Virkelige Lola Baidel-digte, anbefalet af Asger Schnack

via deres optræden i hans og Poul Borums gode, vigtige (men i samtiden usynlige) antologi Ung dansk poesi. 22 digtere fra halvfjerdserne, 1979, hvis fire sidste digtere er Vita Andersen, Lola Baidel, Eske K. Mathiesen og (med profetisk mod) F.P. Jac - jeg ved ikke om Schnack ville have haft Vita og Baidel med i en antologi i dag, det ville han nok ikke (og gad vide om Baidel ikke også var med i (dengang også gymnasielærer) Pia Tafdrups egen antologi Konstellationer fra 1982? jeg har den ikke stående lige nu, tjekker hos bibliotekerne, og jo, sørme, totalt skizo-70'er-80'er-udvalg: Vita Andersen, Lola Baidel, Bente Clod, Maria Damsholt, Jens Fink-Jensen, Henning Fleischer, Henrik S. Holck, F.P. Jac, Nanna Jeiner, Bo Green Jensen, Allan Karlsen, Michael Strunge, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, Linda Wendel, Bodil Weyde - som hun fik rettet op på (ved at skære 70'er-kvinderne væk) i sit næste udvalg, Transformationer, 1985) - og jeg siger ikke, de er dårlige, digtene, og heller ikke at de er fremragende; jeg siger de er ok sødt fyndige og ejer en sproglig økonomi, som Pia Tafdrup for længst ikke kommer i nærheden af, men nej, jeg ville ikke antage dem til Hvedekorn - eller like dem på Facebook: 

1. Kvalme

Kvalmen opstår
når hånden automatisk bevæger sig mod dig

Og stoppes
allerede inden bevægelsen er begyndt

Ildtelegram fra en smertefuld vished

Det er en andens privilegium nu

2. Mona Lisas hemmelighed

Du siger jeg altid smiler
 
Jamen kæreste
forstår du ikke
at når du ser mig
er du jo selv tilstede

3. Handicap

Jeg har lyst til
at rive mit hjerte ud
lægge det i dine hænder
og sige

Gider du lige holde det her
et øjeblik

- Schnacks Baidel-præsentaion til sidst i bogen (åh, "kvindelige lyriker"): 

Født 26.3 i København

Lola Baidel er periodens mest sensuelle kvindelige lyriker. hendes korte, næsten aforistiske digte rammer plet så godt som hver gang i hjertet af kærligheden. de er underdrejede, meget lydhøre for den mindste bevægelse i følelsernes uregerlige verden. hendes stil er fotografisk præcis, men får også røntgenbilledets nuancer med. I bølgen af kvindelitteratur sidst i halvfjerdserne er hun aktuel men også afsides. Hun er ikke firkantet, men rund og direkte. Hendes digte har oplevet en voldsom popularitet på grund af deres almene brugbarhed og fintfølende, pointerige sprog.

- hold op, hvor de trængte til 80'erne, hva'?

Ca. 1983-implosion i mit tv-fjæs

Jeg har lige set Lola Baidel, med briller, oplæse et digt af Jarl Friis-Mikkelsen i sådan et Her er dit liv-program på DR1, digtet sluttede, efter nogle ret Bennyske rundgange, med Jarl-jeget som en lykkelig "Kviumsk tosse", der sutter på en birkegren, hvilket vel er den helt rigtige slutning på et digt af Jarl Friis-Mikkelsen læst op af Lola Baidel, med briller, på DR1, noget, jeg håber aldrig at opleve igen, og som jeg ikke er helt sikker på ikke bare var en drøm, sådan en kornet, smagløs 80'er-VHS-drøm, som Bededag altid flyder knitrende over med.