Caspar Erics nedenstående opdatering har genereret et utal af af mere eller mindre og meget idiotisk og hysteriske (ja, et kønne ord, et mandligt kønnet ord) tråde. Denne her handler om at læse et digt, dette af debutanten Maja Mittag: "hvis jeg dør snart/ vil jeg kunne identificeres ud fra:/ en række af skønhedspletter, der ligner cassiopeia/ operationsarrene på min mave/ et brændemærke fra domnio's på min venstre hånd/ brændemærkerne fra mine arme/ som jeg påstår også er fra domino's", som jeg citerer til sidst i min Blæksprutte i WA Bøger i fredags:
Caspar Eric
Jeg
kan for 0kr/timen på Face levere mere dybde i litteraturdebatten end
det pt. føles som om Weekendavisen kan. Tænk hvis folk godt gad prøve på
at lade som om at interessere sig for at være nuancerede og læsende i
stedet for bare at citere dumme kategorier de ikke aner hvad betyder.
Allesammen. Det er jer allesammen jeg mener. Dagbladskrisen er også
jeres skyld.
Tue Andersen Nexø Hvem har nu skrevet noget dumt?
Lars Bukdahl Mig
Caspar Eric Lars,
jeg synes jo fx ikke at realisme er vigtig i sig selv. Jeg synes heller
ikke jeg er Egholm (hedder han det) agtig ved at sige at meget af det
poesi jeg læste tidligt, følte jeg mig underligt ekskluderet af. Jeg er
enig i iøvrigt at hvis realisme er
et krav, er det et krav der skal udfordres. Derudover synes jeg det
lyder som om i din kritik af Maja Mittags digt, at hun selv tænker at
pizza og Cassiopeia er poetiske eller kan være det. Det er påfaldende at
du gør det synes jeg, ved at citere præcis et stykke der handler om fx
selvskade og ar på en krop, men den eneste der bruger tid på den pizza
er dig. Derudover så synes jeg at både dig og Tobias Skiveren skriver om
new sincerity som en nem måde at sige ungt og overfladisk. En ting jeg
er træt af ved velmenende kritik af kritik af navlepillende bøger fx, er
at den hele tiden synes at sige: hvad med de her andre bøger. I stedet
for at sige: også der hvor det navlepillende tilsyneladende findes, så
findes det måske af en grund. Med vilje. Ikke som bieffekt som nogle
gange sker, men som noget reelt vigtigt
Lars Bukdahl Caspar!
Nu synes jeg måske snarere, at New Sincerity er en gammel ting, Lins
debutsamling har 10 års jubilæum i år, eller måske bare En Ting, en
stil- og form-ting med tilhørende mere eller mindre forordnet
ting-indhold. Hvad angår Mittag-digtet, fatter
jeg godt, hvad det handler om, det blinker det rimeligt tykt (og, med
mit ord fra avisen, klodset - hvorfor ikke bare sige det lige ud, det
troede jeg sincerityen gik ud på); mit pizza- og Cassiopeia-problem med
digtet (og digtsamlingen - som det parallelt er med Sofie Diemers langt
ringere Gyldendal-debut) er, at pizza klichéagtigt skal signalere
realisme og Cassiopeia klichéagtigt skal signalere poesi (dér er du som
pizza-digter og fx Signe Gjessing som stjernedigter helt anderledes
spilfærdige i og med jeres inventar). Og så fuckes da lige præcis det
"vigtige" selvskade-motiv op på mest håbløst litterære facon. Guderne
skal vide, at jeg er helt med på navlebeskuen (jfr. min evige ros af
dig) som lige så vigtigt som al mulig anden ydre og indre og himmelvendt
beskuen, men altså, altså, altså, den kunstneriske kvalifikation må da
for helvede ligge i formen med hvilken, ellers kan du i morgen modtage 5
ton VIGTIG poesi fra Hvedekorns afslagsbunke.
Caspar Eric Jamen
L, på en måde er jeg jo fuldstændig enig i de ting der står her.
Bortset fra hvorvidt Lin er new sincerity (han er forløber til dét som
langt mere stiliseret og derfor ofte irriterende ikke selvtvivlende. Er
stadig ikke enig i pizza-forbeholdet hos
Mittag. Slet ikke i den scene. Cassiopeia signalerer ikke klassisk
poesi eller whatever. Det signalerer intet. Det er bare noget noget
andet kan ligne (og som ANDRE vil identificere det som). At digtet ikke
siger det ligeud-nok er jeg også uenig i. Jeg er osse og det er det der
er vigtigt: uenig i at Majas bog er en new sincerity bog. Pizza SKAL
iøvrigt ikke signalere realisme. Jeg tror vi er enige om at det ofte
bliver et popmarkørværktøj, men Mittags jeg er et Dominoarbejdende jeg.
Lars Bukdahl Virker
som om din og Sørens hadefest er stilnet af ... Back to poetry. Jeg
synes, du naiviserer både digtet og digteren kriminelt. Alt er stil og
alt er valg, Selvfølgelig er Cassiopeia ikke en vilkårlig hvad som
helst-sammenligning, der kunne være blevet
sammenlignet med 1.000 andre ting, der sammenlignes med en
stjerneformation, det betyder. Og selvfølgelig er Donimo's-linket heller
ikke uskyldigt, bare fordi digterjeget arbejder dér (at digteren også
har gjort det, nævnes, endnu mindre uskyldigt, i pressemeddelelsen), det
betyder også. Og især i sådan et liste- eller parade-agtigt digt:
skønhedspletter = Cassiopeia + operationsar + brændemærke fra Domino's +
brændemærker fra underforstået selvskade. Det er jo ikke en "naturlig"
"realistisk" liste, den insisterer tungt på hvert element og dets
betydning. I det hele taget er hele set-up'et ekstremt
retorisk/litterært: hvis jeg døde kunne jeg identificeres ved ... og det
samme er slutningens intimiderende quiz-patos: "som jeg påstår", hvis I
forstår, hvad jeg mener, nudge, nudge!?. Det vil så frygtelig gerne
være et godt og rørende digt, og derfor bliver det det ikke.
Lars-Emil Woetmann Nielsen Det
rørende lyder som noget sentimentalt noget, det vil det ikke være,
modus er mere kold og lakonisk, sådan læser jeg det i alle tilfælde.
Lars-Emil Woetmann Nielsen Ved
ikke hvad vil være godt digt betyder, det pynter sig da ikke med
oppustet billedsprog som digte der gerne 'vil være gode' har det med at
gøre.
- 2 kommentarer udenfor tråd til Lars-Emil Woetmanns 2 kommentarer kunne være:
Den vådeste sentimentalitet er hårdkogthed (i digtet accentueres hårdkogtheden som sentimentalitet af den fikse dækning af selvskaden, det jeg kalder quiz-patos ovenfor).
Det villede gode digt kan jo ville være alle mulige slags digte, også "koldt og lakonisk"
THIS JUST IN:
|
||||||||||
altså hårdkogt sentimentalitet, det er fint for mig, er stadig ikke på den med vil være godt digt, det er en mærelig kategori for ting man ikke kan li, har selv det sådan måske med konceptuelt halløgj // for det første er det jo ikke rigtigt et digt men en liste, så er det en rimeligt henkastet liste/digt, og det spiller selvfølgelig lidt med pizza og stjerneformationer, men altså, der står jo ikke cyrener eller navn på sydamerikansk lufthavn på en meget overbevist måde, er det sådan du opfatter det?
SvarSletok flot stavning
Slet