fredag den 11. februar 2011

Ib Michael HAR lært at ride, men Bo Reinholdt er flyvende lyvende

Inden Ib Michael endnu en gang eksploderer af galde, vil jeg understrege, at det ikke er min skyld, at der i Karen Sybergs artikel i dagens Information om IM's Politiken-bandbulle refereres forkert fra oeuvret:

Lars Bukdahl påpeger, at Ib Michaels forfatterskab helt ekstremt forkælet./ "Han minder mig om lille dreng, der bliver sur, første gang han er til en ridekonkurrence, hvor det viser sig, at dommeren ikke er fra Hellerup," bemærker han [jeg elsker disse åndssvage omskrivninger af 'siger' - i dag skal alt, hvad jeg siger og skriver, bl.a. dette, være bemærkninger og påpegninger] med reference til Vanilliepigen, hvor faderoprøret kommer til udtryk i hovedpersonens vægring mod at lære at ride.

Det er i Brev til månen, 1995, tredje bind i vanille-trilogien, at hovedpersonens faderoprør kommer til udtryk i hovedpersonens vægring mod at deltage i flere ridekonkurrencer, hvilket også rimer bedre på min allegori (alter egoet i vanille-trilogien vokser op i Roskilde, men det synes jeg ikke er et problem for allegoriens allegoriskhed).

Til gengæld er jeg glad for, at artiklen (og bogtillæggets forside) citerer mig for udbruddet: ": (...) men det kager jo rundt for ham ..." Det er lige til Bevingede ord!

Det modsatte af en forkælet forfatter er ærkesærlingen Bo Renholdt, og jeg er ked af at min oprindelige overskrift til dagens anmeldelse af novellesamlingen Hjertets synskreds er ændret til "Seriøst sære sager" fra (med link til novellen "Stæren"):

STÆRESEER

For det er, hvad Bo Reinholdt, i modsætning til påfugleblinde Ib Michael, er og bliver.

4 kommentarer:

  1. Øh, hva´? Er det dansk du skriver, for det er sgu´tte det dansk jeg lærte af Frk. Skrap på Borgerskolen i 1969! P¤sseærgerligt du ikke havde evnerne til at blive forfatter Lille Lars...

    SvarSlet
  2. Det sgu heller ikke nemt, når nu forfatterevner er noget med træben, krudtslam og upper-cuts!

    SvarSlet
  3. Hiv-o-høj og en hel flaske Bacardi! Foretrækker så absolut en "kropslig" forfatter som Kaptajn Ib, der svømmer med havnymfer, sejler i kajak, skyder med bue og pil (Zen), mens han zoomer ud og ind i universet. Der skal krop til at holde sådan en ustyrlig bevidsthed nogenlunde forankret i denne virkelighed.Den tørre, triste, akademiske, små-visne, blodfattige skriver-virkelighed som Lars BuBæ repræsenterer!

    SvarSlet
  4. uha Jack "den tørre, triste, akademiske, små-visne, blodfattige skriver-virkelighed som Lars BuBæ repræsenterer!" nu må du ikke få Lasse til at græde, han ved det jo godt, at han er en stuelærd nar, der kun sidder, hvor han sidder i kraft af sin familiebaggrund, men holder sig oppe på et tyndt stillads af ´ganske vist udpræget sproglig begavelse,han ved det godt men den magt han har i dansk literaturliv kompenserer for denne viden - undtagen i de natlige mareridt :-)

    SvarSlet