Koreduktion

KØER
ØER
ER
(R)

Forviste køer

og der skal være plads til FLERE END hundrede!

Af en eller grund er indtil flere titler, deriblandt flere af mine yndlings- (ikke mindst numre i kalkun-serien) ikke medtaget på titellisten i Hans Otto Jørgensen nye storværk Revolutionær (udkommer om 2 uger - jeg troede utålmodigt den udkom NU), her er den komplette liste med de udeladte i fed:

Tårnet, 1989
Amerika, 1990
Indianeren, 1991
I tidens standsning, 1991
Sildedagsfolkene, 1992
Ekliptika, 1993
Den bronzefarvede kalkun, 1993
Idyller, 1995
Nåden, 1996
Riggo havde ikke noget imod det abstrakte, 1997
Jeg har ventet, 1998
Molly, 2000 (vildt central som sådan og som bindeled/hængsel mellem den ny bog og Tårnet/Amerika og dengang jeg selv (Nåden havde være trinbræt) overgav mig fuldstændigt til forfatterskabet))
Mænd, 2000
Æsel her, 2001
Helt og heltinde, 2001
Hjort eller hare, 2002
Den fotograferede dreng, 2002
(Ove gasser op (novelleudvalg), 2004
Væltede kældre, 2005
Ålen har englelyd, 2006
Med plads til hundrede køer, 2007 (stavet '100' på den nye titelliste=
Fluebogen, 2007
Ida og Axel-trilogien (opsamling), 2007
Hestenes øjne, 2008
The Factory, 2009
Hjernens egen store hund, 2009
Vold, 2009
Exodus, 2010
By og hest, 2010
Sæt Asta fri, 2010
Strange Days Indeed, 2012
Springer, 2013
Horden, 2016
Revolutionær, 2017

Aflyste køer

Googlede som en gal efter ny Lydia Davis-tekst, som kunne have være blevet læst op i aftes, men uden held - fandt i stedet to ubrugte omslag til Can't and Won't ved LD's faste omslagsdesigner Charlotte Strick, begge med køer på:





Stricks kommentar:
Ariana (kotegneren LB) and I went through several rounds of cows. At first they all felt too disengaged and then "not gestural and painterly enough." Lydia hoped they would be "slightly threatening" while also "curious." We changed to a 3/4-view and facial expressions that made it clear these cows weren’t willing to move from their positions on the page, but it started to feel to everyone like the whole cow idea was too cute and Lydia’s work is not cute. She had warned me by email that she "might simply feel in the end that any image of a cow over-determines the way the book is approached..." Clearly it was time to move on.
These early sketches look so fussy to me now, though Ariana’s painting style is simple and sophisticated and the color would be just as limited in the final jacket design. That "final" design was actually one of my very first ideas, scribbled in a notepad, but instead of working it out I’d been seduced by Davis’s bovine neighbors and lost my way. Often you need to build a jacket design till it’s dense with ideas – then find the time, will and clarity to strip, strip, strip away. Lydia’s writing is that stripped down too, and to get a design right for her work I need to remind myself of this.
At first I was sorry to see these cows amble off my jacket design, but when I looked back at my computer screen, I saw that what was left was a blank space and these words:

...because, they said, I was lazy. What they meant by lazy was that I used too many contractions: for instance, I would not write out in full words cannot and will not, but instead contracted them to can’t and won’t.

I had to laugh -- it turns out I’d been pretty stubborn too! Davis’s sentences hadn’t needed embellishment; they’d just needed me to stop thinking beyond their simple statement... and for me to find an equally straightforward way to set them on a page.
Finally, I choose to deboss all these words to give them another layer of strength. Like the cows, this book (and its jacket) now quietly stands its ground, daring you to look away.

- det endelige rent bogstavelige, koløse omslag

Der gror ikke nødvendigvis mos på et Kritikerlav

Vil vi nok mene! Og nu har Litteraturkritikernes Lav fået en ny skrabet, men stilig og tjekket hjemmeside, hvor I kan kontrollere hvem, der er medlem (og har lov til at stemme til afstemningen om Kritikerprisen - netop afgjort! men stadig hemmeligt! men jeg ved, hvem der vandt! og yes!), men frem for alt læse kloge. eksklusive Kritiker- og Georg Brandes-pristaler fra ikke alle, men ret mange af årene; dette er fx slutningen på Erik Skyum-Nielsens 2007-tale for Hans Otto Jørgensen, da han fik Kritikerprisen for romanen Med plads til 100 køer - se bare, en pris kan godt gå ud på, at en fremragende bog er blevet læst med optimale øjne:

Og vender man så mønten eller bladet, og spørger man ikke efter virkeligheden, men efter den skrift og den stemme, der har frembragt det hele, så handler det pludselig om noget andet end den dersens rå realisme. Så drejer det sig om en dristig forfatters vilje til at brække sproget op. Udelade verberne. Sløjfe det grammatiske subjekt. Sideordne led, der ikke normalt kan stå side om side. Gå efter sætningsmusikken i stedet for den vedtagne måde at skrive på. Sætte punktum i stedet for komma, og sætte punktum for tidligt eller bevidst for sent. Bryde regler og alligevel hele tiden slippe heldigt af sted med det.
Prøv at kigge ned over en rigtig Jørgensen-side. Det hakker og haster og holder igen og hoster og pruster, tager sig en pause for så at støde og stamme og storke og stavre og stave sig frem, med den dér stive, studse omhu, som er så karakteristisk for ham, og som i sidste ende mimer hans mod til, midt i al intellektualiteten og belæstheden, at omgås det banale.
Det er bønder og Beckett. Det er Blicher og Burroughs. Det er H.C. Andersen og Lou Reed. Det er Kristensen og Creedence, altså Evald Tang Kristensen og så Creedence Clearwater Revival. Og så er det Bibelen og Broby Johansen og Björling. Og Schade og en masse sjasket mudder.
Der er gået næsten 20 år, siden Hans Otto Jørgensen udsendte Tårnet, med et af de grimmeste og mindst appetitvækkende omslag i dansk forlagshistorie.
Siden har han tit sjokket og sjappet sig hen i nærheden af Kritikerprisen. Lad mig bare nævne hans kortroman Nåden (1996) og hans novellesamling (med den uforlignelige titel) Riggo havde ikke noget imod det abstrakte (1997).
Vi er nogle stykker, der er glade for, at man ventede med denne pris, til den føltes som et påbud fra himlen. Det er en ære og en glæde i dag at kunne overrække dig Kritikerprisen: 30.000 kr. - og en med dem en åndelig mælkejunge plaskende over af hyldest og hæder.