Det eneste der skete på Bogforum i går

var, at Signe Gjessing med sin intense åndesløhed - så helt modsat YH's lige så intense power-recitation - oplæste sin med-debutantprismodtager og tidligere klassekammerat Yahya Hassans digt "FEBRUARFORUDSIGELIGHED" ("STILHED ER STILHED/ OG DET VOKSER VILDT/ DIT HELVEDE ER MIT/ SÅ SIMPELT ER DET/ NÅR JEG EROBRER DET MED HÅB I FINGERSPIDSERNE/ DINE ØJNE ER EN ILLUSION (...)" (YH skulle også have været til stede, men var på Island, men det var Signe, der var vulkanen), den oplæsning pudsede bogen af som sindssyg stærk og ny - der er et før og efter, som Signe sagde (og hun sagde mange fantastiske, præcise og ufattelige ting, om eksplosiv og indkapslet tid i hendes og YH's debuter fx og om oplæsning som rum og og) - PÅNY! I sammenligning skete der ikke andet i går. I sammenligning sker der ingenting i dag og heller ingenting i morgen, basta!