- mens jeg venter (lå kopieret og udprintet i plastikchartek) -
Fra Ildfisken 2002
"NAJA MARIE AIDT
Naja Marie Aidt hed i virkeligheden Addám, og nu ville hun insistere på det via trykstregen. "
Fra Apparatur 2003
"Sonny
Om formiddagen havde Den Gode Avantgarde kasseret mig. To timer senere blev jeg skudt af Sonny fra Robinson-ekspeditionen. Jeg havde ellers forskanset mig i mit kolonihavehus til 40.000 kroner, men da jeg undtagelsesvis trådte ud for at få en mundfuld frisk luft, vendte Sonny sig mod med sin riffel, what a relief. "
Fra Litteratursiden 2008
"Drøm
23. september 2008
Min mor ringer på mine vegne til Danske Bank for at få dem til at skaffe mig en bolig. det skylder I kunsten, siger hun. Jeg sidder ved siden af og kigger den anden vej. Jeg er jo slet ikke interesseret i et lille hus på en endnu mindre ø.
Skrevet af helle : 9:14"
Viser opslag med etiketten drømmereferat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drømmereferat. Vis alle opslag
torsdag den 5. april 2018
torsdag den 20. juli 2017
Krimimessedrømmen, raslende
- det her minder mig om at jeg skal have læst Kamilla Hega Holsts Rud, som jeg har inisterende høje forventninger til (efter min skuffelse over På træk), og det er måske derfor jeg tøver, den ligger ellers lige deroppe i den høje ulæst-bunke øverste på Den Dynamsike Reol:
"I Samlerens Bogklubs månedsblad kalder de RUD for en filosofisk (suveræn 
:-))
thriller; og måske derfor eller på grund af min konstante pengenød
eller fordi jeg keder mig, var jeg til krimibogmesse i nat, i en meget
lille garage på Grønland, der var kun lige plads til et bord og så mig
og Jesper Stein
(aim high), Jesper havde noget krimiudstyr på, metal af en slags, det
hang på ham i noget, der lignede nøgleringe, og støjede voldsomt under
samtalen. Publikum fulgte med på en skærm fra Danmark og var fuldstændig
uinteresseret i eller vant til Jespers påklædning, i hvert fald spurgte
ingen ind til det. Det undrede mig helt vildt.
#krimimesse #venterpåeninvitation "
:-))
thriller; og måske derfor eller på grund af min konstante pengenød
eller fordi jeg keder mig, var jeg til krimibogmesse i nat, i en meget
lille garage på Grønland, der var kun lige plads til et bord og så mig
og Jesper Stein
(aim high), Jesper havde noget krimiudstyr på, metal af en slags, det
hang på ham i noget, der lignede nøgleringe, og støjede voldsomt under
samtalen. Publikum fulgte med på en skærm fra Danmark og var fuldstændig
uinteresseret i eller vant til Jespers påklædning, i hvert fald spurgte
ingen ind til det. Det undrede mig helt vildt.#krimimesse #venterpåeninvitation "
torsdag den 27. oktober 2016
To, nej, tre Opppenheimdrømme
- oversat af Mikkel Thykier sammen med 7 andre til Banana Split (åh, vi savner Banana Split!) 19, 2000 under overskriften "I STEDET FOR EN DAGBOG - drømmeoptegnelser":
"mellem 1942 o. 1950 (omtrent)
Jeg forsøgte at overtale min /afdøde) mormor til at følge med til "Kunsthalle" (en restaurant, hvor jeg ofte mødes med mine kolleger). Hun stritter imod, hun er jo død.
Jeg siger: "Det gør altså ikke noget, man kan ikke se dig, du er jo gennemsigtig." Hun svarer: "Ja, men det er alligevel ikke det samme."
En anden gang drømte jeg, at jeg gik med min mor til samme restaurant, til "Kunsthalle", og at vi ved entréen smurte ind med en salve. den gjorde os gennemsigtige og gjorde det muligt at se ånderne. Det kæmpestore lokale var fyldt fra gulv til loft med åndevæsener. de lå stablede oven på hinanden horisontalt.
mellem 1942 o. 1950
Sammen med min mormor og mor sidder jeg i et lille åbent køretøj. Det er lavet af en kunststen, som ligner den, der bruges til gravsten. Vi kører på et spor, som i en spiralformet bane fører op ad et kegleformet bjerg. det går meget langsomt. Jeg stiger ud for at plukke blomster. ("Endnu gives der lidt tid.")
dec 1959
Igen og igen drømmer jeg, at man beretter, at min mor ligger for døden. jeg har åbenbart ikke taget hendes død til mig endnu (april 1959).
Engang er jeg med far på markedspladsen i Basel om natten. Vi ved begge, at mor skal død. I markedets nordlige hjørne, i retning af Nadelberg, brænder det.
Eller vi følger hende på vej (hun ved, at hun skal dø). Vi hulker, men derpå ler vi igen allesammen. (I begyndelsen af juli drømmer jeg, at jeg mødte hende udenfor køkkenet i Carona. Hun er "en smule gennemsigtig", som en film, der er blevet dobbelteksponeret (f.eks. et landskab med en person over). Jeg siger: "Goddag, kære lille spøgelse." Hun siger omtrent: Om femten år er vi sammen igen. Dødsprognose?)"
(hun døde dog først i 1985, så moren regnede 10 år galt, heldigvis)
(foto af Man Rays foto af MO med (af MO) håndtegnet kind-tatovering - ved dig)
"mellem 1942 o. 1950 (omtrent)
Jeg forsøgte at overtale min /afdøde) mormor til at følge med til "Kunsthalle" (en restaurant, hvor jeg ofte mødes med mine kolleger). Hun stritter imod, hun er jo død.
Jeg siger: "Det gør altså ikke noget, man kan ikke se dig, du er jo gennemsigtig." Hun svarer: "Ja, men det er alligevel ikke det samme."
En anden gang drømte jeg, at jeg gik med min mor til samme restaurant, til "Kunsthalle", og at vi ved entréen smurte ind med en salve. den gjorde os gennemsigtige og gjorde det muligt at se ånderne. Det kæmpestore lokale var fyldt fra gulv til loft med åndevæsener. de lå stablede oven på hinanden horisontalt.
mellem 1942 o. 1950
Sammen med min mormor og mor sidder jeg i et lille åbent køretøj. Det er lavet af en kunststen, som ligner den, der bruges til gravsten. Vi kører på et spor, som i en spiralformet bane fører op ad et kegleformet bjerg. det går meget langsomt. Jeg stiger ud for at plukke blomster. ("Endnu gives der lidt tid.")
dec 1959
Igen og igen drømmer jeg, at man beretter, at min mor ligger for døden. jeg har åbenbart ikke taget hendes død til mig endnu (april 1959).
Eller vi følger hende på vej (hun ved, at hun skal dø). Vi hulker, men derpå ler vi igen allesammen. (I begyndelsen af juli drømmer jeg, at jeg mødte hende udenfor køkkenet i Carona. Hun er "en smule gennemsigtig", som en film, der er blevet dobbelteksponeret (f.eks. et landskab med en person over). Jeg siger: "Goddag, kære lille spøgelse." Hun siger omtrent: Om femten år er vi sammen igen. Dødsprognose?)"
(hun døde dog først i 1985, så moren regnede 10 år galt, heldigvis)
(foto af Man Rays foto af MO med (af MO) håndtegnet kind-tatovering - ved dig)
mandag den 15. september 2014
Drøm om uudsagt sonetkrans
I
nat havde jeg en underlig drøm. Det var vinter med enorme snedriver
udenfor. Vores lejlighed var den samme, bare meget større. Det er den
tit i mine drømme. Der var lettere kaotisk i hjemmet, jeg husker ikke
længere hvorfor. Måske var vi ved at pakke? Eller bygge om? Pludselig
ringer det på døren, og da jeg kigger ud af dørspionen, ser jeg, at det
er Lars Bukdahl.
Jeg lukker ham ind. Han er meget forknyt, men virker samtidig ophidset.
Han styrrer direkte ud på vores altan, der også er meget større end
normalt. Det, han vil mig, er meget vigtigt. Jeg følger efter, selvom
min søde kone sender mig alvorlige blikke. Det er virkelig et dårlig
tidspunkt. Ude på altanen, mellem snedriver på størrelse med små biler,
står Lars Bukdahl og ryger med skuldrene oppe om ørerne. Han vil betro
mig noget, siger han og kaster hurtige blikke i alle retninger. Jeg
spørger, om han ikke giver en smøg. Han smider en i sneen foran mig, og
mens jeg samler den op, vågner jeg.
Jeg må nu leve resten af mit liv uden nogensinde at få at vide, hvad Lars Bukdahl ville fortælle mig. Jeg ved bare, at det var meget vigtigt.
Jeg må nu leve resten af mit liv uden nogensinde at få at vide, hvad Lars Bukdahl ville fortælle mig. Jeg ved bare, at det var meget vigtigt.
- You, Lene Rikke Bresson, Per-Olof Johansson, Per Lau Jensen and 29 others like this.
- Martin Dan Rasmussen Gætter på efter du samler den op og ser på Bukhave står han neglet op mod væggen med en kniv igennem brystet, en asiatisk Ninja kvinde kigger kort på dig, og siger - Bliv hos spøgelserne, det her er ikke din verden" og hopper ud i mørket. Bukhave når at sige et sidste ord inden han kollapser - Borgergade".
Lykke Jensen Jeg er jo holdt op med at ryge., så hvad med smøgen kunne den ryger efter at ha ligget i sneen?????11 hrs ·
11 hrs ·- 7 hrs ·
Anne Nielsen Ja, den staunske sonetkrans! Jeg havde virkelig glædet mig til den og spurgt til den, jeg ved ikke hvor mange gange.7 hrs ·- Anne Nielsen http://da.wikipedia.org/wiki/Sonetring
da.wikipedia.orgEn sonet-ring eller sonet-krans er en samling af 14 sonetter, som opfylder nogle... See More7 hrs · - Steen Langstrup Det er faktisk lidt sjovt. Jeg har haft en idé liggende i baghovedet i mange år uden at ane, at det var en sonetring Jeg tænkte bare det kunne sjovt at bruge forrige kapitels sidste linje som næste kapitels første linje. Men jeg mangler bare at finde den der tråd, som gør, at netop denne historie ikke kunne fortælles på andre måder. Ellers bliver det bare form for forms skyld.
onsdag den 9. april 2014
"Tingene i husets sprog", som jeg glæder mig særligt til, befinder sig to tekster længere fremme
Two Characters in a Paragraph
The story is only two paragraphs long. I'm working on the end of the second paragraph, which is the end of the story. I'm intent on this work, and my back is turned. And while I'm working on the end, look what they're up to at the beginning! And they're not very far away! He seems to have drifted form where I put him and is hovering over her, only one paragraph away (in the first paragraph) . True, it is a dense paragraph, and they're in the very middle of it, and its' dark in there. In knew they were both in there, but when I left it and turned to the second paragraph, there wasn't anyting going on between them. Now look ...
dream
The story is only two paragraphs long. I'm working on the end of the second paragraph, which is the end of the story. I'm intent on this work, and my back is turned. And while I'm working on the end, look what they're up to at the beginning! And they're not very far away! He seems to have drifted form where I put him and is hovering over her, only one paragraph away (in the first paragraph) . True, it is a dense paragraph, and they're in the very middle of it, and its' dark in there. In knew they were both in there, but when I left it and turned to the second paragraph, there wasn't anyting going on between them. Now look ...
dream
onsdag den 5. februar 2014
3 søde drømme
(fra William S Burroughs' My Education. A Book of Dreams, den eneste Burroughs-bog jeg har up and about lige nu)
The breakfast dreams have only started in the last six years or so, since I became preoccupied with the Land of the Dead. The dreams refer not only to breakfast but to difficulty in obtaining any sort of food, except for strange outlandish sweet dishes that are eaten more with the eyes than with the mouth. At one time or another there have been a number of dreams about flies ... ususally biting flies.
I meet some Rolling Stones, Mick Jagger and others, when they get off a bus. Outskirts of an american city. There is a deadly plague that seems to drive people insane and violent. It is moving in from rural areas to the cities. One of the pop group says he is going back to pick up some friends and then will return.
I say: "If you return."
Scene is now in NYC. I am on the Lower East Side and it looks like business as usual. I know the plague hasn't hit yet, but will hit at any moment. Now I am trying to find my way back to my apartment, where I have som guns stashed. There are several people with me including, I think, Mick Jagger. I say: "Stay together and walk fast." Even the pavements and subways are falling apart and I can look down a thousand feet into girders and rubble. The plague is everywhere now. People are raving and stripping off their clothes. Corpses everywhere, whether form the plague or violence I can't be sure. It is total pandemonium.
When I get back to the apartment is is simply as mass of rubble. However two guns and a few knives have been salvaged and are on a wooden shelf. One gun is clearly antique, single-barrel, single-shot, with a breech that unscrews. The other looks like a .22 single-shot, but here are no cartridges. One knife is a large folder, but dull and corroded as if it had been on fire. The other, a small folder with wood handle. None of these weapons looks serviceable.
Some of the group I am with have benn hit by the plague, which causes violent diarrhea and fainting spells.
Someone named John with a face like a mask. I could not see the flesh mask around the eyes. I poke a hole in the ground with a stick and there is water just under the surface. A slope, maybe a hundred yards down. This piece of land curled at the edges. Masked face with the eyes peeking out. Whos is this John? The slope is covered with branches of some tree or bush like evergreen. John tries to slide down the slope on these branches. I tell him it won't work, which indeed it will not,
cover: Charles Burns
The breakfast dreams have only started in the last six years or so, since I became preoccupied with the Land of the Dead. The dreams refer not only to breakfast but to difficulty in obtaining any sort of food, except for strange outlandish sweet dishes that are eaten more with the eyes than with the mouth. At one time or another there have been a number of dreams about flies ... ususally biting flies.
I meet some Rolling Stones, Mick Jagger and others, when they get off a bus. Outskirts of an american city. There is a deadly plague that seems to drive people insane and violent. It is moving in from rural areas to the cities. One of the pop group says he is going back to pick up some friends and then will return.
I say: "If you return."
Scene is now in NYC. I am on the Lower East Side and it looks like business as usual. I know the plague hasn't hit yet, but will hit at any moment. Now I am trying to find my way back to my apartment, where I have som guns stashed. There are several people with me including, I think, Mick Jagger. I say: "Stay together and walk fast." Even the pavements and subways are falling apart and I can look down a thousand feet into girders and rubble. The plague is everywhere now. People are raving and stripping off their clothes. Corpses everywhere, whether form the plague or violence I can't be sure. It is total pandemonium.
When I get back to the apartment is is simply as mass of rubble. However two guns and a few knives have been salvaged and are on a wooden shelf. One gun is clearly antique, single-barrel, single-shot, with a breech that unscrews. The other looks like a .22 single-shot, but here are no cartridges. One knife is a large folder, but dull and corroded as if it had been on fire. The other, a small folder with wood handle. None of these weapons looks serviceable.
Some of the group I am with have benn hit by the plague, which causes violent diarrhea and fainting spells.
Someone named John with a face like a mask. I could not see the flesh mask around the eyes. I poke a hole in the ground with a stick and there is water just under the surface. A slope, maybe a hundred yards down. This piece of land curled at the edges. Masked face with the eyes peeking out. Whos is this John? The slope is covered with branches of some tree or bush like evergreen. John tries to slide down the slope on these branches. I tell him it won't work, which indeed it will not,
cover: Charles Burns
fredag den 15. november 2013
Jeg drømmer Helle Helles drømme
Jeg drømte, at der var en reception på en slags præstegård for Pia Juuls nye bog, det fremgik ikke, om det var digte eller noveller eller en roman, men på sidste side oplistede hun de ord - jeg husker desværre ikke hvilke - hun stavede på sin egen måde "lige meget hvad de officielle regler for nudansk dekreterer" (den virkelig PJ ville nok ikke bruge ordet 'dekreterer')". Men selv var hun mest optaget af, at hun havde fået den nye 60 krone-seddel tilsendt, som hun allerede havde fået sat i glas og ramme, fordi hun, siden hun var barn, har samlet på pengesedler
(Pia Juul-drøm (i hver drømme-opsamling er der altid mindst én drøm om Pia) af Helle i det nye blidt blærede nummer 2 af OVBIDAT:
Marts, 2013
Pia Juul modtager Kritikerprisen (hviket hun gjorde, omsider, sidste år LB), men det er Grethe Rostbøll (som HH har siddet i Kunstrådet med), der får pengene. Hun sender mig i byen for at købe et jakkesæt. "Hvad så, hvis det ikke passer med beløbet?" siger jeg. "Så køber du to dåser kaviar for resten", siger hun.
Der er også en drøm om mig og en om Klaus Rothstein
- som jeg i går i Deadline talte med om Yahya Hassan (i dag indstillet til Montana-prisen, i morgen indstillet til alt andet); det bedste jeg sagde, i mit alt for lange, første udbrud, var, at hans bog var to rap-albums i ét: gangster-albummet + millionær-albummet, og bagefter sammenlignede jeg dobbeltheden af nøgent hjerte & cirkusforestilling med Eminem, og det synes jeg, at jeg gjorde ret i -
og en drøm om bedsteveninde Kirsten Hammann (som regel også med, men hvor er Ida Jessen?) og en drøm om Christian Dorph og en drøm om Hanne Kvist og en drøm om Lene Asp og en drøm om Kristian Bang Foss (som jeg nyligt har mødt til både Bogforum og Pixies-koncert, ham drømmer jeg snart om) og en drøm om Tina Sakura Bestle og en drøm om Bent Noget).
(Pia Juul-drøm (i hver drømme-opsamling er der altid mindst én drøm om Pia) af Helle i det nye blidt blærede nummer 2 af OVBIDAT:
Marts, 2013
Pia Juul modtager Kritikerprisen (hviket hun gjorde, omsider, sidste år LB), men det er Grethe Rostbøll (som HH har siddet i Kunstrådet med), der får pengene. Hun sender mig i byen for at købe et jakkesæt. "Hvad så, hvis det ikke passer med beløbet?" siger jeg. "Så køber du to dåser kaviar for resten", siger hun.
Der er også en drøm om mig og en om Klaus Rothstein
- som jeg i går i Deadline talte med om Yahya Hassan (i dag indstillet til Montana-prisen, i morgen indstillet til alt andet); det bedste jeg sagde, i mit alt for lange, første udbrud, var, at hans bog var to rap-albums i ét: gangster-albummet + millionær-albummet, og bagefter sammenlignede jeg dobbeltheden af nøgent hjerte & cirkusforestilling med Eminem, og det synes jeg, at jeg gjorde ret i -
og en drøm om bedsteveninde Kirsten Hammann (som regel også med, men hvor er Ida Jessen?) og en drøm om Christian Dorph og en drøm om Hanne Kvist og en drøm om Lene Asp og en drøm om Kristian Bang Foss (som jeg nyligt har mødt til både Bogforum og Pixies-koncert, ham drømmer jeg snart om) og en drøm om Tina Sakura Bestle og en drøm om Bent Noget).
søndag den 9. juni 2013
Drømte mig et ord i nat
Ballondyrsauktion
- jeg tror, det er et meget melankolsk ord.
(Udover trylleshow er Trylle Bien også en sand ballonkunstner! Og med de mange fantasifulde ballondyr er han en sand ven af alle børn og barnlige sjæle...
Trylle Bien laver ballondyr til alle interesserede blandt tilskuerne. Det kan f.eks. være som en gave til alle børnene til fødselsdagen, firmafesten, byfesten osv. Eventet kan evt. kombineres med et begyndende trylleshow, hvorefter ballonerne pustes op og på næsten magisk vis bliver til de populære ballondyr.
Denne event kan f.eks bruges til:
Børnefødselsdagen, firmafesten, fastelavn, fest i børnehaven eller SFO og mange andre steder.
Varighed: Forskellig. Afhænger af vores aftale.
Pris: Kontakt mig for at få et uforpligtende tilbud
(bemærk: skal jeg trylle på Sjælland, lægges der færge- eller broafgift oven i prisen.
- og bagefter kommer ballondyrene på auktion: første, anden, tredje, solgt til manden i den tæt beskrevne regnfrakke, mens der siver stadig mere luft ud af dem, og de bliver flade og slappe og rynkede, men de dør ud ...)
- jeg tror, det er et meget melankolsk ord.
(Udover trylleshow er Trylle Bien også en sand ballonkunstner! Og med de mange fantasifulde ballondyr er han en sand ven af alle børn og barnlige sjæle...
Trylle Bien laver ballondyr til alle interesserede blandt tilskuerne. Det kan f.eks. være som en gave til alle børnene til fødselsdagen, firmafesten, byfesten osv. Eventet kan evt. kombineres med et begyndende trylleshow, hvorefter ballonerne pustes op og på næsten magisk vis bliver til de populære ballondyr.
Denne event kan f.eks bruges til:
Børnefødselsdagen, firmafesten, fastelavn, fest i børnehaven eller SFO og mange andre steder.
Varighed: Forskellig. Afhænger af vores aftale.
Pris: Kontakt mig for at få et uforpligtende tilbud
(bemærk: skal jeg trylle på Sjælland, lægges der færge- eller broafgift oven i prisen.
- og bagefter kommer ballondyrene på auktion: første, anden, tredje, solgt til manden i den tæt beskrevne regnfrakke, mens der siver stadig mere luft ud af dem, og de bliver flade og slappe og rynkede, men de dør ud ...)
søndag den 31. marts 2013
Printsavn (og brevsprækkelængsel) kl. 6, nej, 7:25
Lyden af søndagsavisen i entreen i den drøm, jeg netop er vågnet fra, er mindre virkelig end geværskuddene i den film om Che, jeg slumrede ind til på den blå sofa (sommertidens realitetsstatus vil jeg slet ikke udtale mig om).
søndag den 16. december 2012
Hilsen fra Kungslottet
Jeg drømte, at jeg løb op og ned ad gangene på Kungslottet i Stockholm til en eller anden vigtig fest, men var kun optaget af finde en computer, så jeg kunne blogge om det, og det gør jeg så nu, for den stod jo lige her, computeren, på det kgl. faldereb, rødt og af fløjl, til mimrende mandag.
fredag den 26. oktober 2012
Jan Sonnergaard i mine drømme
(HH-forfatterdrøm-pastiche - selv mine drømme er er epigonerier)
Jeg drømte, at Jan Sonnergaard havde slanket sig voldsomt og havde skrevet en rigtigt god krimi/thriller og var blevet hovedrig på, at hans elendige atomkrigs-roman var blevet gjort til en svensk tv-serie - det var ligesom en info-boks i drømmen, der meddelte mig dette - og så drømte jeg, at jeg sneg mig op ad en vindeltrappe i et højt tårn hos Gyldendal, hvor deres forfattere havde skriverum, og øverst residerede Benn Q. Holm (som ikke er Gy-forfatter, I know, men det gjorde drømmen ikke) og Sonnergaard, under kække pseudonymer, som jeg desværre ikke kan huske, og pludselig hørte jeg trin på trappen, mit hjerte sprang op, og ganske rigtigt var det Sonnergaard, og så tror jeg bare jeg forlegent skuttede mig forbi ham ned ad trappen, mens han tavst og overbærende, i sin suveræne drømmeidentiet som fit, velhavende comeback-forfatter stirrede mig ned, og det var vel dermed et slags mareridt,
Jeg drømte, at Jan Sonnergaard havde slanket sig voldsomt og havde skrevet en rigtigt god krimi/thriller og var blevet hovedrig på, at hans elendige atomkrigs-roman var blevet gjort til en svensk tv-serie - det var ligesom en info-boks i drømmen, der meddelte mig dette - og så drømte jeg, at jeg sneg mig op ad en vindeltrappe i et højt tårn hos Gyldendal, hvor deres forfattere havde skriverum, og øverst residerede Benn Q. Holm (som ikke er Gy-forfatter, I know, men det gjorde drømmen ikke) og Sonnergaard, under kække pseudonymer, som jeg desværre ikke kan huske, og pludselig hørte jeg trin på trappen, mit hjerte sprang op, og ganske rigtigt var det Sonnergaard, og så tror jeg bare jeg forlegent skuttede mig forbi ham ned ad trappen, mens han tavst og overbærende, i sin suveræne drømmeidentiet som fit, velhavende comeback-forfatter stirrede mig ned, og det var vel dermed et slags mareridt,
torsdag den 20. september 2012
Helle Helle er min fasters blikkenslager
Drøm, januar, 2011
Else Marie Bukdahls afløb er hele tiden stoppet med noget rødt og blåt, og der er ikke andre end mig til at rense det.
(fra de "Ti nye drømme" af Helle Helle i Cool nr. 1, Bebops og Asger Schnacks nye, meget overlegne og konkurrencedygtige tidsskrift for åbenhed)
Else Marie Bukdahls afløb er hele tiden stoppet med noget rødt og blåt, og der er ikke andre end mig til at rense det.
(fra de "Ti nye drømme" af Helle Helle i Cool nr. 1, Bebops og Asger Schnacks nye, meget overlegne og konkurrencedygtige tidsskrift for åbenhed)
mandag den 7. marts 2011
mandag den 13. december 2010
Lydia aflytter fordrømthed
OK, nu nørder jeg på Lydia Davis, men det er absolut umagen, min og jeres, værd.
I det nye nummer af Paris Review, nr. 194, bidrager hun med "Ten Stories from Flaubert", om hvilke hun i et interview med The Telegraph fortæller:
While working on her translation [af Madame Bovary], Davis read Flaubert’s letters to his lover and friend Louise Colet. “Every now and then he would tell Louise a little story about something he had recently experienced or heard, and it began to strike me that these were nicely formed, discrete tales that with some revision would make good individual stories,” she says.
Her er historien "THE VISIT TO THE DENTIST":
Last week i went to the dentist, thinking he was going to pull my tooth. He said it would be better to wait and see if the pain subsided.
Well, the pain dit not subside - I was in agony and running a fever. So yesterday I went to have it pulled. On my way to see him, I had to cross the old market-place where they used to execute people, not so long ago. I remembered that when I was only six or seven years old, returning home form school one day, I crossed the square after an execution had taken place. The guillotine was there. I saw fresh blood on the paving stones. They were carrying away the basket.
Last night I thought about how I had entered the square on my way to the dentist dreading what was about to happen to me, and how, in the same way, those people condemned to death also used to enter that square dreading what was about to happen to them - though it was worse for them.
When I fell asleep I dreamed about the guillotine; the strange thing was that my little niece, who sleeps downstairs, also dreamed about a guillotine, though I hadn't said anything to her about it. I wonder if thoughts are fluid, and flow downward, from one person to another, within the same house.
Jeg har også anskaffet mig et udsøgt lille hæfte, Lydia Davis: Proust, Blanchot and a Woman in Red fra 2007, hvis sidste og tredje afsnit, "Swimming in Egypt: Dreams While Awake and Asleep", refererer Davis' egne drømme og vågne, drømmelignende oplevelser (uden at markere hvilke, der er hvad), inspireret af en bog af Michel Leiris, her er "THE WOMAN IN RED":
Stading near me is a tall woman in a dark red dress. She has a dazed, rather blank expression on her face. She might be drugged, or this is simply her habitual expression. I am a little afraid of her. A red snake in front of me rears up and threatens me, at the same time changing form once or twice, for instance acquiring tentacles like a squid. Behind it is a large puddle of water in the middle of a broad path. To protect me from the snake, the woman in red lays three broad-brimmed red hats down on the surface of the puddle of water.
I det nye nummer af Paris Review, nr. 194, bidrager hun med "Ten Stories from Flaubert", om hvilke hun i et interview med The Telegraph fortæller:
While working on her translation [af Madame Bovary], Davis read Flaubert’s letters to his lover and friend Louise Colet. “Every now and then he would tell Louise a little story about something he had recently experienced or heard, and it began to strike me that these were nicely formed, discrete tales that with some revision would make good individual stories,” she says.
Her er historien "THE VISIT TO THE DENTIST":
Last week i went to the dentist, thinking he was going to pull my tooth. He said it would be better to wait and see if the pain subsided.
Well, the pain dit not subside - I was in agony and running a fever. So yesterday I went to have it pulled. On my way to see him, I had to cross the old market-place where they used to execute people, not so long ago. I remembered that when I was only six or seven years old, returning home form school one day, I crossed the square after an execution had taken place. The guillotine was there. I saw fresh blood on the paving stones. They were carrying away the basket.
Last night I thought about how I had entered the square on my way to the dentist dreading what was about to happen to me, and how, in the same way, those people condemned to death also used to enter that square dreading what was about to happen to them - though it was worse for them.
When I fell asleep I dreamed about the guillotine; the strange thing was that my little niece, who sleeps downstairs, also dreamed about a guillotine, though I hadn't said anything to her about it. I wonder if thoughts are fluid, and flow downward, from one person to another, within the same house.
Jeg har også anskaffet mig et udsøgt lille hæfte, Lydia Davis: Proust, Blanchot and a Woman in Red fra 2007, hvis sidste og tredje afsnit, "Swimming in Egypt: Dreams While Awake and Asleep", refererer Davis' egne drømme og vågne, drømmelignende oplevelser (uden at markere hvilke, der er hvad), inspireret af en bog af Michel Leiris, her er "THE WOMAN IN RED":
Stading near me is a tall woman in a dark red dress. She has a dazed, rather blank expression on her face. She might be drugged, or this is simply her habitual expression. I am a little afraid of her. A red snake in front of me rears up and threatens me, at the same time changing form once or twice, for instance acquiring tentacles like a squid. Behind it is a large puddle of water in the middle of a broad path. To protect me from the snake, the woman in red lays three broad-brimmed red hats down on the surface of the puddle of water.
lørdag den 23. oktober 2010
Smålig drøm om dobbelt antologisk nag
Jeg drømmer, at jeg er til en stor reception på Forfatterskolen for en antologi om samme (engang i 2012, må det være, når skolen fylder 25) med først og fremmest Basiliskredaktionsmedlemmer, alle i flere eksemplarer, for at fylde lokalerne ud, og René Jean Jensen i flest (og jo nok fordi jeg har dårlig samvittighed over, at hans digtsamling endnu ikke er anmeldt i WA), men al min opmærksomhed er fokuseret på, at ingen har tænkt på at invitere mig med i antologien, det er nøjagtigt ligesom dengang med Brøndums encyklopædi, tænker jeg bittert - og da jeg vågner, bliver jeg frygtelig sur på mig selv over, at jeg ikke bare satte mig ned i sofaen og begyndte at læse løs, med lidt held ville jeg være nået mindst 10 sider ind i Niels Franks dybt sladdervorne bidrag, som jeg kunne have refereret her i stedet for.
Abonner på:
Opslag (Atom)
