fredag den 30. april 2010

Tryk sexten!

I 1889 forsøgte daværende kultusminister Jacob Scavenius at få indført små begyndelsesbogstaver i navneordene, men det blev stoppet af en ophidset konservativ kulturelite, der gerne ville blive ved med at udtrykke sig med stort begyndelsesbogstav./ Alligevel udløste Jacob Scavenius' retskrtivningsbekendtgørelse i 1889 noget, der lignede en majonæsekrig, 100 år før den den egentlige majonæsekrig. det var bare ordet seksten, der udløste den. Frem til 1889 skrev man x i ord 'voxe', 'øxe' og 'sexten'. Men x'erne blev afskaffet som et resultat af det nordiske retskrivningsmøde, fordi de blev betragtet som fremmedelementer. I stedet begyndte man at skrive 'vokse' og 'økse' - med den undtagelse, at 'seksten' nu skulle skrives 'sejsten'./ "Det fik kulturpersonligheder og dagbladsredaktører til at lave deres egen lille ordbog, der hed 'Den literaire Retskrivning', og der blev skrevet smædevers om stavemåden 'sejsten'. Så tre år efter blev den ændret til 'seksten', som jo også er en perversitet i dansk retskrivning. Vi har ingen andre steder hvor 'ek' udtales som 'ej'. Så ud fra et systematisk synspunkt var det jo fornuftigt, at det hed 'sejsten'.

- fra interview med professor Henrik Galberg Jacobsen, kommende dr.phil,. i dansk retskrivnings historie, i Politiken i dag

Pokerface Plysbjørn (gennemgående figur ikke til at standse) henvender sig i forbifarten til publikum:

tag fx mig der er 1000er af min slax men jeg har 0 forældre jeg er ikke levende men JEG findes dog og vi er som sax mange jeg kan ingenting huxe ej heller er jeg født og hver gang jeg xal til at fortælle om mine perxonlige forhold har jeg ingen og hvis jeg xulle fortælle Dem om min barndom blev det ganxe ganxe kort fx jeg eller bænkebider eller enten

hertil vil jeg gerne føje henvendt til de mange artixer her omkring pixten: xprak ikke xtolen væk under Dem mine Herrer før De har xikret Dem at rebet holder

undxyld undxyld mine Herrer tak mine Damerx

MADE IN JAPAN

- fra Per Højholts Min hånd 66

torsdag den 29. april 2010

Digteres digteres kanon 1980-2010

Jeg opstillede min indflydelses-kanon på KUA-seminaret i samtidslyrik torsdag; alle universitetslitteraterne brugte power point, men jeg krævede en old school-tavle, sådan nogle findes imidlertid ikke på enemærkerne, så jeg måtte stille mig tilfreds med et whiteboard og en sort tusch. Først oplistede jeg forskellige påvirkningsfunktioner: Påvirkningsagenter, Idoler, Rollemodeller, Mentorer, Importører, Dagsordenssættere, Kuglelyn (anfægtere), Drømmeaktører (jf, Helle Helles drømmereferater og Janus Kodals lille hæfte med drømme om Peter Laugesen). Så lavede jeg et løst fejende listeri indenfor de tre årtier, som jeg ikke vil gentage her (jeg skal lave en artikel-versionering til en antologi, der udkommer senere på året hos Spring, hvor navnefygningen nok skal blive tæt og argumentationen labyrintisk). Og endelig prentede jeg selve kanonen, bestemt efter positiv indflydelses styrke og varighed (og diversitet måske også?); hvem fylder mest og bedst i danske digteres hænder, hoveder og hjerter:

1. Peter Laugesen

2. Pia Juul

3. Niels Frank

4. Dan Turèll

5. Klaus Høeck

6. Inger Christensen

7. Per Højholt (aftagende)

8. Per Aage Brandt (aftagende)

9. Poul Borum (aftagende)

10. Morti Vizki (tiltagende)

11. Mette Moestrup (tiltagende)

12. Lars Skinnebach (tiltagende)

Læg mærke til de to dominerende generationer: 70'er-avantgardister (Laugesen, Turèll, Høeck, Brandt) og sen-80'er-særlinge (Juul, Frank, Vizki) Forudsigeligt nok blev der protestreret imod Søren Ulrik Thomsens fravær. Han havde påvirket helt enormt, hævdede Marianne Stidsen. Hvem? spurgte jeg. Thomas Boberg, blev der svaret, og det var åbenbart det. Svendsen mente, at det var for pussenusset en påvirkning, jeg opererede med, i forhold til Harold Blooms brydekampe af frygt for indflydelse, og jep, mange af os i 90'er-generationen kæmpede en overgang med og mod SUT's indflydelse (han hjalp os ikke med at blive os selv, han forhindrede os i det), men af de yngre læses han simpelthen bare ikke. Til gengæld er han den eneste digter de sidste 20 år, der med navns nævnelse er blevet gået hårdt op imod, ergo kan jeg opstille følgende meget korte, negative contra-kanon:

1. Søren Ulrik Thomsen

Lille efterskrift, fredag morgen:
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er GODE digteres digteres kanon - og vel særligt GODE UNGE digteres digteres kanon, eftersom unge digtere er de mest påvirkelige - hvis det var en kanon for hvilke digtere, der påvirkede det samlede lyriske output i Danmark, som det vel ret præcist kommer til udtryk i det samlede indhold af Hvedekorns postkasse, ville top 3 se sådan her ud:

1. Tove Ditlevsen
2. Michel Strunge
3. Benny Andersen

Laustrofobi & Mariann(t)e-lov

Et stort SUK over, at ingen aviser ud over Flensborg Avis har anmeldt Laus Strandby Nielsens prosadigtsamling Hvis der ikke er sandstorme, så er der nok noget andet, som udkom på Gyldendal i tirsdags, hvor jeg selv skrev og sendte min anmeldelse, som jeg vil gøre mit bedste for at få sparket ind i avisen snarligst, og ja, ja, jeg skal nok lade være med (igen) at begå præ-anmeldeles-fragmentering, men det må være OK at sige så meget som, at min anmeldelse ikke er negativ, og decideret nødvendigt er det at citere en tekst in toto:

MELANKOLI

Lige efter spisetid ringer telefonen mens jeg laver mad. Det er en troløs gammel ven der vil sælge mig en havesofa. Jeg slipper af med ham ved at love jeg ringer tilbage lidt senere. Men da jeg faktisk gør det - efter at have sikret mig at haven stadig er der og stadig ikke har tid til at tale med mig - får jeg en overlæge i røret:
- De skal bare have et enkelt batteri, så skal det nok gå alt sammen, og så skal jeg betro Dem en hemmelighed, unge mand: Hvis man holder hvad man lover, får man hænderne fulde!
- Unge mand! tænker jeg, lægger på og giver min middagsmad til husdyret, min lille bjørn, der spiser den med god appetit. Den er sød og stærk, bjørnen, og den vil aldrig blive helt tam.

- jeg tjekkede også lige, hvad der skete med Marianne Larsens nærtbeslægede parabel-samling Hvis en morgen en hittevoksen, der udkom i sidste uge: 2 anmeldelser! Min i WA og Mikkel Bruun Zangenbergs i Politiken, der bærer den idiotiske overskrift "Den støvede surrealist", for Zangenberg mener jo ikke, at Larsen er støvet, han mener, hun er BEstøvet, men hvem gider læse en støvet surrealist? SUK! Marianne har sit eget bud på en resigneret og djævelsk overlevelsesplan:

Overlydskomposition

Det bliver mere og mere stille. Værket fortsætter.
Det bliver mere og mere stille.
Og vælder frem i al sin stilhed og bliver mere og mere stille.
Det bliver mere og mere stille.
Og vælder så frem i al sin stilhed og bliver mere og mere stille.

Indeslukbart

- here we go again; trompet og underrubrik på anmeldelsen i WA i dag af Hans Otto Jørgensens roman Exodus skal ikke være: "KÆRLIGHED Et knitrende netværk af vilkårlighed", men

INDEBRÆNDBART Hans Otto Jørgensen pløjer sig nænsomt og distræt igennem den samme gamle historie om to mennesker, der længes ad helvede til, som sådan og efter hinanden

Og mens vi er ved det, så havde jeg selv forkortet min overskrift på anmeldelsen i Information i dag af Georg Metz' novellesamling Afsked før ankomsten i Information til "Kævlets kælenhed" fra

Ævlets æstetik, kævlets kælenhed

Men så udvider Information røvtungt til "Kævlets kælenhed i novelleform", og det går jo slet ikke (der mangler også et "og", og der er et "er den" for meget, og der skal stå "indtages i" ikke "af" ...) ...

onsdag den 28. april 2010

Skyggefuld kronologi: LB

[Mikkel Thykiers) [skrifter] /i LB’s bibliotek/

Arrangeret kronologisk efter angivet affattelsestidspunkt

(hvis et affattelsestidspunkt ikke er oplyst, vælges udgivelsestidspunktet eller afsendelsestidspunktet;
er der tale om et anonymt eller pseudonymt værk, sættes navnet i klammer [];
i de senere værker er titel og navn vendt om, dette forhold respekteres;
reelle oversættelser er ikke medtaget)

Mikkel Thykier: (digte), Hvedekorn 2, 1995

Mikkel Thykier: Skyggerne er kun flygtige, Borgen, 1997; dateret ”9. marts – 16. marts 1995”, ”18. juni – 9. juli 1995”

Mikkel Thykier: "4 breve med nattevinduesudsigt", Hvedekorn 4, 1997; dateret "ca. 19.6-7.7.95" ("alternativ sammenfletning" af digte fra Skyggerne er kun flygtige; foto af unikum-værk med samme titel og datering i kataloget Unikum, 1998)

Mikkel Thykier "brev for nedtonede sanser", Vinduet 1, 1997 (et af flettedigtene fra struktur med selvstændig titel)

Mikkel Thykier: "Undskyld det har taget sin tid før jeg svarede, sommeren gik så hurtigt", WA Bøger 31, 1998; dateret "15/XII 1949", "april 98"

Mikkel Thykier: (tre breve), morgenrøde.dk/Nummer_nul, 2010; dateret ”aug 98”, ”dec 98”, ”april 99”

[Mikkel Thykier] (signeret ”- Emily August til Mikkel Thykier”): (postkorttekst/digt), Kærlighedskort, 2000

Mikkel Thykier: ”Selvanalyse”, Dansk Noter 1, 2000

[Mikkel Thykier]: POLICE LINE DO NOT CROSS, Gotama Publ. & Mod Ernerismen (1 af to eksemplarer); dateret ”18.12.00 – 24.07.01” (et appendiks (” 1 eksempel fra de her 2 kufferter”) er dateret ”1995-2000)

[Mikkel Thykier]: ”udsigter og underbelysninger og urolige blade”/ .katalog. (kopi af håndskrevet manus til .katalog.; sendt i kuvert til LB, utydeligt poststempel)

Mikkel Thykier: .katalog., Basilisk, 2001. (korrigeret udgave med ny, påklistret forside (reproduktion af skulptur af Meret Oppenheim) og ny titel: ”WORD WRAPPED IN POISONOUS LETTER (BECOMES TRANPARENT)”; dateret ”april 2001”)

[Mikkel Thykier]: Og solen (inkluderet i pakke sendt fra Norge juni 2001 til afdøde Ray Johnson i USA med LB i DK som afsender; maxi-udgave på gennemsigtigt papir af struktur)

[Mikkel Thykier]: skitser til: KÆRLIGHED I KÅLRABIENS TID el. HUMANOIDER DER SPEJLER SIG I VANDPYTTERNE I OSLO … (inkluderet i pakke sendt fra Norge juni 2010 til afdøde Ray Johnson i USA med LB i DK som afsender; sider påklistret papstykker)

[Mikkel Thykier]: (”Model af kompositionen i brevbog”) (inkluderet i pakke sendt fra Norge juni 2001 til afdøde Ray Johnson i USA med LB i DK som afsender; hæfte med blanke, udfoldelige sider med påklistret instruktion)

[Mikkel Thykier]: PAPIRKLIP/ VERDENS HERRER: Marika Norden, Lapirdarskrift/ Gotama-Norden Publ.; angiveligt fragment af roman skrevet af Marika Norden 1933 eller 1938, pressemeddelelsen dateret ”4.juli 01

”DAGLIG TALE: Mikkel Thykier (skulle anonymt/pseudonymt have heddet DAGLIG TALE: Frederik) Gyldendal, 2002; dateret ”juli-okt. 2001”

[Mikkel Thykier]: DAGENS ANSIGT: Allie Mae, [Basilisk], 2008; dateret ”10.10.2001 – 18.12.2002”

Mikkel Thykier: ””Hvordan et af årebladene fra Tybrind Vig sætter et menneskebillede i bevægelse”, Ud & Se, januar 2003; daterende indramning: ””En mandag morgen (16.10.01) rejser han sig fra sengen (Sommerstedgade) og satte sig og skrev:”/ Da han var færdig, var kl. 24:07 og han sad i en anden lejlighed (St. Kongensgade.)”

”[Mikkel Thykier]: (tekst uden titel), UGH! Et totalskriftportræt af Peter Laugesen, 2002; dateret ”19 dec. 2001”

GODMORGEN, COLUMBUS: Mikkel Thykier, Gyldendal, 2009: dateret ”juni 2002-juli 2003” (de enkelte afsnit dateret ”august 2002”, ”sept 2002”, ”juni-oktober 2002”, juli 2002”)

[Mikkel Thykier]: struktur. 16 objekter/ forarbejder/ til Peter Louis-Jensen, Basilisk, 2003 (sandsynligvis skrevet kort efter Skyggerne er kun flygtige)

Mikkel Thykier (en efterskrift oplyser, at det ikke er ”mig, der har sat mit navn over titlen på oplægget”): ”Det generte objekt: mig”, Eg. Jag. Jeg, Legenda nr. 4, 2004 (+ ”diskussion” med Fredrik Nyberg og Mikkel Thykier)

Mikkel Thykier: ”Notater om korrespondance 2004-2009”, Kulturo 30, 2010

"Kommentarer til SERIE A: MIKKEL THYKIER" (i forfaterpræsentationen står der: "MIKKEL THYKIER vil være anonym"), Serie A, H Press, 2005

Mikkel Thykier: ”3 sider af en drøm om stumheden”, Ildfisken 40, 2008; dateret ”maj 2007”, ”dec 2005 – nov 2006”, ”april – maj 2007”

ENTRÉ: Mikkel Thykier, Anblik, 2009; dateret ”juni-juli 2007”, marts-okt 2007”, ”222.9.2007/ 2.05.2007/24.7.2007/ 4.3.2006/ 21.3.2006/ 22.9.2006/ 2.3.2007/ 1.4.2006/ 22.9.2007”

Mikkel Thykier: Skyggeboksning, selvudgivelse, 2008 (1 af 10 eksemplarer); dateret ”aug. 2006 – juni 2008” (bortset fra opsætningen identisk med den anden publikation af samme navn)

Mikkel Thykier: ”Skyggeboksning”, Den blå port 80, 2009; dateret ”aug 2006 – maj 2008” (teksten fra de to publikationer af samme navn ”Forkortet af redaktionen”)

Mikkel Thykier: Skyggeboksning, Forlaget 28/6, 2009; dateret ”august 2006 – juni 2008” (bortset fra opsætningen identisk med den anden publikation af samme navn)

DIT ANSIGT KOMMER FØR MIG: Mikkel Thykier, Gyldendal, 2010; dateret ”august 2007 – marts 2008” (de enkelte afsnit dateret ”August 2007”, ”Januar 2003” (brev), ”August – oktober 2007”, November 2005” (brev), ”marts 2006” (fotos), ”November 2007”)

Mikkel Thykier: ”Linjen som liv for mig”, Den blå port 74, 2007; dateret ”- Februar 2007”Mikkel Thykier: ”Muligt forord til en umulig bog”, Den blå port 76, 2007; dateret ”- Juni-juli, 2007” (teksten indgår i Entré: Mikkel Thykier)

Mikkel Thykier: ”I stedet for en dagbog”, Ud & Se, februar 2008; de enkelte afsnit dateret ”August 2007”, ”Oktober 2007”, ”November 2007” (teksten indgår i DIT ANSIGT KOMMER FØR MIG: Mikkel Thykier)

REFLEKSIONER I GULD OG BLY: Mikkel Thykier, Anblik, 2010; dateret ”okt. 2007 – maj 2008”

Mikkel Thykier: ”Indfaldsveje lukket af sne”, Ildfisken 39, 2008; dateret ”dec. 07”

Mikkel Thykier: Gennem mig gik hun i seng med en afdød (hun tog et lig i munden), Forlaget 28/6, 2009; dateret ”december 2008 – januar 2009”

Mikkel Thykier: "CODA: Det her er ikke min underskrift - om William Anastasi", Standard 3, september 2009

Mikkel Thykier: Luk mine øjne, radiowy.se, premiere 22.01.2010 (cd-selvudgivelse med omslag, tilsendt LB april 2010; tekstgrundlaget indgår (som indledning) i DIT ANSIGT KOMMER FØR MIG: Mikkel Thykier

Mikkel Thykier: Overraskende mellemstørrelser, (delvist?) afspillet ved reception for Appraratur # 20, 05.02.2010) (cd-selvudgivelse med omslag, tilsendt LB april 2010)

- opgjort til brug for mig selv og, hvis de er interesseret, Trappe Tusinds kommende temanummer om Mikkel Thykier; sig til, hvis jeg har overset noget.

tirsdag den 27. april 2010

Nuveller

Det er vildt uretfærdigt; jeg er kun 50 sider inde i Georg Metz' novellesamling, hvis titel jeg ikke kan huske lige nu, men som jeg skal anmelde til Information, fordi Metz er Information-medarbejder, men i Information opererer de ikke med trompeter (truttet der kommer før selve underrubrikken), så derfor kommer her den trompet, jeg ikke har kunnet lade være med at påfinde på forhånd:

NUVELLER

som i 'nuvel', thi det er konklusionen om menneskehdens tilstand i hver novelle: nuvel, ligesom det også er denne læsers resignerede smagdsom OM hver novelle (og om om novellegenren): nuvel, i flertal:

NUVELLER

mandag den 26. april 2010

Ild med ord (Å, rhus)

- For det første Canice Breitz' slående enkle værk "Double Whitney (I will always love you)" på udstillingen I love you på Aros: to fjernsyn overfor hinanden med den samme koncertoptagelse af Whitney Houston, men på det ene fjernsyn synger hun kun 'I", og på det andet fjersyn synger hun kun 'you', og I'erne er jo ikke så lidt længere end 'you'erne:

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
youuuuu youuuu youuuu youuuuu youuuuu youuuuu youuuuu youuuuu

- For det andet V.I.P-seance ved Vild med ORD-festivalen med Jørgen Leth og hans redaktør Simon Pasternak og rødvin og snacks (som ingen turde knase på) i et eksklusivt mødelokeale ovenpå filmstudierne, hvor litteraturfestivalen foregår, og konfidentiel snak om netop færdigklippede Det erotiske menneske, som Pasternak er en ud af ganske få, der har set, lucky bastard, og blandt hvis erotiske hot zones, så meget kan røbes, Grønland ikke optræder ("jeg er ikke interesseret i at tale med en eskimo"), nej, først og fremmest bagefter i forfatterrummet, da Pasternak overækker Leth manuskriptet til den medfølgende erotiske bog, der endnu ikke har fået en titel; for sjov (men det er ikke for sjov!) forsøger jeg at rive manuset til mig, igen og igen, indtil de giver mig lov til at læse en side med to ret herlige mail-klip: i det ene reflekterer Leth akut og speedet over, hvorvidt han skal vise p.......... i sin film - ordet "helleristninger" indgår, husker jeg.

- For det tredje Viggo Madsen, der som en poesiens Amor sender aerodynamiske papirfly i øjet på publikum.

I.T-Rom, palindromiker

Jeg skrev omsider min anmeldelse af Pedersens og Fredslunds palindrom-tegnserie Seks nøgne sirener i seng ønskes i sidste uge, og på fredag kommer den forhåbentlig i avisen. Anmeldelsen hævder, at ingen af de OULIPO-inspirerede unge digtere, Adoplphsen, Larsen, Nicolajsen & co., har forsøgt sig med palindromer, og det er også rigtigt nok, men Mikkel Thykier gør i sin nye Anblik-bog Refleksioner i guld og bly opmærksom på, at Morti Vizkis debutbog Digtsamling, indeholder 1 semi-palindromisk digt, hvis titel er 2 palindromer efter hinanden "Som mos (rå år"); kun digtets sidste linje er et ægte palindrom, ens forfra og bagfra, de øvrige linjer¨er mere (eller mindre?) raffineret linjer, der kan læses forfra og bagfra, men IKKE er de samme (til gengæld er et ord et ord, både bagfra og forfra, hvilket sjældent er tilfældet i ægte palindromer) [mine klammer]:

som i gud, som i ræv [vær i mos, dug i mos]
som i marts, som i skov [voks i mos, stram i mos]
som steril i den nemme dom [mod emmen ned i lirets mos]

nedrev i rum [mur i verden]
som verden nedrev mos [som verden nedrev mos]

-Top-pot!

fredag den 23. april 2010

Grøn Pepsi

"Anekdotiske spilopper"! Må jeg være fri! Her min egen overskrift til anmeldelsen af Morten Ramslands Sumobrødre:

Sort Fanta uden stik

torsdag den 22. april 2010

Kæmpevanillekrans

findes!

Hos Emmery's ved Hellerup Station.

Sådan håber jeg dine anmeldelser smager i morgen, Pia!

onsdag den 21. april 2010

Hvordan man oplæser en tegning 1-6


Hvordan man oplæser en tegning 1: Du tager tegningen i den ene hånd, helst den højre, og så ryster du den op og ned, hvorved den afgiver en flaprende lyd, som en gråspurv, der flygter fra en lavasky. Sådan oplæser man for det første en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 2: Du står med tegningen i din højre hånd og med din venstre hånd propper du din røv ned i en brødrister, og lader den blive siddende dér, indtil det bogstaveligt talt ryger fra den, og så laver du røgsignaler, hvis du vel at mærke har lært røgsignalalfabetet, hvis du ikke har lært røgsignalalfabetet, kan du i stedet lave røgringe, hvis du vel at mærke har lært at lave røgringe, som i røgsignalalfabetet bare betyder: I er røvhuller, I er røvhuller, I er røvhuller, I er røvhulller, hvis du ikke har lært at lave røgringe, så kan du bare afgive sådan et helt almindeligt, ubrudt stykke skortstensrøg, der bare ryger lige op i luften, og som i røgsignalalfabetet betyder: Jeg er på røøøøøøøøøøøøøøøøven. Sådan oplæser man for det andet en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 3. Du står med tegningen i din højre hånd, og med din venstre hånd lægger du dine underbusker på et strygebrædt, og så stryger du underbukserne ved at nidstirre dem meget, meget stærkt, indtil de er helt, helt flade, lige så flade som papiret i din højre hånd, og så tysser du på publikum og på underbukserne, og venter i absolut tystnad en rum tid, og med ét kan alle høre, hvordan underbukserne lige så stille ligger og snorker, som et meget gammelt digt fra fx 80'erne. Sådan oplæser man for det tredje en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 4. Du står med tegningen i din højre hånd, og med din venstre hånd planter du seks ørnefjer dybt i din skaldede isse, hvilket gør helt utroligt ondt, men du prøver af alle kræfter at undertrykke smerten, så for hver gang du planter en fjer, udstøder du sådan et sammebidt AV!, der snarere, pga. sammenbidtheden, lyder som IHV! Sådan oplæser man for det fjerde en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 5. Du står med tegningen i din højre hånd, og med din venstre hånd, som er en pagaj, padler du ursuppen, der ligger i en spand, til chokolademousse, hvilket lyder fuldstændig som helikopteren i starten af "Station to Station". Sådan oplæser man for det femte en tegning. Hvordan man oplæser en tegning 6. Du er Krypton øjeblikket før, planeten eksploderer, dér på tegningen, og så eksploderer du. Sådan oplæser man for det sjette en tegning.

- tegningen er selvfølgelig tegnet af Lars Nørgård, og jeg læser den op i aften på Nørrebro (se turnéplanen nedenfor)..

Vejrreklame

fordi Prince skal spille på Roskilde

sner det i april

præanmeldelsesfragmentering er uetisk

- altså når en eller flere bidder af en anmeldelse offentliggøres før den hele anmeldelse er trykt - her har ophavsmanden til det anmeldte vælrk for en gangs skyld ret til at føle sig krænket! - som fx i Information i dag, hvor der annonceres for anmeldelsen af Pia Juuls Radioteateret med hvad der ligner anmeldelsens (tunge) overskrift og (endnu tungere) underrubrik:

Umiskendelig og ufraværende Pia Juul/ I en ny digtsamling bruger Pia Juul radioen som en tidsmaskine, dergenererer danske og tyske stemmer samt motiver som erindring, længsel, besættelse, befrielse, krig og overlevelse [og Beethoven LB]

- mere kriminelt er det selvfølgelig, når der er tale om et stykke negativ kritik (vi må formode at "ufraværende" er et slags superlativ!?), som fx min stadig utrykte anmeldelse af Nikolaj Winding Refns Valhalla Rising til filmbladet Ekko, der efter filmens premiere for et par uger siden blev up-cuttet således i Berlingske Tidende:

Han [Berlingskes Ebbe Iversen LB] giver ikke mere end to stjerner. Det samme gør filmmagasinet Ekko. Her mener Lars Bukdahl, litteraturkritiker i Weekendavisen, at "Valhalla Rising" er forrygende i begyndelsen. Men derefter går det helt galt.
- Det første tyve til femten minutter lange kapitel af "Valhalla Rising" (...) må være Refns mest brillante og langt ude filmiske voldshandling til dato… Mod al forventning lykkes det Refn at skabe en fuldt overbevisende vikinge-samurai-film, grimet og pågående brutal. Men altså desværre kun en vikinge-samurai-kortfilm, skriver Lars Bukdahl i Ekko.

- kan I lade med det omgående, Inf, Berlinger, Ekko og co., det er bare ikke rimeligt!

tirsdag den 20. april 2010

Hvorfor er det en god idé at være synlig?

Mere end 73 % af danskerne bruger løbende telefonbogen, og hver 3. internetbruger søger hver måned efter oplysninger på degulesider.dk. Derfor er det en god idé at være let at finde - både for familiemedlemmer, forretningsforbindelser, gamle venner og andre, som gerne vil i kontakt med dig. Og det gør du ved at være synlig og søgbar i vores telefonbøger og på degulesider.dk

- fra brev med regning for "ekstraoptagelse" i Frederiksberg Lokalbog og degulesider.dk

Tørretumbleren er en labyrint

I forgårs sad jeg i møntvaskeriet på Gl. Kongevej og læste Marianne Larsens Hvis en morgen en hittevoksen (hvis titel velsagtens henviser til Calvinos Hvis en vinternat en rejsende) , på side 30 stod denne tekst at læse:

Mere og mere

Det er mere og mere, som om der bor nogen ude i en skov, nogen jeg skriver til.
Det er mere og mere, som om ovennævnte sætning vil puttes i en vaskemaskine og bagefter i en centrifuge og så i en tørretumbler og til sidst i skjul et sted i sig selv.

Som sagt så gjort: Jeg puttede sætningen i vaskemaskinen og i centrifugen og i tørretumbleren og i skjul et sted i sig selv.

For det er mig., der bor i den skov, der er et møntvaskeri.

Men det glemte jeg altsammen at sige til Marianne Larsen ved bestyrelsesmødet på Forfatterskolen i går. Nu ved hun det.

Papirkniven er en boomerang

Min morfars anmeldelseseksemplar af Ordbog over det danske Sprog er jeg stadig i færd med at sprætte op; for et øjeblik siden skulle jeg slå 'parabel' op i bind 16, "overgaa-præsidium", jeg fandt det rigtige sted og sprættede op, og det første ord jeg så var: 'papirkniv'.

Nu er jeg klar til at anmelde Marianne Larsens parabel-samling.

Plot indført på Forfatterskolen - efter 23 år!

Jeg var til bestyrelsesmåde på Forfatterskolen i går og fik udleveret planen over undervisningen dette forår, helt udramatisk stod der midt på den første side:

15.3 - 19.3 Alexander Weinstein [amerikansk forfatter LB], plotworkshop

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Så kan der nok så meget være oplæg om "postdra. teater" og "performance" før og efter: Plot har fået adgang til Forfatterskolen! I hele fem dage!

Og jeg synes nok, de elever, jeg stødte på før bestyrelsesmødet, så noget groggy ud. Men jeg er sikker på, at de kommer stærkt igen, og så plotter de Leonora og Leif og co. helt til stanglakrids, inden de med fornyet energi vender tilbage til digtene og kortprosaerne og eksperimentalromanerne.

mandag den 19. april 2010

Spørgsmåler fra Amerika

Hallo,

Hallo!

Mit navn er Ryan Pape, og jeg er en redaktør af poesi og oversættelser for en literære tidsskrift i Amerika hedder "The Long River Review."

Hej Ryan!

Vi offentliggør tidsskriftet som en del af en grunduddannelse klasse, og jeg er nødt til at skrive et stykke om Hvedekorn for de andre redaktører. Hvis du kunne skrive mig tilbage og besvare disse spørgsmål vil jeg være meget taknemmelig Mange tak!

OK!

1.) Er det rigtigt, at du udgiver fire gange om år, og at abonnementer for fire tidsskrifter koster 315 kr?

Ja, det er rigtigt.

2.) Hvem er den ideelle læser af Hvedekorn?

Den ideelle læser er hvem som helst, i hvilken som helst alder og med hvilken som helst profession, der interesser sig for eller - ved (uden pædagogiske skeer, dem bruger vi ikke i Hvedekorn) bare at læse digtene i øjenhøjde - kan formås til i et svagt eller måske rettere STÆRKT øjeblik at interessere sig for poesi, ikke poesi i almindelighed, poesi i specificitet, som den ord til andet skrives bedst lige nu, ikke mindst i Hvedekorn,

3.) Hvor ligger poesi i dansk kultur, eller, hvad er formålet med poesi for en dansker?

Poesi ligger i dansk kultur som dels en upopulær og gådefuld litterær facon, som vi af uforklarlige grunde skal forestille at have godt af, og som vi derfor tvinges til at læse og forsøge at regne ud i skolen og gymnasiet, og dels som en masse godartede brokker, der snarere stammer fra remser, popsange, rapnumre, viser, salmer end fra digtsamlingsdigte (men jo ikke er mindre poesi af den grund) som rasler rundt i danskerenes bevidsthed og giver genlyd. Formålet med poesi for en dansker er dermed, at den skal runge sødt og ringle nationalt i baghovedet, men helst ikke mere end det. Så er der den minoritet af danskere, hvis poesiglæde har overlevet eller trodset skoleundervisningen i samme og som uden god grund, men af hele deres kvikke hjerte ikke kan undvære poesi (ikke poesi i almindelighed, men etc., se ovenfor), den minoritet bliver stålsat vedat eksistere, heldigvis.

4.) Hvedekorn er kendt for at tilbyde store bidrag til dansk itteratur, hvorfor har tidsskriftet været så stærk?

Fordi det altid har været så praktisk og konkret renfærdigt, tror jeg: God poesi vil vi bare have, med særligt blik til de yngste og debuterende (og helt umulige), uden (litteratur)politiske dagsordener eller andre falbelader (og farvelader).

5.) Hvad er det kunstneriske mål for Hvedekorn i den nærmeste fremtid?

At bringe gode digte.

Jeg håber du har det godt! Farvel og tak!
Thank You,

Ryan Pape
Undergraduate - University of Connecticut
Assistant Manager - UCONN DDS

Jeg håber du også har det godt, Ryan, og tak for interessen dér helt ovre fra USA.
Mange hilsner

red. Lars

Tak, bloody Sjón, for alibi!

Det er ret præcist midnat, og jeg er lige drejet om hjørnet fra Skt. Hans Torv til Fælledvej, da en politibil stopper ved kantstenen, og en betjent tilråber mig, at de gerne vil tale med mig. Tre betjente træder ud, og den ene beder mig om noget legitimation, da jeg svarer til "et signalement." Jeg finder befippet mit sygesikringkort frem og mumler under mit vejr, at jeg har været i Empire og se en film. Betjenten stikker sin kollega sygesikringskortet, så han kan tjekke "hvem jeg er", og spørger, om jeg for nyligt har været i kontakt med en pige. Hvad betyder for nylig, spørger jeg dumt. For en time siden. Der sad jeg og så en film ovre i Empire. Hvad var det for en film? Det var en islandsk splatterfilm, Reykjavik Whale Watching Massacre. Den lyder spøjs. Det var den sgu også, til sidst var det en spækhugger, der myrdede løs (hold nu kæft med handlingsreferat, Lars! Du kommer ikke til at lyde mindre mistænkelig når du står her og udtrykker glæde over så gladelig depraveret en film (en nordatlantisk versionering af Texas Chainsaw Massacre, med selveste Leatherface, der oprindelig er islænding, i en af de centrale roller og skamløst manuskript af min kinesiske rejsekammerat Sjón (på et tidspunkt, da splatteriet endnu ikke (for alvor) er gået i gang, synger en pige, der netop er forsøgt voldtaget, Björks "It's all so quiet" over hvalbådens højttalersystem; det fortæller du slet ikke om!))). Jeg har min billet her et sted, siger jeg, og roder i min tegnebog, hvor der kun er en billet fra i går, det er ikke så godt, men så finder jeg billetten sammenkrøllet i min baglomme, og dér står sort på hvidt, at filmen begyndte 22.30. Et alibi! Betjenten, der faktisk er meget venlig, kigger på billetten og konverserer videre om, hvor jeg bor, om jeg har tænkt mig at gå hjem ad Blågårdsgade, for der er sikkert meget fredeligt lige nu, og jeg konverserer tjenestevilligt med, men vil meget gerne snart videre. Så hører vi en af de andre betjente sige højt, at den eftersøgte har kort hår og hvide sko. Og det har jeg ikke! Du svarer ikke til signalementet, konstaterer min betjent nøgternt, spadserer hen til bilen og henter mit sygesikringskort og lader mig gå. Men hvad var det for signalement, jeg svarede til i første omgang? Høj og med læderjakke? Så er man jo hurtigt en mistænkelig person (og hvad fortalte egentlig mit sygesikringskort om min identitet?). Mens jeg går hjem, ad Blågårdsgade, kappes politiforhøret og splatterfilmen om opmærksomheden i min eksede bevidsthed. Og på Vordroffsvej bliver jeg gudhjælpemig antastet af en midaldrende fyr, der (på dansk!) siger, at han er italiener og har mistet alle sine dokumenter (dokumenter?) og har jeg en tikrone til en bus? Så længe han ikke gemmer en harpun på ryggen, kan han få en tyvekrone, vær så god! Jeg hører ham tale ivrigt og lavmælt (på italiensk?) til sig selv eller sin mobil, mens jeg går de sidste 50 meter til min gadedør.

søndag den 18. april 2010

Marcipanbrødsis

FINDES!

Det er lige så god en overraskelse som en pludselig digtsamling af Pia Juul.

Næsten!

Og det smager lige så helt mærkeligt rigtigt godt.

Næsten!

Anagrammatisk forlis in situ

Ymt afsked:
Møntvask-ed

Turné Storkøbenhavn-Århus uge 16, in person & out of person

Onsdag 21. april

Gentofte Hovedibliotek 14.00-14.45: Drømme googles under antikt lava (titlen hentyder til Voetmanns Vågen og ikke til lavaskyen), foredrag om "Sæsonens voksenbøger" (ikke almindelig adgang, noget kursus-noget, men det skulle være muligt at snige sig ind).

Skuespilhusets foyer, 18.30-19.30: Den hjemløse sagkundskab m. Jens Albinus og Tammi Øst og musikalsk gæst Jesper Mechlenbrug, ren musikudgave, med sange fra de tidligere forestillinger, bl.a. Tammis popificeringer af mine digte (se videoklip nedenfor) (fri og gratis adgang)

http://www.kglteater.dk/Forestillinger/DKTplus_liste/DKTplus09_10/salon.aspx

Gefärlich, Fælledvej 7, 19.00-22.30: Opdigtet onsdag # 3 m. Jens Blendstrup, LB og Majse Aymo-Boot, middag (Kalvefrikassé) og oplæsning (der skal vistnok bestilles bord, og der er vistnok udsolgt)

http://www.gefahrlich.dk/

Torsdag 22. april

Pavillon 1 (HVOR ER DET?), KUA, Njalsgade, 14.30-15.00: Expats pro patria, oplæg om danske exildigtere i USA eller (det synes jeg lige nu kunne være sjovere) LaugesenJuulFrank, et forsøg på en dansk poetisk påvirkningskanon (synes I ikke også det lyder sjovere?), som led i heldagsseminar om dansk samtidslyrik 10.00-, de øvrige optrædende er Mette Moestrup, Ursula Andkjær Olsen, Morten Søndergaard og en masse litterater, de fleste universitetsansatte (fri og gratis adgang)

http://inss.ku.dk/kalendera/dansk_samtidslyrik/samtidslyrik.pdf/

Lørdag 23. april

Filmbyens studie 1 & 2, Filmbyen 23, Århus, 15.30-16.15: Samtale med Viggo Madsen, som led i litteraturfestivalen Vild med ORD, blandt de øvrige optrædende er Jørgen Leth, Svend Åge Madsen, Merete Pryds Helle, Lars Frost (dagentré 60 kr.)

http://www.vildmedord.dk/

Print blogposten ud og brug det som et klippekort, 5 klip præmieres med en gammel bog!

fredag den 16. april 2010

Dette er ikke en anmeldelse af Radioteateret,

for sådan en må jeg slet ikke skrive, heller ikke på nettet, før bogen udkommer på næste fredag, og jeg har kun læst bogen 1 speedet snublende gang, og det er en bog, man skal læse mindst 5 ½ gange, før man udtaler sig kritisk kvalifceret om den på forpligtende skrift, fordi selve dens form er et virvar og selve dens virvar er en form, der måske er mere lunsk end som så, eller i hvert fald med mellemrum sandsynligvis er lumsk, og jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at tegne et diagram over personerne, som tydeliggør hvornår og og hvor meget og i hvilken sekvens. de optræder og hvem af dem der taler sammen - og må tale sammen med hvem (hvis der overhovedet er nogen regler), men jeg har jo slet ikke sagt noget konkret om formen endnu, den er som sagt et virvar med ifølge personlisten bagi 26 navngivne talende personer (heriblandt en by (titelbyen), Koblenz, og som nævnt i blogpost nedenfor, mindst tre (det skal jeg også have undersøgt nærmere) gamle Juul-personer, Hanne Birgitta, Elly Byde , Peter Jyde), der skiftevis fører dialoger og enetaler (/-digte) og siger enereplikker og udbryder eneudbrud, plus et ukendt antal bare "lyde", genren er "radioteater", men radioteater forstået som en særlig læsedrama-form, en nemlig med et ikke-episk virvar af stemmer og lyde, hvor tiden ikke står stille, men farer frem og tilbage, fx er Eliza C, "hovedperson, synes hun selv" evigt omkringfarende i sit liv som henholdsvis 10-, 20-, 40-, 60-årig, næsten lige så meget hovedperson er den tyske by Koblenz (ifølge forsiden, det skal også undersøges, en af de faste stationer på en gammeldags radio, og virvaret kan godt skele til sådan en skruen rundt mellem stationerne på en gammeldags radio, et øjeblik her, et øjeblik dér), og både fra Koblenz og de andre personer får vi en masse informationer om Koblenz, fremtrædende personer er desuden Hildegard, "tysk kvinde fra Koblenz, i live", en nøgterne overlevende, og Krysillis, der er "drømmer" og som drømmer, det er i høj grad et virvar, et elektrisk melankolsk virvar, af erindringer (i Eliza C's tilfælde for-erindringer) og drømme (hvis ikke et helt requeim: der er rigtig meget død, herunder jo radioteatrets!) når altså personerne overhovedet gives en chance for at samtale og enetale (/-digte) for alle afbrydelserne og afbryderne, en særlig irriterende afbryder er "den glade hjemmehjælper" naturligvis, den fulde titel lyder: RADIOTEATERET/ Vi sender:/ KOBLENZ/ en digtsamling/ af Pia Juul" og på sin blog inde på litteratursiden skriver digteren, at "Hver replik er et digt, eller omvendt. Og regibemærkningerne er også tænkt som digte", og er vel, regibemærkningerne, deres egen lille serielle hymne til lyde, ligesom bogen som en helhed er en celebrering af mundtligt/lydligt virvar (herunder også deklamatorisk, retorisk mundtlighed) på og som skrift, altså er genren digtsamlings-formateret/forsplintret radioteatermanuskript, og burde måske faktisk have været udstyret som sådan et radioteatermanuskript, jeg har flere på min reol, i A4-format, gaffa på ryggen, og et farvet omslag med hul ind til titlen, og mens jeg lige nu skriver, forsøger jeg af alle kræfter at huske, hvad der egentlig sådan indholdsmæssigt foregår af virvar i bogen, men det er virkelig ikke nemt, den fløj, nej, flaksede bare forbi, som en hel solsorteflok (hvis solsorte flyver i flok, sådan noget ved jeg ikke), en Juul-encykolpædi (jf. de gamle Juul-personer) i fri dressur kunne man måske også tale om, der er vist sådan ca. alle forfatterskabets (akkurat) tongange repræsenteret, fra ung, pur virren til moden, drilsk og tummelumsk ironi, tilspidset konverserende novelle/drama-dialog og nynnende klar decideret poesi,, ikke ulig rodekasse-sektionen i Helt i skoven, hvad hed den nu (og hvem har taget mit ex. af Helt i skoven?), bare med et helt andet virvar jo, eller bogen skal forestille at være en eksplosion simpelthen af fascinationen af lyden/ skriftbilledet "Koblenz" på barndommens radio, og nu skal jeg se Wild at Heart på dvd med min søn ...

... en smagsdom? Det er en vidunderlig bog, underlig vid og underlig AF vid.

Jeg læser Radioteateret ...

- shhh!

Nu er Radioteateret kommet!

Men jeg har ikke tid til at læse den lige nu - tror dog ikke, at jeg ikke har bladret, energisk forfjamsket - der skal købes ind og laves orden på kalendre - Hvedkorn kan IKKE lanceres fra en tyrefægerarena i Madrid! - og alt muligt, men lige om lidt læser jeg den!

Mens jeg venter på Radioteateret,

som jeg sandelig håber (for mig selv!) ankommer med posten i dag, har jeg læst 1968-fødte Katrine Grünfelds roman Sommerferie - hvis titel og anmeldelsescitater (altså citater fra den i anmeldelser) jeg har anmeldt i blogposter nedenfor - og genlæst Pia Juuls første og netop genudgivne roman Skaden (i originaludgaven) fra 1990, da digteren var 28 år.

Og Skaden er lige så meget en i henrevet/henrivende forstand ung roman, som Sommerferie er en i deprimeret/deprimerende forstand en midaldrende roman.

Den sidste først: Det er svært at finde ud hvor meget af den vissent velformulerede vrængen af alt og alle, der er jegfortællerens vrængen af hendes håbløst forudsigelige midaldrende familieliv, med træsk husbond og petit affære på en sommerferie på Fanø, og hvor meget der er forfatterens vrængen af hendes håbløst forudsigelige roman om en jegfortællers håbløst forudsigelige midaldrende familieliv, med træsk husbond og petit affære, på en sommerferie på Fanø. Og principielt har jeg intet imod vrængen som litterær modus, men det skal for syv søren være en energisk vrængen, som i x antal digte af Peter Laugesen og i Pablo Llambás' vandalisering af Suzanne Brøggers Kærlighedens veje & vildveje og i de anti-nationale svar i Niels Franks Spørgespil (og i hans svar til Skyum i Inf. i dag); dette er en træt, sur vrængen, og sådan en bliver læseren bare træt og sur af.

Og sådan som Pia Juuls unge roman paradoksalt nok er en energisk fordrømt roman, en viljestærk besvimelse: Frem(over!) hvirvler digteren sammen med sin jegfortæller, en ung soldat lost mellem kvinde(skæbne)r i en ubestemt krig, med sin og hans på samme tid frimodige og betændte følsomhed - og der er sørme også et plot, eller et plottwist i det mindste, det havde jeg helt glemt, explicit knipsende i hovedet på læseren modsat den implosive mordgåde i sidste år Mordet på Halland, der nemlig er en energisk forfjamsket midaldrende roman - med fordrømte støjsignaler fra ungdommen(s roman) (til gengæld imploderer jo så den nedtællende apokalyptik i Skaden, og det har den rigtig godt af).

Nå, nu kan jeg ikke vente længere. Jeg går ned og kigger efter i postkassen.

Ah, fejder!

Jette Hansen, Kristian Leth, Martin Jensen (legatmodtagende genreforfatter!) og mig vs. Leonora Christina Skov i Weekendavisen Bøger.

Naja Marie Aidt og Mette Moestrup vs. Peter Nielsen i Informations bogtillæg.

Merete Nissen og - med en veritabel bandbulle - Niels Frank vs. Erik Skyum-Nielsen også i Information (og bandbullen er der link til : http://www.information.dk/230013 )

It's literature and it's personal - og meget mere underholdende end nogen gotisk roman.

Og godt det samme, at der ikke blev plads til mit lille læserbrev til Inf. vs. Asger Schnack, det gjorde virkelig ikke meget polemisk væsen af sig,

(og mens jeg husker det: to rettelser til min ikke-polemiske kommentar i WA; det skal stå, at Hundehoved udkom for 5 år MINUS 40 dage siden, og han hedder jo Ørntoft, Theis, ikke Ørnsbo)

torsdag den 15. april 2010

I stedet for selve Radioteateret,

som en i udgangspunktet ikke umulig 2. anmelder, der jo altså bare ikke er mig, har modtaget, kan jeg forstå, læste jeg lige nu uddraget fra samlingen - som jeg virkelig ikke turde tro var et reelt uddrag fra en kommende samling, selv om titlen omstændeligt (men jo derfor!) er "Af:/ RADIOTEATRET/ VI SENDER/ "Med det samme"/ EN DIGTSAMLING AF/ PIA JUUL", jeg troede, det var en hel digtsamling i sig selv! - fra Ildfisken nr. 40, 2009.

Uddraget har to sektioner, "Forskellige former for replikker" (der består af flere "ex."(empler)) og "Forskellige lyde" (der er sådan ca. 1 tekst).

Her er et ex. på en form for replik:

"Du gør mig nervøs"
siger en mand til tjeneren.
Den mand elsker jeg!
Nej, jeg kender ham ikke.
Hvorfor skal man kende den
man elsker? Det er en
tåbelig regel, og dog.
Jeg kender jo dig, jeg
kender dig temmelig godt
ud og ind fx.
Til bevidstløshed?
Bevidstløs ligger jeg i din
arm, så godt kender jeg
dig. Du ville aldrig sige
Du gør mig nervøs
til en tjener.

- det er nu 18 minutter siden, jeg bestilte bogen fra Tiderne Skifter, og hvad venter de på?

onsdag den 14. april 2010

Radioteateret!

Jeg troede bare det var denne her ene solo-sære tekst i Ildfisken sidste år; men så var der pludselig et omslag med en gammel radio og forfatternavnet Pia Juul og titlen Radioteateret og genrebetegnelsen "Digte" som digterens profilbillede inde på Facebook - og hvad sker der lige her? spurgte jeg ude af mig selv mig selv og klikkede videre til Tiderne Skifters hjemmeside, der rigtignok havde Pia Juuls digtsamling Radioteateret listet som en kommende bog, og så googlede jeg titel og digternavn og fandt på saxo.dk en behørigt forvirrende og forvirret forlagspræsentation:

Det er under alle omstændigheder altid vanskeligt at fortælle om en digtsamling. For de fleste digtsamlinger handler jo ikke om noget. Det gør Pia Juuls nye af slagsen heller ikke. Men den handler naturligvis om dig – enhver bog handler om læseren. Den er et radiospil som kun vil blive opført i dit hoved, så i den kommende tid skulle Radioteateret gerne genopstå i adskillige hoveder. Den var så én måde at præsentere dette nye udspil fra Pia Juul, som i november 2009 modtog Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kr. for sin lille perle af en ikke-krimi Mordet på Halland. Men Pia Juul er en fabelagtig lyriker, en af de få i Danmark som altid får sine digtsamlinger trykt i flere oplag – senest udkom Helt i skoven og En død mands nys. Radioteateret – med undertitlen: Vi bringer: Koblenz handler som sagt ikke om noget. Men ud over lytterne optræder bl.a. Eliza C, Hildegard, Krysillis, Peter Jyde [den myrdede i Helt i skoven LB], Hanne Birgitta (grum novelleperson LB), Elly Byde (mystisk novelleperson LB), mormor, morfar og byen Koblenz. Pia Juuls nye digtsamling ligger i forlængelse af Helt i skoven fra 2005, hvor mange af digtene også var replikker.

Men forklar mig venligst, hvordan det er meningen, at jeg skal forestille at vente på den bog?

Og hvorfor vil ingen fortælle mig til præcist hvornår?

Og skal du ikke lige 3 måneder til Mauritius, Leonora? Jeg betaler!

Dværgfeber

I dag fik jeg så omsider taget mig sammen til at skrive 300-ords-anmeldelser; det blev kun til to, en af Kenneth Jensens digtsamling Kanin kanin og en af Jesper Elvings nonsens-dobbelt-udgivelse.

Men jeg kunne lide det!

Borum-motoren murrede mærkbart!

Lakonikken lumskede lækkert!

Og jeg synes de blev skarpe!

Ikke på trods, på grund af kortheden!

Så jeg bliver ved!

Pletvist!

Genert pral

(jeg fik i dag med posten en (bulet) konvolut med to (dedikerede) bøger og to (brændte) cd'er og et (påtegnet) Skalk-postkort fra digteren MT - det gjorde mig rigtig glad)

Vandringer med Walken

A few blocks farther on, he walked up to the front of his father’s old bakery, now a hardware store, pausing to point out a travel agency. “This was a coffee shop,” he said. “The owner was the biggest bookie in the neighborhood.” He opened the door of the hardware store. He hadn’t been inside since he was a boy. “I’m a little nervous,” he said. When he walked in, a young Korean man came over and beamed. He was Tae Kyung, one of the store’s owners. “Hey! Man! Wow! This is Christopher Walken!” he said. “People come in here all the time and ask us, ‘Is this where Christopher Walken grew up?’ ” “Really?” Walken said. He looked up. “It still has the same ceiling, and the same floor, look at that. Hey! My father had a great big walk-in icebox downstairs. Is it still there?” “No, it’s all our inventory,” Kyung said. “Wow. It’s crazy how small it is,” Walken said. “Everybody who worked here spoke German. In the front were the women who sold the stuff, and in the back were the men who made it.” Kyung called over an employee. “You know who this is, Mario? This is Christopher Walken! ‘Batman’? ‘The Deer Hunter’?” Mario gave a polite nod. “This is a legend!” Kyung said. “A powerhouse—right here!”
Walken said, “You people are great. You’re the best.” Then he headed to the car and climbed in. “O.K., Alonzo, let’s go back to New York.”
Read more: http://www.newyorker.com/talk/2010/04/19/100419ta_talk_stevenson#ixzz0l2wS49it

- fra The New Yorkers hjemmeside

... XX, Hawk, Goodiepal og Tordis bliver ledsaget af en cool og galant, men alligevel kæresteløs Christopher Walken på en slags tidsrejse-odyssé gennem Europa./ I begyndelsen rejser dette selskab med et ganske velhavende sortiment af ædeltræsfine dragkister med guldhåndtag, velourede hatteæsker og andre omfangsrige pakkenelliker./ I nogle Dickens-agtige logikældre bliver lasede dværge ved med at låne remedier af selskabet, men de returnerer dem ikke, så Hawk og Goodiepal afstraffer de lasede dværge med svirpende pisk, men de griner bare satanisk tilbage. Til gengæld har de mere respekt for Christopher Walken, så da han træder til, får selskabet nogle af tingene tilbage igen./ Senere under Anden Verdenskrig placerer de selsvsamme dværge, blot klædt som uniformerede dragere, selskabets nu læderkufferter og vadsække direkte ude på togsporene, og i det fjerne kommer et lokomotiv brusende. men hvor er Christopher Walken nu, hvor de atter har brug for ham?/ Men lige idet lokomotivet er ved at brase ind i selskabets bagage, dukker Christopher Walken alligevel op i det samme og får dog en anelse for langsomt standset lokomotivet med sine bare hænder, så desværre kun halvdelen af bagagen bliver reddet, glædesstråler de ham./ Selskabet er da på et luset beatnik-hotel engang i 1950'erne, hvor de atter dværgede, nu second hand-klædte piccoloer aldrig kommer op med resterne af selskabets efterhånden minimale bagage./ Til sidst sidder de alle fem i en gummibåd med Christopher Walken ved årerne, og de omfavner ham, hvorefter han får dem basket sikkert ud over den brusende brænding./ Selskabet har intet tilbage, men Christopher Walken prøver at holde bundgejsten oppe ved at bede dem holde øje med Queen Mary-damperen, men intet viser sig i horisonten.

- fra T.S. Høegs En drøm af en bog, 2006

Royal under samme måne (som i 'at have måne': en plet af manglende hår)

80'erne er hermed officielt forbi:

I aftes zappede jeg forbi Lars H.U.G og Steen Jørgensen, der med hver deres julemandsskæg brummede henholdsvis "Skibet skal sejle i nat" og "To lys på et bord" for fødselsdagsbarnet Dronning Margrethe, der så akut forfjamsket ud: Hvem er disse lazaroner? Og hvorfor skal jeg, der elsker Brahms, udsættes for denne popmusik?

Og Michael Kvium har malet dronningen i intens Carl Larsson-style til Hvalsø Slot: http://www.berlingske.dk/danmark/dronningeportraet-uden-forvredne-lemmer Det skulle hun også lige få sin grimasse til at passe til.

Spørgsmålet lyder derfor: Hvem kommer først med Poet Laureate-ansøgningen til Amalienborg: Thomsen eller Tafdrup? Dronningen har ikke noget valg: 80'erne er hermed Kgl. Hofleverandør.

tirsdag den 13. april 2010

Hvem udgiver en dårlig digtsamling frivilligt?

Fra Stéphanie Surrrugues "Bullentin" i dag i Politiken om "Krimicoma":

"Selvfølgelig udkommer der også ting, hvor jeg kan undre mig over, at manden har gidet ulejlige sig med at sende manuskriptet ind til et forlag, og at forlaget har gidet gøre sig ulejlighed med at sende manuskriptet til tryk" medgiver [kriminestor] Anton Koch-Nielsen, " men ... mon ikke en anmelder med forstand på lyrik ville sige det samme om danske lyrikudgivelser?"/ Jo, mon ikke? Men det er, som om krimien er lidt nemmere at slå ned på. Primært fordi den er så kommerciel - som i: populær: Og er der ikke altid noget lidt mistænkeligt ved brede, folkelige succeser?

Jo, hvis jeg kiggede i alle de digtsamlinger, der i en eller anden forstand "udkom", dvs også rent privat, så ville jeg da kunne finde ingen ende på rædderlighed - men det ville jo svare til at vurdere poesisituationen ud fra den samlede post (der inkluderer en ret mange selvudgivne bøger), jeg får på Hvedekorn - hvis vi ser på "rigtige" forlag, store og bittesmå, med en reel redaktion, så ser det overmåde godt ud for poesien - og grunden til, at det ikke uden videre gør det samme for krimien (og bare : romanen) er jo den simple, at en dårlig krimi sagtens kan sælge, mens en god digtsamling aldrig kan, så hvorfor i alverden skulle et godt forlag udgive en dårlig digtsamling, men der kan være alle mulige salgslovende grunde - ud over det litterært eller bare kriminalsitisk kvalificerende - til at sige OK til en krimi. Hvis en digtsamling var så slet skrevet, rent stilistisk, som Hammer-søskendeparrets angiveligt er (og hvor dobbeltkritikermoralsk at Bo Tao Michaëlis nødtvungent giver den fire hjerter i Politiken, men så pludselig er for fin til at give den en krimi-debutantpris, der tidligere er tildelt Sarah Blædel), så ville Gyldendal da aldrig være kommet 1000 meter i nærheden af den. Sådan hænger den blodighed sammen.

mandag den 12. april 2010

Døgnflueknepperi

Dagsværk 14:20:

1 filmanmeldelsesgennemrettelse (Fantastic Mr. Fox, verdens bedste dukkefilm)

2 læserbreve (1 til WA, 1 til Information; ingen kritisk genre er hårdere!)

2 blogposter (denne om bl.a sig selv og den nedeunder om at læse morgenavis)

- så nu må jeg gerne se Letterman, ikke? Det er så lang tid siden sidst!

Reklamepladsen på Haralds højre kind

Fin nok, almindeligt uengageret anmedelse af Harald Voetmanns fremragende, herunder fremragende (på enhver led ) originale roman Vågen i Politiken i dag, men hvorfor kun 4 hjerter, ligesom Lykkelige Leif Davidsen og søskendeparret Hammerfedt (jf. blogposter nedenfor), når anmeldelsen hele vejen igennem er uforbeholdent rosende, kulminerende i denne konklusion:

Der er kort sagt masse af romersk dekadence i Harald Voetmanns 'Vågen', som får Plinius' videnskabelige projekt til at gå op i en dejlig mærkværdig enhed med satyrisk fantasi og moderne skriftbevidsthed.

?

Fordi på forhånd (pga. markedsføring og/eller branding) fiksede bestsellere aldrig kan få mindre end fire hjerter, mens mærkværdige enheder, være de nok så dejlige, med satyrisk fantasi og moderne skriftbevidsthed aldrig kan få mere end fire hjerter; sådan er reglerne.

Og hvis så bare Lasse Kjorne Hældgaard havde udnyttet den store, uudnyttede plads på Haralds højre kind til at uddybe sin læsning bare en smule ...

søndag den 11. april 2010

Leth live

(fra den sidste halvanden time af transmissionen fra Paris-Roubaix i eftermiddags)

Det er en helt nøgen situation

De huller kan fælde en mand

Det er godt filmet det dér

Det er ligesom på Århusbanen

POETISK FÅRÅR I GÅR I ALLERØD

På Allerød Bibliotek i går eftermiddags blev vinderne af digtkonkurrencen for børn og voksne i anledning af Allerød Kommunes 40 års jubilæum kåret og præmieret (med gavetkort fra Allerød Handelstandsforening) af Allerøds borgmester Erik Lund, iført sin meget flotte borgmesterkæde. I voksenkonkurrencen fik Ove Mejslov 1. præmie, Torben Christensen 2. præmie og Anita Houbro 2. præmie. I børnekonkurrencen fik Line Broen Magersholt, 10 år, 1. præmie, Tristan Baujault Borresen, 13 år, 2. præmie (+ en xtrapræmie i form af Hvedekorn nr. 4, 2009, som påskønnelse af seriøs ambition og pålideligt talent) og Marie Broen Magersholt (lillesøster til Line, hvilket ikke var gennemskueligt for dommerkomiteen), 1. klasse. Alle vinderne læste imponerende proft deres vinderdigte op, og der var ingen ende på klapsalverne.

Dommerkomiteen bestod af mig, LB, Maria Björnsdottir, bibliotekar på Allerød Bibliotek, Nina Madsen, souschef på Allerød Bibliotek og Kirsten Schellerup, rektor på Allerød Gymnasium; eneste regel for konkurrencen var, at ordet "Allerød" skulle indgå i digtet.

Her følger de tre vinderdigte fra børnekonkurrencen:

Allerød
af Line Broen Magersholt

Allerød er en god by
den ligger på en lysserød sky.
Engang var Allerød lavet af sod
dem boede der havde det som om de blev tråt på af en kæmpe fod.
Så kom der en pine
og vækkede byen til live.
Og siden har vi skabt fantastiske stæder
dem der bor der går i de fineste klæder.
I Lynge har de en slynge der går på tværs af deres mave
det gør at de slapper af i ver eneste nave.
I Uggeløse kan man fryse alle ting ned
engang var der en der frøs en ged.
Geden gled rundt i samme sekund der den kom op
havde den lopper på sin fine krop.
Kirkelte elsker at smelte
og vælte
ting ned fra hylder
der er mange af dem der er lidt pyllrede.
De er gode til at ride på heste
og de elsker at feste.
Kettinge
er lavet af messinge.
De kan ikke lide at bløde
men de elsker folk der er søde
og de sover på puder der er bløde.
Børstingrød
har en god nød.
De møder andre med et smil
i stedet for at gi dem en pil
lige i mittten af deres mave
for de en kop kaffe i deres fine have.
Ravsholt
er gode til at få solgt det de vil af med de kan få andre til at gå ned i deres butik
og købe 200 tons slik.
Derfor er Ravsholt verdens rigeste by
selvom den bare er et lille gryn.
Kollerød er pjattet med havregrød selvom de smager ad svamp
når de har spist det ligner det damp.
Det er noget snøvs
og bagefter slår de en kæmpe bøvs.
Uvelse er godtroende og tror på alt der bliver sagt
engang sagde jeg at jeg havde smagt
en levende krokodille
så sagde jeg at den smagte lidt af persille.
og det tror jeg på i dag
og det gør mig rigtig glad.
Lillerød er dejlig blød en stor pude i hud
når man ligger sig på den har man det som om man er kommet op til Gud.
Byen kan skifte form og farve
engang forvandlede den sig til en larve,
som kryber rundt i kommunen
og larven blev lige så sur som citronen
Bregnerød er gode til at tegne
deres hoveder er fyldt med fregner
de elsker når det regner.
Når regnen drypper ned tager de et bad
og det gør dem så glad.
Vassingerød
er sød
menneskernes hud er rød.
Det røde kommer fra sole
de er røde helt op til venstre mole
og børnene elsker at gå i skole.
Hammersholt giver hammerslag
til dem de ikke vil have.
De får en på gokken
og så spørger de vad er klokken.
Blovstrød er der hvor jeg sidder og digter
jeg ved at byen aldrig svigter mig
for den er så sej.
Hvis Allerød aldrig var blevet skabt
var byerne aldrig blevet grundlagt.
og det ville være forfærdeligt ikke?
i stedet ville der have været en hele masse rosenbukse med pigge.


E55
af Tristan Baujault Borresen

Vanddråber glimter i mørket
Et velsignende smil til forårets glemsler
Tomme stole i Allerød
Motorvej klinger i stilheden
Opgivende ser jeg på skyerne
De havde talt mine penge
Jeg havde forklaret jeg vil væk herfra


fårår i Allerød
af Marie Broen Magersholt

blomsterne springer ud som
et stjerne-skud
fårår kommer i en plet
den danser ballet
den går i ballet skole men
himlen er blå
Så sandt som min storetå
har du set et firben
som mit
så er vi jo kvit.

Inden præmieoverrækkelse og vinderoplæsninger lagde jeg afmægtigt stemme til et nøje udvalgt, mesterligt Allerød-digt af Allerøds til dato mest poetiske bysbarn, salig F.P. Jac, fra verdens bedste digtsamling med Allerød i titlen, Under viadukten til Allerøds himmel, 1986, "Et typisk påskedigt" nemlig:

Jeg begynder at tænke med den sne i håndhulen, og forsvarer foråret,
og så kan mine øjne vist aldrig svigte påskeliljerne.

Jeg begynder at drømme med baglandets støjen, og foråret sejrer,
og så kan mine øjne vist aldrig svigte dine.

På afstand er du nu, sikkert smuk i din jobsilhouet,
på sang er du nu, rede til vores store sejr.

Masser af blomster vil jeg snakke mig ud i i dag,
mens jeg venter ved banelegemet hvor alle ligner alle.

Jeg begynder at lystre med den tøen i håndhulen, og fortier i forår,
og så kan mine øjne vist aldrig svigte dine.

Masser af blomster vil jeg snakke mig ud i i dag.

- Så højt sidder den barre, Line, Tristan og Marie skal over - vi tror på dem og på Allerød.

lørdag den 10. april 2010

Sug i sandkassen

[forelæsningsmanuskript, SDU Kolding, Masteruddannelsen i Børnekultur]

Sug i sandkassen - Barnlige strategier i den unge avantgarde (og omvendt)

(først bitchen over Leonora
beværgelse m. Helle Helle-text -
mit seneste poetiske værk: palindrom)
gækkevers / M. Larsen
Systime-antologi

avantgardistiske/
barnlige strategier (in use in av)

*(boglig) materialitet
(sanselighed - konkret)

* bogstavelighed
(konkretion, konkretisme)

* (spilfærdighed/) spilleregler
Storm P.-maskinelitet - julelegesyge

(direkte) Henvendelse

* montage (/collage + installation)
// tekstyveri, fildeling - mash-up

* hærværk
graffiti / fortegning / defacemenet

* NONSENS vrøvle / lyddigtning

MATERIALITET bogen
som bogobjekt med sanselige - fingerere bare -
kvaliteter - hardcover / formater (børnebøger)
undergrund: småtteri / nysselighed
Leoprelloer - Teddy -
udfoldelighed - alternativt format

bogstavelighed (konkretisme
typografi - bogst visualitet
ligheder
Cia Rinne - multi-lingualt
Mette Moestrup - grøn skrift -
(børnebog + Jævnet
Martin Glaz - børnebog

Spilleregler OULIPO
- små, bogstavelige / snurrepiberi / lege
Palindrom-bog
Pia Juul: adresser / Mattin Larsen: metrodigte
Mette M (opsamlinger) Niels Frank: spørgespil
henvendelser
A Søkilde: Leoporello / Rasmus G
Alfabeter - Adolphsen

Montage //collage
fildeling - google-digning
- Pejk Malinowski: Drømmedigtniong
- paal / Graff - DO / udstilling
CYF: Spørgsmål

Hærværk - Duchamp
Pablo Lambías: Kærlighedens veje og vildveje

Nonsens
lydd. Jesper Elving

- fælles : håndgribeligheden/r
de elementære, konkrete sagsforhold
bøger/bogstaver/ord/sætninger/tekster
til at tage og føle på og
sætte i spil og springe og og falde ned på
og løbe sin vej med
(også en læsemåde - Helle Helle)

Udgangsbøn:
nonsenhistorie fra ænsyklopædi

Marianne og Marcel er kærester

I Marianne Larsen nye inderligt excentriske "parabel"-samling Hvis en morgen en hittevoksen, der udkommer i næste næste uge (ligesom Ramslands roman) og som jeg læste stjerneøjet i toget til Kolding, er der en parabel om Marcel Duchamps L.H.O.O.Q., som jeg ikke har drømt, for den er der igen i dag:

Fritsvævende overskæg, der sætter horisonter i bevægelse, kald det måger, kald det hentydninger til hilsner fra Mona Lisas dun på overlæben til alle tider, der vågner omkring dig.
Når det er gjort, lad så det mågede give skrigende lyde fra sig..
Identifcér blandt disse lyde sætningen: "liiv iiiv iiiiiv iiiiv!"
Lad denne ordlyd være en opfordring til at leve videre.
Imødekom opfordringen og udsend egne fritsvævende overskæg, der sætter horisonter i bevægelse, kald det måger, kald det hentydninger til hilsener fra Mona Lisas dun på overlæben til alle tider, der våger omkring.

- Denne tekst vil for fremtiden være kendt som Den mågede Larsen-fortolkning.

Grøn frø på gul baggrund plagieret OG afklædt!

Lars Bukdahl: Generationsmaskinen, 2004. Gult omslag med grøn frø i astronautdragt

Morten Ramsland: Sumobrødre, 2010. Gult omslag med grøn frø uden astronautdragt

Èn ting er at plagiere mit omslag, men at flå astronatudragten af frøen samtidig! Hvordan skal den nu på ånde dér på måneoverfladen?

fredag den 9. april 2010

Hallucinatorisk mundsvejr/ Koldingkold

Der mangler naturligvis et "hallucinatorisk" - som åbenbart er et kritisk pseudoakademisk ord - i underrubrikken til min anmeldelse af Harald Voetmanns Vågen; i forvejen havde redaktøren tvunget mig til at udskifte "gedeblods-opløste" med "tilmudrede"; og for fanden trompeten skulle lyde "Den gamle Rom" - ha, ha! - og ikke "Det gamle Rom": Tredobbelt suk!. Her er originalen, print den ud, klip den til og klistr den ovenpå forfalskningen:

Den gamle Rom. Det er med hallucinatorisk akkuratesse, Harald Voetmann lever sig ind i idolet Plinius den Ældres liv og værk i sin nye, gedeblods-opløste diamant af en kortroman

Og så har jeg forbandet ikke tid til at kommentere i bund på Leonoras Skovs bastant smalhjernede kommentar på fucking forsiden af bogtillægget, fordi jeg lige om lidt skal til Kolding og holde foredrag om "Sug i sandkassen! Barnlige strategier i den unge avantgarde - og omvendt!" lige præcis - for Leonoras fordom er jo, at kun plot er "underholdende", og sikke dog et kedeligt underholdningskoncept!

Følgende blogpost havde jeg håbet at kunne nøjes med, før jeg gik ned til posklassen:

Kolding rimer ikke på
olding, men på
rolling, og burde følgelig staves
Kolling.

Det er så nu engang min slags genrelitteratur!

Geometrisk status

Peter Nielsen i Information http://www.information.dk/229289 :

Grøndahl sigter her til det litterære miljø, der udspiller sig omkring Forfatterskolen og til indflydelsesrige kritikere med Lars Bukdahl i spidsen, der hylder det sære og det permanente formbrud:

Sigter godt, men ramler skidt: Det er mange år siden, jeg kom ned fra min spids - miljøet udspilede sig og udspilede sig, indtil dets tyrolerbukser, hyllet i brudeslør, brød deres sære form - jeg er rigtig rund på parketgulvet nu og indflydelsesfattig som en caféugle på Den Permanente.

torsdag den 8. april 2010

Lex Poul Borum: Short and deep

Hvor svært kan det være at skrive en kortanmeldelse? Sværest, når det ser lettest ud, her Poul Borums anmeldelse i Ekstra Bladet 19. marts, 1991, af Peter Laugesens digtsamling Milesten på SØLLE 205 ORD, men alle ord peger direkte på digtet/ bogen/ forfatterskabet/ poesien, og det er lyst:

Der er 70 digte i Peter Laugesens nye bog, der så vidt jeg kan regne ud er han femogtredivte. Mindst halvdelen af dem er fremragende. Og som sædvanlig, når det gælder Laugesen, er den bedste anbefaling et citat. Så her er bogens korteste, tre linjer uden titel:

Alle skilte peger
direkte på hjertet
og det er mørkt.

Det kan læses direkte og ligetil som en beskrivelse af den oplevelse, der uden tvivl ligger til grund for det: en simpel konstatering af en synsoplevelse, i en verden af skilte, sådan som vi alle bevæger os rundt i, kan man pludselig opleve det som de alle sammen peger på en selv. Eller ’skilte i overført betydning, som tegn, ord, digte: hvis de ikke har et personligt indhold (’går til hjertet’), så duer de ikke.
Og så ’og det er mørkt’, igen realistisk og direkte, ikke ’digtersprog’, men konkret, faktum. Men pludselig kan dette ’det’ også pege læses som hjertet. Hjertet er mørkt – og hvad nytter det så, at alle skiltene peger på det? Vi er jo alligevel uudgrundelige og alene, selv om alting peger på os.
Så meget sætter tre linjer af Peter Laugesen i gang. Han er den mest ligetil digter vi har. Han er betydningsfuld.

- Så er 300 ord pludselig en afhandling!

onsdag den 7. april 2010

Devils' Alternative Press

Okay, det her dilemma vil jeg gerne høre bloglæsernes mening om:

Nomineringerne til og uddelingen af Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2010 nærmer sig, 7. omgang er det ikke løgn det er, og ligesom sidste år, som var premieren, vil jeg på bloggen oprette en The Daily Avantguardian til præsentation/kritik af smalle værker fra sidste år (kandiderende til Bet 2010) og dette år (kandiderende til Bet 2011) - jeg kan nu forstå på min litteraturredaktør, at hvis jeg holder anmeldelserne nede på 300 ord, er anmeldelser af hypersmalt (dvs. vel ca. After Hand og det der er smallere - pirmært er det et spørgsmål om anmeldelsesantal: hvor mange jeg overhovedet kan håbe på og (i og udenfor anmeldelsen) argumentere for at få på, alt i alt i alt) ikke bare tilladte, men decideret velkomne. 300 ord er imidlertid ikke særligt meget, hvis bare 1 sigende citat skal citeres og fikseres og bare 1 samtidslitterært/forfatterskabsmæssigt perspektiv skitseres, mod den principielt uendelige plads i et blogindlæg, som til gengæld sjældent udnyttes, Og gad vide, om ikke faktisk den mindre anmeldelse bliver intensere og præcisere (Lex Borum), fordi den er skrevet på de onde mål, end den længere og dovnere blogpost, der har al plads i verden? Og så er der lige det med læserne: Allerhøjst 250 her på bloggen, mens avisen kommer i 50.000 eksmeplarer og læses af dobbelt så mange ca.. Hvad siger digtere, forlæggere, menige læsere? Hvad giver bedst mening for dem og almenheden og manglen på samme? Ilter mini-anmeldelse eller groovy maxi-blogpost! Jeg vil aldrig kunne få anmeldt hele smalheden, så der bliver ikke tale om at sløjfe TDA; The Daily Avantguardian, men bare om at lette den for de vægtigste og kulørteste artefakter. Men altså ?????????????

Personligt palindrom

I stedet for at skrive min anmeldelse af Kristian Pedersens og Jakob Fredslunds ret forunderlige palindrom-tegnseriealbum Seks nøgne sirener i seng ønskes spildte jeg formiddagen på at konstruere mit eget personlige palindrom, som jeg er så åndssvagt pavestolt over, at jeg virkelig ikke kan vente med offentliggørelse, til jeg engang, forhåbentligt snart, får skrevet den forbandede anmeldelse:

Lars vil tisse væk, da alle - Ella, ad! - kæves, sit livs ral.

Hvilket læst bagfra nemlig bliver til:

.lar svil tis, sevæk - !da, allE - ella ad, kæv essit liv sraL

Og så er det så sandt, som det fra begge ender er sagt!

(jf. også hjemmesiden http://www.palindrom.dk/ med dens dags dato ikke færre end 900 palindromer, hvor jeg vil ansøge om at få mit eget palindrom optaget)

Fighting word

- replik fra redaktionel proces tirsdag:

Må jeg være fri! Jeg skriver sgu ikke pseudointellektuelt, jeg skriver allerhøjst syreintellektuelt.

mandag den 5. april 2010

Mandagsfortegnelse

13 indlæg i dag, 2. påskedag:

4 musikvideoer
3 readymades
2 ca. digte
2 intertekstkommentarer
1 lånt poetik
1 indholdsfortegnelse

Postdistrikter (Popdahl 4)



Postdistrikter (tekst: Anton Melbye, musik: Tammi Øst) Tammi Øst med Jens Albinus (og Lars Bukdahl) i Skuespilhuset onsdag 24. marts, 2010.

Fotograf: Sofus Landbo (se videoen i fuldt format på youtube.com)

Søren Ole Mikkelsen II (Popdahl 3)



Søren Ole Mikkelsen II (tekst: Lars Bukdahl, musik: Tammi Øst) Tammi Øst med Jens Albinus (og Lars Bukdahl) i Skuespilhuset onsdag 24. marts, 2010.

Fotograf: Sofus Landbo (se videoen i fuldt format på youtube.com)

PSM Bib - Readymade Popsang (Popdahl 2)



PSM Bib - readymade popsang (tekst: Lars Bukdahl/ Per Stig Møller, musik: Tammi Øst) Tammi Øst med Jens Albinus (og Lars Bukdahl) i Skuespilhuset onsdag 24. marts, 2010.

Fotograf: Sofus Landbo (se videoen i fuldt format på youtube.com)

Amerika II & III (Popdahl 1)



Amerika II og III (tekst: Lars Bukdahl, musik: Tammi Øst) Tammi Øst med Jens Albinus (og Lars Bukdahl) i Skuespilhuset, onsdag 24. marts, 2010

Fotograf: Sofus Landbo (se videoen i fuldt format på youtube.com)

Men Named Hank - romannavnepoetik

Ellen finally read the pages I had sent her. By then she was about to move to a foreign country after all, though only for one year and not because of her young lover, and my manuscript was part of the business she had to take care of before she left. She seemed to like it, but she said the names were wrong. She did not want the hero to be named Hank. She thought that no one could fall in love with someone named Hank. But she meant I could choose any name I likes for my hero, while men named Hank, and the men and women who fall in love with them, are not free to choose.
After Ellie objected so much to Hank, I called the woman Laura and the man Garet for a while. But I did not really like the name Laura for this woman, since a woman named Laura feels to me like a peaceful woman, or at least a graceful one. Susan might have been better, but a woman named Susan would be too sensible to walk from one end of a town to the other and back for an hour at a time, at night, looking for a man and his old white car even if he is with another woman, just because she is determined to have at least a glimpse of him. She would not drive to his house in the rain and walk up unto a balcony and look in the window of his apartment.

- fra Lydia Davis’ roman The End of the Story, 1995

[afskrevet søndag]

Højtidsanmeldelse

Påståelig
er påsken
og lettere
upålidelig:

En påskekælling
med kinderne
fulde af påskemøl.


[skrevet påskedag]

Løse naturgenstande er ikke tilfældigt vand

”Løse naturgenstande” er utilvirkede genstande som sten, blade, kviste, grene og lignende, gødning, orme og insekter og skud eller knolde frembragt af disse dyr, forudsat at de ikke er fastgjort eller vokser, ikke er jordfaste og ikke klæber til bolden.
Sand og løs jord er løse naturgenstande på greenen, men ikke andetsteds.
Sne og is, bortset fra rim, er enten tilfældigt vand eller løse naturgenstande efter spillerens valg. Dog er kunstigt fremstillet is en forhindring. Dug og rim er ikke løse naturgenstande.

”Tilfældigt vand” er enhver midlertidig ansamling af vand på banen, som er synlig før eller efter, at spilleren tager sin stance, og som ikke ikke er en vandhazard. Sne og is, bortset fra rim, er enten tilfældigt vand eller løse naturgenstande efter spillerens valg. Dog er kunstigt fremstillet is en forhindring. Dug og rim er ikke tilfældig vand. En bold er i tilfældigt vand, når den ligger i, eller nogen del af den berører det tilfældige vand.

- fra The Royal and Ancient Golf Club of St Andews: Golfreglerne og Amatørreglerne pr. 1. januar 1996, udgivet af Dansk Golfunion

[afskrevet søndag]

Jagt-triptykon

Decoy/ Markedets absolutte bedste skydestokke. Disse skydestokke sætter nye standarter og er således suverænt værktøj til riffeljægeren. Fås i 2- og 3-benet udgave, og er født med drejbart hoved, og er let at justere i højden med stærke klemmebeslag./ Gummimuffer på benene giver mulighed for at benyttte spike eller gummifod. Ingen løse dele, som kan mistes før, under eller efter jagten. Flotte og lækre detaljer som nopren på udvalgte steder for at give bedre greb og dæmpe lydene./ Det drejbare hoved gør skydestokken meget anvendelig, og det aftagelige hoved gør stokken brugbar som stativ til kamera eller spotting scope.

Jægers udsendte kiggede med, mens Pia Hansen anbragte de lange, tynde og sylespidse nåle. At det hele ikke var lige muntert, var tydeligt at se på Jørgen Bryholts ansigt. Specielt da han fik anbragt en nål lige i ”ren 17” – et akkupunturcenter for sorg midt på brystbenet – gjorde det av, og et ikke stuerent udtryk undslap hans læber./ I en halv times tid lå den ivrige jæger alene i behandlerrummet med de mange nåle anbragt i hænder, hovedbund, ansigt og brystkasse, mens han slappede af./ - Det var meget mærkeligt, fortalte han bagefter med et forundret ansigtsudtryk, da nålene var blevet fjernet. – Mens jeg lå der på briksen, prøvede jeg at tænke på den forestående bukkejagt, som jeg ellers plejer at glæde mig vildt til, men jeg blev slet ikke beruset af den samme længsel og utålmodighed efter den 16. Maj, som jeg plejer.

Mikael og P-A benytter fire forskellige lokkelyde: lammets kontaktlyd, råens kontaktlyd, råens klagelyd og råens angstlyd./ Mikael begynder at lokke med lammets kontaktlyd – en lys piben. Han lokker i 20-30 sekunder og venter så to-tre minutter. Ideen med at lokke med lammets kontaktlyd er at trække råer til, som forhåbentlig har en buk på slæb. Der var ingen synlig reaktion på lammets kontaktlyd, så Mikael gik videre til råens kontaktlyd. Her er det ideen, at bukken skal blive tiltrukket af råen, der kalder på lammet. Men her i aftenstunden så vi ingen råer, det var drengene, der var ude at springe buk.

- fra magasinet Jæger, april 2010

[afskrevet lørdag]

Kaffepartiets implosion

I USA har venstreorienterede aktivister startet en Coffee Party-bevægelse, der holder møder hos Starbucks, som modsvar til den ultrareaktionære Tea Party-bevægelse. Kan man også tale om et teparti og et kaffeparti i dansk litteratur. Man kan måske godt tale om en tedigter, nemlig Søren Ulrik Thomsen, der i Jørgen Leths portrætfilm gør den omhyggelige tilberedelse af en kop te til en signaturhandling. Og måske er det derfor, Niels Frank i sin nye bog Spørgespil, hvor portrættet af ”den konservative” inkluderer flere eksplicitte links til SUT-værket og -personaen, som svar på spørgsmålet: ”Hvor ofte drikker De kaffe?” byder på en tekst om glæderne ved at drikke kaffe:

Det begynder hver morgen, ikke med den enkelte kop, men med længslen efter en kop kaffe. Kort efter buldrer vandet i den spejlblanke kedel, jeg åbner låget til kaffedåsen, og nu opstår den anden glæde ved kaffen, idet duften fra kaffebønnerne hvirvler op mod mig. Med en lille træske løfter jeg forsigtigt bønnerne over i glaskanden, hvorefter dåsen atter indtager sin position på hylden ved siden af døren til bagtrappen. Her da den tredje glæde: når det skoldhede vand plasker ud over det brune grus i bunden af kolben og forvandlet det til en blanding af mudder og skum, hvorfra en prægtig aroma omtåget stiger op. Den pertentlige (jeg er en af dem) rører i mudderbadet med en ske eller en kniv og lader så kaffen trække nogle minutter. Til sidst presses stemplet med det konvekse låg ned over blandingen, jeg finder den gamle kop frem med det grønlige mærke øverst på hanken, hvor min tommeltot dag ud og dag ind finder hen helt af sig selv. Jeg hælder mælken i og venter på det afgørende øjeblik, hvor det hvide fluidum vender på bunden af koppen og kommer op gennem mørket. Det er den fjerde glæde, en ganske særlig glæde. Den femte er naturligvis selve indtagelsen, men jeg må indrømme, at den ofte ender med at skuffe mig en smule oven på de høje forventninger. Men nu hvor jeg sidder med venstre hånd om koppen, mens den højre skriver disse ord, kan jeg mærke varmen fra kaffen trænge gennem porcelænet og ind i min håndflade. Det må være den sjette glæde, og den føles pludselig som den største af alle denne usædvanligt kolde morgen i maj.

Det intrikate er nu, at dette jo er en særdeles te-Thomsensk tekstualitet, en pertentlig tekst om pertentlighed, måske ligefrem en konservativ tekst om konservatisme, men er teksten da en parodi eller en hommage, og er den det ene eller det andet frivilligt eller ufrivilligt? I hvert fald er det jo rich, som Franks elskede amerikanere siger, at Erik Skyum-Nielsen, gammel ven og fan af SUT, i sin bidsk patroniserende Inf-anmeldelse udpeger kaffe-teksten som særligt ligegyldig, og måske faktisk fordi, at det eneste, der er mere utilstedeligt end at lave sjov med Thomsen, er at ud-Thomsenificere Thomsen i Thomsenhed. Tak for kaffe! Må jeg bede om et kakaoparti!

[påbegyndt torsdag, afsluttet søndag]

Kausalitet er kalamitet

der kan ikke stoles på solen,
fordi
der kan ikke soles på stolen,
fordi
der kan ikke stoles på solen,
fordi
der kan ikke soles på stolen
fordi
der kan ikke stoles på solen
etc.

[skrevet torsdag]

Kinesisk hvisken i reklamebureauet

Helt fantastiske undersættelser på mit kinesiske pirat-bokssæt med tredje sæson af Mad Men; den enkelte dvd må have forskellige undersættere, for nogle afsnit er markant værre end andre, fx sæsonafslutningen, hvorfra jeg – uden at røbe alt for meget plot – vil fremhæve to prægtige eksempler:

Don Draper beder Joan om at finde ham en lejlighed, ”Furnished?” spørger hun, hvilket oversættes til:”Bon nuit”!

Don Draper vil låse hoveddøren til reklamefirmaet, ”Don’t bother”, siger Roger Sterling, hvilket oversættes til:”Goodbye brother!”

En ionescoficering i tidens (sæson-året er 1963) absurdistiske ånd.

[skrevet torsdag]

Fedtegrever

Formanden: Jeg maa atter henstille til det ærede Medlem, om det ikke er ganske unødvendigt at drage dette frem for at tage stilling til Ændringsforslaget.

Sabroe [socialdemokraten Peter Sabroe, Den Gyldenblondes far, Morten Sabroes farfar]: Jeg tillader mig, hr. Formand, at sige, at naar vi her i Rigsdagen have at gøre med et Spørgsmaal om Understøttelse til Fru Bransholm, synes det mig at være af afgørende Vigtighed at konstatere, hvorledes den Behandling, hun gav Børnene, i Virkeligheden var. Jeg er nu i Besiddelse af det omtalte Hønsefoder, og ærede Medlemmer ville have Lejlighed til at se, hvilket svinsk og uappetitligt Produkt det er. I Maanedskriftet ”Hunden” findes en Annonce fra Holstebro Svineslagteri, der har leveret Fedtegreverne til Børnene paa ”Hebron”. Annoncen lyder saaledes: ”Fedtegrever”, almindeligt anerkendt som de bedste Fødemiddel, der eksisterer, til Hunde og al slags Fjerkræ, faas til enhver Tid hos os i Kager paa 50-100 Pund mod Forudindsendelse af Beløbet eller mod Efterkrav. Pris 10 Øre pr. Pund. Holstebro Svineslagteri.” Jeg lod saa indkøbe 9½ Pund; Regningen er her: ”9½ Pund Fedtegrever, 95 Øre, Holstebro Svineslagteri.” Og her ville ærede Medlemmer kunne se de berømte Fedtegrever og danne sig et Begreb om, hvilket smudsigt Produkt det er, man har budt de fattige Børn paa ”Hebron”.

Formanden: Jeg vil henstille, om det ærede Medlem ikke kunde finde en mere passende Tid og et mere passende Lokale til at udstille sine Varer i.

Sabroe: Jeg indrømmer, de Varer er ikke gode, men det er nødvendigt overfor den stærke Overdrivelse fra anden Side endelig en Gang at vise corpus delicti. Ærede Medlemmer ville efter Mødet havde udmærket Lejlighed til at se … (Afbrydelse: Og smage?) Smage? Nej, jeg tror ikke ærede Medlemmer ville, thi da jeg havde bestemt at ville tale fra denne Plads og havde faaet Pakken herhen, saa skete der det, at det ærede Medlem fra Løvel (Anders Nielsen), der sidder et par Pladser herfra, kaldte et af Budene hen til sig og befalede, at Pakken skulde bringes bort fra denne Plads og anbringes paa min. Nærheden af de Fedtegrever generede aabenbart det ærede Medlem alt for stærkt. Da jeg imidlertid mente, at jeg, naar jeg skulde taler der, og Pladsen der var ledig, havde Ret til at anbringe dem der, lod jeg et andet Rigsdagsbud bringe dem tilbage paa denne Plads, hvorefter det ærede Medlem for Løvel henvendte sig til Formanden og vistnok havde en meget intim Konference med ham om, paa hvilken Maade man skulde fjerne disse Fedtegrever …

Formanden: Jeg kalder det ærede Medlem til Orden (Stemmer: Af hvilken Grund?)

Sabroe: Det er overflødigt at spørge om Grunden.

fra Rigsdagstidende 1907-1908 (citeret i min mor Lise Togebys antologi Var de så røde?, undertitel ”Tekster og dokumenter til belysning af Socialdemokratiets gennembrudsår”, 1968 (mit fødeår)

[afskrevet torsdag]

lørdag den 3. april 2010

Mayday i april

Jeg sidder ved Kokholms hotels computer (som en forhærdet pensionist ved en enarmet tyveknægt i Damhus Tivoli), fordi min bærbare nægter at locke på det trådløse, og i går morges klappede min egen netforbindelse (trælse, træske 3) i - fordi vi havde glemt et virtuelt telefonnummer i KBh - og om en time tager vi videre til HOV!: Mou - derfor! Vi ses mandag, blog og bloglæsere! KH

torsdag den 1. april 2010

Okker Gokker Ægger Gækker

(en påskehilsen fra mit gudløse bidrag, bestående af 9 gækkevers, til Bibelselskabets helt utroligt gennemtrængende GULE gavebog Den store påskebog, som kun de allermest intense LB-kompletister - i deres smølfehus på den aflyste planet Pluto - ikke kan leve foruden:)

Gækkende er
jeg af grin
flækkende,
knækkende,
sprækkende,
lækkende,,
ud over alt
blækkende.

(og 1 xtranummer:)

Gok!
Mit
gæk
gik
helt
gak!

Forårsmistanke

pip poppes;

pop pippes.