fredag den 3. juli 2020

Bet-bestyrer in the rain















































































































(fotos (også ovenfor): Betuddeler Blendstrup)

Specificerede læsefrugter- æblevildskud

(blev mast sammen / forkortet i inventariet i WA Bøger i dag)


25.     Lone Aburas: Den sorte bog (B-sider), Thomas Eriksson: Omgivet af psykopater. Sådan undgår du at blive udnyttet af andre, From the Early Years of Phonology. The Roman Jakobson-Eli Fischer-Jørgensen correspondence 1949-1982, Simon Grotrian: Mit nøgne hjerte, Eva Hvelplund: Spildte Guds ord på Balle-Lars, Hans Otto Jørgensen: Nedrakket til skrift, Jeff Kinney: Wimpy Kid. DIY-bogen, Jens Kæmpe: Pinseliljer, Bo Reinholdt: Focus Puller, René Sigvartsen: Ambulancekaos. Den sande historie, Johanne Spyri: Heidi, Sternberg: Spildte dage, Harald Voetmann: H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog Anmelderdubletter.

BET-VINDER 2020


































































torsdag den 2. juli 2020

Kommunal forglemmelse

Da jeg i min Bukdahls Bet-fortale i fredagens WA Bøger nævnte bøger med oplagt Bet-potentiale, der pga nomnering til andre priser desværre ikke kunne nomineres glemte jeg rent den ikke ligefrem usynligste, nemlig Pablo Llambías' Zombierådhus, der jo ovenikøbet blev præmieret med Kritikerprisen! Ikke en tanketorsk, en tankehval!!

lørdag den 27. juni 2020

I orden-anmeldelser

Cecilies Den nye spejltrådskaserne er blevet anmeldt 2 steder nu, og de er jo mange for så uforsonlig skrift:

I WA Bøger gæsteanmeldte Niclas Freiseleben Lund frustreret og beundrende (LINK), her hans afslutning:

"Egentlig er der noget misvisende ved at citere Den nye spejltrådskaserne som pænt afrundede udsnit. Fælles for de sammenhængende forløb og ophobningsdelene er netop deres svært navigerbare, drivende eller muterende karakter.
Det gør bogen til en krævende, genstridig og til tider frustrerende læseoplevelse. Resultatet bliver en slags øhops-læsning, hvor mit fokus retter sig mod stærke, prægnante dele, som der heldigvis er mange af. Lad os tage et mere:
»kærligheden er en forfærdelig skovtur med en forfærdelig kurv med en forfærdelig hank der gør det svært at fragte maden, den forfærdelige mad; de forfærdelige madder, madder smurt med forfærdeligt smør, smør der er skjult under honningen og kvalmen opstår men der tygges, mens myrerne kribler rundt under tæppet og er ækle, og skoven mørknes af mangel på sol, for solen skal sove« .
Godt? Ja. I passager som denne er der egensindig vellyd og power. Og der er bestemt den vilterhed, der forbindes med Lind. Alligevel forekommer det mig, at der er noget andet på færde i Den nye spejltrådskaserne. Ordknapt og lige ud ad landevejen er det ikke, men det er, som om direktheden og hårdheden fra Ragusa og Mit barn her bløder ind i legesygheden. Det er en mere kværnende og klaustrofobisk sproglabyrint, man denne gang føres ind i.
Det er som altid ret kompromisløst. Er det godt? Ja, ja, det tror jeg."

I Politiken i dag giver Lilian Munk Rösing (i sin første CL-anmeldelse - på tide!) 5 hjerter (LINK) og er bare ellevild: 

"Og når prinsessens barn, som jeget et sted har gjort sig til rugemor for, kaldes »Ferskensten Frankenstein«, er det på lignende vis en smuk og klangbåren navngivelse. Enkelte steder skejer klangen ud i regelrette rim. Således garneres den afsluttende kombinerede døds-og bryllupsscene ikke alene med et surrealistisk billede, der på karakteristisk vis genstandgør kropsdele, men også med et rim: »Jeg hørte dem hviske. Og hjertet var faldet lidt ud af min mund. Med tungen som sliske«. Hvis det minder mig om noget, minder det mig om den østrigske nobelpristager Elfriede Jelinek, der ligeledes mikser myter, antikke og moderne, i en på én gang indædt og vittig prosa, der bæres frem af klang og rytme. Humoren i Linds tekst frembringes ikke mindst af den sidestilling af det abstrakte (overførte) og det konkrete, som i stilistikken kaldes zeugma: »Mutters alene med læbestift på, med sorg i hjertet, med mod på mere«, »Døden klæder mig som det klæder en præst at spise ribs i sommersolen«, »Som mø med ører og hår og had«. Linds sproghengivne frie associationer bringer nyt liv i gamle klude: faste talemåder, eventyr og folkeviser, døde metaforer, stumper af salmer og digte. Det er digterisk kunst med kraft til at bringe alt stivnet i skred, ikke mindst stivnede myter, stivnede kvindebilleder."

fredag den 26. juni 2020

Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2020 - De sædvanlige og usædvanlige nominerede

Her er de 13 nominerede til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2020 - i dagens avis er der fine portrætter ved Lars Vegas + karakteristikker af og citater fra værkerne - næste uge afsløres vinderen ved en for en gangs skyld reelt hemmelig ceremoni i Smallegade og derpå i avisen med festtale og alting:

1.     Lone Aburas: Den sorte bog (B-sider)
2.     Anders Bonnesen: Ordsprog
3.     Jesper Fabricius: Kunsthæfte 34
4.     Fugl. Af Gitte Broeng, Åse Eg Jørgensen, Lise Haurum, Kamilla Jørgensen, Tanja Nelleman Kruse, Bodil Sohn, Iben West
5.     Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad: Madalfabet
6.     Kristina Nya Glaffey: Donor Escort
7.     Hans Otto Jørgensen: Nedrakket til skrift
8.     Henrik Kabell: Dompap.
9.     Laus Strandby Nielsen: - og andre steder
10.  Bue P. Peitersen: manta
11.  Bo Reinholdt: Ormespringer
12.  Cia Rinne: Sentences
13.  Anders Søgaard: Landskabsdigternes klub

Bet Gamble Gambling - Free image on Pixabay 

fredag den 19. juni 2020

Ulfs hastighed


  • Tråd i forbindelse med in note om Strune-oplæsninger i WA Bøger i dag (mit eneste - men i den grad ikke uvæsentlige - bidrag)
     
    Lars Bukdahl
    Det er "Livets hastighed" Ulf Pilgaard læser op i Jørgen Leths Dansk litteratur, ikke også?
    Kommentarer
    • Lars Bukdahl Tak, Carsten! Pragtfuldt weird casting-beslutning!

  • Jens Carl Sanderhoff Carsten Puggaard ja, det er som at høre en statsautoriseret revisor levere en revolution!

  • Jørgen Leth Hvad weird er ved at lade Ulf PIlgaard læse det digt op?

  • Jørgen Leth gør han det ikke godt?
    • Tage Aille Borges Jo, Leth, han gør det, så godt han kan. Men det ligger langt væk fra Strunges egen oplæsning.
      • Jesper Lützhøft Så skulle I høre Svend Auken læse Drømmens Faner ...
        • Lars Bukdahl Jørgen Leth - weird som i kontra-intuitiv casting pga. Ulfs komiker-spændetrøje, og derfor modigt castet. men også genuint smukt takket være Ulfs udsøgte, klassiske diktion - mindre weird men endnu smukkere er hans Blicher-oplæsning (landsbydegns dagbog, ikke?) - måske ville Ulf aldrig være blevet skurk i Nattevagten, og hvad deraf fulgte af ikke-komiske roller, hvis det ikke var for hans medvirken i Dansk litteratur

        • Jørgen Leth godt ræsonneret. Han kan noget særligt. Jeg står ved valget af Ulf. Og har jo brugt andre komikere som Jørgen Ryg og Claus Nissen i mine film, fordi jeg synes de har en særlig skarphed og hemmelige resourcer.

        • Jens Carl Sanderhoff Der er ingen tvivl om, at Ulf tilfører teksten noget, og jeg elsker de rum, der skabes i oplæsningen, og det er vildt så anderledes digtet bliver; jeg har altid betragtet Strunges digt som dybt tragisk.

        • Jens Carl Sanderhoff Vidunderlig film - krukket og ligeglad!

        • Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite
          filmcentralen.dk
          Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite
          Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite

          • Lars Bukdahl Hov, der var den! Tak, Frederik! Min boks (og dvd-afspiller og mit fjernsyn) er i flyttekasser!

        lørdag den 13. juni 2020

        Hvedekorn spirer on!

        Og forleden udkom Hvedekorn 1, 2020 - en sirligt karakterfuld, jævnligt bidragende digterm endnu uden bogudgivelse, er Morten Espersen, født 1978, i Hvedekorn siden 2011, her sidste del ag hans bidrag: 


        Vi er onklerne. Som natsværmere under dit liv
        Vi er onklerne. I medgang og modvind
        Vi er onklerne. Med chipsstøv på fingrene
        Vi er onklerne. Der hænger vindjakkerne på knagerne
        Vi er onklerne. Bag landets summende motorvejsrestauranter


        Var græsset grønt sådan her
        Var sandet sådan varmt på huden
        Var spyttet skummende sådan
        Var sådan lidt muld under plænen kold
        Var indersiden af øjenlåg mod solen sådan flimrende i toge


        Anger i Tanger
        Nothing breaks like the heart


        Onkel Walter
        Onkel de
        Onkel Maria


        - smukkeste filtcover:  Andreas Schulenburg

        Den gamle spejltrådskaserne

        - fra Cecilies debut i Hvedekorn 4, 2008:

        I en spejltrådskaserne

        Håndledsdukkerne fanger en ækvatorparfume
        Sådan stank dit idollig
        I urets største mellemrum
        Fortrængt?
        Jeg duftede!

        Hvedekorn nr. 4 - 2008.




        Denne her fantastiske bog findes nu!





        Citat:

        man elsker mig fordi jeg er en umærkelig gæst der nægter at rødme når jeg modtager klapsalve og hæder

        hvid som sne til evig tid

        jeg mister mælet som hun mistede skoen på trappen i flugt

        jeg forsvinder, eller, det er min: 

        ambition

        at gå bort som oldemødrene

        oldemødrene der hed og hed og hed

        og de kaldtes hele tiden ind til te

        så de ikke fik smudset ansigterne til af al den trafik man havde fundet på

        motor

        hjerte

        navnene er trættende

        jeg hedder mig i knæ

        lyden kalder mig ind i sine tegn og gør mig til nogen

        for nogen

        Jeg magter det ikke

        at være én man kan kalde til sig

        så er man i farezonen

        det chok det er at melde sig

        at blive genstand for en skål – udstedt til min ære og mit helbred og min succes og mit ophav

        præcis sådan kom jeg til verden: jeg fødtes af en blomst

        en ekstatisk blomst med en stilk med mange torne og en blomst der var blodrød som et biografsædes plyssede røde stof

        i det sæde sad:

        den smukkeste pige med de smukkeste øjne, for nylig

        denne piges datter er jeg gerne, drattende ud af hendes øjne når hun i nat græder sin sædvanlige gråd, jeg glider ud med tårerne og er genfødt og

        parat

        til at betale: det hvide ud af øjnene

        for lykke, minder og hvile

        som et rigtigt menneske, et menneske der har ben at gå på, og smil tilovers, og

        tro på fremtiden og tro på at det er muligt at pudre sig til selvtillid, her holder jeg til: mest i mit hoved, og hvad jeg bærer med mig, primært: kvalmen over alt det unge ved mig, alt det unge der langsomt, men ihærdigt glider af mig, angsten for at slå fejl, og i stedet for at

        indse at jeg aldrig kommer til at kunne føre mig frem blandt roser med kendermine, da lader jeg hånt om realiteterne og forvilder mig ind i antagelser om, at jeg ved bedst om torne og om beskæring og om dug der falder og om hvilken farve der klæder rosen bedst,

        Yndlingslegescenografi 3

        I. Trappe, en. [ˈtr̥ɐbə] flt. -r. (æda. trappæ, grad (Harp.Kr.7.8 ofl.), trappa (smst.37); fra mnt. trappe, jf. hty. treppe og skotsk trap, stige; til III. trappe; jf. IV. trappe) 1) (mer ell. mindre) skraatliggende forbindelsesled (af træ, sten olgn.), bestaaende af en række (vandrette), forholdsvis brede trin, ad hvilke man kan gaa (stige) op til et sted (især fra jorden op til (hus)-dør, fra (trappe)afsats til (trappe)afsats, fra en etage til en anden i et hus); dels om enkelt trappeløb; dels om alle i forlængelse af hinanden liggende trappeløb; i flt. ofte (dagl.) brugt i temmelig ubestemt bet., uden hensyn til om der er tale om flere trappeløb ell. (m. overgang til bet. 3) kun et enkelt.    1.1) i al alm. Trappen derop (dvs.: til alteret) (skal) vende mod Østen. Ez.43.17. et stort publik Huus med høye Trapper uden til, saasom Børsen, Cancelliet. Høysg.S.135. Jeg gik baglænds bort, og bukkede mig hvert Øyeblik, og da jeg tilsidst kom ud paa Kanten af en høy Trappe, uden at blive det vaer, saa skulde (jeg) uden hendes Raab (være styrtet ned). Ew.(1914).IV.314. en steil Trappe. VSO. TeknLeks.I.551. blandet, brudt, indstæmmet, opsadlet, rullende, udvendig trappe, se I. blande 1.5, III. bryde 6.2, indstæmme 1, opsadle 2, IV. rulle 2.3, udvendig. italiensk trappe: Cit.1793.(Nystrøm. Frederiksberg.II.(1946). 246). En italiensk Trappe er en indvendig Trappe, modsat den udvendige, Svalegangen og Trappetaarnet. HistMKbh.3R.VI. 477. snoet trappe, (tøm.) trappe, der er af (uregelmæssig) snoet form (uden at være spindel- ell. vindeltrappe). GvHuth.Trætrapper.(1887).14.    1.2) i særlige forb. m. præp. (og (ell.) adv.).   i forb. op ad ( op for, se op 16.5) trappen, trapperne. de gaae op ad Trappen, og træde ind i Salen. Heib. Poet.IV.237. (han) sprang op ad Trappen. ErlKrist.DH.221.   i forb. ned ad trappen, trapperne. Pamela.I.453. Tine fik B. (dvs.: en syg) ned ad Trappen. Bang.T.139. vi spurtede ned ad Trapperne. JVJens.IM.129. i billedl. anv.: De danske Diplomater kom til at indse, at man ikke kunde vise J. H. ned ad Trapperne (dvs.: ignorere ham). AFriis. DR.I.47. gaa ned ad trapperne (trappen), (næppe i rigsspr.) gaa tilbage (for en); gaa ned ad bakke med; spec.: blive ældet. ieg gaaer ned ad trappen. Cit.1756. (Kirkehist Saml.4R.III.636). For “Det jydske Pensionat” gik det stadig stærkere og stærkere ned ad Trapperne. Aakj.FDD.119. i forb. som kaste (MO.I.1176. CNyrop. Haandv.66), smide (Wied.Sn.17), sparke (Bl&T. se ogs. u. sparke 1) en ned ad trapperne, ogs. brugt uegl. som udtr. for haardhændet, brutal bortvisning, afvisning af en.   i forb. løbe trappe op og trappe ned, gennemsøge mange huse, besøge mange mennesker, fx. som agent, sælger, supplikant. VSO. D&H.   efter præp. paa. hand brøed sit Been paa Trappen. Holb.UHH.II.8. *Han (dvs.: Skt. Laurentius) samlede møgle Guld og Sølv | Alt paa de Riges Trapper (dvs.: ved at opsøge de rige). PMøll.(1855).I.33. Har ingen Interesse eller En Forfatter paa Trapperne. HakHolm.(bogtitel.1933). kollevippen kollevappen, der slap'en paa trappen, se kollevippen. i billedl. udtr.: Igennem en Aarrække havde han lagt sit Skarn paa min Trappe (dvs.: bagtalt mig), nedsablet enhver ny Bog af mig. Aakj.EE.53. han raadede mig til at gaa til de forskellige Partiers Formænd (dvs.: om en forfatterunderstøttelse) . . den eneste Gang, jeg har rendt nogen paa Trapperne (alm.: dørene) for min egen Sags Skyld. smst.174. især i forb.  være paa trapperne (sj. trappen. DJacobson.Jeg husker–. (1923).188), egl. (om person ell. ting): være under opstigning, opbringning til ens lejlighed, værelse; især (dagl.) i videre anv.: komme i en nær fremtid; være nær forestaaende; være i vente. Det slog . . ned i alle, at der maatte være en Forlovelse paa Trapperne. Pont.SM.184. Endnu har Forligsmanden ikke faaet Svar. Men det er saa at sige paa Trapperne. Pol.21/21920.8.sp.1. hvor mange Børn er det nu, Smedens har, otte? nej, det er saagu' ni . . og det tiende er nok paa Trapperne. PLevin.RF.153.    1.3) i særlige forb. som obj. for verber. opsnøre en trappe, se opsnøre 2. slide ens trapper ell. trapperne til et sted, komme meget ofte hos en, i et hus, spec. med bønner, henvendelser til en. Seer du en forstandig Mand, da skynd dig aarle til ham, og lad din Fod slide Trapperne til hans Dør. Sir.6.38. *I et Aar har jeg (dvs.: som supplikant) slidt disse Trapper. Heib. Poet.VII.334. Sagføreren, der slider Raadhusets Trappe. GeorgJens.FH.15. jf.: næste Aar . . bleve begge Capellanier . . ledige; og det var ikke Cancellitrappen, som her behøvede at trædes. HNClaus.Eft.28. holde, skure, vaske trapper, om rengøring af trapper (betragtet som haardt og groft kvindearbejde). hans Moder (laa) udenfor og vaskede Trapperne. Goldschm.VII.302. Du laa og vaskede Trapper. smst.641. Jeg vilde ikke have, at min Kone skulde skure Trapper eller vaske op. Bierfreund.FN.8. Jeg vilde før vaske Trapper for Folk, end tage mod en Øre af en Mand, der havde bedraget mig. KMich.Mor.(1935).24. tage trappen i eet (to osv.) spring, se Spring 1.1.    1.4) om det trappestykke, der fører fra en etage til en anden, ell. (nu næppe br.) om det tilsvarende beboelseslag i et hus: etage. et skovagtigt Krat, ud over hvilket man, naar man har sit Værelse blot en Trappe i Veiret, kan see den blaae Havflade. Sibb.II.82. Moder . . sad der øverst paa Qvisten, mange Trapper iveiret. HCAnd.SS.VI.87. Da vi kom en Trappe op (dvs.: i et hotel) stod der en Tjener, der skulde anvise Damer og Herrer deres Paaklædningsværelser. UngdGl.IV.228. flytte 3 Trapper højere op. D&H. jf.: “hvor bor præsten?” – “tre trapper højere!” se Præst 1.2.    1.5) om en ejendoms trappe og det dertil hørende rum; (trappe)opgang. (inspektøren paa fattighuset) vandrer . . daglig sine Rundture op igjennem Trapperne og hen igjennem Salene. Pont.FH.36. *der kommer hun, den Gamle, | lydløst og listende i Trappen. Sødb.GD.77. Jeg maa gaa gennem mange Trapper, før jeg har skravet sammen til den (dvs.: en pung) igen. VillHans.NT.12. have Gas, elektrisk Lys paa Trappen. D&H. 2) om indretning af lignende art og til lignende brug som en trappe, men enten flyttelig ell. af en primitiv konstruktion, lignende en stige (dog undertiden med brede trin); jf. fx. Hønsetrappe samt sømandsudtryk ssgr. som Fald(erebs)-, Krøb(b)el-, Skibstrappe.   (l. br. i rigsspr.) om (flyttelig) forhøjning med flere trin, ell. om trappestige (Esp.359), overgang over stente (Feilb.) olgn. paa Leviternes trappe (1871: Forhøining) stod op Jesua. Neh.9.4(Chr.VI). (rytterens) regelmæssige Op- og Afstigning (paa hesten) kan . . skee, ved Hjælp af en Forhøining eller Trappe. PWBalle.R.133. en løs Trappe. VSO. jf. Senge-, Stoltrappe. 3) (nu sj. i rigsspr., undt. i flt., hvor der ofte er sammenfald med bet. 1 (se sp. 3847ff.)) om det enkelte trin (af en trappe (1-2)). du skal ikke gaae op ad Trapper (1931: Trin) til mit Alter. 2Mos.20.26. Thronen havde sex trapper (1871: Trin). 1Kg.10.19 (Chr.VI). en Parade-Seng 6 Trapper høi. ExtrRel.4°. 1746.69. Feilb. 4) hvad der ligner, minder om en trappe (1). der laa en Trappe af døde Kroppe lige op til Tinden af Budas Mure. Tolderl.F.II.101. jf. ssgr. som Blomster-, Forgaard(s)-, Musetrappe; i øvrigt især i flg. anv.:    4.1) (fagl.) anlæg, bestaaende af forsk. terrasser, afsatser olgn.; se fx. Risle-, Slusetrappe; spec. (fisk.) om saadant anlæg, der muliggør fisks vandring op ad et vandløb. Scheller.MarO. især i ssgr. som Aale-, Fiske-, Laksetrappe.    4.2) (bygn.) trappeformet bygningsdel. enkelte Teglstenskirker har . . aftrappede Saalbænke, en Form der af Hensyn til Vandet er saa upraktisk, at man skulde tro, “Trapperne” havde været udfyldte med Mørtel. Mackeprang.L.64. jf. Kattetrappe.    4.3)  om (hver enkelt) afsats, trin paa en trappeskive. Trappeskiven (paa vertikal-fræsemaskine) har 3 Trapper. VærktMask.80.    4.4) (jf. Trappeform, -snit; fagl.) om hver af de rader af langagtige flader, som dannes af facetterne ved en særlig slibning af ædelstene. Hinnerup.Juv.313.    4.5) (foræld.) om trappeskørt. Amagerdragter.130.    4.6) (fagl.) stribe i klæde, fremkommet ved for hurtig fremrykning af saksen og deraf følgende uregelmæssigt snit under overskæringen (3). Manufact.(1872).218. VareL.5I.604. 5) om forhold, der minder om, sammenlignes med en trappe (jf. u. Trappestige).    5.1) (jf. I. Stige 1.5; nu l. br.) hvad der er et (nødvendigt) mellemstadium til noget, ell. hvad der hjælper en til at naa frem til noget; hvad der fører til noget. hvilke som tiene vel i menigheden, de forhverve sig selv en god trappe (1819: bane sig selv en god Vej). 1Tim.3.13 (Chr.VI). saadan Freds-Tractat (blev) intet andet end en Trappe til de Tydske-Evangeliskes Aag og Undergang. Slange.ChrIV.1005. *Det Kors, der rødmer af Hans Blod, | Som vidste ei af Svig, | En Trappe er til Thronens Fod. Grundtv.SS.I. 481. et Besøg (ved universitetet i Paris) ansaas for en nødvendig Trappe til at stige op paa Prælat-Sæderne. Brandt.CP.31.    5.2) (jf. I. Stige 3) Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog om skematisk fremstilling med en trinvis opbygning, om hvad der er (forestilles at være) inddelt i en række (stadig højere) afsnit, stadier, grader; ogs. om det enkelte afsnit, stadium osv. (især i forb. m. foregaaende gen.). den menneskelige Levealder har tre Trapper, hvoraf den første er Væxtens Tid. Lægen.III.11. Man har . . nødt (jødefolket) til at blive staaende paa den Trappe, det stod paa for over tusinde Aar siden – paa den samme Trappe? hvad siger jeg? – nedstødt det endog endnu dybere. Bagges.L.II. 133. i Skagens skole flyttes et barn en “trappe” op eller ned. Feilb. om forb. m. Trin se Trin 3.2.   Dette skaffer ham Leylighed at stige fra een Ærens Trappe til en anden, indtil han bliver en commanderende General. Ruge.FT.335. (marsken) var bleven ophøyet paa Ærens Trapper. Slange.ChrIV.276. *De har paa Ærens Trappe neppe fodet, | Før baglænds strax de styrte ned paa Ho'det. PalM.VIII.102.1.2 være på trapperne. ældre: FolketsNisse.16/7 1853.15.

        søndag den 7. juni 2020

        Yndlingslegescenografi 2

        Bro,1 I. Bro, en. [bro?] Høysg.AG.135. flt. -er [ˈbro?ər] ell. (nu kun gldgs. kbh. i bet. 5) [ˈbro·ər] jf. Høysg.AG.144. Verner.202.211. TfF.VIII.17. Arkiv.XXIX.18. (run. bró, æda. bro, oldn. brú, besl. m. I. Brygge)  1) bygningsværk, hvorved en færdselsvej føres oven over en hindring, især over vand (jf. Viadukt). opbryder nogen almindelige Broer . . da er det Herverk. DL.6–14–8. *vi gik over (det røde hav) uden Bro.SalmHus.830.3. (han arbejdede) paa at legge Broer over Moratzerne, paa det at Soldaterne kunde sikkert gaae derover.Holb.Herod.256. Uden for Porten er en tør Grav med Palisader og Redouter omringed, hvortil fra Porten er en Broe, som kand optrækkes.sa.Berg.41. Han betragtede med Forundring de konstige Broer, som ere bygte over Floden.JSneed. VIII.330. *blege Skygger rave matte, flokkeviis . . | Ad Broen (dvs.: Gjallerbroen). Oehl.BG.208. *denne Bro, | Der smal og krum sig hvælver over Floden.PalM.II.78. (huset) ligger paa en Skrænt ned imod Jernbanen, man skimter Skinnerne, der strækker sig lydløst ud i Natten under en Bro.PLevin.SG.19. sukkenes bro, se Suk. flyvende bro, (nu l. br.) svingfærge. Mil TeknO.89.   om bræt olgn., der lægges fra et skib til land: landgangsbro. et stort Skib fortøjede ved Københavns Brygge . . Da Broen var bleven lagt ind, gik flere Herrer i Land.JVJens.FD.108.    slaa (dvs.: bygge) bro (jf. ndf.): VSO. *naar til Angreb Fjenden slog en Bro.PalM.AdamH. I.233. bryde Vej gennem Klipper og slaa Bro over Afgrunde.MPont.SK.4.    kaste ell. bryde broen af, især (overf.): afbryde enhver forbindelse, saa at man ikke kan vende tilbage. Det var, som at kaste Broen af i Fjendens Land. Ingen Tilbagevigen vilde være os mulig.PalM.VIII.276. nu var Broen brudt af mellem hende og Hjemmet.Schand.SB.60. Utaalmodighed . . efter at kaste Broen af bag sig og foretage det Skridt, der vilde bringe hans Forhold ud over enhver Tvetydighed. Pont.FL.99.    (overf.) om hvad der tjener som middel til at komme over en hindring, som forbindelse ml. to punkter. den ugemeene strænge Vinter . . havde giort Broe for (svenskerne) over Havet til de Danske Øer. Holb.DH.III.271. de Forreste nedtraadtes, og bleve selv til Bro for de Efterkommende. Blich.(1846).IV.60. Frosten lægger Bro over alle Bække og Moser.Winth.VIII.9. Frosten slaaer Bro mellem Laaland og Fyen.HCAnd.VIII.114. *Skaal for de To (dvs.: Norge og Sverige) | bag den gyngende Bro.Rich.I.6.    om noget abstr. *O Vidunder-Tro! | Du slaar over Dybet din gyngende Bro.Grundtv.SS.IV.322. *Saa har han jo | bygt sig en Bro, | der knytter Livet til Ideen.Hostr.G.192. Ulykken, der bliver en Afgrund for den Svage, er en Bro for den Stærke.Etlar.GH.II.223. *Læben vil bygge paa Ordets Bro, | Men synker igen til Hvile.JPJac.I.318. den Proces, hvorigennem der kan bygges Bro fra Nutidens kapitalistiske Samfund til et fremtidigt socialistisk, kan kun betegnes ved det ene Ord Revolution.GBang.S.4. de gik i hver sin Verden, og der var ikke Bro imellem, ingen af dem havde et godt Ord at sige den anden.AndNx.PE.I.284. Niels var den af Videnskabsmanden søgte Mellemform, der slaar Bro mellem Folk og Kvæg.Aakj.VF.159. jf. Oehl.Er.IV.51.  2) udbygning fra land ud i vandet, hvor skibe kan lægge til; skibsbro (jf. I. Brygge og Kaj).Harboe.MarO. MO. Onkel og Tante stode med Kaptajnen ved den smalle Træbro . . Da Baadene nærmede sig Broen, strakte min . . Onkel Haanden ud.Goldschm.II.39. en gammel Skipper . . kom drivende ned ad Broen (dvs.: kajen). Drachm.STL.59. damperen lagde til ved broen  jf. Dampskibsbroen ved Kvæsthusgade (dvs.: Kvæsthusbroen i Kbh.). Trap.I.335.   (flydende) udbygning i vandet, hvorfra svømmere springer ud; svømmebro. D&H.  3) opr. om plankeunderlag for færdselen, nu (mest dial.): belægning af jorden m. sten (ell. træklodser), der er nedrammet ved siden af hinanden; brolægning; stenbro. Moth.B377. vor tunge Vogn derangerede en Deel af dend nye Broe.Seidelin. 133. *En sagte Lyd langtborte, | Et Trav paa Broens Stene.Aarestr.192. Feilb. især i forb. lægge bro: Moth.B377. *Hvergang der lægges Bro, saa græder jeg (dvs.: en skomager).Oehl.A.333. TroelsL.II.44. Man maa helst lægge Bro (i hestenes baase) af karrerede Sten.LandmB.II.218.   ogs. om brolagt gade ell. gaardsplads. *Der gaar Dans paa Riber Gade . . | der danser Riddere baade fro og glade . . | Der gaar Dans paa Riber Bro, | der danser Riddere med udskaarne Sko.DFU.nr.30.2. VSO. *Som naar Hest tramper hen over steenlagte Bro, | Trommer, Hamre! paa Staal. Oehl.BG.184. ADJørg.IV.239. Feilb. 4) hvad der i udseende ell. anvendelse ligner en bro (1). (kun de vigtigste anv. er medtaget; jf. VSO. og Feilb.).    4.1) sømandsudtryk  overbygning midtskibs, hvorfra skibet navigeres; kommandobro. (kaptajnen) kravlede op paa Dækket, for at fortsætte sin mugne Stirren ud fra Broen, udover det vaade Skibsdæk.Drachm.KK.56. hele Skibet flød af Champagne, og vi var allesammen med, alle fra Broen (dvs.: alle dæksofficererne) og alle fra Maskinen.CarlSør. S.II.11.    4.2)  muret skillevæg ml. herden og fyret i en flammeovn. Wagn.Tekn.87. Sal.VI.675.   ogs.: væg for enden af risten under en dampkedel; fyrbro. Sal.2V.480.    4.3) (fagl.) om et tværstykke paa den forreste vognaksel. Moth.B377. MilTeknO.39. Feilb. SjællBond.130.    4.4) (møl.) den tværbjælke, hvori kværnens langjærn har sit støttepunkt (omdrejningspunktet) (jf. Brohest, -loft, -værk 2). OrdbS. jf. VSO.    4.5) (fagl.) indretning, hvorved kornet i en tærskemaskine føres ind imod tromlen. LandbO. IV.644.    4.6) (fagl.) den del af en decimalvægt, hvorpaa byrden anbringes. OpfB.1III.68.    4.7) (fys.) ved maaling af elektrisk ledningsmodstand: leder, som forbinder to parallelle ledere. Christians.Fys.123. Wheatstones Bro. smst.130.    4.8) (anat.) forbindelsen ml. den store hjerne, den lille hjerne og den forlængede rygmarv; hjerneknuden (Pons Varolii). Anat. (1840).II.32. HaandbSygepl.68.    4.9) (guldsm.) en til bagsiden af et smykke olgn. fastgjort smal metalplade, der tjener som støtte for andre dele af smykket   (tandl.) metalplade, ved hvis hjælp kunstige tænder forbindes med (kronen over) naturlige tænder ell. stifttænder, der tjener som “brostøtter” (jf. Broarbejde 2). (man ser) mange plomberede Tænder og Stifttænder, endog hele Guldkapsler og “Broer”.Sundhedstid.1918.91.     4.10) (sport.) stilling, hvorved man (især: under brydning) lader legemet danne en bue, idet man alene støtter paa issen (ell. nakken) og fodsaalerne. ACMeyer.Idr.I4.51. JPMüller.MitSystem. (1904).44.     4.11) bro, bro, brille, leg, hvorved deltagerne gaar under en slags brobue, som to af dem danner m. armene. *Bro (Børneremser.(1867).33: Bro'er), Bro Brille! | Klokken ringer elleve.Børnerim.II.8. Troels L.VII.58. Legeb.I.c.6. Feilb.III.460.     5) (forkortelse af Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, der er benævnt efter de broer, der førte til disse bydele (ell. af Bro 3 = brolagt vej? jf. EPont.Atlas.II.70. Gude.O.140)) en af Københavns ydre bydele ell. forstæder. *(jeg) udaf Broen traved rask | Ret hen til Walbye Gierde.Cit.ca.1720.(NkS.4°820. 99.jf.101). Vi skal ud paa Broen til en Gjæstgivergaard.Hrz.VII.340. Davids.KK. 7. Om Søndagen er Broen (dvs.: Vesterbro) jo fuld af ældre og yngre Spidsborgere.Hostr. ÆS.I.4. der var stor Fordel i at spekulere i “Grunde” paa Broerne.Schand.VV.128. jf.: de, som beboe Vester - Broe.EPont. Atlas.II.70.   (sj.) om forstæder til andre byer. Norrmalm og Södermalm i Stockholm, Forstæder, “Broer”, til denne By.Sal.XII.275.1 (jf. bl.a. Dreje-, Gang-, Hænge-, Ponton-, Sving-, Vej-, Vindebro ).

        lørdag den 6. juni 2020

        Yndlingslegescenografi

        I. Rampe, en. [ˈrɐm𝑏ə] flt. -r. (fra fr. rampe; til fr. ramper, krybe, klatre, ital. rampare, egl.: slaa kløerne i (til ital. rampa, klo); jf. III. ramse; besl. m. ramponere) 1) om en flade.    1.1) (jf. Kvægrampe; fagl.) skraa bane (fast vej ell. en bevægelig flage, løbebro med siderækværk og hvilende paa to hjul), der tjener som forbindelsesvej mellem to i forskellig højde (og i kort afstand fra hinanden) liggende steder. MilTeknO.228. Feltarb. 33. (hestene) vil nødig op ad Rampen . . ind i den mørke (jærnbane-) Vogn. Rist.FT. 116. DSB.Banebygn.82. Til Hovedopgang (ved Børsen i Kbh.) opførtes en Rampe med Arme, der bredte sig ud mod Slotspladsen. Trap.4I.608. jf. Laderampe, en vindelflade (paa visse revolverkanoner), langs hvilken patronen glider ind i løbet. Scheller. MarO.    1.2) (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, l. br.) en over omgivelserne (jordens overflade) hævet plan flade, tjenende som midlertidig opholdsplads; trappeafsats; platform olgn. Meyer.1 (Jesus-) Barnet staar (paa et billede) nøgent paa en Rampe foran Moderen, læner sin Ryg mod hende. VVed.BB.130. jf.: Murstenstaarne med indvendige Trapper, ad hvilke man naaede op til herlige Udsigtsramper. Aakj.Blicher.(1926).12. 2) om noget afgrænsende.    2.1) (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) om trappegelænder, balustrade, rækværk, tremme- ell. gitterværk olgn. (jf.: Rampe . . Er det samme som en ramme. Moth.R26). Meyer.1 Terrassens Rampe skjuler os. Schand.IF. 92. Altret med den rødtbetrukne Rampe. SMich.S.199. sommerklædte Mennesker flokkedes (ved dyrskuet) om Ramperne med de mange Dyr. OlesenLøkk.NH.I.38. jf.: Overkøjens Jernrampe. DagNyh.7/2 1911.B.1.sp.6.    2.2) (teat.) lamperække foran et teaters scene. Meyer.1 Rampen blev tændt. Bang.L.184. Frk. L. trippede helt ned til Rampen og kvidrede en af sine dristige Sange. Tandr.R.28.   ofte i udtr. for fremførelse ell. fremtræden i scenisk belysning, m. bibet. af forskønnelse, illusionsvirkning, teatralsk optræden olgn. *Du maner Helte op fra Dødens Rige | til Idealets Liv og Lys bag Rampen. Schand.SD.143. *hun rank og slank skred frem i Rampens Skær. Borchsen.(DagNyh.23/111912.2. sp.3).
        fra ODS bind 17, 1937