Mariannes diskrete mindedigt

På side 27 i Marianne Larsens nye, selvfølgelig utrolig digtsamling Og tiden i vild tilstand mod min hud mindes hun pludselig David Bowie - det må kvindelige digtere også gerne åbenbart - i en af samlingens allerformidableste tekser:

Noter

Hvis jeg vandt en tilfældig aftens oplyste vinduer
med alle deres familiebilleder i elektrisk lys og liv
bag glas og vægge og tilstødende rum af blånende
kraft fra glimtvist synlige genfærd i gardinerne.
I et lotteri med oversvømmelser som medspillere.
En aften med svingende verdenspriser på krigenes
kratre og nattergalens sang i krattet.
Hvis jeg vandt den præmie - so I wish, I wish
I could swim. Like the dophins like dolphins
can swim.