torsdag den 13. maj 2010

1 sur + 1 sød på SMK

På Statens Museum for Kunst

1 surmulende digter, X, og

1 smilende digter, Merete Torp,

der sad i billetten, da vi kom

tilbage til forhallen efter vores

thumb's up til unge Bjørns

materialeophobninger & co.,

og insisterede på at give os

vores penge tilbage, jeg

til gengæld inisisterede på,

at hun skulle sende et digt

til Hvedekorn; "jeg skriver

et i eftermiddag" lovede hun,

og jeg nægter at tro på, at

hun bare var ironisk, lige nu

sidder Merete Torp og skriver

et digt til Hvedekorn, tror jeg på.

[faktaboks: Merete Torp, fremragende digter, født 1956, to nyklassiske digtsamlinger, Digte,. 1981, og Digte II, 1996, debuterede som 16-årig i Hvedekorn 3, 1972 ("formodentlig den yngste debutant Hvedekorn har bragt" skriver Borum i præsentationen) med 11 digte, hvoraf flere kom med i debutbogen, men ikke dette:

solen,
lyset kører,
glæden hvirvler,
glæden består.]

6 kommentarer:

  1. Torp skuffede mig fælt i 1996; hun burde have holdt stilen (stilhed); og så titlen Digte 2; hvad bliver det næste; Digte 2½ måske? Det ville have været så smukt med 1 digtsamling, "Digte" og færdigt arbejde, slut, ikke mere fra den kant; men nej (suk)

    SvarSlet
  2. Det er ikke alle, der ønsker at leve op til dine mytologiske forestillinger, Højer, og gudskelov for det. Henrik S. Holck holdt heller ikke sin mund for din skyld. Du bestemmer ikke over verden, Højer, og renhed har fanden skabt. Poesi er noget rod og ikke til at stole på.

    SvarSlet
  3. "kæden af de ting" står på side 15 i "Digte".

    SvarSlet
  4. jeg eftertjekkede for hurtigt, undskyld og tak for omhuen, Asger; jeg finder et andet, øjeblik, når jeg nu gjorde et nummer ud af eksklusiviteten: "solen" afløser "kæden af de ting" ovenfor -

    SvarSlet
  5. @And Onynom

    Godt ord igen!

    Min kommentar var et ironisk (mislykket) forsøg på en satire over den type digtere som kun tillader perler og ædelstene at slippe gennem nanonåleøjet til bogudgivelse.

    Naturligvis skuffede Torp ikke i 96. Jeg har lige genlæst Digte II og den holder noget så knaldhårdt og eftertrykkeligt.

    "et negativ dækket af
    en rødsprængt labyrint i
    hukommelsens strenge hav"

    Jeg glæder mig til Digte III

    SvarSlet
  6. Okay, Højer - godt selv ondt ord godt igen godt godt. Jeg var nok træt og tog din kommentar lidt bogstaveligt. Den er jo faktisk helt sjov. Men håber, at Torp har trykket på send-knappen til Hvedekorn.

    SvarSlet