Det eneste der er værre end den gode historie mandag morgen

er selvfølgelig TEMATIK - dramatikeren Christian Lollike i et interview Politiiken i dag:

Det er imidlertid ikke nære følelser, der er dynamoen i Christian Lollikes dramatik. Da han for tolv år siden som færdiguddannet fra dramatikeruddannelsen på Aarhus Teater satte sig til tastaturet og skrev sine første professionelle tekster, ville han noget andet end filmbranchens uafbrudte søgen efter ’den gode historie’. »Da sagde jeg: Det handler om

temaet.

Historien er bare noget, man bruger til at analysere temaet og kulturen på. Jeg er interesseret i nogle mere syrede, analytiske replikker end noget, der skal komme som en enkelt følelse fra et menneske«. Samtidig ville han dengang heller ikke lade sig indhylle i det velmenende, opdragende hippieprojekt, som han syntes teaterbranchen bar præg af. Det var ifølge ham for pædagogisk. »Noget af det første, folk sagde om mine forestillinger, var: ’Vi ved ikke, hvad han mener…’ Den anden ting var, at jeg gav afkald på at høre ofrenes stemmer. Det var ligesom om, man syntes, at det var dem, det var synd for, man skulle sikre, at sympatien var med. Jeg synes, det er mere interessant, at vi skal have sympati for dem, vi synes er mere ubehagelige«.

Forstår han ikke, at det bare er omvendt pædagogik, der qua sin omvending er endnu meget TYDELIGERE (for andre end de mest idiotiske hippier, som der så åbenbart er mange af i teaterverdenen) i sin TEMATISERENDE HÆRGEN?