Viser opslag med etiketten Københavnske Istidende. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Københavnske Istidende. Vis alle opslag

lørdag den 17. februar 2018

Transapokalyptisk poesi

Jeg ved ikke om det er uddrag fra den nye bog, i den nye nummer Københavnske Istidende, 2. udgave, 3. årgang, (10 kr.!)  er der digte af Lars Skinnebach, under serie-titlen "I landsbyen", der virkelig lover godt også for klodens fremtid for den sgas skyld: 3 stk. i samme spalte:

Sygt lyn
siger jeg til kaninen
når vi sidder i klitterne
og hører havet gø


Det var Willum
på sin edderkop
energien
drysser fra hans krop

Han var så stille
på sin edderkop
slog den ehel vejen hjem


Med træfældning
i hænder
så svedige at
mennesket
må falde sig
om halsen
og suge den sidste ilt

mandag den 5. oktober 2015

Istidendes navneside

Smukt, enkelt og skævt initiativ en litteraturavis, ikke -tidsskrift, kaldet Københavnske Istidende, redigeret af Marco Guldmann, Christoffer Winther Bjerregaard, Frederik Kirkeskov, kan købes for kun 10 kr. alle mulige steder, meget rent, strengt sat op, og bidrag fra blandt andre Glenn Christian, Mads Mygind, Simon Tolsgaard, Simon Latz, Vagn E. Olsson med en hel del flere, og Morten Søndergaard har de her fineste, finurligste, egomanisk muterende bøjningsformer af eget navn:

infinitiv
at mortne
at søndergå

imperativ
mort
syd

præsens
mortner
søndergår

præteritum
myrdnede
syndergik

passiv
myrtnes
søndergåes

præteritum participium
modnet
sønderhakket

præsens participium
murtnende
søndergakkende

futurum
mirtne
søndervinde