"Jeg var så overbevist om mit eget geni, at jeg kun sendte to linjer, første gang jeg søgte ind på Forfatterskolen. Man måtte maks. sende 25 sider med eksempler på, hvad man kunne, og hvorfor de skulle optage én, men det var meningen, at de skulle lægge mærke til mig, fordi der selvfølgelig aldrig før var n0ogen før, der havde sendt bare to linjer. Jeg fandt senere ud af, at de havde lagt mærke til det, men mest fordi de troede, resten var blevet væk på et kontor, og de havde gået og ledt efter mine tekster. Jeg fik et standardafslag lidt senere.
Jeg var 18 år og levede på en helt vild energi. Jeg havde virkelig følelsen af, at jeg var urkraft i dansk litteratur, man aldrig havde kendt magen til før. Jeg kunne gå på biblioteket på Jagtvej og hive den ene bog efter den anden ned fra hylden, læse et par sider og sige til mig selv, at det var vand i forhold til, hvad jeg kunne, uanset hvilken bog jeg havde fået fat i. Andre dage kunne jeg ikke suge nok inspiration til mig. Jeg havde enorme stabler af biblioteksbøger liggende som støttehjul på mit skrivebord. de to sindsstemninger vekslede jeg hele tiden imellem: storhedsvanvid og usikkerhed.
PÅ K-U-B-A (produktionsskole i København red.) havde de en kopimaskine. Forlaget Basilisk havde lavet en serie bøger, der var nogle foldede A4-ark (B16-serien LB), som jeg gerne ville være med i. de mente ikke, mine digte egnede sig, så jeg printede dem selv, foldede og hæftede. Det var min første udgivelse, '25 duer'. jeg lavede 30 eksemplarer på kopimaskinen og delte dem ud.
Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange udgivelser jeg har lavet. Jeg har haft en udstilling på Albertslund (ARGH! HVORFOR NÅEDE VI ALDRIG IND OG SÅ DEN OG HVORFOR VAR DEN KUN OPPE EN MÅNED!!?? LB), hvor de bad mig finde og udstille alle mine udgivelser. Der blev ved med at dukke nye op alle mulige steder, jeg havde glemt alt om. Til sidst bad de mig stoppe med at komme med flere. De havde ikke flere montrer.
Nogle af mine udgivelser har jeg lagt i MetroExpress i bussen på vej hjem fra K-U-B-A. Det er en ret skidt måde at gøre det på, hvis man gerne vil have, at folk skal se dem, for de bliver smidt til genbrug om aftenen. Mit navn stod ikke engang på dem. For ikke så længe siden mødte jeg, der havde gemt en af dem, så lidt har det jo virket.
Jeg skriver mange af mine bøger på min iPhone. der ligger måske 40 uudgivne titler på den"
- Rasmus' billedtekst på Facebook: Anerkend jeg er i Euroman - anerkend mine værker og køb dem - ANERKEND at jeg måske skrider til varmere varme - #workhardplayhard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar