torsdag den 9. april 2015

PENGESKABET FINDES! Og Gyldendal linder på det -

På min nekrologturné rundt i danske medier nævnte jeg flere gang det mytiske pengeskab hos Gyldendal, hvor Rifbjergs overskudsmanuskripter skulle forestille at befinde sig; de for mange bøger, der løbende blev skrevet og gemt af vejen til de tyndere tider, der aldrig kom. I Politiken afslører Johannes Riis, at pengeskabet FINDES og indeholder . med en underlig upræcis vurdering; hvor svært kan det være at tælle? - 5-10 uudkomne Rif-bøger:

Faktisk var Rifbjerg så produktiv en forfatter, at begge hans forlag sidder inde med færdigskrevne bøger, der endnu ikke har set dagens lys. Mens Tiderne Skifter altså har én på vej, har Gyldendal »godt en håndfuld« Rifbjerg-manuskripter liggende på lager.
Ifølge direktør Johannes Riis betyder det mellem fem-ti kommende bøger i alle slags genrer, men Gyldendal vil ikke afsløre titlerne på nuværende tidspunkt.
»Vores lager indeholder både romaner, noveller og digte, men vi har endnu ikke aftalt, hvornår og i hvilken rækkefølge de udkommer. Det er simpelthen også for tidligt at komme ud med titlerne. Vi gør ikke noget overilet i disse dage«, siger Johannes Riis.
Rifbjerg skrev hvert år to-tre nye bøger, men forlaget Tiderne Skifter føler sig overbevist om, at de netop har fat i den bog, der faktisk er hans sidste.
»Jeg antager, at 'Til rette vedkommende' er hans sidste skrevne bog, da den næsten lige er blevet færdig. Rifbjerg afleverede manuskriptet til os i efteråret«, siger Clausen.
Det kan meget vel også være rigtigt, vurderer Johannes Riis fra Gyldendal.
»Vores kommende udgivelser blev lagt til side af Rifbjerg, da han hellere ville have andre bøger ud før«, siger Riis.
Èn af de bøger, som Rifbjerg ønskede skulle ud, er aktuelle 'Besat', der er udkommet hos Gyldendal. Det er en samling af fortællinger, der foregår under besættelsestiden.

(det kunne være interessant at vide om Besat er en nyskrevet eller gammelskrevet bog - jeg anmelder den i morgen som nyskrevet og dermed som en art kunstnerisk testamente og stil-encyklopædisk auto-nekrolog, det er svært at lade være (især fordi den er så temmelig god og veloplagt) ...)

2 kommentarer:

  1. Franz Jäger, Berlin?

    SvarSlet
    Svar
    1. Franz Jäger, Berlin. Og det gør så Johannes Riis til Johannes "Femøre" Riis.

      Slet