Mariannes drøm

Jeg sidder med de små, fine hæfter med drømme om Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft, som Janus Kodal udgav i 2005 i anledning af vistnok et folketingsvalg og kan blive nødt til at citere Marianne Larsens drøm fra Lykketoft-hæftet - i anledning af alting, også WA's Litteraturpis til Caspar Eric (YAY!) :

"Så er det pludselig, jeg drømmer, at en eller anden ikke særlig snedig spinsygeplejerske mager det således, at Fogh og Lykketoft og Kjærsgaard i kor fremsiger deres, synes jeg selv, kærligste valgløfter nogensinde. Jeg husker ikke dem alle. Men i hvert fald siger de, at vores samfund skal være den bedst mulige organisering af gode gerninger. De går ind for den størst mulige minimalisering af personlige skyldfølelser. For som de også siger, størst af alt er menneskers herlighedsværdi, når vi imponerer hinanden med vores skrøbelighed, omsorg og kunnen." 

Forventningspresserende

Pludselig er der bare KØ af bøger at glæde sig til - og der er slet ikke plads til de bøger, man faktisk sidder med og læser og kal læse, for kommende, voldsomt lovende bøger, man bliver nødt til og slet ikke kan lade være med at forestille sig , og først og fremmest har chefen for Marianne Larsens afrundende forlag Ekbatana Christel Sunesen proklameret en ny digtbog af Marianne Larsen, forventningen til hvilken for en kort tid lige netop overdøver sorgen over, at døden har gjort hende tavs, for heeeelt tavs kunne den så alligevel ikke gøre hende - der er ikke dato på endnu, og der må gerne gerne både gå kort og lang tid, så den er altså nr. 1 på forventningslisten, nedeunder den figurerer netop afslørede forårsbøger på Gyldendal, nej, før dem en ny bog OMSIDER, en roman, af Preben Major Sørensen på Escho, som jeg ikke har titel på, jeg spørger lige Anders Jørgen, øjeblik: 

1. Marianne Larsen: Barn i landskaber med hvidtjørn

2. Preben Major Sørensen: Utallet (skrev Anders Jørgen lige, at den fantastisk hedder, han sendte den sgufandeme også på PDF, tør ikke åbne lige nu!) 

3. Klaus Høeck: And the dead (velsignet brudt tavshedsløfte)

4. Morten Chemnitz: Færd 

5. Majse Aymo-Boot: Tingene (roman!) 

6. Runa Maria Luth: Drømmepenge (roman!)

7. René Jean Jensen: Den anden, den tredje, mig (roman!) 

8. Maja Lucas: Tennisdigte

Ords dag (skab ravage)

Jeg skal virkelig have skrevet den artikel om hendes kortprosa til den fortjenstfulde Marianne Larsen-antologi, som er helt hinsides deadline, skal jeg virkelig virkelig, og derfor ligger en bunke af hendes hele og halve kortprosabind på spisebordet, og jeg bladrede i går lige i hendes bog nr. 3, Ravage, 1972 (udkommet på Sommersko, da digteren var 22 (og bloggeren 4), som første bind i en serie med ny dansk litteratur redigeret af Knud Holten) der er halvt kortprosa og halvt digte (det er hos ML altid poesi) og der var pludseligt øjenattakerende denne tekst, der kunne være skrevet i går om i dag:

BARSKE BUD 

Må ikke altid kun være ærlig. Må sige løgn af oprigtighed. Må finde skemaer frem for, hvad er ægte handlinger. Må ikke tænde lys om natten. Må have hver sit. Må ikke være barnagtig, banal, forvirret, understøttet, hjælpeløs, fremmed, grim, uintelligent, intelligent på uforklarlig vis, ligefrem på en ikke ligefrem måde, forkertøjet, foroverbøjet. Piger må ikke gå helt uden bryster. Drenge skal blive til mænd. Må ikke brænde penge. Må skrive, så det står mellem linjerne. Svar når der bliver spurgt. Ikke sige noget om, hvorledes følelser spiller i ansigtet på folk; skriv til førende skønhedshuse efter regler for maskers, makeups, spejles og cremes langtidsvirkende kontrol. Hold kontrol med hænderne, benene, halsen, håret og andre og de tilfældige og de ikke tilfældige af tilfældige grunde. Hold kontrol med de ustabile, de upengekyndige, de fjerne og de nærgående, driverterne; hold kontrol. Vær flittig, så der kommer noget ud af det, selvstændighed, indflydelse. Pas altid på ikke på tilfældig måde måde at komme til at give andre af selverhvervede ideer; de vil ikke give tilbage igen. Gå langt uden om sindssygens grænser. At kende dem er livsfarligt. Vær dig selv og aldrig nogen anden. Pas på dig selv. Se efter hvad du kan få brug for; få; tage; nyttiggøre; vinde; indtjene; billiggøre; se efter. Se efter. Rør kun ved husdyrskroppe; fjernsynskroppe; søvnbilleder; penge; biler; luksusgenstande; børn, og rør lidt ved børn; telefoner; breve; postkort fra eksotiske lande; lærebøger og pristavler.  

Kritikernote - PB/ML 89

Poul Borums anmeldernotater til sin Ekstra Bladet-anmeldelse af Marianne Larsens En skønne dag, 1989:

ML 1951 og 1989 og 2021

Stort tillykke til uforlignelige og mageløse og utrolige Marianne Larsen, der fyldte 70 onsdag den 27. januar, med et digt fra den første bog jeg anmeldte, En skønne dag  og et fra den seneste, den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september, der udkom i går og som jeg anmelder i morgen:

1989:

Hun kan ikke få øjnene fra sine hænder.
Der er noget ved menneskehænder. hen over tyndt
papir. Dataudskrifter i enkelt design. Der ligger de og er
ovenpå, hænderne. Hun tyder det selvfølgelige ved deres
vægt. Årstidernes mønstre på den ene side. Mysterierne
på den anden. Hen over tyndt papir. Der er noget ved
menneskehænder.. Nu flyver de op.

2021

LIGE FORAN I MORGENS FØRSTE HIMMEL

Hænderne husker hvordan det var, at skjule ansigtet bag håndfladerne.
Når jeg ikke ville ses af nogen. Når jeg ikke kunne se nogen for mig,
heller ikke mig selv her mange år efter.
Hænderne husker hvordan det var, at skjule ansigtet bag håndfladerne.
På hug på gulvet, før alle de unge eksaminer i at klare sig selv
og aldrig vide sig sikker.
Hænderne husker hvordan det var, at gnide ansigtet i håndfladernes
skæbnelinjer og livslinjer og hjertelinjer uden at finde deres lige
i kindernes glatte fløjlsagtige varme.
- Kan du mærke det? spørger jeg og stryger dig over panden.

Lars Gundersens ML-portræt bag på Giv bare kærligheden skylden, også 1989, og gad vide om jeg ikke også (bunk)anmeldte den?

Når virkeligheden overgår noten

Jeg opdagede først torsdag, da avisen var i trykken, at min note til WA bøger om, at poeter på + 50, nu (dvs. da) senest Nicolaj Stochholm, frivilligt eller ufrivilligt drev bort fra Gyldendal (og at flertallet af de tilbageværende spøjst nok havde Borgen/Vindrose-fortid), kunne have været endnu stærkere underbygget, nemlig med denne sensationelle opdatering fra Asger Schnacks Forlag:

Breaking News: Her ses digteren Marianne Larsen (født 1951, debut 1971). Hun udkommer i 2021 på Asger Schnacks Forlag med både et hip og et hurra! (Foto: Lars Gundersen)

RÅBEANMELDELSE 7

MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019 MARIANNE LARSEN ER DEN NYE DEBUTANT XXXXX YYYYYY I HVEDEKORN 4, 2019

JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4 EVER JANE LARSEN 4EVER JANE LARSEN 4EVER J

3, nej 4 metaforist-4'ere - younger than modernism

(alle med krigeriske mellemværende med metaforen, men alle metafor-mestre på grund / på trods)

4.
MARIANNE LARSEN

(ikke rigtig nogen fra 80'erne vel? Jac jo ikke rigtig metaforist - hmmm, og dog, meget i familie med både Ørnsbo (og Benny da) og Larsen, så OK:)

4.
F.P: JAC

4.
SIMON GROTRIAN

4.
RASMUS NIKOLAJSEN

- hvad med de yngste her i 10'erne ?

Billedstærke er i hvert fald Signe G, Cecilie L, Lea L, Joakim V! Yderligere 4-4-4-4

Livsvarig som yngst

(kommentartråd under Peter Adolphsens link til Kunstfond-begrundelse for livsvarigt til Ursula Andkjær)

Comments

Jeppe Krogsgaard Christensen 'Og nu er den unge forfatter for sit arbejde blevet tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.' 47 er ingen alder, men ligefrem ung?

Peter Adolphsen UAO er evigt ung!

Jeppe Krogsgaard Christensen sandt. men hvad rolle spiller alder i denne sammenhæng?

Peter Adolphsen Jeg gætter på at man vil signalere, at hun er relativt ung for en hædersydelsesmodtager at være.

Lars Bukdahl og heller ikke den der yngst har fået, men den yngste blandt dem der lige nu får - næstyngst: Katrine Guldager fra 1966, og så er der en del 65'ere og 64'ere

Peter Adolphsen Ved du hvem der så yngst har fået?

Lars Bukdahl det kræver lige lidt mere research og kunstfondens liste går ikke helt tilbage - men UAO er den første der er født i 70'erne (nov. 1970)

Lars Bukdahl Naja Aidt fik det i 2005, da hun var 41

Lars Bukdahl Thomas Boberg også 41 i 2001

Lars Bukdahl Pia Juul 38 i 2000 !

Lars Bukdahl Astrid Saalbach 41 1996

Lars Bukdahl SUT 39 1995 !

Jeppe Krogsgaard Christensen def. af ung fra den danske ordbog: 'som befinder sig på stadiet hvor man ikke længere er barn, men hvor man stadig udvikles eller er færdigudviklet for ret kort tid siden om menneske (eller dyr).'

Lars Bukdahl Marianne Larsen 37 1988 ! ! !

Like · Reply · April 26 at 2:41pm

Lars Bukdahl Peter Laugesen 41 1983

Like · Reply · April 26 at 2:43pm

Lars Bukdahl Kirsten Thorup 40 1982

Peter Adolphsen Jeg er en såkker for den slags statistik (rekorden ligger foreløbig hos Marianne Larsen)

Lars Bukdahl HENRIK NORDBRANDT 35 1980

Lars Bukdahl Svend Åge Madsen 40 1979

Lars Bukdahl Ergo er Nordbrandt den der yngst har fået af forfattere der lever (som er dem, der er på Kunstfondens liste)!

Peter Adolphsen Og vi har Nordbrandt i front!

Peter Adolphsen Note: Ikke at det betyder så meget, de er alle fremragende forfattere - det er bare sjovt at se sligt opgjort. Tak til talmester Lars Bukdahl

Peter Adolphsen Spørgsmål, nu vi er i denne afdeling: Inger Christensen er den eneste, der nogensinde har fået det tre-årige to gange, ikke?

Martin Bastkjær Haha, det har jeg aldrig hørt om før, men det lyder da meget passende. For min skyld kunne hun også godt have fået det en tredje gang.

Lars Bukdahl Ved jeg ikke, men TS Høeg har fået det både som forfatter og musiker og Amalie Smith fik det i år som halvt forfatter halvt billedkunstner

Charlotte Christina Inuk Hoff Vagn Lundbye :-/

Charlotte Christina Inuk Hoff undskyld den mærkelige smiley. Kunstfondens tre-årige to gange, begge som forfatter tror jeg

Pia Juul Jeg tror også Nordbrandt 2 gange. Tror.

Peter H. Olesen Per Kirkeby har fået det treårige som billedkunstner og som forfatter.

Peter H. Olesen Først er man ung, så bliver man yngre.

Lars Bukdahl Og for nu at komplicere regnestykket, debutår kan også inddrages, og Ursula var en sen debutant, 30 år ung i 2000 ... !

Lars Bukdahl Og suverænt længst har Cecil Bødker fået hædersydelse, siden 1965 (vældigt spring op til SÅM m.fl. der har fået siden 1979), må hun få det længe endnu

Let ludende digterspirer - Larsens tak

Lars Movin var hurtigere ved havelågen end mig og Blogdahl til at sikre sig Marianne Larsens takketale for Dan Turèll-prisen, som står at læse som en opdatering på hans FB-side, måske faktisk link her. Men så copypaster jeg da bare talens første del, inkl. purung Hvedekorns-erindring (medaljefoto: Lars M. medalje: Barry W)):

"Den første gang jeg så Dan Turèll var i 1969. Engang i november, tror jeg nok, med korte dage, tidligt mørke. Jeg havde fået en adresse at rejse til, en adresse i Farvergade i København. Jeg var inviteret til et oplæsnings- og digterarrangement. Poul Borum havde som Hvedekornsredaktør inviteret tidsskriftets seneste bidragsydere med flere til at mødes og læse op og lære hinanden at kende.
Jeg fandt frem til adressen, efter at være ankommet med toget fra Kalundborg sidst på eftermiddagen og vandret nogle ture op og ned ad Strøget og i dets sidegader. Bag adressen gemte der sig et stort lokale med spredt opstillede færdige eller ufærdige gipsfigurer på gulvet, og malerier og tegninger på væggene. Der var også en trappestige mellem gipsfigurerne og forskellige slags stole rundt omkring. Belysningen var ujævnt fordelt fra lamper tilfældigt placeret i loftet. Det var her mit livs første digtertræf kom til at foregå.
Dan Turèll var der også. Han dukkede en del forsinket op sammen med Asger Schnack. De stod der pludselig i baggrunden, i nærheden af udgangen. “Der kommer Dan Turèll og Asger Schnack,” lød Poul Borums velkomsthilsen. Dan havde halvlangt hår dengang. Asgers hår var meget langt og tykt og krøllet. Der stod de. Let ludende frem og tilbage på stedet. Lidt efter var de der ikke mere. Vi nåede ikke at hilse på hinanden.
Senere mødte jeg Dan ved forskellige lejligheder i oplæsnings- og udgivelsessammenhænge. Og fulgte i halvfjerdserne med i hans skriftudbrud, der som en kraft, ingen kan holde tilbage, kom ud på forskellige forlag, etablerede såvel som alternative forlag deriblandt hans eget Soft Machine. Skriften var rusen, meditationen, arbejdet, politikken, kritikken, redskabet. Skriften var udforskningen, improvisationen, opdagelsesrejsen som væren og virken uden tøjler. Det var skriften, når den blev sat fri og på den måde udtrykte, hvordan dét var. Det. Inger Christensens Det, den indiske filosofis Det, den kinesiske filosofis Dao, I Ching og jazzens Det, musikkens Det, ordenes strømmende Det, kroppens og bevidsthedens strømmende Det, i en strømmende verden.
(...)"

3 x Marianne

1. Marianne Larsen, da hun i dag yderliggående velfortjent har modtaget Dan Turèll-medaljen og holdt en smukt takketale om Dan og hans værk og læst 3 nye digte op, der fik hver deres klapsalver (foto: Lars Movin)

2. Marianne spionerer skælmsk på sin trofaste forlægger gennem mange, mange år, Jarl Borgen, blive fotograferet selv (foto: Steen Møller Rasmussen - udateret, men velsagtens tidlige 80'ere?)

 3. Et digt fra antologien Min generation, redigeret af Asger Schnack og Dan Turéll, 1975, og udgivet af dagens autentisk henrevne pristaleholder Asger Schnacks forlag Swing:

"3 Cry man

nej
jeg vil ikke hente mit hoved
i de døde bevidstheders departementer
nej
nej jeg vil ikke nøjes med en promille af alt
det jeg har på fornemmelsen hører med til et
tidsrum på halvfems år
nej
nej jeg vil ikke nogens eller min egen
simple vane
nej
nej jeg vil ikke overholde radioens programmer
for hvad jeg må fortælle den jeg elsker og hvad
jeg skal tie med
nej
nejjeg vil ikke blive ved med at stirre mig til
genstand på enhver jeg møder
fordi alt andet hedder genstand
nej
nej jeg vil ikke stange mig gennem jaede nejer
for altid at være på den sikre side
nej
nej jeg vil ikke
være den der ligger stille
stille hen i månedsvis
når fuglene er forgiftede"

Dan elsker Marianne! Med godt skal godt hædres!

ENDNU EN SKØN OG RIGTIG PRISMODTAGER:

Turèll-samlingen

1 hr ·

Dan Turèll Medaljen 2017 går til et af de helt store navne i dansk poesi gennem snart et halvt århundrede:
Digteren Marianne Larsen modtager årets Dan Turèll Medalje.
Overrækkelsen af Dan Turèll Medaljen til Marianne Larsen vil finde sted på Dan Turèlls fødselsdag søndag den 19. marts kl. 15.
Sted: Dan Turèll Samlingen, Vangede Bibliotek, Vangede Bygade 45.
Du kan læse motiveringen her:
I 1975 redigerede Dan Turèll sammen med digteren og forlæggeren Asger Schnack antologien Min Generation (udsendt på forlaget Swing). Udvalget var ganske stramt. De to redaktører havde, foruden sig selv, kun inkluderet fem andre forfattere i denne eksklusive markering. Og én af disse var Marianne Larsen (f. 1951).
I dag er det generationsmæssige erfaringsslægtskab mellem Dan Turèll og Marianne Larsen til at få øje på, også selv om deres forfatterskaber på flere måder er meget forskellige. I 1969, samme år hvor Dan Turèll debuterede officielt i bogform med 40 ark, debuterede Marianne Larsen i tidsskriftet Hvedekorn med en række digte, alle betitlet “Til A”. Og allerede i disse tidlige digte fornemmes hendes helt særlige sproglige sensibilitet, en sarthed, der har bund i en dyb ensomhedsfølelse, som er af eksistentiel art. Det ene digt begynder: “i min føjelige ensomhed har jeg bygget undere op / går ind i dem og laver dem om”. Her kommer en personlig poetik til syne: At bygge disse undere op – og gå ind i dem og lave dem om – det er den digteriske skaben og fortsatte proces!
Marianne Larsens første bog, Koncentrationer, med såvel prosa som digte, udkom i 1971. Og i midten af årtiet – mere eller mindre parallelt med at Dan Turèll udsendte den såkaldte Storby-Trilogi bestående af titlerne Drive-in Digte (1976), 3-D Digte (1977) og Storby-Blues (1977) – berigede Marianne Larsen verden med sin trilogi: Cinderella (1974), Fællessprog (1975) og Det må siges enkelt (1976) (udgivet samlet som Fællessprogstrilogien på Asger Schnacks Forlag i 2016). Hvor Dan Turèlls trilogi med storbyen som kulisse behandler livet, hverdagen og kærligheden i et sprog, der er jazz, kan Marianne Larsens trilogi opfattes som udtryk for en højst original ensomhedskritik. Over for ensomheden sættes fællessproget – af Marianne Larsen brugt poetisk-politisk.
I forbindelse med udgivelsen af det første bind i Fællessprogstrilogien var det Dan Turèll, der stod for anmeldelsen i Danmarks Radio. Han sagde blandt andet:
“Marianne Larsens nye digtsamling, Cinderella, er en af det nye forlag Swing’s første udgivelser, og det er fandeme en flot start. Jeg tror ikke, Marianne Larsen før har netop swinget så meget som i dette 40 siders hæfte, hvis digte næsten uden undtagelse er rettet ind imod kønsproblematikken. ‘Rødstrømpedigte’ er en utilstrækkelig etiket, men antyder alligevel ét og andet om den bevidsthed, vi her sér sprogligt konkretiseret, formuleret på en klar og ligefrem sanselig måde, ofte summarisk, men aldrig uden præcision, hvad enten der er tale om de kortere eller de længere forløb.”
Siden har Marianne Larsen udsendt op imod et halvt hundrede bøger af samme høje kvalitet: digte, prosastykker, romaner. Men først og fremmest digte, i en stadig udvikling fra det politiske til det fantasifulde, fra det sprogreflekterende til det nyformulerende.
Marianne Larsens seneste digtsamling bærer titlen og tiden i vild tilstand mod min hud og udkom på Gyldendal i 2016. Den er – ligesom hele forfatterskabet – kendetegnet ved en originalitet i det sproglige kombineret med en afgørende verdensbevidsthed. Der er ingen som hende.
Dan Turèll Medaljen er tiltænkt en person, der i sit kunstneriske virke korresponderer med Dan Turèlls værk og ånd. Selve medaljen er udført af medaljøren og maleren Barry Lereng Wilmont, der udgav en række kunstbøger sammen med Turèll.
Dan Turèll Medaljen blev første gang overrakt i 2012 til dramatikeren Astrid Saalbach. I 2013 gik den til rap-lyrikeren Per Vers, i 2014 til digteren Rasmus Halling Nielsen, i 2015 til krimiforfatteren Jesper Stein og i 2016 til forfatteren og oversætteren Thomas E. Kennedy. Selve prisen blev indstiftet i 1994 og bestod i de første år af et brugt slips fra Dan Turèlls klædeskab.
Medaljen uddeles af Dan Turèll Selskabet, der består af redaktør Jacob Ludvigsen, forfatter Lars Movin samt bibliotekar og initiativtager til Dan Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek Peter Strøm."

TILLYKKE!

- Marianne har stadig fået alt for få priser - ingen Kritikerpris, ingen stor Akademipris!

I det seneste nummer af Texas Longhorn har hun 2 fantastiske tekster med, dette er den første:

"mundheld:
med ondt
skal ondt fordrives
med godt
skal godt fordrives
jeg synes ikke
det giver nogen mening
med mennesker
skal mennesker fordrives
med umennesker
skal umennesker fordrives
jeg synes ikke
det giver nogen mening
med mørke
skal mørke fordrives
med lys
skal lys fordrives
med uheld
skal uheld fordrives
med held
skal held fordrives
bevar mig vel
med død
skal død fordrives
med liv
skal liv fordrives
jeg synes ikke
det giver nogen mening
jeg synes ikke
det giver nogen mening
jeg synes ikke
det mundheld giver nogen mening"

Mariannes diskrete mindedigt

På side 27 i Marianne Larsens nye, selvfølgelig utrolig digtsamling Og tiden i vild tilstand mod min hud mindes hun pludselig David Bowie - det må kvindelige digtere også gerne åbenbart - i en af samlingens allerformidableste tekser:

Noter

Hvis jeg vandt en tilfældig aftens oplyste vinduer
med alle deres familiebilleder i elektrisk lys og liv
bag glas og vægge og tilstødende rum af blånende
kraft fra glimtvist synlige genfærd i gardinerne.
I et lotteri med oversvømmelser som medspillere.
En aften med svingende verdenspriser på krigenes
kratre og nattergalens sang i krattet.
Hvis jeg vandt den præmie - so I wish, I wish
I could swim. Like the dophins like dolphins
can swim.

Hvad Marianne skrev i går

i mailen fra hvermandag.dk (abonnér!)

SVINGNINGER


Jeg gik med min mor i den ene hånd og små klokkeblomster

til farfar under jorden i den anden og resten af livet i den tredje.

På kirkegården i et brus fra skovene et sted længere borte end

jeg nogensinde har været.

Dengang de knasende lyde i gruset under vores fødder lød så

ligetil at jeg til stadighed kan høre dem i drømme om natten.


 Marianne Larsen, født 1951, debuterede 1968 med digte i Hvedekorn, seneste udgivelse er digtsamlingen Hændelser i stresset melankoli (2015)

- -
Gæsteredaktør i marts måned: Sternberg

(flere digte af ML i næstkommende nummer, 1, 2016, af Hvedekorn)

Filmatiser this!

var titlen på et oplæg, jeg holdt for studerende på Filmskolen i dag - jeg ville pege på det ufilmatiserbare i litteratur, opremsede alt muligt, synsvinkel, beskrivelsesisolation etc., og eksemplificerede mere snævert fantastik(lethed og -gratished)/hallucination/metafor/ordspil/rim/collage med ciater fra disse bøger:

Bo Reinholdt: Almesteren (enhjørning-tilsynekomst)

Harald Voetmann: Syner og fristelser (flyvende kønsdele i bordellet i helvede)

Olga Ravn: Celestine (makabre metaforer i skole-vrissen)

Caspar Eric: NIKE (pizza-ridt: realitet/metafor/kulturhistorie)

Marianne Larsen: Hændelser i stresset melankoli (let grimasse vrid-formuleret)

Simon Grotrian: Fuglestjernegynge (kompleks/hermetisk konkret-abstrakt billed-virvar roligt afleveret)

Malk de Koijn: Potskort fra Langestrand (rytmisk polyfont rod collage-rod)

Josefine Graakjær Nielsen: Rosebud (filmtitel! glemte jeg at konstatere!) (forholds-fragmentarium, lang-montage)

Cecilie Lind: Strunk (poly-læseligt, knopskydende skarp-flimmer)

Jesper Elving: lendon

- to tekster glemte jeg at læse op - Marianne Larsens smukke ordspil for galleriet:

LÆBEGRAMMATIK

læbe
læber
læbeste
labyrint

- og Eske K, Mathiesens (lettere omstændeligt) enkle punkt-fordobling, 1 syn + 1 metafor = 1 digt, fra Den sovende sten (der, hov, forhåbentlig ikke handler om MIG, Blogdahl!?)

Den sorte buk,
som jeg først får øje på,
da den tripper ud af
blikskurets skygge,
ud i den  blændende sol,
ligner på en prik et af
de bogstaver, der ved alfabetets fødsel
straks blev sat ud i mørket og glemslen,
de var fopr udtryksfulde
lød forkert.

Nogle pressemeddelelser er mere pressede end andre

Gyldendal-pressemeddelelsen om Marianne Larsens Hændelser i stresset melankoli FORSØGER i det mindste at tale formsprog, men også her er pressemeddeleren uhjælpeligt stedt i abstraktion og tematik - man må gerne og skal faktisk helst tale KONKRET om form:

Marianne Larsens lyriske stil er ikke til at tage fejl af. Meget forskellige verdener støder sammen og reagerer på hinanden og er med til at danne det særegne larsenske univers. Et univers, der er præget af en gnistrende tilgang til såproget og som samtidig forholder sig til tidens menneskelige vilkår.
HÆNDELSER I STRESSET MELANKOLI er en ekspedition ind i sproget, og digtene er pulserende hændelser, der reflekterer det dagligdags, det politiske, det ensomme mm.
Marianne Larsen debuterede i 1971 og har i over fire årtier stået centralt i vel på!? LB) den danske bogscene. Hun er forfatter til over 40 digtsamlinger og har også skrevet romaner og børnebøger.

Gy-meddelelsen om Henning Mortensens (lige så fremragende) roman Kvinden i korshæren, der udkommer i næste uge, kan til gengæld ikke være mere intetsigende; ved siden af al cv-infoen står der reelt kun at HM har skrevet en "helt ny" (til forskel fra halvny?) roman (der er så - ret skal være ret- et udmærket referat på bagsiden, men igen, igen, igen, ikke et ord om formsprog, stemme, tone, genrespil):

Henning Mortensen har et omfattende forfatterskab bag sig. Mortensen har skrevet intet mindre end 50 bøger (igen, som hos Larsen, denne meningsløse imponerethed over produktivitet LB), digt- og novellesamlinger, børnebøger og romaner foruden at have produceret en snes radiospil og et mindre antal scenespil. Forfatterskabet inkluderer bl.a. 10 binds-romanserien om Ib Nielsen og Sondrup-trilogien. seneste udgivelse var den store roman "Klovnens rejse" fra 2013, for hvilken Henning Mortensen modtog Holberg-medaljen - blot én blandt en lang rækkke priser og hædersanvisninger gennem årene.
KVINDEN I KORSHÆREN er en helt ny roman af Henning Mortensen.

Men der er en mere fundamental forskel på Gyldendal-pressemeddelelser: Der er de små på et A5-papir, B-meddelelserne kunne vi kalde dem, og så er der de de store på et A4-papir, A-meddelelserne. Pressemeddelelserne om Abd-El Dayems, Larsens og Mortensens bøger er B-meddelelser, men pressemeddelelsen om Olga Ravns (også (i sin opulente koksethed) ret fantastisk vellykkede) roman Celestine, der også udkommer i næste uge, er en A-meddelelse, der meget mere ligner en presseartikel, inkl. referat, citat og brokker af et interview med forfatteren - kosteligt er dette selvstændige afsnit; forlag: forfatteren har selv oplevet sagerne, forfatter: det er generelle betragtninger OG et erfarings-MIX, at slå sig for forlagets mund og ramme sig selv i nakken:

28-årige Olga Ravn er selv vokset op i sammenbragte familier: "Celestine er blevet til ud fra generelle betragtninger - både mine egne og mine jævnaldrendes erfaringer."

Meget tekst, men igenigenigenigen ikke et ord om (et særdeles markant) formsprog, i stedet en hel del om kulørt research, og hvis der er noget, der IKKE er den gode romans styrke, er det dens research for søren (og heldigvis! - men OK fedt fuldt spøgelsesnavn dér): 

Olga Ravn har desuden ladet sig inspirere af adelsfrøkenen Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstiernes skæbne, der ifølge overleveringen blev muret inde i Dragsholms Slots tykke murværk. mange år senere under en renovering af Dragsholm dukkede et kvindeskelet op i en tilmuret niche. I dag kan besøgende på slottet se skelettet og muligvis møde Celestine som spøgelset den hvide dame. i forbindelse med researchen overnattede Olga Ravn på Dragsholm Slot (men mødte hun spøgelset LB!?)
"Spøgelset er fanget mellem at være levende og døde. Mennesker er også spøgelsesagtigt optaget af fortiden. jeg undrer mig! Hvorfor accepterer jeg ikke det, der er sket og kommer videre?" siger Olga Ravn.

Nej, spørger hun! og jeg kan godt lide den rå rådvildhed i det spørgsmål som den bedste reklame for bogen i den meddelelse.

Men hvorfor kan ikke alle pressemeddelelser være A-meddelelser - med obligatorisk fyndig form-karakteristiik!!??

Ung anmelderhyring 1 (Marianneopdagelse)

Noget sker fortsat!

Politiken har hentet en ny, yngre anmelder hos information, Mikkel Krause Frantzen, og han leverede i går en herligt øjenåbnet og dermed øjenåbnende, 5-hjertede anmeldelse af den nye digtsamling af Marianne Larsen (som HOV! har fødselsdag i dag - tillykke, mesterdigter!), som han åbenbart ikke har læst før (selvom vi er nogen, der har propaganderet hysterisk for hende i ganske mange år), her afslutningen - med en smuk iagttagelse og pointe om paranoid undertekst:

Og så er det også paranoia. I digtet ’FLIM FLAM’ skrives der om »millionvis af adgangskoder« og »satellitfotos«, ligesom der optræder »en storinvestor vover sig efter kirurgisk/ at være blevet gjort skudsikker/ til et længe ventet topmøde med sit ego«.
Samt at der i bunden på nogle af siderne løber sætninger som »FORSANSET FORSTYRRET« og »JEG DRØMTE JEG MÆRKEDE KLODEN JEG BEBOR GIVE SIG TIL AT LE UNDER FØDDERNE PÅ MIG«.
Det er en poetisk procedure, man i de senere år også er stødt på hos digteren Ursula Andkjær Olsen (’Havet er en scene’) og næsten navnløse Nielsen (’Store satans fald’), to andre markante paranoikere i dansk litteratur p.t. Paranoia som grafisk understrøm, paranoia som det, der giver elektricitet til det poetiske batteri.
Så hvis man ikke har læst Marianne Larsen før, kan man passende starte med ’Hændelser i stresset melankoli’. Og det gode er jo så, at man har et helt bagkatalog til gode.
Det må være, som hvis man endnu ikke har set et eneste afsnit af tv-serien 'The Wire', eller snarere 'Twin Peaks', for det er mere i den dur: That gum you like is going to come back in style.

Men hvis Larsens lyrik er et tyggegummi – og hvorfor egentlig ikke – så burde det være et tyggegummi, der ikke går af mode.

Halfdanskeste top 5

Nulevende, mest Halfdanske digtere

1. Eske K. Mathiesen (i fabel-digtene)

2. Malk de Koijn

3. Marianne Larsen*

4. Rasmus Nikolajsen 

5. Per Vers

*(et digt fra den nye bog, som du viste mig i dag, og som mit hoved havde sprunget over, fordi det stod så klart og vildt for sig selv (blandt flere faktisk erindringsprægede digte, et slags novum, som jeg heller ikke huskede at bide mærke i og gøre opmærksom på) det er på sin egen Marianneske (og ikke-Marianneske) måde meget Halfdansk, i bl.a. opremsningen og den bratte, hastige epik:

MIN BARNDOMS MENNESKER OG DYR HOLDER FAST

de danner en kæde bestående af moster og hjort og bier
og mormor og myg og ænder og gæs og faster og nabo

og hunde og katte og regnorme og biller og svaler og far
og gæster og mor og rådyr og ræve og søskende og musvitter

og fluer og hugorme og fætre og kusiner og farmor og heste
og onkel og morbror og spidsmus og lager og skarnbasser

og tante og elsker og bager og grævlinger og slagter og tømrer
og blomsterhandler og mig og farfar og farbrødre og fisk

og købmand og postbud og snoge og venner
og lærere og mariehøns og snudebiller og guldsmede og morfar

og ugler og lækatte og svaner og sandhvepse og flagermus
og fremmede og andre og mange flere holder fast i hinanden

og trækker hinanden med til strandene for at bade
og om bag ved solopgangen nårde ikke findes mere

og rundt omkring hushjørner ad sidegader og parker
for at slå sig løs i byen når det kan nås inden de vågner en for en

og til sidst også jeg hånd i hånd med dem alle sammen
til de giver slip)

Tre bortviste trompeter

til anmeldelser i WA i dag af bøger af Norèn, Brd. Ugilt og Marianne Larsen:

--> NEO-NORÈN
(burde have været, ser jeg nu, NEONNORÈN)

--> JEG UNDGIK EN UFO

GYLDENLARSEN
(fordi det er Mariannes første Gyldendalbog - i en uendelig lang række)