onsdag den 27. januar 2016

Arne er stadig muggen, jeg er stadig munter

Arne Herløv Petersen Det er da godt, den er der, og den kan også bruges. Og når den er gratis, kan jeg dårligt beklage mig over prisen. Men hvis man mener, at Jesper Elving, Tomas Thøfner og Lea Løppenthin er store og væsentlige skikkelser i samtidslyrikken, mens Henrik Nordbrandt, Viggo Madsen og Marianne Larsen - der jo alle stadig udgiver nye digtsamlinger - ikke er det, så lider man efter min opfattelse af det, jeg kalder neofil myopi. Og hvis man mener, at det *altid* er de yngste, der er nyskabende, mener jeg, man tager fejl. Faktisk starter de fleste som epigoner og finder først efterhånden frem til deres egen stemme. Mange forfattere - måske især dem, der ikke er ødelagt af succes, der får dem til at gentage sig selv - finder hele tiden nye veje - tænk f.eks. på Robert Corydons kalligrammer - eller på hvordan Malinovski og Højholt først efter de første, tamme samlinger blev til det, vi husker dem for.

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Der er vel ikke noget "man", der mener det ene eller det andet, og heller ikke en ambition om at nærlæse ALLE store og væsentlige digtere, det er en antologi, ikke en encyklopædi, eller at alle nærlæste digtere er store og væsentlige (man kan også være snæver og spændende). Der er en række artikler af akademikere med forskelligt fokus, nogle på værk, nogle på forfatterskab, nogle på formater (kortdigte fx), nogle på tema ( fx "Den materielle drejning"); og nej, selvfølgelig er den yngste lyrik ikke automatisk den "mest" nyskabende, men nogle gange er den, og lige nu er så gu temmelig nyskabende (og skæppeskøn), og jeg forudsiger helt nøgternt, at "Yahya Hassan" om 100 år vil have samme status som "Digte 1906" har i dag (og lige præcis Marianne L.s, Viggo M.s (de sent trykte flodhestedigte!) og Henrik N.s begyndelser var pænt suveræne til at nyskabe sig)

5 kommentarer:

  1. Arne har ret, det er absurd at focusere på disse, yngre digtere som nyskabende, når det kun kræver en lille bitte indsats at se, hvem der egentlig var nyskabende og lancerede den stil, de nu berømmens for. Læs lidt begud, please... også i det glemte...
    Rolf Gjedsted

    SvarSlet
  2. Jeg er enig. De unge danske digtere bliver næsten alle som er udnævnt til genier, men de ældre endnu aktive, og som de unge stjæler med arme og ben fra, bliver ignoreret. Aldersracismen er altdominerende, også blandt de unge anmeldere som f.eks. på Politiken, det er meget pinligt og samtidigt meget sørgeligt.

    SvarSlet
  3. Jaja, det er vel øjet der ser. Lissom da mit første barn kom med en LIND strøm af sprælske (sic!)tegninger... for pokker, de var friske(sic!) og nyskabende(sic!). Dem hængte jeg da osse op på min væg. Fred være med det.

    SvarSlet
  4. Yes... Man siger, at en meget sulten mand engang sked sit hjerte ud... Alle klappede og sagde : "Dygtigt!" "Dygtigt!" - Og så kom det oven i købet som Gyldendals Julebog.

    SvarSlet
  5. Pis mig i øret, Kristen

    SvarSlet