Viser opslag med etiketten Nicolas Winding Refn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nicolas Winding Refn. Vis alle opslag

onsdag den 5. juni 2013

Synthesizer flytter hjemmefra

Bertelsen: Men Kim Skotte var jo heller ikke særlig begejstret for Drive, så vidt jeg husker.

Refn: "En lille knaldperle af en film". Jeg har aldrig læst hans digtsamling, så jeg kan ikke udtale mig om hans digte.

Brügger: Den seneste hedder vistnok Sensei flytter hjemmefra (reelt: Sensei forlader forstaden LB).

Bertelsen: Synthesizer flytter hjemmefra?

Brügger: "Sensei" som i kampsport ...

Refn: Hov! Nu ringer Chrysler (Refb tager telefonen og slår over i engelsk). Thank you. You can all come to Cannes and see it now, it's official ...

Bertelsen: Men vi kom fra sætningen: "En lille knaldperle af en film".

Brügger: Er Drive da det?

Refn: Nej, det er den edderrødeme ikke.

Brügger: Men det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvad Politiken mener.

Refn: Min mor sagde til mig: "Jamen, du er jo alt for stor. Lad dem være." Og det har hun jo ret i, men det er svært.

Bertelsen: Hvorfor?

Refn: Jeg tror, det er den der evige følelse af at blive valgt fra hele tiden. Ligesom den dér Ramones-sang "53d and 3rd". Hvor de står og sælger sig selv, alle de mandeprostituerede, men det er aldrig dig, de tager. Når de så endelig tager dig, slår du dem ihjel. Det er det forhold, jeg tror, jeg har til en del af kulturredaktionen på Politiken.

(fra Mikael Bertelsens og Mads Brüggers interview med Nicolas Winding Refn i det nye nummer af Ekko, som jeg ville have læst med betydeligt større velvilje, hvis jeg ikke lige havde været i biografen og med egne øjne set Only God Forgives - den kan få den ene af de to stjerner, jeg i samme blad giver Terence Malicks To The Wonder, thi det er akkurat lige så forloren og (og fordi) bare dødkedelig ageren filmisk metafysik, god, spektakulær vold hist og pist, frem for alt den scene, fremhævet af Brügger i interviewet, hvor en mand spiddes stadig mere grundigt med readymade-spiseinstrumenter, og også okay monstrøst moderdyr, men hvad i alverden skal jeg stille op med Ryan Gosling endeløst rugende som en idiot i rødt bordellys? det er jo ikke engang ufrivilligt sjovt)


If you think you can, well come on man
I was a Green Beret in Viet Nam
No more of your fairy stories
'Cause I got my other worries

53rd and 3rd
Standing on the street
53rd and 3rd
I'm tryin' to turn a trick

53rd and 3rd
You're the one they never pick
53rd and 3rd
Don't it make you feel sick?

Then I took out my razor blade
Then I did what God forbade
Now the cops are after me
But I proved that I'm no sissy

(et forbilledligt økonomisk stykke tekst - ikke kun sammenlignet med Refns grueligt tids-generøse film)

onsdag den 21. april 2010

præanmeldelsesfragmentering er uetisk

- altså når en eller flere bidder af en anmeldelse offentliggøres før den hele anmeldelse er trykt - her har ophavsmanden til det anmeldte vælrk for en gangs skyld ret til at føle sig krænket! - som fx i Information i dag, hvor der annonceres for anmeldelsen af Pia Juuls Radioteateret med hvad der ligner anmeldelsens (tunge) overskrift og (endnu tungere) underrubrik:

Umiskendelig og ufraværende Pia Juul/ I en ny digtsamling bruger Pia Juul radioen som en tidsmaskine, dergenererer danske og tyske stemmer samt motiver som erindring, længsel, besættelse, befrielse, krig og overlevelse [og Beethoven LB]

- mere kriminelt er det selvfølgelig, når der er tale om et stykke negativ kritik (vi må formode at "ufraværende" er et slags superlativ!?), som fx min stadig utrykte anmeldelse af Nikolaj Winding Refns Valhalla Rising til filmbladet Ekko, der efter filmens premiere for et par uger siden blev up-cuttet således i Berlingske Tidende:

Han [Berlingskes Ebbe Iversen LB] giver ikke mere end to stjerner. Det samme gør filmmagasinet Ekko. Her mener Lars Bukdahl, litteraturkritiker i Weekendavisen, at "Valhalla Rising" er forrygende i begyndelsen. Men derefter går det helt galt.
- Det første tyve til femten minutter lange kapitel af "Valhalla Rising" (...) må være Refns mest brillante og langt ude filmiske voldshandling til dato… Mod al forventning lykkes det Refn at skabe en fuldt overbevisende vikinge-samurai-film, grimet og pågående brutal. Men altså desværre kun en vikinge-samurai-kortfilm, skriver Lars Bukdahl i Ekko.

- kan I lade med det omgående, Inf, Berlinger, Ekko og co., det er bare ikke rimeligt!