fredag den 30. juni 2017

Spoiled critic will spoil

Det er åbenbart en særlig filmkritisk faglighed ikke at spoile plots - klip fra kommentartråd til fornuftig opdatering ved Twin Peaks-ekspert Andreas Helskov om dabtaificering (med link til Blogdahl):

Søren Frellesen
"Søren Frellesen Det er vel ikke et spørgsmål om hvorvidt han har en pointe eller ej. Hvis han ikke selv er bedre end dem som han anklager ryger pointen jo. Og han har mange gange illustreret sin manglende faglighed som filmanmelder, blandt andet ved at afsløre en films handling. Han siger at han er kvalificeret da han har set en hulens masse film. Jeg har læst en hulens masse bøger, men ved godt at jeg ikke ville være egnet til at anmelde litteratur.
Andreas Halskov
Andreas Halskov For mig er det netop kun pointen, som er interessant. Jeg er ligeglad med den mere personlige diskussion. For mig handler det udelukkende om vores syn på faglighed (eller rettere, visse fagligheder), og, nej, pointen ryger ikke. Det kan jeg ikke se. Om LB så er den bedste til at fremføre pointen er en anden sag, som der sikkert er nogle, der kan koge en masse suppe på. Men din kommentar svarer til at sige, at Anders Fogh Rasmussen har uret i, at kreativ bogføring er problematisk alene fordi han selv er blevet taget i kreativ bogføring. Hans pointe ville da fortsat være korrekt, men måske kunne man kalde ham hyklerisk. Den diskussion er dog, for mig at se en anden og mere personlig diskussion. Pointen er stadigvæk god, uagtet om LB er den rette til at fremføre den eller ej.
Søren Frellesen
Søren Frellesen Det har du ret i. Den formulerede jeg dårligt. Men lad os så bare kalde det hykleri
Andreas Halskov
Andreas Halskov Men jeg tænkte netop på dig, Frelle, fordi du vist nok engang delte en anmeldelse fra Information (mener jeg), hvor anmelderen skrev om en skuespiller, som gjorde det godt 'på trods af personinstruktionen.' Det husker jeg som et eklatant eksempel på, hvad en anmelder uden forståelse for mediet og kunstformen kan finde på at sige. Hvordan i alverden kunne hun slutte sig til det?"

- og så fandt jeg lige min famøse plot-spoilende anmeldelse frem, også apropos parallel diskussion her på bloggen i kommentarsporet til blogpost nedenfor om min filmanmelder-faglighed - dette er en filmanmeldelse signeret mig (fra mine tidligere år som Ekko-anmelder, nærmere bestemt 2008):

-->
"Kandidaten
***
Af Lars Bukdahl

Jeg sidder her og prøver at bilde mig selv ind, at før jeg sætter mig til at skrive denne yderst forbeholdne anmeldelse af Kasper Barfoeds kønt åndssvage danske thriller Kandidaten, kan jeg blive nødt at løbe ned i Blockbuster på Vesterbrogade og leje Tony Gilroys skidegode amerikanske thriller Michael Clayton fra sidste år, så jeg kan sikre mig without a shadow of a doubt, at jeg husker ret, når jeg mener, at også den thriller slutter med at lade sin jurauddannede titelperson, i Michael Clayton: George Clooney, i Kandidaten: Nicolai Lie Kaaes, fikst optage skurkens ufikst detaljerede tilståelse på en diktafon/mobiltelefon?
  Men jeg ved jo udmærket, at der ville være tale om en overspringshandling af rang, med ydermere den sandsynlige og uproduktive konsekvens, at jeg desto grundigere kom til at glemme den film, jeg nu alligevel er godt i gang med at anmelde. Den klassiske diktafon-scene i dansk film finder vi naturligvis i Søren Faulis og Bo hr. Hansens De skrigende halse, 1993, da Søren Pilmarks Djarnis beviser, at Thomas Bo Larsens Frank faktisk har kaldt ham Djarnisdrengen: ”Djarnis tager en recording walkman op af lommen og spoler tilbage. Klart og tydeligt lyder det fra den lille højttaler: FRANK: Hej Djarnisdrengen. Djarnis slukker båndoptageren og ser alvorligt på Frank.”
  Ja, det var så en tekstlig overspringshandling, og problemet, jeg så ivrigt forsøger at springer over og forbi, er det anmelder-klassiske, at hvad jeg primært vil kritisere i filmen er historie og plot, men eftersom vi har med en såkaldt thriller at gøre, hvor historie og plot virkelig betyder noget, kan jeg ikke røbe særligt meget af hverken det ene eller det andet og jo i hvert fald slet ikke slutningen, som nemlig er det suverænt mest idiotiske ved filmen. Men der er nok desværre ingen vej uden om, så rødt blink, rødt blink!
  SPOILER ALERT: Længere nede vil jeg røbe alt for meget (mere!) af den såkaldte handling, men det er, tro mig, kære filmbladslæser, for dit eget bedste, dermed slipper du for selv at blive skuffet og mystificeret og kan under filmen koncentrere dig 100 % om de rent filmiske kvaliteter:
  Og først og fremmest er det flot, som filmen er i bevægelse, håndholdt og stedspecifikt, hektisk og stemningsfuldt, gennem København og Nordsjælland, takket være fotograf Manuel Alberto Claro og klipperne Adam Nielsen og Peter Brandt. Bare synd. at Nikolaj Lie Kaaes (som den ambitiøse og hævngerrige advokat Jonas Bechmann fanget i et djævelsk og bedragerisk spil; det var så mit korte, uskyldige handlingsreferat) forpustet er tvunget til at følge med kameramand og klippere, for det giver ham meget lidt mulighed for at spille andet end – meget forpustet.
    Og så – ALERT, ALERT – plottets pinlighed, for jeg er helt med på, at et thrillerplot ikke skal være socialrealistisk sandsynligt, og jeg holder meget af genrens uforudsigelige twists and turns, men uforudsigeligheden kan også blive så automatisk og klichefuld (når fx samme kvinde 2 gange spiller død), og usandsynligheden så klodset og absurd (når fx en advokat og to politibetjente betaler en kvinde for 2 gange at spille død), at man bliver mere enerveret end diverteret. Og frem for alt: Castes Ulf Nattevagten Pilgaard som hovedpersonens sinistert bekymrede gudfar er det for fanden kun uforudsigeligt, hvis han ikke er superskurken, men skal han med forbumlet vold og magt absolut være det, kunne han så ikke have fået lov at være det mere elegant, rent plotmæssigt (det hele djævelske og bedrageriske spil forekommer ikke bare urealistisk, men også direkte unødvendigt, rent plotmæssigt)?
  Alt røbet! Se Nikolaj løbe i ring, prustende."


5 kommentarer:

  1. Andreas Halskovs opdatering:

    "Jeg kan godt forstå, at Mikkel Andersson (i P1 Debat) ikke kan se problemet, men han er jo også klog nok til at kloge sig om ALT og intet i diverse programmer og kontekster (han nævner selv, at han er historiker - som om det skulle være grundlag for at vide noget om lyrik, film og dramaturgi).

    Når Lars Bukdahl siger, at problemet med Berlingskes forslag ligger i, at man gør ikke-viden og stærke holdninger til den væsentligste kompetence (?!) hos en anmelder, så gør Andersson ikke andet end at gentage sætningen: Man har før haft anmeldere, som ikke har noget kendskab til det faglige stof, så hvorfor skal vi have det nu?
    Det argument forstår jeg på ingen måde. Vi har ikke haft respekt for kunsten og for kunst- og kulturuddannelser før, så hvorfor skal vi begynde at respektere disse fag nu?
    Kære Andersson: Det, du der kom med var ikke et klogt argument, skønt du sagde det højt og med stor selvforståelse. Det du sagde var: Problemet er ikke nyt, ergo er det ikke et problem. Kan du selv se, at det faktisk er noget vrøvl?

    Uvidenheden skal ophøjes til målet. Jeg er SÅ træt af den manglende respekt, som man finder for de humanistiske fag og kundskaber (man kan også opleve folk på højere læreanstalter, som helt oprigtigt kalder Film- og medievidenskab for et "underholdningsfag" eller som giver udtryk for, at kun naturvidenskab er rigtig videnskab).

    Det kunne da også være et sjovt eksperiment at blive opereret af en person, som ikke er uddannet i medicin, og det kunne da være sjovt at sende en person, der er uddannet i Medievidenskab på udgravning, eller at lade en person med historieuddannelse lege jurist eller retsmediciner. Nej, det kunne vi ikke forestille os vel? Måske fordi vi trods alt har respekt for NOGLE fag og fagligheder, og vi er heldigvis nogle, som faktisk kender vores begrænsninger.

    Gad vide, om Mikkel Andersson (som historiker) synes, at ALLE kan udtale sig med lige stor vægt om historiske forhold og kilder? Det har jeg nemlig svært ved at forestille mig.

    Hvornår begynder vi at få respekt for fag og fagligheder - også de fag, som ikke er vores egne?"

    SvarSlet
  2. Søren Frellesen iflg IMDB:

    Writer (24 credits)
    2018 Skammerens Datter II: Slangens Gave (writer) (pre-production)
    Mercur (TV Series) (creator - 10 episodes, 2017) (storyline by - 7 episodes, 2017) (writer - 4 episodes, 2017) (story by - 1 episode, 2017)
    - Episode #1.10 (2017) ... (creator) / (writer)
    - Episode #1.8 (2017) ... (creator) / (storyline by)
    - Episode #1.7 (2017) ... (creator) / (storyline by)
    - Episode #1.6 (2017) ... (creator) / (storyline by)
    - Episode #1.5 (2017) ... (creator) / (writer)
    Show all 10 episodes
    Ludvig & Julemanden (TV Series) (story - 24 episodes, 2011) (co-writer - 23 episodes, 2011) (writer - 2 episodes, 2011)
    - Jul på Børglum (2011) ... (story) / (co-writer)
    - Den tredje ring (2011) ... (story) / (co-writer)
    - Julefesten (2011) ... (story) / (co-writer)
    - Familien Glad på tur (2011) ... (story) / (co-writer)
    - Spøgelserne på Børglum (2011) ... (story) / (co-writer)
    Show all 24 episodes
    2009 The First Time (written by - as Foren Frellesen)
    2008 Anja & Viktor - I medgang og modgang (story) / (written by)
    2008 Tempelriddernes skat III: Mysteriet om slangekronen (screenplay)
    2007 Boy Meets Girl (Short)
    2007 Tempelriddernes skat II (writer)
    2007 Anja og Viktor - brændende kærlighed
    2006 Nynne (TV Series) (writer - 2 episodes)
    - Elge i brunst (2006) ... (writer)
    - Skyd papegøjen (2006) ... (writer)
    2006 Tempelriddernes skat (dialogue)
    2004 Min søsters børn i Ægypten (screenplay)
    2002 Nikolaj og Julie (TV Series) (writer - 1 episode)
    - Episode 3 (2002) ... (writer)
    2002 Min søsters børn i sneen
    2002 John og Mia (Short) (screenplay)
    2001 Min søsters børn
    2001 Anja & Viktor (screenplay)
    2001 Ørkenens juvel
    2000 Hotellet (TV Series) (writer - 1 episode)
    - Episode #1.3 (2000) ... (writer)
    1999 Kærlighed ved første hik (writer)
    1998 Kys, kærlighed og kroner (Short) (writer)
    1997 En stille død (Short)
    1996 Davids bog
    1996 Hvileløse hjerte (Short)
    Hide Hide Director (5 credits)
    2015/I Emma & Julemanden: Jagten på elverdronningens hjerte
    2011 Ludvig & Julemanden (TV Series) (12 episodes)
    - Rustningen (2011)
    - Date Night (2011)
    - De usete øjne (2011)
    - Hvor er Rasmus? (2011)
    - Højt fra træets grønne rock (2011)
    Show all 12 episodes
    2008 Anja & Viktor - I medgang og modgang
    2007 Boy Meets Girl (Short)
    2002 Halleluja (Short)

    SvarSlet
  3. Plotfjerner
    22. august 2008 Weekendavisen.

    Af. LARS BUKDAHL

    På filmbladetEkko's hjemmeside ekkofilm.dk kan filmfans for tiden læse en dramatisk historie med overskriften »Filmselskab raser over anmeldelse« og underrubrikken »Distributionschef mener, at Ekko bør undskylde Lars Bukdahls anmeldelse af 'Kandidaten'.« Uha, uha, ikke sandt!?

    Ud fra rationalet: Danske film skal jeg have penge for at se, har jeg de sidste par år haft et fritidsjob som anmelder af særligt danske film på Ekko; og 3 halvgode (Princess, Vikaren, Gå med fred, Jamil) og 1 helgod (Daisy Diamond) dansk film er det sørme lykkedes mig at se og anmelde for (for få) penge, og så er det jo umagen værd. I nummer 42 anmelder jeg rigtig dårligt (2 stjerner) komedien Blå mænd, premiere forleden (med stor, dum succes!), og pænt dårligt (3 stjerner), men også temmelig digressivt, thrilleren Kandidaten, premiere om et par uger. Hele første spalte af Kandidaten-anmeldelsen bruger jeg til overspringshandlingskraftige besværgelser af det kropumulige i at kritisere en thrillers plot uden at røbe det, før jeg så i anden spalte, efter flere advarsler i versaler: SPOILER ALERT, gør det, altså kritiserer og røber plottet, citat af mig selv uden spoilers:

    »(...) jeg er helt med på, at et thrillerplot ikke skal være socialrealistisk sandsynligt, og jeg holder meget af genrens uforudsigelige twist and turns, men uforudsigeligheden kan også blive så automatisk og klichéfyldt [censureret spoiler LB] og usandsynligheden så klodset og absurd [censureret spoiler LB], at man bliver mere enerveret end diverteret. Og frem for alt: Castes [censureret spoiler LB] som [censureret spoiler LB], er det for fanden kun uforudsigeligt, hvis han ikke er [censureret spoiler LB] (...).«

    Via både telefon og mail gik filmselskabets distributionschef Sune Lind Thomsen så totalt apeshit - som det vist hedder i de amerikanske film, Kandidaten åh så gerne vil ligne - på bladets fint loyale redaktør Claus Christensen; to centrale klip fra mandens seneste udbrud:

    »Jeg må gøre opmærksom på, at bladet på lige fod med os andre er en del af den levende organisme [The Thing? LB], der hedder 'nye danske film i danske biografer' - en organisme, som gør det nødvendigt med grundige, seriøse anmeldelser, der med respekt for læserens egne evner til at vurdere en films eventuelle kvaliteter afleverer sin kritik, uden at filmen latterliggøres gennem afsløringer af plottet, efterladende den forsvarsløs på gulvet. (...) Helt ærligt og ud af posen, så ville det klæde Ekkos redaktion, og dermed også dig som ansvarshavende redaktør, at fremstamme en simpel undskyldning for med denne anmeldelse at have overskredet uskrevne regler, skik og brug samt forventelig god etik.«

    (fortsættes)

    SvarSlet
  4. (fortsat)

    Den undskyldning får han selvfølgelig ikke, men det virker sgu, som om der er alvorligt brug for en føljeton om yndlingsaversioner i dansk film (fat den støvede seksløber, Bo Green!), når en distributionschef så let bliver så hysterisk; jeg har i mine 20 (tak for guldarret, dansk litteratur!) OK grusomme år som boganmelder aldrig oplevet, at et forlag har bedt om en undskyldning for en dårlig anmeldelse, fordi den var for dårlig (men at de har klaget sig, og ømmet sig, det skal guderne vide); da jeg for 16 år siden i Kristeligt Dagblad røbede plottet (med de irriterende gigantisk isorme, eller hvad de nu var) i Frøken Smillas Fornemmelse for sne, var det WA's egen Bo Bjørnvig, der gav mig en overhaling, ikke Rosinante.

    Min officielle kommentar til spoiler-forbrydelsen står ortografisk normaliseret at læse på Ekko's hjemmeside, dette er the director's cut:

    »Og fuck den omsiggribende fetichering af plot og kriminalisering af plot-spoilers (Harry Potter!); i litteratur såvel som på film er plot og plot-effekter æstetiske formaliteter på lige linje med fx syntaks og klipning og skal på lige linje vurderes og kritiseres som sådanne, ikke mindst i en erklæret thriller, der jo nemlig skal forestille at thrille: thrilles der forudsigeligt/klichéfuldt/åndssvagt (det gør der i Kandidaten, synes jeg) eller overraskende/egensindigt/påtrængende? Og den kritik kan pinedød (for vederhæftighedens og gennemsigtighedens skyld) blive nødt at holde sig konkret, og hvis der er tale om et slet plot også særdeles konkret, for det eneste, man da snyder læser og biografgænger for, er en fæl skuffelse [jf. bare Frøken Smilla LB her] og helt ærligt mener jeg, at Kandidaten bliver en bedre film (om at løbe forpustet og billedskønt gennem København) af at blive befriet for sin falske spænding omsider.«

    Og her bliver jeg nødt til at afbryde mit plot om plottet, der med ovenstående anekdote fra den eksotiske filmverden kun lige har løbet sig i gang, først i næste nummer er der nogen af betydning - nemlig bøger og forfattere - der bliver myrdet, så: TO BE CONTINUED!

    Men først vil jeg lige røbe plottet i Once Upon A Time In The West: Henry Fonda myrdede i sin tid Charles Bronsons bror ved at placere ham med en løkke om halsen på skuldrene af unge Charles Bronson, alt i mens han spillede den melodi, som Charles Bronson også hele tiden spiller, på den samme mundharmonika, som Charles Bronson også spiller den på, og som Henry Fonda stak i munden på Charles Bronson, da han til slut var dejset om. Så er den film også ødelagt!

    SvarSlet
  5. Fra samme tråd :

    Christian Monggaard
    Bukdahl har selv været og er muligvis stadig en del af tendensen som filmanmelder på Ekko. Det er jo ikke hans spidskompetence. Det er det derimod, at han kan være spids - for nu at udtrykke det diplomatisk.

    Andreas Halskov
    Jeg forstår godt, hvad du siger, CM, men i netop denne sag synes jeg nu, at han har en pointe.

    Christian Monggaard
    Sikkert. Men det er lidt sjovt, at det lige kommer fra ham.

    Lars Bukdahl
    Kommentar til både Monggaard og Frellesen nedenfor: Jeg ved ikke, hvorfor jeg i sin tid blev hyret til at anmelde film i Ekko (eller til et filmanmelder-barselsvikariat (for en anden uddannet litterat, Linea Maja Ernst, i kompagniskab med en tredje uddannet litterat (og oprindeligt litteraturanmelder) Bo Green Jensen) på WA i efteråret, men grunden til, at jeg ikke havde betænkeligheder ved at takke ja til tjanserne, er, at jeg har set en helvedes masse film og er brændende interesseret i kunstarten, jeg har med andre ord en engageret faglighed (som jeg i diskussionen aldrig har sat lig med en faguddannelse (jeg ved ikke, hvad statistikken præcist siger - men jeg forestiller mig, at filmanmeldere i hvert fald ikke er den mest faguddannede anmeldergruppe, hvilket ikke (automatisk) gør dem til den ringeste).

    Lars Bukdahl
    Mine tre yndlings-filmanmeldere lige nu er Linea Maja Ernst, Lone Nikolajsen og Katrine Hornstrup Yde, hvoraf kun en er filmvidenskabsuddannet (det er du, Katrine, ikke?) og de to , Linea og Lone, parallelt anmelder litteratur

    Andreas Halskov
    Jeg synes bestemt heller ikke, at en filmanmelder per definition skal have en uddannelse fra Filmskolen, Super16 eller Film- og medievidenskab. Jeg tror, at jeg er på linje med LB ift. dette spørgsmål. Mange af de bedste filmanmeldere har ingen officiel filmuddannelse, men har erhvervet sig en masse viden om film gennem andre kunst- og kulturstudier og en stædig interesse i faget/feltet. Jeg mener faktisk heller ikke, at pædagogikum- eller seminarieuddannelsen er grundlaget for en god underviser (selvom det kan være et godt fundament for dem, der ikke har naturlig tæft for det og en god ballast til dem, der allerede har tæft for at undervise). Min anke går på, at man nu formaliserer den modsatte logik: Nu handler det specifikt om IKKE at være en faglig anmelder, men at være et 'holdningsmenneske.' Det er godt med forskellige syn på kunsten, men det må da aldrig blive en direkte ulempe at have uddannet sig i det fag, som man skal være fagdommer indenfor. Man bliver ikke en dygtig filmanalytiker af at læse Filmvidenskab, ligesom man sikkert ikke bliver en god lyriker af at studere på Forfatterskolen. Men praktiske og teoretiske uddannelser kan udvide kendskabet, lære en om konteksterne for det enkelte kunstværk og de virkemidler og konventioner, det gør brug af, og det kan skærpe den forståelse, man allerede måtte have.

    Lars Bukdahl
    True!

    SvarSlet