Dan/Kris

Dan Turèlls gendigtning af 10 år ældre, men først nu afdøde Kris Kristoffersens "Me and Bobby McGee" i sang-sektionen "Karma Cowboy's Greatest Hits" i hovedværket Karma Cowboy, 1974 - med Bobby kønsskiftet fra kvinde til mand ligesom i Janis Joplins version:

ME & MY BOBBY McGEE

Der sad en fyr på Nørrebro

og halvsov i sin bil

mens jeg sad på'n bænk

og så hans smil

Fyren tog mig lie på sted't

var så sød og kæk

Jeg gik ind i bil'n

vi kørte væk

Og holdt os til hinanden

i dagene derpå

og så hvordan vores himmel

blev så blå

Og aldrig har jeg sov't så godt

og aldrig drømt så blidt

som med Bobby's ansigt

tæt mod mit

Frihed er ordbogsord

betyder ikke spor

Ord kan aldrig være noget ror

At ha det godt

var godt nok flot

og havde nok at sie

nok at sie for mig og min Bobby McGee

Fra Gedser og til Skagen

og til Århus nok en gang

kørte vi mens Bobby

sang og sang

Bobby sang maskinen frem

sang os alle hjem

sang os hen ad vej'n

med fynd og klem

Han sang hele natten

og kørte dagen lang

og dage svandt imens han

sang sin sang

Og aldrig har jeg sov't så godt

og aldrig drømt så blidt

som med Bobby's ansigt

tæt mod mit

Frihed ...

En morgen da jeg vågned'

var han ikke læng're nær

og pludsli lå jeg

helt alene dér

Bobby var fosvundet bort

kærlighed er kort

Han søgte sig et sted

hvor der var fred

Jeg håber han vil finde

det sted han ville til

Jeg véd jeg aldrig selv

vil finde fred

Og jeg vil bytte al i morgen

for én eneste i går

hvor min fingre kruser

Bobby's hår

Frihed er ordbogsord

betyder ikke spor

Ord kan aldrig være noget ror

At ha det godt

var godt nok flot

og havde nok at sie

nok at sie for mig og min Bobby McGee

Kristoffersens original, udødeliggjort jo primært Joplin, men her er det ham selv, smukke mand, DT og KK, smukke mænd:

NONSENS TOP 5 rekalibreret

 den sædvanlige top 5 over betydelige, originale, danske  nonsens-indsatser

1. Halfdans børnerim + ABC (+ Tosserier)

2. Louis Jensens 10 x 100 firkantede historier

3. Per Højholts Show (æg og perioder)

4. Dan Turèlls rime & remse-raptus

5. Jesper Elvings ordlister

men nu synes jeg sgu jeg flytter Louis i front:

1.  Louis Jensens 10 x 100 firkantede historier

2. Halfdans børnerim + ABC (+ Tosserier)

3. Per Højholts Show (æg og perioder)

4. Dan Turèlls rime & remse-raptus

5. Jesper Elvings ordlister

3000 er jo ingenting

- hvis man havde dem sådan bare liggende omkring - for den uopdrivelige førsteudgave af Dan Turèlls dåse-digte med smuk dedikation til Torben Brostrøm (link til kataloget HER):

Vampyrer er humorister og omvendt

Tankevækkende sammentræf:

Dan Turèll skrev bogen Alverdens vampyrer, udgivet af Borgens Forlag i 1978 (og basrede sine sPace Cantos på citater fra Marvels Dracula-hæfter)

Benny Andersen oversatte Bram Stokers Dracula i 1963

- og mon ikke så Halfdan Rasmussen RENT FAKTISK var vampyr, en suepervenlig én, mistænkeligt jo, at han, så vidt jeg kan overskue (og det er ikke komplet vidt), aldrig ahr skrevet 1 rim om vampyrer  ... !

Den sang Peter Laugesen NÆSTEN dansede til

i går på Vangede Bibliotek var

"RIPPLE"

THI SKRIFT ER EN KRUSNING!

Fra Grateful Deads 1970-plade American Beauty

Pristaler Asger Schnack citerer i en FB-opdatering fra Dan Turélls anmeldelse af pladen, der er optrykt i Medie-Montage-bindet Rockens rødder (min fremhævelse):

"På en måde er ’American Beauty’ hvad den antyder. Et trip omkring på landet, alles land, hvor Candyman kommer til byen og hænger på gadehjørnet, hvor Hun har alt hvad du har brug for, alt hvad du kan ønske. Hvor floden flyder, hvor musikken blir en flod, en smuk glasklar flod. Hvor det er meget enkelt at hver krusning er en bevægelse i landskabet, hvor du er min kvinde og gør dig smuk for mig, hvor jeg ikke rigtig véd og ikke finder det nødvendigt at vide – stillet over for vandet eller vinden f.eks. Hvor du somme tider overvældes af Lyset og andre gange ikke kan forestille dig det findes mere.”

Her er teksten til sangen, skrevet af Robert Hunter (ifølge internettet skrev han den "in 1970 in London in the same afternoon he wrote “Brokedown Palace” and “To Lay Me Down” (reputedly also drinking half a bottle of retsina in the process)"):

If my words did glow with the gold of sunshine
And my tunes were played on the harp unstrung
Would you hear my voice come through the music?
Would you hold it near as it were your own?

It's a hand-me-down, the thoughts are broken
Perhaps they're better left unsung
I don't know, don't really care
Let there be songs to fill the air

Ripple in still water
When there is no pebble tossed
Nor wind to blow

Reach out your hand, if your cup be empty
If your cup is full, may it be again
Let it be known there is a fountain
That was not made by the hands of men

There is a road, no simple highway
Between the dawn and the dark of night
And if you go, no one may follow
That path is for your steps alone

Ripple in still water
When there is no pebble tossed
Nor wind to blow

 LAD DER VÆRE SANGE TIL AT FYLDE LUFTEN

Jeg har set Peter Laugesen danse

NÆSTEN! 

da han i dag på Vangede Bibliotek som verdens største selvfølgelighed havde modtaget Dan Turèll Medaljen og havde læst op fra Deadlines, den bog han skrev på, da han (i Irland) hørte, at hans ven Dan Turèll var død, hvilken han ikke havde anset for muligt, og fik tændt for et Grateful Dead-nummer (kan nogen lige fortælle mig hvad for et), og mens det det nummer lød, stod Laugesen på scenen og dansede NÆSTEN og bagefter læste han krystalklart endnu to digte fra Deadlines, nemlig disse (eller var det kun det sidste, og det første så før Grateful Dead, det kan nogen sikkert huske!):

SWEENEY HØRER AT KONG DAN ER DØD

Glem alt hvad u har lært
og husk ikke hvad du ved
for det er en anden verden under stenen
Hvis du har livet kært
og elsker kærlighed
så stil dig aller yderst ud på grenen
Fortryder du så husk
at i hver lille busk
der sidder fuglene og synger falbelader
Og sandt som det har klang
så er det livets sang
der sprudler ud af mejser og af skader

&

Vi skulle have siddet sammen
om 30 år
på TV
eller hvad det hedder til den tid
og set gennem blafrende døre af whisky og røg
60 år tilbage på alt det
ingen af os længere
ville kunne huske

- Peter L får sin medalje af selskabsformand Lars M (foto Steen Møller Rasmussen)

Om sandsynligheden af udstrakt, formfuldendt spontan-skønskrift ved nytårstide

- fra Martin Larsens anmeldelse af genudgivelsen af Dan Turèlls Here comes my 19th nervous breakdown i Information, 2002:

"Det første man bemærker, når man åbner den knaldsorte bog uden titel eller forfatternavn på omslaget, er, at størstedelen af den er skrevet og trykt med Onkel Dannys karakteristiske fine håndskrift. Kalligrafien veksler mellem at være enkel smuk og funktionel på den ene side og så at være spektakulær med store skælvende bogstaver og komponerede opsætninger på den næste. Hvilket ikke kan undgå at få én til at blive mistænkelig over for, hvorvidt teksten nu rent faktisk er skrevet på det lille døgns tid, den påstår at være. Der er ganske enkelt for lidt sjusk til, at man kan tro, at dette skulle være improviseret frem efterhånden. Det er selvfølgelig muligt, at teksten vitterligen er skrevet på de 22 timer, men så efterfølgende omhyggeligt er blevet kalligraferet (og sikkert også revideret). Det gør den ikke ringere, men det betyder, at håndskrivningen ikke fungerer som det tegn på autenticitet, man let kunne tage det som - fra bevidstheden direkte ud på papiret uden alle mulige filtrerende mekaniske mellemled - snarere er det et bevidst arbejde med tekstens udseende, og de sidste sider hen mod midnat bliver faktisk nærmest en slags visuel poesi."

Læserbrev nogle dage senere:

"Indsigelse

Til Martin Larsen, der den 17. okt. i en anmeldelse antød, at Dan Turèll snød med det tidsmæssige i sit '19. Nervøse sammenbrud' ved årsskiftet 1972/ 73. Selvfølgelig gjorde han ikke det. Poesien er en naturkraft, ikke et kulturprodukt. Det kan da godt være en fordel med spærringer og barrierer, hvis man har lyst til at bruge sit liv på at debattere ligegyldige småting i mægtige systemer men fjerner man dem i f.eks. 22 timer kan man sagtens skrive 14 A-4 ark i hånden.

 Peter Laugesen"

Dan-kalenderen er hver decembers bedste

På Facebook i hvert fald - altså Vangede Biblioteks Turèll-samlings julekalender, som i år har det skønne tema: DT's fordanskninger af engelsksprogede sange i faksimile, og den ottende december gemte lågen på denne sande tekst:

Turèll-samlingen

December 8 at 6:43am · 

DAN TURÈLL SAMLINGENS JULEKALENDER
ONKEL DANNY'S JUKEBOX
8. DECEMBER 2017
"This is Heaven" bliver til sangen "Dette er Himmelen her" fra Lone Kellermann & Rockbandets LP "Før natten bli'r til dag" fra 1978. Musik: Jan Kaspersen.

ONKEL DANNY'S JUKEBOX
er Dan Turèlls fordanskninger af en række rocksange.
Med aftryk af Dans originale manuskripter fra 1970'erne.

Led i bund, Have-arkivarer, efter MANJANA nr. 3!

Fra Lars Movins usyret pragt-grundige bog om i den grad ikke kun Erik Liljenberg Synets galaxer. Maleren Erik Liljenberg

- om tidsskriftet Manaja - uredigeret af Liljenberg, Kristen Bjørnkjær, Wiliam Louis Sørensen, Dan Turèll og Peter Laugesen - som der vistnok udkom 2 numre af, vistnok begge i 1970:

"Uanset om den omtalte seance (med fælles automatskrift LB) hos Erik Liljenberg nu fandt sted i sommeren 1971 eller på et andet tidspunkt, så trak produktionen af det tredje nummer af en eller anden grund i langdrag. I juli 1971 sendte Dan Turèll følgende opmuntrende meddelelse til William Louis Sørensen: "manjana nr 3 ifølge pålidelig kilde langsomt undervejs (...)". Og i en håndskrevet note fra december samme år tilføjede han, at det tredje nummer nu lå klar, det manglede blot at blive trykt. Hvilket bekræftes af et omtrent samtidigt brev fra Peter Laugesen, også til Sørensen, hvori det hedder: "Manjana-materiale ligger her. Er du interesseret i det? Kan sendes, hvorefter du kan tilføje, stryge, ændre, udvide, hvad du vil, og returnere det/tage det med tilbage for trykning på Samsø-Posten." Men herefter sive omtalen af Manjana langsomt ud af kommunikationen, og det bebudede tredje nummer blev tilsyneladende aldrig færdigt - måske blandt andet fordi Laugesen i foråret 1972 blev fyret fra Samsø Posten, hvor det ellers havde været hensigten at trykke magasinet.
  "Det sidste egentlige nummer af Manjana lavede vi på Samsø," siger Laugesen i dag, "og jeg husker især nogle John Cage-inspirerede partiturer med afsæt i urenheder i papiret, som jeg selv lavede. det nummer nåede aldrig at blive trykt, det var på måske 100 sider. Det forsvandt for mig, men senere hørte jeg, at Henrik have havde fundet det originale eksemplar og indlemmet det i sin samling. jeg har dog aldrig set det"*

*Note ;
"En eftersøgning er blevet sat i gang i Henrik Haves arkiv i No, men indtil videre er det ikke lykkedes at finde råmaterialet til Manjana nr. 3."



- tegning af Erik Liljenberg på Dan Turèlls kæmpe 1973-bog
(Laugesen (i e-mail til Movin): "Dan gjorde jo så hele til sit med den der bog. det var lidt irriterende")

Turélls definition af Manjana i note til den amputerede gendugivelse af den der bog i 1987:
"'Manjana' var en fælles betegnelse, en art intern 'Kilroy'-figur for en gruppe 'kunstnere' i starten af 70'erne - bl.a. Peter Lauegsen, Kristen Bjørnkjær, Erik Liljenberg og undertegnede. Manjana - spansk: i morgen - var os selv, hinanden, venner, kærester, pludseligt forbipasserende i fremmede byer og ukendte gader og et stadig nærværende fantom bag ryggen, i bevidstheden og i luften."

Movin:
"I 1991, da de forskellige medlemmer af Manjaan-gruppen havde arbejdet sig langt ud af deres individuelle spor, fik Dan Turèll sågar tanker om at gentoptage aktiviterterne fra dengang*. Men det blev aldrig."

*Note
"I et brev til Liljenberg (14.6.91) skriver Laugesen: "Manjana - jow. Dan er ved at gå i barndom, måske føler han, at han har været for lagt ude i det kommercielle. Jeg har det ikke helt på samme måde. Kristen er jo en stor kanon i TV- og kortfilmsbranchen, lever formodentlig tykt af at gnave konsulenthonorarer. Så hvis vi laver sådan noget igen, vil den jyske afdeling være den eneste, der hvad angår det væsentlige aldrig har flyttet sig en millimeter. HVIS et nyt Manjana så skal det osse være nyt."

(så mange gode Laugesen-citater fra breve (og mails) i Movins bog - kan slet ikke vente til Samlet Korrespondance udkommer ENGANG!)

Udødelige forgængere

Jeg skriver om Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage og Maria Gerhardts Transfervindue i WA Bøger i dag - ville have nævnt 2 forgængere ud i kunsten at skrive om døden som henholdsvis efterladt og døende og gøre det, med WA-tekstens ord, "mindeværdigt" = med kunstnerisk styrke simpelthen.

1. Henrik Nordbrandt i Ormene ved himlens port, 1995 (ovenpå en unavngiven, nær veninde/ekskærestes død)

Vejvæsen

Som et dyr, forskræmt, på fremmed grund
en græshoppe eller kamæleon
på vej hen over asfalten
mellem de blomstrende grøftekanter

kan jeg nat efter nat
ikke undgå at få øje på dig
når du standser, usikkert, indfanget
af lyskeglerne fra min drøm

2. Dan Turèll i Tja-a cha-cha, 1993 (da han vidste, han var dødeligt kræftsyg):

Early Morning

Endnu en morgen
Vistnok en gave:

Passérseddel til
Midlertidighedens have

Med sol og snegle
Og vækster og spejle

For det livsømme punkt:
Jeg gør landskabet tungt.

Det er for mørkt - Jacob Ludvigsen 1947-2017

De 2 historier om bedstvennen Jacob Ludvigsen i Dan Turèlls Livets karrusel, 1977:

"Jacob Ludvigen var en overgang ansat ved et "herværende dagblad" og påtog sig - af lyst og princip - lidt af hvert fra politisk reportage til motorstof. Så på en måde blev jeg ikke overrasket, da han en dag sagde, at han nu havde aftalt med bladet, at han for fremtiden skulle oversætte og bearbejde de franske udenrigs-telegrammer.
  "Men for fa'en, Ludvig" sagde jeg "du kan da ikke ét ord fransk, kan du vel?"
  Ludvig trak på skuldrene. "Man skal jo lære det på én eller anden måde, ikke?" sagde han.

Jeg var helt nede da Jacob Ludvigsen ringede, helt nede for at sige det meget meget mildt, og jeg tænkte - som jeg sagde til Jacob - netop på at gøre end ende på det og springe ud af vinduet.
  "Det er for mørkt" sagde Jacob straks. "Vent til det blir lyst - ellers risikerer du at forfejle springet."

Let ludende digterspirer - Larsens tak

Lars Movin var hurtigere ved havelågen end mig og Blogdahl til at sikre sig Marianne Larsens takketale for Dan Turèll-prisen, som står at læse som en opdatering på hans FB-side, måske faktisk link her. Men så copypaster jeg da bare talens første del, inkl. purung Hvedekorns-erindring (medaljefoto: Lars M. medalje: Barry W)):

"Den første gang jeg så Dan Turèll var i 1969. Engang i november, tror jeg nok, med korte dage, tidligt mørke. Jeg havde fået en adresse at rejse til, en adresse i Farvergade i København. Jeg var inviteret til et oplæsnings- og digterarrangement. Poul Borum havde som Hvedekornsredaktør inviteret tidsskriftets seneste bidragsydere med flere til at mødes og læse op og lære hinanden at kende.
Jeg fandt frem til adressen, efter at være ankommet med toget fra Kalundborg sidst på eftermiddagen og vandret nogle ture op og ned ad Strøget og i dets sidegader. Bag adressen gemte der sig et stort lokale med spredt opstillede færdige eller ufærdige gipsfigurer på gulvet, og malerier og tegninger på væggene. Der var også en trappestige mellem gipsfigurerne og forskellige slags stole rundt omkring. Belysningen var ujævnt fordelt fra lamper tilfældigt placeret i loftet. Det var her mit livs første digtertræf kom til at foregå.
Dan Turèll var der også. Han dukkede en del forsinket op sammen med Asger Schnack. De stod der pludselig i baggrunden, i nærheden af udgangen. “Der kommer Dan Turèll og Asger Schnack,” lød Poul Borums velkomsthilsen. Dan havde halvlangt hår dengang. Asgers hår var meget langt og tykt og krøllet. Der stod de. Let ludende frem og tilbage på stedet. Lidt efter var de der ikke mere. Vi nåede ikke at hilse på hinanden.
Senere mødte jeg Dan ved forskellige lejligheder i oplæsnings- og udgivelsessammenhænge. Og fulgte i halvfjerdserne med i hans skriftudbrud, der som en kraft, ingen kan holde tilbage, kom ud på forskellige forlag, etablerede såvel som alternative forlag deriblandt hans eget Soft Machine. Skriften var rusen, meditationen, arbejdet, politikken, kritikken, redskabet. Skriften var udforskningen, improvisationen, opdagelsesrejsen som væren og virken uden tøjler. Det var skriften, når den blev sat fri og på den måde udtrykte, hvordan dét var. Det. Inger Christensens Det, den indiske filosofis Det, den kinesiske filosofis Dao, I Ching og jazzens Det, musikkens Det, ordenes strømmende Det, kroppens og bevidsthedens strømmende Det, i en strømmende verden.
(...)"

Dan elsker Marianne! Med godt skal godt hædres!

ENDNU EN SKØN OG RIGTIG PRISMODTAGER:

Turèll-samlingen

1 hr ·

Dan Turèll Medaljen 2017 går til et af de helt store navne i dansk poesi gennem snart et halvt århundrede:
Digteren Marianne Larsen modtager årets Dan Turèll Medalje.
Overrækkelsen af Dan Turèll Medaljen til Marianne Larsen vil finde sted på Dan Turèlls fødselsdag søndag den 19. marts kl. 15.
Sted: Dan Turèll Samlingen, Vangede Bibliotek, Vangede Bygade 45.
Du kan læse motiveringen her:
I 1975 redigerede Dan Turèll sammen med digteren og forlæggeren Asger Schnack antologien Min Generation (udsendt på forlaget Swing). Udvalget var ganske stramt. De to redaktører havde, foruden sig selv, kun inkluderet fem andre forfattere i denne eksklusive markering. Og én af disse var Marianne Larsen (f. 1951).
I dag er det generationsmæssige erfaringsslægtskab mellem Dan Turèll og Marianne Larsen til at få øje på, også selv om deres forfatterskaber på flere måder er meget forskellige. I 1969, samme år hvor Dan Turèll debuterede officielt i bogform med 40 ark, debuterede Marianne Larsen i tidsskriftet Hvedekorn med en række digte, alle betitlet “Til A”. Og allerede i disse tidlige digte fornemmes hendes helt særlige sproglige sensibilitet, en sarthed, der har bund i en dyb ensomhedsfølelse, som er af eksistentiel art. Det ene digt begynder: “i min føjelige ensomhed har jeg bygget undere op / går ind i dem og laver dem om”. Her kommer en personlig poetik til syne: At bygge disse undere op – og gå ind i dem og lave dem om – det er den digteriske skaben og fortsatte proces!
Marianne Larsens første bog, Koncentrationer, med såvel prosa som digte, udkom i 1971. Og i midten af årtiet – mere eller mindre parallelt med at Dan Turèll udsendte den såkaldte Storby-Trilogi bestående af titlerne Drive-in Digte (1976), 3-D Digte (1977) og Storby-Blues (1977) – berigede Marianne Larsen verden med sin trilogi: Cinderella (1974), Fællessprog (1975) og Det må siges enkelt (1976) (udgivet samlet som Fællessprogstrilogien på Asger Schnacks Forlag i 2016). Hvor Dan Turèlls trilogi med storbyen som kulisse behandler livet, hverdagen og kærligheden i et sprog, der er jazz, kan Marianne Larsens trilogi opfattes som udtryk for en højst original ensomhedskritik. Over for ensomheden sættes fællessproget – af Marianne Larsen brugt poetisk-politisk.
I forbindelse med udgivelsen af det første bind i Fællessprogstrilogien var det Dan Turèll, der stod for anmeldelsen i Danmarks Radio. Han sagde blandt andet:
“Marianne Larsens nye digtsamling, Cinderella, er en af det nye forlag Swing’s første udgivelser, og det er fandeme en flot start. Jeg tror ikke, Marianne Larsen før har netop swinget så meget som i dette 40 siders hæfte, hvis digte næsten uden undtagelse er rettet ind imod kønsproblematikken. ‘Rødstrømpedigte’ er en utilstrækkelig etiket, men antyder alligevel ét og andet om den bevidsthed, vi her sér sprogligt konkretiseret, formuleret på en klar og ligefrem sanselig måde, ofte summarisk, men aldrig uden præcision, hvad enten der er tale om de kortere eller de længere forløb.”
Siden har Marianne Larsen udsendt op imod et halvt hundrede bøger af samme høje kvalitet: digte, prosastykker, romaner. Men først og fremmest digte, i en stadig udvikling fra det politiske til det fantasifulde, fra det sprogreflekterende til det nyformulerende.
Marianne Larsens seneste digtsamling bærer titlen og tiden i vild tilstand mod min hud og udkom på Gyldendal i 2016. Den er – ligesom hele forfatterskabet – kendetegnet ved en originalitet i det sproglige kombineret med en afgørende verdensbevidsthed. Der er ingen som hende.
Dan Turèll Medaljen er tiltænkt en person, der i sit kunstneriske virke korresponderer med Dan Turèlls værk og ånd. Selve medaljen er udført af medaljøren og maleren Barry Lereng Wilmont, der udgav en række kunstbøger sammen med Turèll.
Dan Turèll Medaljen blev første gang overrakt i 2012 til dramatikeren Astrid Saalbach. I 2013 gik den til rap-lyrikeren Per Vers, i 2014 til digteren Rasmus Halling Nielsen, i 2015 til krimiforfatteren Jesper Stein og i 2016 til forfatteren og oversætteren Thomas E. Kennedy. Selve prisen blev indstiftet i 1994 og bestod i de første år af et brugt slips fra Dan Turèlls klædeskab.
Medaljen uddeles af Dan Turèll Selskabet, der består af redaktør Jacob Ludvigsen, forfatter Lars Movin samt bibliotekar og initiativtager til Dan Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek Peter Strøm."

TILLYKKE!

- Marianne har stadig fået alt for få priser - ingen Kritikerpris, ingen stor Akademipris!

I det seneste nummer af Texas Longhorn har hun 2 fantastiske tekster med, dette er den første:

"mundheld:
med ondt
skal ondt fordrives
med godt
skal godt fordrives
jeg synes ikke
det giver nogen mening
med mennesker
skal mennesker fordrives
med umennesker
skal umennesker fordrives
jeg synes ikke
det giver nogen mening
med mørke
skal mørke fordrives
med lys
skal lys fordrives
med uheld
skal uheld fordrives
med held
skal held fordrives
bevar mig vel
med død
skal død fordrives
med liv
skal liv fordrives
jeg synes ikke
det giver nogen mening
jeg synes ikke
det giver nogen mening
jeg synes ikke
det mundheld giver nogen mening"

Kursiveringsmisbruger/-elsker-top 3

(i nyere dansk litteratur - og i det hele taget misbrugere/elskere af overordentlig ortografi (accenter af alle slags også populære - og se i citatet nedenfor Sonnergaard sætte tankestreger EFTER replikker))

1. Dan Turèll

2. Jan Sonnergaard

3. Jørgen Sonne

Last Bonus

- læst op efter eftermiddagslæsning på Frederik VI i fredags, hvor der var STUVENDE fyldt, tak til alle der mødte op og læste med (så smukt med de modsatrettede yin-yang-læsninger af omkvædet "Vid're", glad eller trist!? glad OG trist!)!

- fra afsnittet "Karma Cowboy's Charlatan Charleston" i Karma Cowboy:

Sådan ja Diverse entertainment
og aldrig in vain-ment
the Lazy Report
from the Krazy Keyboard
mens the Merry Master
kør' faster and faster
og sér ned på tangenterne
og rundt om på dekadenterne
for at vide hvor han er henne
og vide hvornår han skal vende
for i rette sekund at tænde
for lyset
for gyset
for fryset
eller hvad der nu kommer
ud af Masterens lommer
når først han begynder
at tappe sine tønder
med disse store grabber
der ud i luften snapper
og hen over tangenterne
kravler og krabber
på ustandselig vagt
efter mulig kontakt

At trucke vid're (eller nedenom og hjem)

Den eftermiddagslæste Dan Turèll-sangtekst "Truckin'", citeret i lektie-blogposten nedenfor, er en meget, meget fri gendigtning af Grateful Dead's "Truckin'", der er en helt anderledes sludrende og melankolsk-mellow, yin-ynagsk sag (der handler om at trucke home, ikke bare "vid're" (i Karma Cowboy's postkort-afsnit og selve Vangede Billeder rejser DT jo faktisk HJEM, men (erindrings-)Vangede er jo bare én station mellem andre, ikke endestationen)) vs. gendigtningens hårde modsætning mellem en verden ad helvede til og den trodsige fordring om at trucke "vid're": 

Truckin' got my chips cashed in
Keep truckin', like the do-dah man
Together, more or less in line, just keep truckin' on
Arrows of neon and flashing marquees out on Main Street
Chicago, New York, Detroit and it's all on the same street
Your typical city involved in a typical daydream
Hang it up and see what tomorrow brings
Dallas, got a soft machine Houston, too close to New Orleans
New York's got the ways and means and just won't let you be
Most of the cats that you meet on the streets speak of true love
Most of the time they're sittin' and cryin' at home
One of these days they know they better get goin'
Out of the door and down on the streets all alone
Truckin', like the do-dah man. Once told me you've got to play your hand
Sometimes your cards ain't worth a dime, if you don't lay'em down
Sometimes the light's all shinin' on me
Other times I can barely see
Lately it occurs to me what a long, strange trip it's been
What in the world ever became of sweet Jane?
She lost her sparkle, you know she isn't the same
Livin' on reds, vitamin C, and cocaine,
All a friend can say is ain't it a shame?
Truckin', up to Buffalo. Been thinkin', you got to mellow slow
Takes time, you pick a place to go, and just keep truckin' on
Sittin' and starin' out of the hotel window
Got a tip they're gonna kick the door in again
I'd like to get some sleep before I travel
But if you got a warrant, I guess you're gonna come in
Busted, down on Bourbon Street, set up, like a bowlin' pin
Knocked down, it get's to wearin' thin. They just won't let you be
You're sick of hangin' around and you'd like to travel
Get tired of travelin' and you want to settle down
I guess they can't revoke your soul for tryin'
Get out of the door and light out and look all around
Sometimes the light's all shinin' on me
Other times I can barely see
Lately it occurs to me what a long, strange trip it's been
Truckin', I'm a goin' home. Whoa whoa baby, back where I belong
Back home, sit down and patch my bones, and get back truckin' on

Written by Jerome J. Garcia, Philip Lesh, Robert C. Hunter, Robert Hall Weir

Ikke Dan, men The Band(d)

var det Peter Laugesen ikke pastichierede, men direkte citerede - nærmere bestemt linjen: Frozen Fingers At The Keyboard - som anført af ham selv, altså Laugesen, i en kommentar under min blogpost med bonusteksten fra Guds ord fra landet; her er hele sangteksten, sangen hedder "Last of the Blacksmiths" (min kursivering):

Who robbed the cradle, who robbed the grave
Who's the one that asked to be saved
No, wo-wo-wo no answer came
I moved to the country that cried of shame
I left my home and found a name
No, wo-wo-wo nobody could explain
Have mercy, cried the blacksmith
How're you gonna replace human hands
Found guilty, said the judge
For not being in demand
Frozen fingers at the keyboard
Could this be the big reward
No, no answer came
Brought up everybody to see for themselves
They wouldn't believe it from no one else
No, nobody could explain
Have mercy, cried the blacksmith
How're you gonna replace human hands
Found guilty, said the judge
For not being in demand
Dead tongue said the poet
To the daughter of burlesque
Cocteau, Van Gogh and Geronimo
They used up what was left
Have mercy, cried the blacksmith
How're you gonna replace human hands
Found guilty, said the judge
For not being in demand
Cry wolf, said the martyr
I don't believe I'm alive
You're the hero, said the mute
And you're bound to survive

Skål på bonustekst

Læst op som afslutning på tekstlæsningen fredag, "afslutningen" på opslaget side 130-131 efter tekst nr. 2, for, hov, ordet 'værtshus' (og hov, hov, den engelske linje lyder mistænkeligt og sikker bevidst Dan Ts(k)):

Ellers kan jeg tage det sædvanlige op og tænke videre om det. Frozen Fingers At The Keyboard. Op ad bakke begynder at gå ned ad bakke. Langt bagude kører det lille tog fra hovedstaden i Euforia, Lyksalighed, til hovedstaden i Furoria, Tristhed. Her kan det hele køre, og den vej er der mange der kører. Fra Lyksalighed til Tristhed og fra Tristhed til Lyksalighed kører det lille tog hele tiden, frem og tilbage. Det lille tog hedder Åndedrættet, og det samme hedder et lille værtshus, hvor der sælges grøntsager og stærke drikke ved havnen. der er ingen grund til at tale lige ud af posen længere."

Tastfejl på side 67 i Karma Cowboy

--> sommerfuglesalmer

2 cowboys = dobbelt karma

Det sølverne syrede omslag ved (selvfølgelig) Thomas Joakim Winther på Gladiators snart udkommende nye udgave af Karma Cowboy:

Dedikation i Henning Mortensens originaludgave fra 1974: