MAJ
I den dunkle Æblelund
hvor forvredne Stammer
tegner sig mod Skumringsmulmet
sidder jeg fortabt alene
paa en vindskæv Havebænk
hører hvor min gamle Hund
pusler mellem Mos og Blade
mindes Tornerosehaven
hvor vi boede dengang du og jeg
og naar Natten kom som nu
gik vi om i Havens Gange
under Æbletræer der dryssed -
og med Æblersne i Haaret
og med Kyssen og med Hvisken
stænged vi de gamle Skodder
og krøb sammen
ind i Himmelsengens Mørke
Kirkeuret kløver sprukkent
og forsigtigt Luften nu som dengang -
mildt som Majnat vederkvægende
væder varme Tårer mine Kinder -
under Maanens Sølvsegl
dykker jeg mit vaade Ansigt
ned i Æbletræets Blomsteraasyn
som jeg kysser længe længe

Ingen kommentarer:
Send en kommentar