Jeg opførte Yndlingsaversioner på Egonthøjskolen i Hou, ved Odder, i onsdags, og det var godt nok længe siden sidst, og de fleste af mine klassiske aversioner var i flyttekasser eller (mest femikrimier) decideret smidt ud, og fordi jeg ikke længere var hærdet, slog de dårlige vibrationer også hårdere, jeg var i hvert fald nødt til hele tiden at besværge dem, og det tog næsten en time, før jeg nåede frem til ulykkesposen (før i tiden en Netto-pose, nu en Irma-), men det betyder ikke, at det ikke stadigvæk giver mening at give et show om, hvad der er dårligt (jeg fandt på 1 Neo-Dårligdom, ved siden Generaliseret Kitsch og Ny Dilettantisme: Etiske Tics), for der er stadig al mulig litteratur, der er dårlig, og bliver uretmæssigt rost og kanoniseret; nå, men jeg fandt frem til 15 dårlige (eller betænkelige eller diskutable) bøger (i gamle dage kunne jeg være oppe på 25, tung, tung bagage), de fleste fra det sidste års tid:
Pia Tadrup: Smagen af stål
Kristina Stoltz: På ryggen af en tyr
Julie Sten-Knudsen: Atlanterhavet vokser
Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden
Josefine Klougart: Om mørke
Anne-Sophie Lunding-Sørensen: Fald
Klaus Rifbjerg: Fut fut fut
Søren Toft: De tørstige
Signe Langtved Pallisgaard: Et andet sted
Peter Høeg: Effekten af Susan
Louise Østergaard: Ord
Niels Lyngsø: Fremmed under samme hud
Hanne-Vibeke Holst: Knud, den store
Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl
Prins Henrik: I mine lykkelige nætter
(4 på min reol jeg kom i tanke om bagefter: Kasper Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-24, Peder Frederik Jensen: Banedanmark, Amalie Laulund Trudsø: Koordinater og hvordan kunne jeg glemme Jan Sonnergaard: Otte fortællinger om mad og damer?)
Ulykkens gudinder blandt publikum valgte 3-4 bøger: Prins Henrik, Hanne-Vibeke-Holst og Niels Lyngsø / Josefine Klougart (jeg nåede ikke Klougart, der blev ekstra-valgt, fordi Lyngsø lå på tværs i posen og dermed ikke kunne undgås). Mine egne to højdepunkter var indzooming på dette mærkelige billede hos Prinsgemalen: den svage skygge/ kærtegner øjet som en ring - hvornår i alverden kærtegnes øjet med en ring? Og så visionen af det lyngsøske samleje som to sortsmølfer i identisk, men arytmisk forskudt bevægelse ovenpå hinanden; hvortil kommer en enkelt STOR erkendelse, der fortjener sin egen blogpost).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det må være hårdt at skulle læse så meget, man ikke bryder sig om. Næste tanke: Det må da påvirke dømmekraften i negativ retning. Man kan forspise sig på selv den bedste mad og nå brækstadiet, uden det er kvaliteten af maden, som skal have skylden. Noget lignende må gælder littearturfortæring. Skal Henrik stå til ansvar for oversættelsen? Men ja - det lyder underligt....
SvarSletTja af de forfattere jeg kender, må jeg sige: ikke helt ved siden af. Hvis du skriver dig selv på, må listen siges at være komplet.
SvarSletKan du ikke uddybe hvorfor du finder bøgerne dårlige? Det er vel det mest interessante.
SvarSletEn kritiker/ kan naturligt nok have ganske andre kriterier for bedømmelser end en anden en. Af listens bøger har jeg kun læst Hanne-Vibeke Holst: Knud, den store - selvom jeg har smuglæst i flere af de andre, hvilket ikke giver baggrund for en 'mening' - men baggrund for et fravalg. 'Knud den store' syntes jeg var interessant og oplysende. I det tilfælde handler det ikke så meget om korrekthed i hver historisk detalje - men om hvordan spiritus kan afspore et menneske. Trods hans skuffelse - hvorfor så gøre ondt værre med den selvdestruktive adfærd? Et overbevisende alment budskab. Ved at proklamere aversion mod bogen kan det forstås som aversion mod den erfaring - hvis den nærmere forklaring ikke følger med.
SvarSlet