-->
MINOR POETS UNITE! Digteren Jens Asbjørn Seehuusen blev glemt,
før han døde, støv ned i bibliotekets magasin og læs ham for første gang og
helst bagfra
Her stirrer glemslen
Af Lars Bukdahl
Nogle digtere får Nobelprisen og forsiden på Politikens anden
sektion, når de dør. Andre digtere får ikke selv den mindste pris og kun i
heldigste fald en nekrolog nederst på navnesiderne. Til den første gruppe hører
svenske Tomas Tranströmer, 1931-2015, debut 1952, til den anden gruppe hører
danske Jens Asbjørn Seehuusen, 1958-2015, debut 1983.
Seehuusens
betydeligt synligere ven og kollega Thomas Boberg - modtager af Akademiets
Store Pris 2011 og sikret en stor, fed nekrolog, når han, det sket sent,
stiller vandrestøvlerne - skrev øjeblikkeligt en smuk, personlig nekrolog på
kollektivbloggen Promenaden, hvis begyndelse jeg plukker lidt i:
”Digteren
Jens Asbjørn Seehuusen er død, han blev 56 år gammel. På NAVNE siden i dagens
Politiken (12-2-15), kan man, hvis man kigger godt efter, finde en billedløs
uanselig nekrolog. Man finder den næppe selv uden forudgående tip, med mindre
man er nået op i den alder, hvor man, som forfatteren Arne Herløv Petersen
skrev til mig, bevidst læser nekrologer. (…) Vi mødtes ofte dengang, læste op
sammen eller drak os fulde, noget vi var ret gode til. (…) Jens Asbjørn var et
modsætningsfyldt menneske, sky og senere i sit liv også indimellem paranoid,
men med pludselige udbrud af eufori på livet og digtningens vegne. Hans egne
muligheder, de uendelige muligheder. Så han var vel et klassisk digtersind,
omskifteligt og plaget. Digtene og litteraturen var alt.”
Jeg kendte kun Seehuusen som læser og
anmelder, men ville gerne skrive en slags mindeord på min blog og opdagede
beskæmmet, at hans bøger ikke længere stod på reolen. De var blevet
frasorteret, da jeg takket være en en flytning måtte reducere mit bibliotek til
det essentielle, og residerer nu i en papkasse i det ene eller andet kælderrum
– hvilket jo i sig selv er en temmelig grusom smagsdom. Jeg synets også, jeg burde
skrive en rigtig avisnekrolog og gik på biblioteket og lånte otte af Seehuusens
ni bøger, hvoraf de syv befandt sig i magasinet, én af de oppestående var lånt
ud: imidlertid blev den redaktionelle kommunikation forstyrret af terroren i
København og planen desværre forpurret.
Erik Skyum-Nielsen, der som anmelder havde fulgt
hele forfatterskabet, signerede en respektfuld nekrolog i Information - så var
der to! Ligesom Boberg besværger Skyum skyheden:
”I vore dage, hvor det at være følsom nærmest
opfattes som en diagnose, kommer der let til at klæbe en art outsideretiket på
et menneske som digteren Jens Asbjørn Seehuusen, som døde forleden, 56 år
gammel. Han var af væsen sensitiv og befandt sig nok bedst på høflig distance
til langt de fleste. Men bag hans som regel lidt reserverede facade gemte der
sig en melankoli på størrelse med København og en længselssorg som et helt
ocean. ”
Og pludselig begynder kritikeren at lyde som
digteren. Når jeg kigger på min egne anmeldelser i arkivet skærer jeg mig på ambivalensen:
Samlingen Du,
1997, patroniserer jeg positivt: ”Seehuusen finder
netop sit særpræg ved at arbejde så tæt som muligt op ad grænsen til den
uskønne forbistring” Den næstfølgende samling, Sine Qua Non, 1999, skælder jeg al hæder og ære fra: ”Det kan godt
være, at det er, fordi jeg har siddet og skrevet på årets artikel om Peter
Laugesen den halve nat, men nej hvor jeg dog ikke gider sådan noget vrangvendt
hønisselyrik.”
Både Boberg og Skyum taler om en ny klarhed og
åbenhed og endda humor i digtsamlingen Lyset
klirrer, 2003, og især den enlige kortprosasamling, der (måske!) blev hans
sidste bog, Idyller, 2005, som jeg
var meget glad for at være decideret begejstret for: det var som om, alle de
eksistentielle og erotiske rørelser, han i digtene nærmede sig rygvendt og
kantet mumlende, med en befriende, sært kølig
underfundighed pludselig fik rum og luft og kontur:
”Han gik op og ned af gulvet. Rystet. Han
sagde til hende: Tænk, hvis du var styrtet ned. Ja, jeg var løbet ad trappen,
det er klart og måske havde du ikke været helt død, men du er jo ikke en hare,
jeg ville jo ikke bare kunne stoppe dine lidelser.”
Jeg brugt et par dage på at læse og genlæse
Seehuusens værk, og vel var det uretfærdigt, at han stod i skyggen af 80’er-stjernerne,
Strunge Thomsen, Tafdrup, Jac, og ikke for alvor fik knyttet sig til sen-80’er-særlingene,
Frank, Juul, Vizki, Grotrian, men det er også retfærdigt: Digtene træder sig
omstændeligt, akavet over fødderne, nærmende sig verden rygvendt – en . Men som
hos alle talentfulde minor poets falder
læseren igen og igen over dygtige digte, liflige linjer og besættende billeder
som dette, fra I det kommende, 1988:
”Dine pupiller (….) er/ sort vin, næsten tørret ind, i bunden af to glas”.
Seehuusen fik sådan cirka den gode, lille
reception, som hans gode, lille talent fortjente, indtil højdespringeren Idyller, som han ikke fik lov at følge
op på, selvom han ifølge Boberg tilbød forlagene både kriminalromaner og en
værdig, kortprosaisk efterfølger. Det er skammeligt – og I ved selv hvem I er,
forlagsuslinge - at svigte en moden digter, omsider brudt igennem til de øvre
skylag.
Her er et digt om at blive glemt, der er værd
at huske - titeldigtet fra Lyset klirrer:
”Lyset klirrer og er temmelig tyndt guld/
hamret forsigtigt ud af dine ord, elskede,/ her glemme leen,/ her glemmes det
bord som kun fandtes kort/ her glemmes legetøj med trusler,/ her glemmes
krydset af hvorsomhelst og nårsomhelst./ Her glemmes menneskemængden,/ her
glemmes forskellen på at blive voksen og ikke./ Her glemmes alt om balancer,/
her opretholder skævheden retfærdigheden og lader/ retfærdigheden opføre sig
yderst urimeligt, det betyder intet./ Her stirrer glemslen på den
kendsgerning,/ at vi skal være og huske alt.”
- digtere ved en sø, fra venstre: Thomas Boberg, Anders Rou Jensen, Kim Skotte, Poul Borum, Juliane Preisler, Terje Dragseth og Jens Asbjørn Seehuusen
- digtere ved en sø, fra venstre: Thomas Boberg, Anders Rou Jensen, Kim Skotte, Poul Borum, Juliane Preisler, Terje Dragseth og Jens Asbjørn Seehuusen
Imagesretouch.com is a professional Clipping Path Service Company. We at Best Outsource Photo Editing Services, all our editors are professionally trained and they come with experience & expertise in their field and provides Real Estate Photo Editing Service and Image Retouching Services
SvarSletImages Retouch is an Image Editing Company and provides Image Editing Services and Photo Editing Services India
Image processing Services
Outsourcing Photo Editing Services
Digital Marketing Agency in Hyderabad