Findes den virkelig? DEN FINDES VIRKELIG!

Og i dag udkommer den, men jeg har ikke turdet kigge på anmeldelser endnu, jeg skal første skrive denne blogpost, og så må jeg, men de har fandme at være gode, eller går jeg decideret amok, jeg skal nok holde mig fra at ringe til forfatteren og læse op og minutiøst gennemgå, som jeg har terroriseret med alt for mange gange, og allerførste gang dér i 1994, hvor jeg på helt gammeldags manér stod på Rådhuspladsen og vist kun havde fået fat på Det Fri Akutelt og Berlingske og ringede helt oppe at køre til FRA EN MØNTTELEFON til Risskov ...

SLAGTERKONER OG BAGERENKER

Ingen bog bortset fra Per Højholts Auricula har jeg ventet så længe på; af de outtakes, Blogdahl et stykke tid endnu har den ære at køre som føljeton, fremgår det, at der er blevet skrevet på den siden mindst 2002, og jeg må havde hørt bidder fra den læst op DEN ANDEN VEJ på telefonen lige siden og lige siden brugt store kræfter på at forestille mig den bog, og på at fortælle Jens, hvordan jeg forestillede mig den bog, og først og fremmest forestillede jeg mig noget helt enormt og forfofatterskabsødelæggende MONSTRØST. Og det ER den realiserede bog på 442 sider da også alt andet lige og lykkeligvis, ET FARVEÆGTE MONSTRUM. Jeg fornemmede godt (på de stadig færre oplæsninger), at manuset de senere år udviklede sig væk fra det meget hårdt modul-serielle, som jeg hørte om og fra og FORESTILLEDE MIG (OG BEORDREDE ABSOLUT VILKÅRLIGT ORGANISERET) (jfr. også de seneste outtakes), mod mere en mere episode-amorft væltende og måske faktisk radikalere uhyrlighed. Det jeg var mest bange for var, at de var kommet decideret plot på den gamle dreng, og måske endda - GYS - en forløsende og opløftende slutning. DET ER DER IKKE! PYH! PYH PYH! PYH! Der er høj (og sort sort komisk) dramatik, men der er ikke anden udvikling end arbejdsløse Jørgens langsom, men sikkert dernedadgående deroute. Mange afsnit og afsnit-klynger fra hver deres del af bogen, kan ikke sekvensmæssigt, pga. derouten (eller simple forudsættende hændelser, hund, hunds død), udskiftes med hinanden, men der er antiplotistisk ingen afsnit, der ikke principielt kan undværes, selvom ingen afsnit REELT, nydelsesmæssigt, kan undværes, og der er stadigvæk ond og syret serialitet først og fremmest i form af de pornografiske DAMEBYER, var de forsvundet, havde jeg ikke kunnet tilgive bogen, og der er lige mange nok til, at der er monstrøst mange af dem). Nå, nu kan jeg ikke vente mere på at tjekke de anmeldelser, jeg bævrer helt -

VEN ER IKKE SKUFFET
VEN ER BEGEJSTRET - OG FUCKING FORLØST
DETTE ER VANDMELONHOVEDVÆRK!