1 stor fejl i Hvedekorn 4, 2009, der langt om længe udkommer på onsdag:
Mette Reinhardt Jakobsen hedder debutanten, født 1972, på side 14,
og ikke, som skrevet står, Mette Reinholdt Jakobsen,
korrekt er altså: Mette Reinhardt Jakobsen,
og pludselig er jeg, redaktøren. savskæreren i Mette Reinhardt Jakobsens grusomme digt nr. 3:
Save save brændte børn
midtover. Skrigunger.
Undskyld, Mette Reinhardt Jakobsen!
søndag den 28. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
dårlig reklame for dårligt digt
SvarSletnøgtern blogger-kommentar til sur(t) anonym kommentar til flov bare rettelse, ikke reklame, af navn på digter af glimrende digt
SvarSletLars, kan du ikke i forlængelse af den yderst spidsfindige kommentar, tage os bagom din kritikertanker. Hvorfor er netop det temmeligt markante digt kommet med i Hvedekorn? Det er jo nærmest ren Lars Von Trier!
SvarSletRettelse til rettelsen: det er vel Hvedekorn 4/2009 der er tale om?!
SvarSletMartin! Rettelsen rettet!
SvarSletMichael! Jeg synes ikke jeg skal forsvare eller forklare (meningen og kvaliteten i) de digte, jeg bringer i Hvedekorn: de skal (nægte at) forsvare og forklare sig selv, digtene. Men lad mig gøre en undtagelse, nu jeg selv har skubbet Mette Reinhardts digt ud af Hvedekorns enemærker (enemarker?).
Hvilket nemlig er uretfærdigt så langt, at en digters digt også fungerer i og med den kontekst af andre digte, det optræder i, og i Mette Reinhardts tilfælde er de andre digte helt anderledes komplekse og preciøse og bare ordrige; i den kontekst rammer det lille, rå, ordknappe digt med en extra kraft.
Men selvfølgelig skal digtet også stråle i og som sig selv, og det synes jeg, det gør: den tralle-vrængende (save save) yderligere og uhyggeligt præcise (midtover) mishandling af ordsprogets brændte børn, der ikke engang undes tid til at sky ilden, før de summarisk saves over + det afsluttende 1-ords-udbruds næsten desperate føjen spot til skade = koncentreret cool-kantet kortdigt - hvortil kommer klangen og synet af digtet, der er lige i henholdsvis øret og øjet - med den snuble-dødelige cæsur af et punktum i anden linje. Derfor.
snave, snave katten ud af sækken
SvarSletleger med pkt. 4 på beboerforeningens generalforsamling:
Højden på ligusterhækken
Fint, tak! Du skal hverken forklare eller forsvare, men tak at du lidt gør det alligevel. Det var ligeså meget fordi at du jo bevidst har valgt digtet til kornmarken, og sikkert udvalgt det blandt mange, og i den forlængelse kunne det bare være spændende at høre hvorfor du er faldet for netop det digt, mere end det var et krav og forsvar og forklaring. Så tak for udredningen.
SvarSletFremragende digt af Mette Reinhardt Jakobsen
SvarSlet