Kort besked for stor til Twitter

ÆBLESKIVERNE
I
JULEBYEN
(I
SIG
SELV
ET
FÆLT
STADIG
MERE
GRASSERENDE
KONCEPT:
MOBILE
JULEBYER,
TIL
SIDST
BOR
VI
ALLE
I
DEM)
MIDT
PÅ
KULTORVET
ER
HJEMMELAVEDE,
YES,
YES!

Brændte mandler er ikke æbleskiver

Det er de bare ikke.

Æbleskiver hænger ikke på æbletræerne

Jeg er helt enig med Merete Pryds Helle, når hun på Facebook

synes at den nye kunstinstallation på Højbro Plads "Christmas Market" faktisk er bedre konceptuelt gennemført og vellykket end installationen "Ivolit" tidligere på året; samme retrostil med råt træ og flis; men en tydeligere ide og større involvering af brugerne i den kunstneriske ide. Og et kunstnerisk scoop at få en ægte tysker til at sælge Currywurst og derved pege på forbindelsen mellem det lokale og det globale og pege på diskursproblemerne i den moderne kunstverden.

Men jeg mener, at det afgørende konceptuelle indgreb i julemarkedet er, at currywurstens nærvær modsvares af æbleskivers fravær: DET ER ET JULEMARKED UDEN ÆBLESKIVER. HELT UDEN ÆBLESKIVER, ikke bare uden hjemmelavede - eller skal vi kalde dem stedspecifikke - æbleskiver, for det er ALLE julemarkeder nu om dage. Og alle æbleskivesalgssteder, selv i den bod ud for Magasin, hvor jeg købete æbleskiver forleden og som kalder sig BAGER Holm, smed man frosne æbleskiver fra en frysepose ind i mikrobølgeovnen, der smagte ret præcist af pap, det ville de vel ikke gøre med deres croissanter, hvorfor er æbleskiver helt anderledes kulinarisk æreløse; i gamle dage, da jeg havde årskort til Tivoli, kunne man som en selvfølge købe hjemmebage æbleskiver inde på deres julemarked, og jeg elskede lige at dandere indenfor og balancere ud på Vesterbrogade igen med ET SÆT, tre skiver og syltetøj og flormelis, der altid faldt som sne ud over min lange læderjakke, det kan man for længst ikke, og DERFOR har jeg ikke længere årskort; nutidens æbleskiver er RÅDNE æbleskiver, som jeg smider på alt, der er lige så meget af lave, de 7 minutter hver morgen, jeg tillader mig selv at være Jeronimus.

Digterhilsenens imperativ

På vej mod det rundtosset etniske julemarked på Axeltorv passerede jeg, ca. ved Kirkebys murstensbrandhane, digteren Marianne Larsen, der stod og pudsede sine briller, hvilket jeg ikke ville forstyrre hende i, eller ville jeg bare ikke forstyrre mig selv i min æbleskivemission (og ja, det var nogle fæle fryseæbleskiver, men det havde jeg forudset, at de ville være, og de var til hver en tid bedre end ingen æbleskiver - til forskel fra fæl frysepoesi, der aldrig er bedre end ingen poesi!)? - og bør vi ikke altid hilse på store digtere, lige meget hvor meget det forstyrrer dem og os!?

Protest mod min computers hysteriske besvimelsesanfald

Igen og igen opgiver den bare ævred med med knap nok et suk, og igen og igen må jeg genoplive den, hvilket tager en helvedes tid, og i dag har det været helt slemt med ligfald mindst én gang timen, oven i blev mine mails, når maskinen faktisk kørte, kvalt i fødslen med en uhyggelig blåt-lilla blitzen, og det har alt sammen forhindret mig i at foretage mig noget som helst konstruktivt, utjek, utjek, utjek, og i protest løber jeg nu ud i verden med den helt simple, men ikke derfor uproblematiske mission - vi har ikke Tivoli-årskort i år - at købe en bakke æbleskiver med flormelis og syltetøj, i protest og som trøst! 

Lav- og højdepunkt i Tivoli-forbifarten

Lavpunkt: Væk var min stambod med på stedet hjemmelavede æbleskiver (til fordel for "Kæmpe-klejnen"!?), og skiverne i det såkaldte Creperi havde ikke set en sydende pande, de røg direkte fra fryseren og ind i mikrobølgen og smagte kun lidt bedre end oppustede melboller

Højdepunkt: Tivoli-vagten, der råbte mig an med navns nævnelse, da jeg trist gumlende gummiet forlod Tivoli, for første gang i 20 år havde han købt en digtsamling, Viggo Madsens Jegløse digte!