Overspringet fortsat nogle sekunder endnu og inkluderende læsningen og copypastingen af denne minutter gamle statusopdatering
af Christian Schmidt-Rasmussen (anbefalelsesværdig FB-ven og mageløs maler):
på
samme måde som det at jeg har ondt i den ene fod, fordi jeg har jokket
på en moskusokseknogle, er en livsstilssygdom, er sorte glaserede tegl
et tegn på skammens tidsalder
MEN jeg er også det der 'caspar eric-epigon'. virker sweet nok. (permanent clone-wars). jeg tænker at alle former for kloner dog aldrig kan være konkurrenter. jeg ved ikke. jeg blev forvirret nu. jeg mente bare det her: "sweet"
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Ja, ja, jeg er også Caspar Eric-epigon, det er alle hans konkurrenter!
SvarSletMEN jeg er også det der 'caspar eric-epigon'. virker sweet nok. (permanent clone-wars). jeg tænker at alle former for kloner dog aldrig kan være konkurrenter. jeg ved ikke. jeg blev forvirret nu. jeg mente bare det her: "sweet"
SvarSletJeg "mener" dette: Den totale overfladiskhed er et "monster".
SvarSletden totale overfladiskhed er slet ikke ligeså sej og levende som et monster. det er vel nærmere et fotografi af en 2d-statue. monsters have feelings
SvarSlet