mandag den 21. marts 2016

Jac-rim til Anker-mand

- fra bogen Victor Pokaler, 1983, med F.P: Jacs poetiske intro'er til søndagsoptrædende på Cafè Victor i året 1982 - den 25. april var digtelskeren (favroritdigter: Erik Knudsen) Anker Jørgensen (1922-2016) på plakaten under overskriften "Ungdommen - det er bare fast arbejde!":

ANKER JØRGENSEN

så har vi victortime igen, og i dag og i dig har vi statsministeriets førstemand i stolen, på cafeens vegne skal dette tilegnes,

når søndagen går til ankerens plads

nu skal cafeen, søssætte sit anker,
og vi beder til danmark, i vore tanker,

her står han så, som en folkets mægler,
og vores ungdom vil vinde, som han til os fortæller,

det er drengen vores egen, der taler i ord,
han tænker med sindet, for at forbedre en jord,

og vi giver ankeret plads, og giver dig vores vilje,
bliv ved at kæmpe, så vi sammen kysser firsernes lilje,

lad os tæve mod alt, der vil vige os tilbage,
kom med en ankerkæde, der smager blidt af kage,

nu skal cafeen, søsætte det danske anker,
og vi beder til danmark, og til bedre tanker,

så nu banker victor til tanker, og beder om denne søndags anker



- portræt: Peter Carlsen

3 kommentarer:

  1. Det var et chok for sheiken,
    at min lillesøster i 1976
    havde hilst på Anker Jørgensen
    i Folkets Hus i Århus,
    fordi hun skulle ud at tisse
    med min far, netop som Anker
    ankom.

    Jeg trak den her bjergged i skægget,
    da jeg var otte år, sagde han,
    den husker det stadig helt tydeligt.

    (fra 116 chok for sheiken, 2001)

    SvarSlet
  2. Dorte Bukdahl (på Facebook):
    Husker stadig den dag i Århus-hallen. Det var dybt pinligt syntes jeg. Men jeg skulle ikke tisse, men ud og drikke af den sodavandsflaske, som stod udenfor døren, fordi man ikke måtte have den med indenfor. Og senere - engang i 80'erne - dukkede scenen op i en valgvideo for Socialdemokratiet. Og det kunne jo være ret skægt at se den igen.

    Lars Bukdahl
    I stand corrected! Og retter i næste oplag i 2026!

    SvarSlet
  3. Både Anker og Jac havde hjertet på rette plads. Sjovt nok skriver Jac "dreng", som han ofte gjorde, i sine tekster. Men Anker var da nok kønsmoden på det her tidspunkt, erindrer jeg, da jeg også læste op på Victor i samme regi. Jac. og Onkel Danny var begge med stort held "ofre" for deres egen subjektive, infantile fordringers magt. Hvor andre går under før med den metode...

    SvarSlet