var, at Signe Gjessing med sin intense åndesløhed - så helt modsat YH's lige så intense power-recitation - oplæste sin med-debutantprismodtager og tidligere klassekammerat Yahya Hassans digt "FEBRUARFORUDSIGELIGHED" ("STILHED ER STILHED/ OG DET VOKSER VILDT/ DIT HELVEDE ER MIT/ SÅ SIMPELT ER DET/ NÅR JEG EROBRER DET MED HÅB I FINGERSPIDSERNE/ DINE ØJNE ER EN ILLUSION (...)" (YH skulle også have været til stede, men var på Island, men det var Signe, der var vulkanen), den oplæsning pudsede bogen af som sindssyg stærk og ny - der er et før og efter, som Signe sagde (og hun sagde mange fantastiske, præcise og ufattelige ting, om eksplosiv og indkapslet tid i hendes og YH's debuter fx og om oplæsning som rum og og) - PÅNY! I sammenligning skete der ikke andet i går. I sammenligning sker der ingenting i dag og heller ingenting i morgen, basta!
lørdag den 8. november 2014
Det eneste der skete på Bogforum i går
Etiketter:
Bogforum,
Munch-Christensens Kulturlegat,
Signe Gjessing,
Yahya Hassan
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
En sådan begivenhed skal optages for evighedens skyld! Og jydernes.
SvarSlet"Måneskinnet i havet/ bøjer sig efter en mønt// undskyld jeg braser ind/ i det// som facaden på en krokus/ optager evigheden på dug// river jeg slagskygger sammen/ som blade// nogen må have pillet ved åndeløsheden/ siden den ikke står i vatter under mine papirer/ som ellers// jeg kaster handskerummet ud i himmelrummet" (Gjessing i Ud i det u-løse)
SletHørt!
SletTobias Skiveren
Cecilie Linds referat af interviewet på sin blog (hverdagsdage.blogspot.dk - hvor hun også citerer Azealia Banks, en jævnaldrende ikke mindre vild digter end Signe, Yahya og hende selv):
SvarSletsyvendenovembertotusindogfjortentre
at falde for Rimbaud, så man kan falde fra Rimbaud (arkadespil)
- hvis det var det eneste, der skete - så var BogForum altså ganske unødvendig - eller: jeg må sige, at det virkelig er imponerende at sætte så meget i scene - for sådan en enkelt begivenhed, som så få oplevede.....eller: en overstadig anmelder giver gode argumenter for ikke at blive taget alvorligt...
SvarSletHej Per-Olof - jeg vil gerne tages alvorligt i min overstadighed, der helt helt ærligt og helt nøgternt var umådelig - jeg kan også svare med mit svar på FB-kommentartråden:
SvarSletNiels Henning Falk Jensby
øh undskyld mig, men tamara skete og det var helt sindssygt.
Lars Bukdahl
Respekt og kudos og udråbstegn til Tamara Nyvang Bredevang Andersen, oplæser på Spotscenen, 2013-debutant i Hvedekorn og bidragyder til nr. 3, 2014, og alle de andre brave digtere, der formår at få et poetisk ord igennem på markedspladsen - jeg siger bare, at sammenlignet med hvad som helst, jeg har oplevet på Bogforum gennem årene, inkl. Signes egen debut-oplæsning for tre år siden, så var dette noget særligt, noget ægte særligt
Jeg glemte udråbstegnet!
2 andre FB-kommentarer:
SvarSletMartin Gerup
Signe er Breaking News. Dorte er vild med hende. Jeg labber ordene i mig. Min datter på 16 sidder her ved siden af mig og læser op af Ud i det U-løse. Tænk at starte med The White Album
Jeg står kun og mimer bagsiden af en blomme... Hjælp mig for en debut. Jeg kaster handskerummet ud i himmelrummet
Peter H. Olesen
Vi - eller i hvert fald jeg - var der ikke, fordi det her beskrevne sker så sjældent på en bogmesse. Og alle andre steder. Sidste år fik Yahya Hassans oplæsning i Bella min dengang 13 årige datter til at stoppe op og lytte. Til poesi! Med tilbageholdt åndedræt. Som alle vi andre. Og på Louisiana Literature gjorde Signe Gjessing det samme. Da var det hendes fortolkende oplæsning af Lars Norén som fik os til næsten at glemme at trække vejret.
Det vilde er, at hun på billedet ser ældre ud end Lars Bukdahl. Men ikke så vildt endda. De unge voldsomt vilde og stjernestormende digtere gør os ældre til små børn, der må tage ved lære og tage os i agt – hvilket er ment som en konstatering og ros!
SvarSlet