Arne er stadig muggen, jeg er stadig munter

Arne Herløv Petersen Det er da godt, den er der, og den kan også bruges. Og når den er gratis, kan jeg dårligt beklage mig over prisen. Men hvis man mener, at Jesper Elving, Tomas Thøfner og Lea Løppenthin er store og væsentlige skikkelser i samtidslyrikken, mens Henrik Nordbrandt, Viggo Madsen og Marianne Larsen - der jo alle stadig udgiver nye digtsamlinger - ikke er det, så lider man efter min opfattelse af det, jeg kalder neofil myopi. Og hvis man mener, at det *altid* er de yngste, der er nyskabende, mener jeg, man tager fejl. Faktisk starter de fleste som epigoner og finder først efterhånden frem til deres egen stemme. Mange forfattere - måske især dem, der ikke er ødelagt af succes, der får dem til at gentage sig selv - finder hele tiden nye veje - tænk f.eks. på Robert Corydons kalligrammer - eller på hvordan Malinovski og Højholt først efter de første, tamme samlinger blev til det, vi husker dem for.

Lars Bukdahl Der er vel ikke noget "man", der mener det ene eller det andet, og heller ikke en ambition om at nærlæse ALLE store og væsentlige digtere, det er en antologi, ikke en encyklopædi, eller at alle nærlæste digtere er store og væsentlige (man kan også være snæver og spændende). Der er en række artikler af akademikere med forskelligt fokus, nogle på værk, nogle på forfatterskab, nogle på formater (kortdigte fx), nogle på tema ( fx "Den materielle drejning"); og nej, selvfølgelig er den yngste lyrik ikke automatisk den "mest" nyskabende, men nogle gange er den, og lige nu er så gu temmelig nyskabende (og skæppeskøn), og jeg forudsiger helt nøgternt, at "Yahya Hassan" om 100 år vil have samme status som "Digte 1906" har i dag (og lige præcis Marianne L.s, Viggo M.s (de sent trykte flodhestedigte!) og Henrik N.s begyndelser var pænt suveræne til at nyskabe sig)