Punk mod pigeliggørelsen

Den anden nat, mens jeg sov mandigt, skrev Cecilie, der er digter og min kæreste, følgende vigtige og fantastiske bålopdatering om at blive læst lille:

Cecilie Lind

Al den fatning altid atter at miste – men der er åbenbart ingen ende på pigesnudens bævren, nej jeg mener: pis mig i øret meget hårdt du kæreste kære Forfatterweb. Som kan forklare mig og verden hvordan jeg med min PIGEstemme skriver min PIGElitteratur om det kvindede pigede det pigede kvindede DET BIOGRAFISKE pisogpapirpigeemne: SPISEFORSTYRRELSEN feminine strutskørt, mave, skøjtehal og marianergrav. (drenge der lider af muskler og mælkesyre?) I DO NOT KNOW – I am not a girl not yet a woman – det er virkelig det den drengede mand manden søren læser af min kronik, blotterfrakkens frøkenkrop (hvem sidder der bag skærmen, hvem lurer der i krattet) en frøken der gufler gren og gafler ært – at jeg bekender min pigelivsinteresse og skrift – at mine bøger HANDLER OM DET SPECIFIKT PIGEDE – gu gør de da ørlende mig røv og en rød ræv bag det øreringspiercede pigeøre, mine fløjlsbløde øreflipper kan kneppe af og gå til alters– I AM NOT A GIRL NOT YET A WOMAN NOT FREAKIN YET BRITNEY (oh I wish), nej det jeg mener: jeg skriver i min kronik at jeg ikke ved hvad det vil sige at være pige, ikke ved hvad det vil sige at være kvinde: MED DET MENER JEG (skærer ud i pap, papfarspige kan det sige): JEG ER ET MENNESKE, til nøds: et kræ, og jeg skriver litteratur – forsøger at gøre det – forsøger at skrive mig bort fra, fra hvad ja? Fra dragerne? De dårlige ånder? Søren og Mette læser? Nej fra uh den ulykkelige fortid, det forkælede tandsæt (plak og skipperlabskovs), den mørke nat og de videste pufærmer nogen verden har set, JEG MENER: fra REDUCERINGERNE. Jeg har ikke pigelus. The creeps. Lad nu venligst være med at fortæl mig at jeg synger om afmagten i det pubertære vadested, omkvædet: damsel in distress. Jeg spiller muskler og piller næse, min orgasme, et kattenys, nej, undskyld, alt for biografisk en oplysning, mit selvbiografiske langdigt, alt er én-til-én og jeg er en PIGE med ben i næsen, nej med lidt til gården og gaden. Se: en bekendelse og noget PIGET. TARDARH. jeg skærer det åbenbart ud i smattet blommekød med en sløv neglesaks, månens melede hjerte i denne nat, og min kærlighed og mit had. Hahaha. men det er mest fordi jeg er så arrig, og hahaha alle vil le en overbærende latter, og jeg må arbejde med denne vrede, nej ikke: det jeg siger: jeg arbejder lige nu med denne vrede - kan gerne være det ikke er godt gjort, men det gøres. Om omkostningen er: jeg pige graver min pigegrav og er tøsefornærmet i min dybtgodnatkjole. Plat. Pjat. Jeg skriver pjalter, og det er fordi jeg er lidt itu. Nej. Men jeg er virkelig så træt, så træt, når jeg læser nogen forsøge at præsentere det der er mit forfatterskab som en art kjoleskab. Se mig græde flæser. Eller er det mig der er crazy? Det er det nok. NEJ. Jeg vil gerne tale meget tydeligere om dette, men jeg skal lige spy ild ud, og også hidse mig ned, og rolig nu, rolig nu. Jeg synes der er så mange fine pointer og tanker i denne læsning denne mand søren foretager, og jeg bliver så ked af her at vrænge af ham, men hvorfor skal han tale om min pigestemme? Mine kvindeområder? Temaerne – det specifikt pigede, hvorfor skal hr niklas freisleben lund i sin anmeldelse af scarykost skrive at jeg fortsætter min taktfaste undersøgelse af køn og det pigede (noget i den dur) hvorfor skal alle (HAHA lol ”ALLE”) antage at kronikken er en art nøgle til de bøger jeg har udgivet det sidste halve år (strunk og scarykost) – handler de specielt om det pigede? Altså mere end alle mulige mænds bøger handler om det mandede, det drengede? Det er et spørgsmål fra hjertet for jeg er usikker på hvad det er der gør mig PIGET? Hvorfor denne fremhævelse af denne min PIGEstemme, godt skåret for tungebåndet er jeg næppe i denne stund, men der er meget måne i natten – skulle man kigge ud. Ej undskyld, man fatter jo nok absolut brik af den her tekst. Men seriøst – hvad gør man med sin evindelige rødglødende galskabshjerne? Og sin bloddryppende vagina? JEG SPØRGER JO BARE UD I LUFTEN I NATTEN den friske friske sommerluft. Kære Bedstemor Piletræ eller hvem der vil give mig svar, en skønånd, en ugle (not what they seem MY DEAR DR WATSON såsåså guldringene hr olaf) mit udslåede hår, og mine lange arme som jeg slår ud med: slår ud med mine PIGEarme beklædt med PIGEhud og smykket med PIGEfingerringe og PIGEarmbånd. BESIND DIG BARN BESIND DIG. Ok hvis man måske læser lidt af linket så fatter man måske lidt. SKIFTE: Pigeham og pagehår, pindemadder PØBEVÆLDE. VOKSENBLE, KONESKO OG KARAMELKNAS i dit fjæs (foot and face) herfra hvor jeg går. ALT ER SANDT OG SALT SOM EN SALTSTANG. KH