Jeg er så langt ude,
at jeg spiller
'popular' 'med
Verve på Spotify,
efter skamløs svælgen i
"Bittersweet Symphony"
hører jeg "The Drugs
Don't Work", og det
tror jeg på, at de ikke
gør, men hvad i alverden
skal jeg stille op, når
mit drug disse dage
er CPH PIX, og lige
om lidt går jeg ind og
ser 3 film i streg, men
det hjælper jo ikke,
ved jeg også godt,
uden Verve skal
fortælle mig det,
og det er festivalens
sidste dag i dag, og
så tænker jeg at
begrave savn i
Hvedekornsssvar,
men det kan godt nok
blive nogle meget
melankolske svar,
især vil jeg vende mig
mod lalleglad, eks-
perimenterende poesi
mens de sædvanlige
hængemulede 80'er-
epigoner vil opleve
enorm stor imøde-
kommenhed for en
gangs skyld, og nu
gider jeg virkelig
ikke Verve mere,
ellers vil de runge i
mit hoved hele vejen
til Nørreport, jeg
skifter til Arctic
Monkeys, "She's
Thunderstorms"
for det var du lige
pludselig og lige
siden, og udenfor er
himlen latterligt blå
med enkelte fluffede
lammeskyer, som jeg
kun har foragt til
overs for, jeg lukker
øjnene, jeg lukker
digtet, jeg søger
mod indre bys
plyssæder, jeg
citerer, jeg
hviler min sag:
I've been feeling foolish
you should try it
she came and substituted
the peace and quiet
for acrobatic blood flow
onsdag den 22. april 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar