jag bryder den
ONDE CIRKEL
de har
usædvanligt blankt hår
when in chrome
creepy
de minifrugter jeg finder (jeg finder på hylder) jag aer dem
kattepote kattepote
hell kære, hell kære
hav i hænde og senest
Redaktionen skriver om digter og tweets:
Hvad består av utvalda tweets publicerade under perioden december 2014 - januari 2016. Genomgående för sviten är det lätta anslaget, bokstavsrimmen, ordlekarna, underfundigheten och det pockande mörkret mellan raderna.
Og så har Cecilie (her på bloggen også kendt som du) samme sted udvalgt en række af Joachim Aa. Sørensens tweets (link til hans konto her) under titlen "Hvem sagde du at du var", hvilket burde kaste fortjent lys på denne helt vilde, alt for oversete (Hvedekorns)digter - og lad os bare sige, at det, indtil til der, forhåbentlig snart, kommer en rigtig bog af papir, er hans debutværk, det er vægtigt og svævende nok; her er de første 10:
det private er mit eneste værn mod andre mennesker
jeg
jeg er frisk på en god måde
jeg er en ung mand
DJ GLASBARN
jeg er ikke en dj jeg er en dyrebar ting du ved det også godt
jeg er ikke ridset og brændt på højre bryst for at folk skal sige at jeg skal skride
sidder og bliver vildt trist
ligesom døden kan livet også være lidt mørk om øjnene
det er en smerte og et stenkast mod rudens blå kraft
Dagens påske-tweet:
SvarSletCecilie Lind @FrkLind
54 minutter siden
yndlingsblomme: fingerblomme, hadeblomme: æggeblomme
Det er skøøøønt at se, læse, at nogen er forelsket - bare det var mig. Hermed et digt til din elskede:
SvarSletBegynder dagen med at strejfe din arm, med kys og hed elskov med åbne øjne mod verden.
Min elskede skriver et digt om en muslingeskal her ved bordet midt i rummet.
Enkelt og smukt er muslingeskallens mønster.
Ingen måneformørkelse af tilfredshed,
i denne og andre verdener er der meget imod.
Derfor må vi hele tiden skabe modverdener
af harmoni, skønhed og fantasi
af meningsfulde formiddage, eftermiddage,
aftener, nætter etc. ...
Så vi vokser kærligt sammen,
og bliver til én skål med koldt vand.
jeg jonglerer med hestepærernes ufortrinlige kys og lader gådens ankerkæde vikles ind i forsonlige færgelejer
SvarSletGejl som grønt kobber,
SvarSletlystig som blod og blå is:
hygge i Helved.
Tvivlens
SvarSlethopsasa
saksesparker
årsagens gule plet
da øjeblikket løsnes
fra verandatisserens hosten
Venindens pattekimen
påskejubler
omkring det blomstrende
svinghjul
af fornøjede tanter
Livet er en okse
der tryner bøffen
ud over hjertepastillens saftevand
Poesiens mormor
henter gryden med plaster
mens jodens snorken
leger blues
så alle strenge knækker
Jeg vil aldrig mere
ikke være
som dig
hvisker tasken
i påskens lomme.
DARKLY DREAMING
SvarSletSå bleg og gul,
som var du allerede borte.
Som om hjertets rasende klump
allerede har givet op.
Dagen mørkner. Nu.
Tre små hop,
og verden går under.
Og dér er du så med din papnæse
og dit smørrede smil,
din jegets berøringsangst...
Må jeg sige du til dig?
Det fineste ved dig er jo,
at du aldrig siger nej!
Du er altså Døden selv,
der findes i sygdomsklynger,
der i sig selv er et sort
klenodie
med dine lasede vinger.
Du æder drømme op.
Du dræner alt,
der kan måles og vejes
med Guds skæve vinkel.
Du er matchvinder
og en killing joke.
Du kender
(som ingen andre)
de finere nuancer
i dårlig opførsel -
og bruger dem.
Syltens
SvarSletpyntelister
skræmmer
klenodiets
nybagte
kokager
i den
bundløse
skov
der
tyttebærene
sprænges
i svangre
briller
Sytten
Søren Ulriks
løfter
i flok
livstilsekspertisens
spejlæg
og stadfester
halvtrederne
med fiskefrikadeller
og nyfrelst margarine
Det ultramarines
landevejsriddere
høster pomaden
når de kryber ind
gennem alle
vinduer og
klæder sig om
til gennemsigtighedens
arkitekter
og lader sig ikke skæmme
af ordenes bolcherøg
og mælkens
roterende
franciskanere
der alligevel aldrig
har ret
PÅ DEN ANDEN SIDE AF FORNUFTEN
SvarSletPå den anden side
af fornuften
er der mere end her,
og det absolutte.
Alt det,
der brænder i evigheden
efter overraskelsens princip.
Havet er jordens øje.
Jorden er både hjerte og drøm.
Lyset og mørket er
hos pantelåneren.
Men der er solformørkelse
lige her over reservatet.
Her ved vejs ende,
hvor alt falder op.
I hånden holder jeg regnbuer,
og din tatoverede krop.
Din hjerne danser
mine drømme ind.
Din krops hjerne
er mine baner
rundt om jorden... Etc., etc....
Enhver surrealisme er nødvendig,
hvis man skal se en anden vej.
Dit hjerte i mine hænder,
sole af guld og syre,
og syv fugle,
der fører alt tilbage
til dine galakser.
Styrtesveskens
SvarSletforkyndelse
i næsebærrets
atrium
er som
skumgummi
i venerne
piloten
rådfører sig
med jordkære
programmer
inden han
aflyser sonettens
take-of
hvedens
harmsang
støtter
flyvehavrens
angreb på
naboens
parabol
inden dagen
er omme
har gud farvet
en anden grød
vi må lægges i dvale
inden vi kan nyde
tarmenes slyngestreger
der findes jo et alter
med søde metaller
og det er dén trampen
vi skal fejre
med omvendte
stearinlys og
fodboldstomme
kvælstofsteologer
på vej ind under
issens akademi
af lyserødt
JAJA jeg ryger
SvarSletsKUNk
så fucking
VAT!
JAJA jeg går med en
ÆILIEN
stikkende SkrÅt
ud af Navln
lissom John Hurt
i filmn af samme
Navn
Alså ikke John Hurt
Men Æilien
ikke sant
Ok jeg har
bOlSjEr med
til Børnnne
Er der noet GALt
i
DEt?
Duerne elsker
Mig
og de gamle koner
kalder mig
MANDEN MED LÅGEN IND TIL HJERNEN
men vad ved vi
MennEsKer?
HVA?
KæLLiNgER!!
Så nu er der
NedLagt Forbud
mod grillpartieZ
Langfredag, du ved
Nogen kunne tro
du var
RaZiZT !?!
Fra min seneste digtsamling "Min klodeformede røv"
De styggeste
SvarSletkrøllekrykker
barberede
med aflagte
divanegle
støtter dig
ikke fordi
amazonaen
forbrødrede
osmosen og
astmatikeren
og du så ikke
at mosekonen
bryggede
jordslåede
heksegerninger
og din nat blev
evig kviksand
og dine drømme
melede krager
der åd din øjne
da du vågnede
til dit sidste
påskeæg
EFTER EGESTA
SvarSletKaffen og smøgen
er mit kolomel
og gør min kallun til
kabbala.
Sådan er det.
Stille flyder John,
det hedder han i dag
udvalgt i en kaotisk strøm
af encellede kæmpebabyer
på evig vandring
mod hvad som helst.
Kryber sammen
oppressivt,
ventende
på befrielsens sødme
Sådan er det.
Før egesta
forsvinder solen
bag mine øjne.
En flodbølge vælter
spygattet.
En bunke meleret melasse
lægger moksha øde
dovent konstaterende
helt uden pleureuse
Efter Egesta.
Gombert & Flanhardt
Vrøvlekålen
SvarSletlader lufttyngden
rulle bølgeskævt
kapsejladser
uden hoved
men mund
bider årer
og de to ønsker
vrides
hver sin vej
lige som os
de nadversløse
stjernetællere
er vi modne nok
til at indtage
endnu en
tegneserie
eller skal vi
fortsat
blæse balloner
til isen
lader os fange?
En rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose EN SVENSKNØGLE er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose er en rose
SvarSletget a room
SvarSleta mushroom .....wow
SvarSletPåskeharen
SvarSlettror
den er
en kanin
i John Waynes hat
John Waynes hat
tror
den er
Gary Coopers hat
Begge hatte
tror
de er
Genopstandelsen
Genopstandelsen
tror
den har
postapokalyptisk podagra
som tror
den har polypper
og dermed
aflyser
Genopstandelsen
påsken.
SLAP DOG VÆK, FOR FANDEN!
SvarSlet"Slap af!"
"Slap dog af!"
sagde min skizofrene søn til mig.
"I denne verden
bliver vi alle sindssyge en dag!"
sagde jeg med håb i stemmen,
i et forsøg på
at gøre os lykkelige igen,
bare et øjeblik sammen.
"Gør vi det?
Er det noget,
der kommer pludseligt
af sig selv?
Eller noget,
der går videre?"
spurgte han fuldstændig afslappet.
Jeg svarede modigt:
"Både og...
Det er som blæsten og regnen,
solen og månen,
lyset og mørket."
"Men lige nu er det snevejr!"
sagde han og løb nøgen ud
i det evige genskær
af hvidt, hvidt,
kun fæstnet til
ethvert punkt af hvidt...
Det er så historien...
Men der er forskel på
fiktion og sandhed.
Fiktion skal helst give
en mening,
som ikke findes
i virkeligheden.
Intet har sejret
SvarSletog ligger nu
og tæller
muldvarpeskuddene
i altings have
Hvorfor bestige
bjerge hvor
ingen bjerge
tror
at det er
fortælleren
derfor er vi
tyste
magneter
glemte
i gådens
okseskind
Sandheden
er altid
lunken
visdom
som klør sig
i nakken
og mærker
en stærerede
Virkeligheden
er en skinke
der mangler
et bjerg
hvor den kan hænge
til den smager
af fortælling
En dag rejser vi videre,
SvarSletog ruderne giver efter af regnen
i en kærlighed skabt af sorg.
Ved næste
SvarSletstøttested
strømmer
jeg olympisk
blod men
nægter
at gribe
bolden
fordi
stenen
er min
uanset
hvor jeg
har lagt
den.
BAGSIDEN AF PARADIS
SvarSletDet er på mange måder en smuk sorg:
uden dig er jeg kun drømme.
MENS JEG VENTER OG SVÆVER,
SKILLER DU DIG AF MED MINE SKYGGER.
Og resten af mig skubber du langsomt
tilbage og ned og ud til siden,
SÅ JEG FORVANDLES TIL REGN
ELLER DANSESTØV.
Men alt finder sammen igen,
når jeg holder op med at lede.
HER PÅ BAGSIDEN AF PARADIS,
HVOR ALLE SPØGELSER FÅR ET HJERTE.
Et hjerte, der er værdigt her
udover evigheden
TIL DIN FORTSATTE LIGEGYLDIGHED
ELLER VREDE.
Den væltede
SvarSletpotteplante
ligner ikke
en igloo
jeg drømte
i nat
at jeg var
alene
ude på isen
det var
så skønt
at jeg blev
bange
og prøvede
at tænke
som den
engel jeg
ikke var
og så
hørte
jeg den
sang
som vækkede
mig
i denne
fremmede
stue af ord
og bogstaver
som ligner
bestik og
en enkel
kompasrose
vagabonds of the void
SvarSletbeneath a circus sky
NATTENS LOVE
SvarSletFølger nattens lovE
som din forjagede skygge.
Veksler min dragt
og min søvn etc. ...
Søvnen trætter en del,
mens jeg vender og drejer
dit billede,
og vi mødes på en sky.
Instinktet er nok.
Alt andet ragelse båret bort
til det nye, åbne rum.
Dyret i
SvarSletpenslen
svirrer
som en flue
lærredet
nægter
at svinge med
så længe
tavsheden
ikke vil
være
sig selv
det farverige
savsmuld
på gulvet
danner
en glemsel
bønderne
kastrerer
tube efter
tube
de skal
have
blodpølse
i morgen
"med
frugtfarve"
siger den
spinkle
kogekone.
DET TREDIE ØJE
SvarSletMit tredje øje ser nu
på en prik ingenting.
Jo, dér er skovens vilde dyr.
Ordet "radiator", "blæselampe"
"tv". etc.
Så hvorfor bøje nakken?
Jeg lå gemt
Sleti Spionens moustache
mens han fjernede
et helt
forfatterskab
fra reolen
og lagde det
ned i en papkasse
i et mørkt hjørne
inde i skunken
I samme øjeblik jeg tænkte
Det må være nogle gode værker
som kan skabe en så stor misundelse
nøs Spionen
så jeg fløj ud af moustachen
og ned til de fjernede værkers mørke
Her har jeg det ellers godt
og det er da meget hyggeligt
at lytte til Spionens gryntende bladren
mens jeg planlægger min flugt.
Vindsamleren
SvarSlethidser sig op
i øverste etage
grimme lyde
er altid utydelige
i en nat som denne
huskælveren
forbyder
nærmere forklaring
en vandpyt
er en vandpyt
så længe den varer
andre ænder
tror på
andre domme
slå din gamle
fysiklærer
ud af hovedet
fjenden er altid
et blylod
fisken
er din ven.
Når gåsen trækker
SvarSletal viden tilbage
og ulvene gylper
storbysgloser
vil jeg føde
dine ønskebørn
under isen
i den u-båd
som er mit digt.