Nu har jeg nemlig fået og læst bogudgaven af Storm P's 1938-brevføljeton Surrealistiske breve, hvis pludselige værkfaktum jeg blev så chokeret over nedenfor - og dels er kun 5 breve ud af 23 "surrealistiske", resten er søde og skægge, men som sådan lidet ophidsende rejsebreve fra London, og dels er fire femtedele af den surrealistiske tekst i de 5 breve (hvilket den let sludrende indledning ved tidl. museumsdirektør Jens Bing vælger ikke at oplyse) genbrugt i fortællingen "Et brev" fra samlingen I Mulm og Mørke, 1940, til overflod citeret nedenfor, hvis skønne, alt for korte dosis af Storm P'sk surrealisme jeg jo for fanden havde håbet at se 23-doblet. Fordømt! Men collagerne er helfriske nyheder! Her er det mindst genbrugte surrealistiske brev, det tredje, fra 21/3, 1938:
kære frue
det vil sikkert forbavse dem, at deres kære hjalmar har omvendt mig - jeg er nu selv blevet surrealist- - han er truede med at øse atlanterhavet op i min underkop - hvad var der at gøre? direktøren og alle hotellets inspektører sprang buk i stribede bukser og jaket, saa jeg maatee sluge bryggerhesten uden smør - hvor er vi henne? hjalmar rullede den nedgaaende sol ind i regnfrakken og sprang ind i ernas gyldne øjenvipper. lange hvalrostænder stod og vuggede i æblegrøden - hvad skulde vi gøre? løbe derfra var umuligt, hjalmar spærrede vejen med sodapastiller, saa knappede jeg panden op og fik luft i gearkassen - - men alle napoleonskagerne gyngede over kokosmaatten - - vi var frelste.
og nu kære frue, ligger jeg paa barberkosten og læser fransk - gule sengle flyver om flagknappen - jeg er fuldtud lykkelig.
hjertelig hilsen fra hjalmar og deres Ven
Storm P
Tak for det brev, Robert! Kh Fru Bukdahl!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar