of the cats that you meet on the streets speak of true love Most of the time they're sittin' and cryin' at home One of these days they know they better get goin' Out of the door and down on the streets all alone
Truckin', like the do-dah man. Once told me you've got to play your hand Sometimes your cards ain't worth a dime, if you don't lay'em down
Sometimes the light's all shinin' on me Other times I can barely see Lately it occurs to me what a long, strange trip it's been
What in the world ever became of sweet Jane? She lost her sparkle, you know she isn't the same Livin' on reds, vitamin C, and cocaine, All a friend can say is ain't it a shame?
Truckin', up to Buffalo. Been thinkin', you got to mellow slow Takes time, you pick a place to go, and just keep truckin' on
Sittin' and starin' out of the hotel window Got a tip they're gonna kick the door in again I'd like to get some sleep before I travel But if you got a warrant, I guess you're gonna come in
Busted, down on Bourbon Street, set up, like a bowlin' pin Knocked down, it get's to wearin' thin. They just won't let you be
You're sick of hangin' around and you'd like to travel Get tired of travelin' and you want to settle down I guess they can't revoke your soul for tryin' Get out of the door and light out and look all around
Sometimes the light's all shinin' on me Other times I can barely see Lately it occurs to me what a long, strange trip it's been
Truckin', I'm a goin' home. Whoa whoa baby, back where I belong Back home, sit down and patch my bones, and get back truckin' on
Written by Jerome J. Garcia, Philip Lesh, Robert C. Hunter, Robert Hall Weir
Læst op som afslutning på tekstlæsningen fredag, "afslutningen" på opslaget side 130-131 efter tekst nr. 2, for, hov, ordet 'værtshus' (og hov, hov, den engelske linje lyder mistænkeligt og sikker bevidst Dan Ts(k)):
Ellers kan jeg tage det sædvanlige op og tænke videre om det. Frozen Fingers At The Keyboard. Op ad bakke begynder at gå ned ad bakke. Langt bagude kører det lille tog fra hovedstaden i Euforia, Lyksalighed, til hovedstaden i Furoria, Tristhed. Her kan det hele køre, og den vej er der mange der kører. Fra Lyksalighed til Tristhed og fra Tristhed til Lyksalighed kører det lille tog hele tiden, frem og tilbage. Det lille tog hedder Åndedrættet, og det samme hedder et lille værtshus, hvor der sælges grøntsager og stærke drikke ved havnen. der er ingen grund til at tale lige ud af posen længere."
i fredags på Borgerkroen i Borgergade, hvor vi læste nedenstående tekster af Peter Laugesen (næste gang (officiel 70'er-tematisk Golden Days-titel: Gamle mænd, gammel lyrik og Gammel Dansk") Dan Turèll på først Slap af i Køge, fredag 16. september, og så, selvfølgelig Frederik den Sjette, fredag den 23., også klokken 16)
-->
Tre tilfældige opslag i Peter Laugesens Guds ord fra landet, 1974 (168 sider, Borgens Forlag)
(side 37-38)
Det er ikke før
Det er ikke nu
Det er ikke efter
Ordene før og nu og efter
er forfalskninger
Guds ord fra landet
er nødvendige
At være her er ikke
nødvendigvis at være her
Er det stadig et spørgsmål om
at være alene hvad vil det
så sige at være
alene her
Det er en proces en bevægelse
som jeg på mange (andre) måder
har været inde på mange steder
At være sammen er at være alene
At være alene er at være sammen
Biler er der hele tiden men ikke
bilerne. Det er ikke de samme
men de er alle sammen biler.
Og i hver bil sidder der et eller flere
mennesker, det er ikke så nemt
at trænge ind i. Der er
døde ord genoplevet
Ekkodalen hvor du skriger dit nej
gir dig tusind jaer tilbage
(side 129)
Hver gang jeg begynder på en side er det spændende hvor stor en rolle Horror
Vacui for eksempel vil spille der, hver side, det skifter der, skiftene er fra
ark til ark, derfor brugte Kerouac, som ønskede den lange sammenhæng, papir i
ruller, i stedet for ark efter ark. Døde den store amerikanske roman med
Kerouac ? Arkene som materiel metode har den fordel, at man ikke falder i søvn
undervejs, men måske er der forløb, der på den måde ikke blir kørt til bunds,
det er et digt så, eller det er et ord, der har været brugt med næsten
sikkerhed vil jeg sige det, om en fornemmelse som den her, af Noget Der Holder
Op I Et Materiale Og Fortsætter I Et Andet Materiale, en fornemmelse der kan
genkendes mange steder fra.
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
