St. Naja, genopstået

Dette er den sidste blog-post, jeg skrev på Weekendavisens hjemmeside, publiceret natten til onsdag 25. november, næste nat skete bagholdsangrebet. Jeg kan ikke læse det hele, fordi det er en en spøgelsesversion, som jeg ad kringlede veje er nået frem til, gennem Infomedia bl.a. , men jeg tror min rekonstruktion er sådan cirkus korrekt. Underrubrikken var "Seje kvinder i mandtal i uge 48" og dette var brødteksten:

1. Naja Marie Aidt i går i Kritikersalon på Forf.skolen, efter Theis Ø, og før vi, mig og Tue og Lars, ævlede fantastiskheden ned: Hendes toughe, toughe sødme, fx sådan (og det læste hun ikke op, men det var som om hun gjorde):

En eller anden
besvimer på gaden
iført perler og lak.
Et hegn, et våben,
himlen gul som gift.
Så blev jeg til en voldelig
mand.
En dag er noget nok,
et hul i hovedet,
er det ensomhed
her stinker af?
Hæsligt.
Flugt over pigtråd
halsende hunde
nogen råber mig an.
Dette er ødeland,
dette er kviksand.
Nu køres jeg væk
i en ramponeret vogn:
skæbne uvis,
ukendt identitet.

2. St. Vincent i Vega her til aften, som opvarmning til tralle-soniske Grizzly Bear, hendes søde, søde toughness, dukkefjæs og elektrisk guitar, fx sådan:

You're a supplement, you're a salve
You're a bandage, pull it off
I can quit you cut it out
You're a patient, iron lung

You're a cast signed broken arm
You're an actor out of work
You're a liar and that's the truth
You're an extra lost in the scene

You´'re a boxer in the ring
With brass knuckles underneath
You're the curses thorugh my teeth
You're the laughter, you're the obscene

You're a supplement, you're a salve
You're the bandage, pull it off
I think I love you, I think I'm mad