Jeg faldt over et glimrende Deadline 2-sektion-interview med Søren Ulrik Thomsen ved Adam Holm, hvor SUT syntes at indrømme, at det var sket (mere end én gang, lå det i luften), at han efter en karenstid (på flere år) har måttet give en kritisk anmeldelse (af hans poesi) ret (på et eller flere punkter) - men de kritiske anmeldelser, der har været af hans poesi siden 1990 (Per Højholt var skeptisk overfor debuten (men ændrede mening), Hans-Jørgen Nielsen ironiserede over Nye digte) kan tælles på én hånd, hvoraf de fleste fingre er mine, og så kunne det bare have været SÅ interessant at vide, hvilke kritiske anmeldelser han havde måttet give ret i hvad!
Nå ja, og lidt senere kom jeg lige forbi, via en taggende kommentar, en til min nynne-blogpost linkende (tak for det, den er virkelig blevet læst) opdatering (vistnok fjernet nu, medsamt kommentarer) af Katrine Marie Guldager, som jeg længe ikke har været ven med (selvom vi har 909 fælles venner), og derfor kan (kunne) jeg ikke like opdateringen, for det ville jeg egentlig gerne:
Haha, ja som om Lars Bukdahl har tænkt sig at give min digtsamling en fair chance!
#thatsajoke #whenhellfreezesover
Det føler jeg nemlig rent faktisk, jeg har gjort. Bortset fra at jeg ikke ved, hvad fair betyder - om det er det samme som at være ærlig, overfor min oplevelse, der jo ikke kan isoleres fra hele min læsehistorie, herunder min KMG-fan-skuffelse. Og det kunne bare være SÅ interessant at vide, præcis hvornår mine anmeldelser af hendes bøger holdt op med at være fair. Mit gæt ville være omkring Kilimanjaro og Lysgrænsen, da jeg begyndte at forholde mig kritisk - men måske mener Katrine faktisk, at mine begejstrede anmeldelser af Dagene skifter hænder, Styrt, Blank, Det grønne øje, Ankomst, Husumgade og København (+ min Kritikerpristale for København - og mit forfatterskabsportræt i Danske digtere i det 20-århundrede og hovedrollen i Generationsmaskinen) heller ikke var fair, at jeg var for hysterisk, overdrevet, begejstringsberuset positiv?
tirsdag den 1. april 2014
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Så også det fine interview. Den gamle, sorte bakelit telefon i forgrunden med drejeskive puzzlede mig lidt. Spekulerede på OM han virkelig brugte den...
SvarSletJeg spurgte på Faecbook:
SvarSletJeg tænkte om 1 af de 900+ venner, min ikke-ven Katrine Marie Guldager og jeg har tilfælles, ville spørge hende, om hun synes min anmeldelse i dag i WA Bøger af hendes nye digtsamlinger er fair? Er det ikke fair at spørge om?
Susanne Staun svarede:
Det synes hun den er.