fredag den 29. juli 2016

3 beviseligt sjove skriveøvelser

(altså i deres effekt, den første er Lines, den anden udviklede jeg fra en gammel anmelderværksteds-øvelse, den tredje fandt vi på i fællesskab og en vis desperation, da tekstlæsningerne i dag, kursets sidste, var overstået tidligere end forventet, men den virkede, den gjorde kursisterne sjove, nej, undskyld kursisterne gjorde den sjov, nej, øvelse og kursister mødtes i alkymistisk sjovhed - tak til Line og til kursister og til lærerkolleger og til lærerpartnere og til lærerbørn for en lattermild uge!))

1.
Skrive dialog for to personer.
A: Har fået ny frisure
B: Kan ikke lide den nye frisure

2.
Fornærme pr. metafor
a. Kendt person
b. Familiemedlem
ved at sammenligne med
bil / køkkenredskab / møbel / beklædningsgenstand / madvare

3.
Skriv så formelt som muligt, gerne i punktform
klagebrev over god ven(s opførsel eller udseende etc.)

mandag den 25. juli 2016

Hvem er sjovest i landet her? JENS OG LINE!

Det er første dag i Line Knutzons og mit Comedy-værksted ("Bare rolig, vi skal skrive tekster! Men de skal være sjove, hvilket er det sværeste i verden – at lave regler for og bestillinger på. Vi gør det alligevel! I alle komiske formater: Vits! Sketch! Farce! Komedie! Og vi skal panderynkende studere sjovhed-kanonen, for måske faktisk at lære noget, fra Gustav Wied til Jens Blendstrup - og hver dag skal vi se mindst et YouTube-klip med Will Ferrell. Vi planlægger et ugelangt, konstruktivt latteranfald. Kvalifikationer? Lars Bukdahl er Danmarks mest komiske kritiker, Line Knutzon er Danmarks grinagtigste dramatiker. LOL! Just kidding!") på Testrup Højskoles Tag og Skriv-kursus, vi begynder om ca. en time, alle, både lærere og kursister, er nervøse over deres sjovhed og mangel på samme. Jeg sluttede vore korte væksteds-intro i går aftes med denne lille tekst af Jens B, som der blev leet velvilligt og ligesom søgende af :


En tekst fra luske der ikke kom med
Hjørneblødning
En dag blev heinos far fundet død i et tog. Han havde kørte rundt hele dagen uden folk havde set han var død. Han blev begravet i stilhed. Heino sagde det var en hjørneblødning. Han var gået ind i et hjørne og var død fortalte han. Jeg vidste ikke man kunne dø af at gå ind i et hjørne. Men det var jo heinos far så det måtte han vide. I lang tid var jeg pisse bange når de gamle passerede hjørnerne af deres gule hus. Jeg satte stole op så der ikke kom flere mørke vinkler. Der er da ingen grund til at stå stille derovre mor. Kom da ind på midten.

fredag den 22. juli 2016

Hver dag sin Eske med pindsvin i

- Det eneste der saligt hjælper på Hadefuldt Republikansk Partikonvent-blues er bøger af Eske K. Mathiensen, og det er så længe siden sidst, men lykkeligvis fik jeg én i går og til prikkende overlod én til i dag:

Torsdag:

(sammen med Erland Knudssøn Madsen (også en EKM!) Lille Kakafoni inkl.

Vi ser ham ikke
men fornemmer hans nærvær
inde i havens mørke,
Wei, det kinesiske pindsvin,
havens vogter.
Nu kommer han, kan jeg høre,
altid på stikkerne.

Fredag:

(sammen med Anette B. Ørom) Pastorale inkl.

Nu kommer pindsvinet tilbage,
det har tabt en pind.

Du giver det et kys i stedet,
og bløder lidt om munden.

torsdag den 21. juli 2016

Det var et chok for sheiken, at han var blevet tematisk

Mail fra Lydia på Gyldendal:

Kære Lars

Gyldendal har modtaget en forespørgsel fra Dansklærerforeningens forlag. De planlægger en udgivelse med titlen: Litteratur med udsyn, bind 2. De skriver selv om udgivelsen:

To-bindsserien Litteratur med udsyn  - Globale perspektiver i danskundervisningen, omhandler litterære tematikker herunder, geografiske funderede fortællinger, vidnesbyrd- og migrationslitteratur. Bind 2 fokuserer på tematiseringen og beskrivelsen af Orienten og Grønland i nyere dansk litteratur.

I denne ønsker de at benytte følgende tekst:

116 chok for sheiken, side 48 (kr. 250,54)

- en ære for både mig og sheiken og klækkeligt betalt jo, men lettere mærkeligt valg, hvad enten det er det ene eller det andet digt på side 48 eller dem begge to, der er valgt ud som eksemplarisk tematisk globalistisk(e) (det første kunne også handle om anti-globalisten Donald Trump):

"Det var et chok for sheiken,
at Kong Midas skulle have et problem,
og så med guld.

Jeg er der Sandmann, sagde han,
alt gør jeg til sand, amd I feel fine.

*

Det var et chok for sheiken,
at hans hans chauffør, der var
indfødt ad helvede til,
talte svensk i søvne.

Jeg har for resten en enkelt gang
taget ham i at køre i venstre side
af sandet, sagde han."

onsdag den 20. juli 2016

Yndlingsforfatterpuns


 
Finnegans Wake @finnegansreader

— Lewd’s carol!

 - og fra Roald Dahls BFG:

  "Sophie took the book out of his hand. 'Nicholas Nickleby' she read aloud.
  'By Dahl's Chickens', the BFG said.
  'By who?' Sophie said."

tirsdag den 19. juli 2016

Trumpwhatever.com

Nogle af de ca. 3200 domænenavne, som Donald Trump har købt i flg. denne fantastiske artikel:

3dtrump.com, complaintotrump.com, donaldcasinostar.com, donaldtrumpangels.com, donaldtrumpart.com, donaldtrumpbedding.com, donaldtrumpbasicbedding.com, donaldtrumpblog.com, donaldtrumpcandles.com, donaldtrumpcarpet.com, donaldtrumpcrystal.com, donaldtrumpheadwear.com, donaldtrumpjr.asia, donaldtrumpmattress.com, donaldtrumpofficechair.com, donaldtrumpwontshutup.com, gettrumpbonus.com, how-to-build-a-fortune.com, imbeingsuedbythedonald.com, incrediblechristmas.com, intrumpwetrust.com, ivankabathroom.com (in fact, dozens of Ivanka-related home and bath furnishings domains), meettrump.com, no2trump.com, nomoretrump.com, playwithdonald.com (gross), trumpadvice.com, trumpaudio.com, trumpauto.com, trumpcalendars.com, trumpcandlecollection.com, trumpcellgame.com, trumpcertification.com, trumpchampaign.com, trumpdoll.com, trumpfire.com, trumpgrapes.com, trumphand.com, trumpinfotech.com, trumpisfired.com, trumpishired.com, trumpitup.com, trumprecords.com, trumpredwine.com, trumpsoda.com, trumptables.com, trumptats.com, trumpupgrade.com, trumpvan.com, trumpwater.com, womanwhowork.org, youandtrump.com

mandag den 18. juli 2016

Godnatdigt

Natten er uhyggelig og urolig
som det republikanske konvent
og føles lige så langt væk
og alt for tæt på, rager mig
en høstblomst og truer mig på livet,
men vi må opretholde, at
der er forskel, at natten er farlig,
er kun noget, jeg forestiller mig,
fordi jeg er mørkeræd, og fordi
jeg i morges, da alt var bedragerisk
lyst, så en gyser, der hedder
Lights Out om et spøgelse, der
kun kan ses og se i mørke,
derfor råbte den lille dreng,
med Goethe: MERE LYS!
Min kortanmeldelse: Den film
skulle jeg ikke have set.
Jeg slukker ingenting og
går i seng og siger:
Godnat, nat!
Gå ad helvede til, republikanske konvent!

søndag den 17. juli 2016

Antikkommentatoren


  • "Det er bedre at styrte loven i grus end at miste dens vogtere," sagde kejser Tiberius i år 24 e.v.t. og gik i gang med udrensningerne efter et mislykket kupforsøg. Nu ligger han allernederst i historiens skraldespand.

    lørdag den 16. juli 2016

    torsdag den 14. juli 2016

    Olga straks fra barsel tilbage til anmelderjob atter


    Nå men jeg læser Knausgaard 1000 år efter alle andre, og jeg har en fest med det. Gud, hvor han hader kvinder og elsker Hölderlin. Sammenligningen med Proust kan jeg godt forstå, mest fordi begge hovedpersoner er så komplet latterlige i deres afgrundsdybe selvoptagethed, at man må le. Mest fjollede romankarakter til dato. Han skriver dejligt, men de essayistiske passager er godt nok noget af det mest irriterende, jeg har læst, siden jeg skulle læse de forkælede gymnasiedrenges ansigter til skolefesterne, når de svedte af beruse, metadforlse og kritiserede velfærdsstaten for ikke at pace dem nok, hvorefter de kørte hjem i en bil, de havde fået af far, da de blev 18 og i sommermørket råbte efter mig "stop krænkelseskulturen!" eller måske "vores samfund har ingen helte på grund af den systematiske demaskulinisering i børnehavernes femi-regime!" eller måske "hvem har noget coke!" eller måske simpelthen bare "fisse!"

    onsdag den 13. juli 2016

    Pablo lærer at skrive

    Meget vildt og smukt er tidligere Forfatterskolerektor (men Kunstakademi-uddannede) Pablo Llambías taget til USA for at gå på et creative writing-kursus af den slags, der i sin tid både inspirerede og anti-inspirerede til Forfatterskolen (og de løse seminarer gennem tyve år hjemme hos Poul Borum der gik forud + og de højskolekurser på Holbæk Kunsthøjskole sammen med Inger Christensen, der gik forud for dem) - og rapporterer om det på Facebook, helt u-sonet-i-ficeret; et klip fra rapport nr. 2:

    "Workshoppen består af omtrent 30 studerende, hvoraf 80 procent er kvinder, nogenlunde tilsvarende danske kurser, hertil kommer en lærergruppe på fem personer samt to interns. Vi bor i tre-fire lejede sommerhuse, hvoraf det ene bruges som undervisningslokale, idet det har en stor stue. Husene ligger som i et villakvarter langs haveflankerede småveje. Husene er beklædt med små, grå træplader, der tørrer ud i solen. Nogle af husene er forladte og forfaldne som dem, man ser i The Walking Dead eller dokumentarfilm fra Detroit, de fleste er velholdte og andre steder på øen særdeles velholdte med kæmpehuse diskret beliggende bag træer og parker. Martha's Vineyard er en fredelig ø for velhavere, beliggende meget langt fra sociale problemer i USA, men alligevel er der bombehunde på den lille færge herover.
    Efter Weinsteins oplæsning bliver jeg introduceret for den underviser, der skal læse den tekst, jeg har oversat og taget med til kurset. Han hedder Tony Ardizzone, tredjegenerations sicilianer fra Chicago, likable og slagfærdig på samme sociolekt som den Robert de Niro bruger; en gudbenådet fortæller af anekdoter af nogenlunde samme kaliber som dem Al Pacino bruger: Analogier fra køkkenet hjemme fra da han var barn (selvfølgelig inklusive mor), fra arbejdet på fabrik, fra et mere eller mindre tænkt privatliv. Jeg glæder mig til det. Jeg er åben for alt, hvad han siger.
    Jeg spiser hen under midnat middag med the faculty, med underviserne, i det hus, de bor i, hyggeligere end de andre. Alexander Weinstein laver mad, han har arbejdet ti år som chefkok for at finansiere sine studier, sine skrivearbejder. Vi får lasagne og affogato al caffé, vanilleis druknet i varm kaffe, som skal spises med det samme. Udenfor dyr i mørket, som jeg har set i løbet af dagen: racoon, skunk, hummingbird, wild turkey, chipmunk. fireflies."

    mandag den 11. juli 2016

    Ubogstavelig by

    Kamilla Jørgensen har fundet ham her Matt Siber, der kidnapper teksten fra byen, dvs. i den ene halvdel stik modsat og i den anden halvdel akkurat ligesom Chresten Forsoms Bet-vindende Manhattan-gadekryds:

    Image

    Image

    Image

    Image

     Image

    lørdag den 9. juli 2016

    Hilsen fra Y

    til. hans ven og rådgiver (og tidl. kampagnechef for Jacob Haugaard) Paul Smith:

    I et gammeldags brev fra Århus Arrest beder Yahya Hassan mig om at "hilse alle pikhovederne!".
    Det er hermed viderebragt, men I må altså selv holde styr på, hvem han sender sine hilsner til. :-)

    fredag den 8. juli 2016

    Danskere fra Danmark smager af hunde

    - fra Roald Dahls THE BFG (Big Friendly Giant), netop filmatiseret af Steven Spielberg, der sandsynligvis ikke har dette meget Alice-agtige stykke dialog med, men måske faktisk!? - det er kæmpens kæmpekolleger, der spiser "human beans, ikke den store rare kæmpe selv:

    "'Danes from Denmark is tasting ever so much of dogs,' the Giant went on.
       'Of course,' Sophie said. 'They taste of Great danes.'
      'Wrong!' cried the Giant, slapping his thigh. 'Danes from Denmark is tasting doggy because they is tasting of labradors!'
      'Then what do the people of Labrador taste of?' Sophie asked.
      'Danes,' the Giant cried, triumphantly. 'Great danes!'
      'Aren't you getting a bit mixed up?' Sophie said."



     - illustration: Quentin Blake, Dahls faste tegner

    torsdag den 7. juli 2016

    Alt står i flammer, især manuskripter

    - fra Anders Juhl Rasmussens generøst store interview med efterhånden nærmest hyperaktive (oplæsning både her og dér, og en klar og selvbevidst stjerne i Jørgen Leths Lyrikporten, se nederst i posten) Klaus Høeck i Salon 55 om (anti-)arkiv og forfatterskab:

    "JEG brænder igen
    nogle manuskripter af
    i haven men når

    lige at læse:
    da miles davis hørte bird
    første gang udbrød

    HAN: ’DET lød så for
    færdeligt at jeg også
    måtte spille så

    dan’ – inden flammer
    ne sletter resten som de
    res rette brændstof
    (Legacy, s. 452)

    foreløbig er
    der en vis oprydning at
    tage vare på
    (så der ikke er
    efterladt for meget til
    marodørerne)
    jeg kører derfor
    en sæk fuld af gamle ma
    nuskripter ud til
    genbrugsstationen
    i korup og dumper den
    i brændbart affald
    (Live, s. 286)

    AJR: Har du to praksisser for at skaffe dig af med manuskripterne?

    KH: Mellem os to, så har jeg kun én praksis. Digtere lyver også engang imellem. Jeg brænder altid mine manuskripter i haven. Det foregår efter et rent ud sagt alkymistisk ritual, idet asken blandes med de øvrige tre af de fire elementer, dvs. noget begraves i jorden, noget kastes i dammen og noget spredes i luften. Hver gang et manuskript er trykt, og der ligger ofte andre ting omkring det, digte, som ikke blev til noget, så brænder jeg den store bunke manuskripter. Det gives tilbage til elementerne og genopstår i mit næste værk. Jeg har brændt mine efterladenskaber siden den allerførste bog i 1966. Dengang havde jeg læst, hvad Hagar Olsson citerer Edith Södergran for i forordet til udgivelsen af Ediths brev (1955), at der ikke skulle være noget til »likmaskarna«, dvs. hvad vi på dansk ville kalde ligormene. Södergran brændte selv alle sine manuskripter og personlige papirer. Det bed jeg mærke i, og det var før, jeg overhovedet var begyndt at skrive digte. Jeg læste i øvrigt kun Hager Olssons forord, aldrig Södergrans breve. Det var ikke det, hun havde bedt om, vel? Jeg har ikke i almindelighed noget imod at læse breve, jeg har da læst både Hölderlins og Novalis’ breve, men jeg er ligesom Södergran skeptisk over for disse biografer eller »ligorme«, der baserer deres fortolkninger på efterladte breve og i det hele taget arkiver. Deres tolkninger er ikke udtryk for andet end deres egne projektioner, og det er hverken interessant eller sandt.

    AJR: Var Södergrans anti-arkiviske holdning udslagsgivende for dig?

    KH: Det kunne godt tyde på det. Lige når man begynder, betyder sådan noget ufattelig meget.

    AJR: Er den alkymistiske forklaring, du har givet, så en efterrationalisering?

    KH: Nej, de passer bare sammen. Forklaringen folder sig ud på den måde. Du kan spørge, om det er noget i Klaus Høecks karakter, eller bare rene tilfældigheder? Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det hænger sådan sammen.

    AJR: Hvad vil det nærmere sige, at manuskripterne genopstår i det næste værk? Allerede i Hjem (1985) henviser du til den alkymistiske tradition, bl.a. med mottoet »Solve et coagula«, at opløse og inddampe.

    KH: Det er en åndelig indsigt, som intellektet ikke skal blande sig i. Intellektet kværner løs og skal have en forklaring på alting, mens det forholder sig anderledes med ånden, og det kan du få både mit, Kierkegaards og Nietzsches ord på. Værket er en hemmelighed, som den, der læser det, skal delagtiggøres i – men hemmeligheden er måske, at der ikke er nogen hemmelighed. Ved at brænde manuskripterne peger jeg på, at alt omkring værket fører væk fra det. Overvejelserne hen til værket kommer ikke andre ved end mig selv. Det kan være en misforståelse, men sådan ser jeg på det.

    (...)

    AJR: Du forholder dig tydeligvis ironisk over for tanken om et arkiv i Legacy. Vil du også destruere dine brevvekslinger med andre forfattere?

    KH: Det er denne Neugier(ichkeit), der ifølge Heidegger er et eksistentiale i mennesket; jeg er imod det. Ja, jeg vil heller ikke efterlade mig breve fra andre forfattere og slet ikke e-mails. Det forsvinder alt sammen, forhåbentlig. Værket er værket, alt muligt andet er alt muligt andet, som Søren Ulrik Thomsen siger et sted. Jeg er gode venner med Peter Laugesen, og vi har ført en slags korrespondance per e-mail. Men selvom jeg tilintetgør den, så gør Laugesen det muligvis ikke.

    AJR: Du har modtaget nogle breve fra Tage Skou-Hansen, der døde for nylig, ikke sandt?

    KH: Tage Skou reagerede altid på mine digtsamlinger; han læste dem og kommenterede dem mere eller mindre udførligt. Under hans allersidste år modtog jeg ganske rigtigt nogle Hölderlin-agtige breve fra ham med sådan nogle fascinerede udfald i den logiske sammenhæng, som jeg prøver at indarbejde i mit igangværende manuskript.

    AJR: Vil du også brænde brevene fra Skou-Hansen, når du engang bliver færdig med din kommende bog, selvom de kunne have værdi for forskningen i hans forfatterskab?

    KH: Fuck det, ja, de skal brændes, når jeg er færdig.

    AJR: Skriver du selv breve til nogen?

    KH: Jeg skriver ingen breve til nogen og har næsten aldrig gjort det. Jeg skrev engang, da jeg var betydeligt yngre, til min ven Christian Høgsberg, at jeg ikke kunne fortsætte vores brevveksling, fordi jeg havde opdaget, at mine breve var arrangerede. Siden har jeg, med ganske få undtagelser, ikke skrevet breve eller e-mails.

    (...)

    KH: Døden kommer og intervenerer i ethvert forfatterskab. Hver øjeblik står vi over for evigheden; det gælder, uanset om man er 36 eller 78 år. Jeg kunne godt tænke mig selv at slutte mit forfatterskab af. Men så kommer det ubehagelige spørgsmål, hvad skulle jeg så lave? Begge muligheder, at slutte eller ikke at slutte mit forfatterskab, byder mig inderligt imod. Hvis jeg dør i morgen, risikerer jeg desuden at efterlade mig noget til arkivet, nemlig mit igangværende manuskript. Det regner jeg så med, at Anne-Marie vil skaffe af vejen hurtigst muligt."


    onsdag den 6. juli 2016

    Farvel til den (værste og) bedste stilist

    - Den lykkeligt stilige satiriker (ulykkeligt forelsket i patos' uafvendelige stilistiske kitsch)
     













     - et par Facebook-opdateringer citeret i Martin Kongstads Information-nekrolog:

    fra 4. maj:
    »I aften mindes vi dem, der døde for, at du kan spise ostepops, være på Snapchat, stemme Liberal Alliance og drikke Gajolshots.«

    »Det gode ved den skandinaviske velfærdsmodel er, at alle får mandlen. Det dårlige er, at mandelgaven altid er en bog af Ib Michael eller en pose rosiner.«

    »Kære statsminister, vil du i din forestående nytårstale i år ikke nok undtagelsesvist lade være med at genfortælle en anekdote om, at du forleden var ude på en arbejdsplads eller et andet sted i offentligheden, hvor du mødte en helt almindelig dansker, der f.eks. hed Leif og sagde dig noget, som satte tanker i gang? Jeg har selv mødt Leif, det var i Fakta forleden, han var småfuld og sprang over i køen.«

    mandag den 4. juli 2016

    En tidrejsende østrigsk prins

    Endnu en fremragende amerikansk forfatter, George Saunders, begiver sig ind i folkedybets dæmoniske Trump-rallys for at undre sig og os klogere, i en kæmpeartikel i New Yorker, der begynder sådan her:

    "He Appears

    Trump is wearing the red baseball cap, or not. From this distance, he is strangely handsome, well proportioned, puts you in mind of a sea captain: Alan Hale from “Gilligan’s Island,” say, had Hale been slimmer, richer, more self-confident. We are afforded a side view of a head of silver-yellow hair and a hawklike orange-red face, the cheeks of which, if stared at steadily enough, will seem, through some optical illusion, to glow orange-redder at moments when the crowd is especially pleased. If you’ve ever, watching “The Apprentice,” entertained fantasies of how you might fare in the boardroom (the Donald, recognizing your excellent qualities with his professional businessman’s acumen, does not fire you but, on the contrary, pulls you aside to assign you some important non-TV, real-world mission), you may, for a brief, embarrassing instant, as he scans the crowd, expect him to recognize you.

    He is blessing us here in San Jose, California, with his celebrity, promising never to disappoint us, letting us in on the latest bit of inside-baseball campaign strategy: “Lyin’ Ted” is no longer to be Lyin’ Ted; henceforth he will be just “Ted.” Hillary, however, shall be “Lyin’ Crooked.” And, by the way, Hillary has to go to jail. The statute of limitations is five years, and if he gets elected in November, well . . . The crowd sends forth a coarse blood roar. “She’s guilty as hell,” he snarls.
    He growls, rants, shouts, digresses, careens from shtick nugget to shtick nugget, rhapsodizes over past landslides, name-drops Ivanka, Melania, Mike Tyson, Newt Gingrich, Bobby Knight, Bill O’Reilly. His right shoulder thrusts out as he makes the pinched-finger mudra with downswinging arm. His trademark double-eye squint evokes that group of beanie-hatted street-tough Munchkin kids; you expect him to kick gruffly at an imaginary stone. In person, his autocratic streak is presentationally complicated by a Ralph Kramdenesque vulnerability. He’s a man who has just dropped a can opener into his wife’s freshly baked pie. He’s not about to start grovelling about it, and yet he’s sorry—but, come on, it was an accident. He’s sorry, he’s sorry, O.K., but do you expect him to say it? He’s a good guy. Anyway, he didn’t do it.

    Once, Jack Benny, whose character was known for frugality and selfishness, got a huge laugh by glancing down at the baseball he was supposed to be first-pitching, pocketing it, and walking off the field. Trump, similarly, knows how well we know him from TV. He is who he is. So sue me, O.K.? I probably shouldn’t say this, but oops—just did. (Hillary’s attack ads? “So false. Ah, some of them aren’t that false, actually.”) It’s oddly riveting, watching someone take such pleasure in going so much farther out on thin ice than anyone else as famous would dare to go. His crowds are ever hopeful for the next thrilling rude swerve. “There could be no politics which gave warmth to one’s body until the country had recovered its imagination, its pioneer lust for the unexpected and incalculable,” Norman Mailer wrote in 1960.
     
    The speeches themselves are nearly all empty assertion. Assertion and bragging. Assertion, bragging, and defensiveness. He is always boasting about the size of this crowd or that crowd, refuting some slight from someone who has treated him “very unfairly,” underscoring his sincerity via adjectival pile-on (he’s “going to appoint beautiful, incredible, unbelievable Supreme Court Justices”). He lies, bullies, menaces, dishes it out but can’t seem to take it, exhibits such a muddy understanding of certain American principles (the press is free, torture illegal, criticism and libel two different things) that he might be a seventeenth-century Austrian prince time-transported here to mess with us. Sometimes it seems that he truly does not give a shit, and you imagine his minders cringing backstage. Other times you imagine them bored, checking their phones, convinced that nothing will ever touch him. Increasingly, his wild veering seems to occur against his will, as if he were not the great, sly strategist we have taken him for but, rather, someone compelled by an inner music that sometimes produces good dancing and sometimes causes him to bring a bookshelf crashing down on an old Mexican lady. Get more, that inner music seems to be telling him. Get, finally, enough. Refute a lifetime of critics. Create a pile of unprecedented testimonials, attendance receipts, polling numbers, and pundit gasps that will, once and for all, prove—what?

    Apply Occam’s razor: if someone brags this much, bending every ray of light back to himself, what’s the simplest explanation?"

    Trump’s energy flows out of him, as if channelled in thousands of micro wires, and enters the minds of his followers.

    Det lysner i smatten

    Som svar på min bogholderi-note i WA Bøger i fredags om litteraturen på Roskilde Festival (de gyldne år med Højskolernes Spoken Word-Scene vs. Gyldendals og Rosinante&Co's stadig mere sammenpressede (i år 3 x 20 minutter fulgt 3 x 45 minutter, søndag, mandag, tirsdag, torsdag, fredag, lørdag) Forfatterskabet-scene vs. Mayhem & Eschos nye hybrid-scene med generøs plads til digtere) skrev den tidligere leder af Spoken Words-scenen og nuværende forstander for den kommende Roskilde Festival Højskole Jesper Øland en lovende FB-opdatering:

    Højskolerne blev ikke uvenner med Roskilde Festival. Festivalen var tilbage i midten af nullerne bare ikke klar til at eksterne samarbejdspartnere kunne levere en scene drevet professionelt og med indhold - måske er de klar til det nu, og måske bør vi overveje at samle holdet igen under festivalhøjskolens kasket 😉🤘

    Lars Bukdahl
    Lars Bukdahl Overvej, please, overmåde meget!

    Jesper Elkjær Øland
    Jesper Elkjær Øland Det har jeg gjort de sidste syv år. Hvis vi kan få en bred skare af forlag med og finde ekstern finansiering, så måske
     
    Nicolaj Stochholm


    søndag den 3. juli 2016

    En smuldrende mur af gratis mursten

    Som papirbog har Rasmus halling Nielsen i år (foreløbig) kun udgivet 1 enkelt værk: det 63 korte og slanke langdigt OGSÅ, som jeg behørigt har anmeldelsesrost i en papiravis.

    Dertil kommer imidlertid indtil flere digitale, mere el mindre monstrøse publikationer, linket til på Facebook og hans nye (der har være tre fire stykker mellem år og dag) blog tysnatysnamonad ; jeg har optalt 5, hvoraf jeg har skaffet mig adgang til de 3 (jeg er eller rettere min computer (er der forskel?) er virkelig ikke venner med dropbox):

    1. HENAANDE FÆRDIG, 405 sider, delvist læst af mig


    Rasmus Halling Nielsen uploaded a file in the group: KNIVSTIKKER.
    May 11 ·
    Portable Document Format

    - hierarkier af gentagelser, uddrag, uigenkendeligt pdf-copy/pastet):

    "19. VÆBNEDE IRAKISKE KRÆFTER det kan ikke være rigtigt det kan ikke være rigtigt stop nu stop nu
    det kan ikke være rigtigt det kan ikke være rigtigt stop nu stop nu det kan ikke være rigtigt det kan ikke være rigtigt stop nu stop nu det kan ikke være rigtigt det kan ikke være rigtigt stop nu stop nu

    20. IRAKISKE UDTALELSE & MEDIA

    21. FANGEMISHANDLING fælde dom mishandling sommerregn svanehals stop nu svanehals sommerregn

    22. weapon kontrol
    23. cost of war
    24. intelligence failure 25. permanent basing
    find nude you can kill find nude when you are afraid and
    find them and hunt them down and kill
    you and send them earth when coldest when
    the danger lurking on coloured nips confetti around medal
    shine dog in the cripple lam
    shine knuckles of another person's dentition
    find nude you must kill find nude you must kill very fast
    pull din knife
    your human drag din knife
    with knivstikker weapon attracts you something der in the dark similar slam from a sewer in head
    kill all
    kill all
    how does it out for you now
    when located there with all your sölle
    excuses of life
    can you so not writing en sms to support
    stot the little petition ser i draw
    instead life
    ser i just characters on message
    writing i draw in a random order
    cover for
    good luck
    and gor mig afraid archive index
    1. summaries
    2. military ops & forces 3. old military ops & forces
    (2002-2005)
    4. the surge

     2. Udvalg (ulæst, uhentet af mig)
    3. MEDIÆVALIA # 1, (kun) 122 sider, læst helt, link HER

    1 stort ORD og 'OG' pr. side (ligner her og dér (af og'erne) afbrudte sætninger/linjer), uigenkendeligt pdf-copy/pastet uddrag: 


    ANTIQU

    ATED

    OG

    ROLLE.

    OG

    MEN

    OG

    HVIS

     OG

    4. ARRANGEMENT, 312 sider, delvist læst, link HER, 
    massiv tekstmasse inficeret af (gentagne) nonsens-besmittede ord, uigenkendeligt PDF-copy/pastet uddrag:
    GLAD SINDSSYGE SOL V
    &
    AELIG
    ;
    K SOL SINDSSYG
    V
    &
    AELIG
    ;
    K SOL SINDSSYG T
    &
    AELIG
    ;
    NKER LIGGER I DIN
    SENG OG BLIVER MEGET
    BANGE MEN HUSK GA
    MLE
    DAGE SMADR
    EDE DAGE OG INGEN HJ
    EMME I ER
    BL
    &
    ARING
    ;
    &
    OSLASH
    ;
    JNE OG EN STEN MED B
    L
    &
    ARING
    ;
    ELLER BRUNE
    &
    OSLASH
    ;
    JNE ER JEG V
    &
    AELIG
    ;
    LTEDE
    RUNDT
    ,
    SOLBRILLERNE I DET T
    IDLIGE UD OVER ET
    TR
    &
    AELIG
    ;
    MED POTERNE
    ,
    FORREST
    ,
    NYE DANSER
    OMKRING SPRINGER OP
    AF LAGKAGEN OG R
    &
    ARING
    ;
    BE
    R
    SIT FRA OVEN OG ST
    OPPER TRE METER FRA
    JORDEN
    .
    HAN AND YOU YOU ARE
    MAY AND AND AND ONE
    ONE
    ONE DIREKTE MOD SYDA
    FRIKA I H
    &
    ARING
    ;
    BET OM AT EN
    MAND SEJLER FORBI I
    EN KANO
    .
    HAN F
    &
    ARING
    ;

    5. (titel? på bloggen blot markeret  med "udgivelse), ulæs og ufundet af mig, dette er adressen:  
    https://www.dropbox.com/s/a5ke5n7tf7g9pwb/mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm.zip?dl=0

    - og dette værk er der vistnok kun forside og titel på, men lovende ser det ud, og måske skal det endda på papir: