lørdag den 30. maj 2020
Min favorit-Gurli Gris-episode
kan jo blive nødt til at være "Mor Gris' bog" eller"Mummy Pig's book" på grund af den triumferende replik til næsten allersidst: "It's post-narrative!", som på dansk helt fantastisk er blevet til "Det er systemdigtning!" - hvis nogen vil udgive Mor Gris' bog i virkelig bogform - hvad siger I, Antipyrine? - ville den være en stærk kandidat til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris så sandelig:
Etiketter:
Bukdahls Bet,
god systemdigtning,
Gurli Gris,
Mor Gris
Min favorit-Gurli Gris-karakter
er selvfølgelig den mest galsindigt Dickenske (det er jo en BRITISK serie), nemlig den manisk råbende fabulist og trubadur Bedstefar Kanin!


Etiketter:
Bedstefar Kanin,
Charles Dickens,
Gurli Gris
Proklamation om Gurli Gris
Jeg er totalt tilhænger, det er en fremragende serie, øm og præcis og sjov (dobbelt sjov, ligesom Asterix og Lucky Luke, på både børne- og voksen-plan, forskudt og samtidig), også i sin groft elegant stiliserede tegnestil, det vil sige på højde med såvel Kaj og Andrea som Sopranos, der er en syndflod af værre ting, Samuel kunne være afhængig af.
Hver aftens helt og mig back when og Samuel nu og brandbil-rim
Fandt lige fotos og tegning - af Erik Werner, som ikke er eller var min (samtidstegner)favorit (det var og er Bo Bojesen), men sgu da en virkelig god og rammende tegning - fra dengang i 1988, da jeg fik Klaus Rifbjergs Debutantpris samtidig med at Halfdan Rasmussen fik Akademiets Store Pris (og Knud Sørensen fik Otto Gelsted-prisen), og Cecilie syntes, det var for vildt stjernestøv (mit udtryk), fordi vi hver aften ved/som sengelægning læser Halfdan-børnerim, og det er da rigtigt, at det er for vildt, forstod jeg så også, jeg er bare ked af, at jeg ikke kan huske nogen encounter mellem Halfdan og mig den eftermiddag og aften, ud over foto-opstillingen, men det må der forhåbentlig have været, eller var jeg simpelthen for ungmands-blasert og -genert (SE MIG LIGE!) overfor mesteren (jeg kan huske, at jeg (på ligeledes høje Brostrøms foranledning?) målte mig med Rifbjerg; jeg var højere, men han var drøjere)!? Samuel elsker brandbiler og fik en plasticbrandhjelm af en sød brandmand på Gentofte Brandstation, som inviterede indenfor til brandbilerne, da vi stod og kiggede på dem udefra, og når vi læser Halfdan-rim, i den nye tobinds NÆSTEN samlede udgave, så er rim med billeder og nævnelse af tog, biler og særligt brandbiler altid sikre hits, og bare fx "Inde bag min pande", her afbildet i versionen fra den slidstærke (men ukomplette) opsamling, der bare hedder Børnerim, og som min stærkt unonsensiske (men ikke derfor uhumoristiske) mor åbenbart købte i 1967 året før jeg kom til verden - det betyder altsammen noget, og især tilsammen:
Etiketter:
brandbil,
brandhjelm,
børnerim,
Erik Werner,
Halfdan Rasmussen,
Klaus Rifbjergs Debutantpris,
Samuel
søndag den 24. maj 2020
Må du aldrig blive polemiker, min datter
Det render man sig kun staver i livet af - og bad bad karma - den her semi-polemiske eller bare (oprgtigt!) drillesyge passage i min kritiske anmeldelse i onsdagens WA af Ocean Vuongs roman Vi er kortvarigt smukke her på jorden røg ud i den sidste redigering:
Det er let at finde det irriterende, at når et forlag for en gangs skyld sætter oversætteren på forsiden, er det fordi, han er en jævnaldrende, dansk og navnkundig digter, nemlig Caspar Eric (der har oversat fint kompetent), i håbet om at det i sig selv udgør et salgsargument. Og det er temmelig pudsigt at se Caspar Eric som oversætter (og skamrosende bogen på Instagram - i lighed med sådan cirka hele verden), når nu Ocean Vuong 50 % af tiden praktiserer den stik modsatte poetik af nedbarberende, anti-pyntesyge CE’s, men hurra for den mangfoldige smag for søren.
- her kan jeg tilføje et eksemplarisk ikke-vuongsk digt, apropos sammenligningen mellem Yahya Hassan og Vuong i anmeldelse, fra Caspars gode (men langsomt men sikker udddøende) pandemi-digt-blog Dagbog fra dage med covid-19:
Det er let at finde det irriterende, at når et forlag for en gangs skyld sætter oversætteren på forsiden, er det fordi, han er en jævnaldrende, dansk og navnkundig digter, nemlig Caspar Eric (der har oversat fint kompetent), i håbet om at det i sig selv udgør et salgsargument. Og det er temmelig pudsigt at se Caspar Eric som oversætter (og skamrosende bogen på Instagram - i lighed med sådan cirka hele verden), når nu Ocean Vuong 50 % af tiden praktiserer den stik modsatte poetik af nedbarberende, anti-pyntesyge CE’s, men hurra for den mangfoldige smag for søren.
- her kan jeg tilføje et eksemplarisk ikke-vuongsk digt, apropos sammenligningen mellem Yahya Hassan og Vuong i anmeldelse, fra Caspars gode (men langsomt men sikker udddøende) pandemi-digt-blog Dagbog fra dage med covid-19:
dag 57
Luftalarmens lyd
minder mig om min fødselsdag
noget ved lyset
der begynder at forandre sig
jeg chattede med D
om Yahya hele aftenen
vi aftalte snart
at gå en tur
sorgen kan også være
en måde at organisere sig på
jeg drak fire øl
og røg en halv pakke
spiste en frysepizza
mens jeg spillede skak på nettet
klokken blev 02.00
det er vigtigt med alliancer
det jeg elsker mest ved skak
er når en bonde bliver til dronning
minder mig om min fødselsdag
noget ved lyset
der begynder at forandre sig
jeg chattede med D
om Yahya hele aftenen
vi aftalte snart
at gå en tur
sorgen kan også være
en måde at organisere sig på
jeg drak fire øl
og røg en halv pakke
spiste en frysepizza
mens jeg spillede skak på nettet
klokken blev 02.00
det er vigtigt med alliancer
det jeg elsker mest ved skak
er når en bonde bliver til dronning
Etiketter:
Caspar Eric Christensen,
Ocean Vuong,
polemik,
Yahya Hassan
Det her er forfærdeligt sjovt som sådan
Komikeren Sarah Cooper der (på/som tic toc, som jeg virkelig ikke ved hvad er) lip-syncher til Præsident Trump et forunderligt uhyggelig (sjovt) sted hinsides parodi, fordi jo det han siger (og måden han siger det) er hinsides parodierbart)
lørdag den 23. maj 2020
Jokum er altså også sjov
Min legepladsbog lige nu er Jokum Rohdes skuespilsamling Midnatsforestilling med 5 store og små spil, og jeg er fattede pludselig at Jokums stadig mere skamløse genre-for-megethed først og fremmest, og på trods (og på grund) af Jokums forgrublethed og auto-fascination først og fremmest - og jo af en stik modsat rute end Lines OG DOG - er så SKIDESJOV, her er hvor jeg lige er kommet til i det fantastiske western-spil, som vi i sin tid også så på scenen, Sidste diligence til Lykkens by:
BORGMESTER POP:
Aha!! Skurk!!
ADAM BLACK:
Far!
CHEYENNE PROUDSTAR:
Er Borgmester Pop din far?
ADAM BLACK:
Ja.
CHEYENNE PROUDSTAR:
Er Olga så din mor?
BORGMESTER POP:
Adams mor er død. For indianeres hånd. Det var siouxerne, der gjorde det. Vi var på vej vestpå, til havet. Vi blev omringet af dem i bjergene. De tvang Adam til at set på.
BORGMESTER POP:
Aha!! Skurk!!
ADAM BLACK:
Far!
CHEYENNE PROUDSTAR:
Er Borgmester Pop din far?
ADAM BLACK:
Ja.
CHEYENNE PROUDSTAR:
Er Olga så din mor?
BORGMESTER POP:
Adams mor er død. For indianeres hånd. Det var siouxerne, der gjorde det. Vi var på vej vestpå, til havet. Vi blev omringet af dem i bjergene. De tvang Adam til at set på.
Hun ler
Jeg sværger, hun ligger her på min arm og er med kort interval blevet ramt af to perlende grineanfald, hvis ikke deciderede latterkaskader, og der ikke andet eller andre her end mig til at være helt til grin, så det tegner godt, hun tegner så fantastisk
fredag den 22. maj 2020
Hvornår opfinder de babyteater?

LIVSTIDSGÆSTERNE
Ny dansk dramatik af Line Knutzon
Du kan jo prøve med dig selv. Dig, der læser det her. Eller: Jer, der læser det her. Hvor mange er du? Hvor mange sider af dig, er dig? Der er måske arbejds-dig, og der er familie-dig. Der er sex-dig og grave-have-dig. Og efter tre glas vin er der måske også danse-dig?
De bor indeni dig, alle dem der er dig. I din krop. I dit sind. Du roterer personlighederne efter omstændighederne. Du kan mikse to eller flere af dem ved særlige lejligheder. Og du oplever ind imellem en helt ny dig, der måske bare har været lukket inde, siden du blev født.
Alle dem der er Line Knutzon har endelig skrevet en ny dansk forestilling. Her lader de seks skuespillere spille det samme menneske – på samme tid. Vi får seks versioner af det samme menneskes kærlighedsliv, musikalitet og vrede, når Elisa Kragerup, Betty Nansen Teatrets kunstneriske leder, møder Line Knutzon – moderne dansk dramatiks helt store reformator.
Har du talt, hvor mange der er dig? Du behøver heldigvis ikke købe billet til jer alle.
MEDVIRKENDE Niels Ellegaard, Ena Spottag, Elliott Crosset Hove, Tryggvi Sæberg Björnsson, Xenia Noetzelmann, Maria Rossing
MANUSKRIPT Line Knutzon
INSTRUKTION Elisa Kragerup
Etiketter:
Babyteater,
Line Knutzon,
Livstidsgæsterne
torsdag den 21. maj 2020
Må du grine meget, min datter
af de sjoveste, Jens og Line,
der skrev dette tillykke på FB:
MON DJØØØØ EN FLICKA:) TILLYKKE
men også fx af forfærdeligt sjove Fred Wiilaard, der døde et par dage før du blev født, og som var genialest sjov rent improviserende i Christopher Guststs emsemble-komedier, her yndlingsklip fra A Mighty Wind og Best in Show -
der skrev dette tillykke på FB:
MON DJØØØØ EN FLICKA:) TILLYKKE
men også fx af forfærdeligt sjove Fred Wiilaard, der døde et par dage før du blev født, og som var genialest sjov rent improviserende i Christopher Guststs emsemble-komedier, her yndlingsklip fra A Mighty Wind og Best in Show -
Etiketter:
Christopher Guest,
farvel,
Fred Willard,
goddag,
nyt menneske
onsdag den 20. maj 2020
Lykken faldet i staver II
Stirre og stirre og stirre på
GULT
GERNES-
SKAB
(ELLER
GERNES-
GULT-
SKAB)
UAUTORISERET
TILFØJET
ANTROPOMORFICERET
CARTOON-
ABE
OG
LØVE
som det sandeste objekt i verden,
sandere og sandere og sandere
GULT
GERNES-
SKAB
(ELLER
GERNES-
GULT-
SKAB)
UAUTORISERET
TILFØJET
ANTROPOMORFICERET
CARTOON-
ABE
OG
LØVE
som det sandeste objekt i verden,
sandere og sandere og sandere
Etiketter:
Herlev Hospital,
lykken faldet i staver,
nyt menneske,
Poul Gernes
Lykken faldet i staver I
Igen og igen reformulere et babyrim, der til sidst blev ved med at lyde sådan her:
INGEN BIDER SKEER
MED DE VILDE VEER
DER FREMBRINGER FEER
INGEN BIDER SKEER
MED DE VILDE VEER
DER FREMBRINGER FEER
Etiketter:
lykken faldet i staver,
nyt menneske
søndag den 17. maj 2020
Yahya/Lou
Jeg så en 1984-koncert med Lou Reed på YouTube og kom til at tænke på, at tidlige Velvet-numre godt kunne minde om (visse) Yahya Hassan-digte, toughe, konkrete, præcise, PRAKTISKE - men hvor YH skriver fra dealerens synspunkt, skriver jo LR fra junkiens:
I'M WAITING FOR MY MAN
TWENTY-SIX DOLLARS IN MY HAND
UP TO LEXINGTON, 125
FEEEL SICK AND DIRTY, MORE DEAD THAN ALIVE
I'M WAITING FOR MY MAN
HEY, WHITE BOY, WHAT YOU DOIN' UPTOWN?
HEY, WHITE BOY, YOU CHASIN' OUR WOMEN AROUND
OH PARDON ME SIR, IT'S FURTHEST FROM MY MIND
I'M JUST LOOKING FOR A DEAR DEAR FRIEND OF MINE
I'M WAITING FOR MY MAN
HERE HE COMES, HE'S ALL DRESSED IN BLACK
PR SHOES AND A BIG STRAW HAT
HE'S NEVER EARLY, HE'S ALWAYS LATE
FIRST THING YOU LEARN IS YOU ALWAYS GOTTA WAIT
I'M WAITING FOR MY MAN
TWENTY-SIX DOLLARS IN MY HAND
UP TO LEXINGTON, 125
FEEEL SICK AND DIRTY, MORE DEAD THAN ALIVE
I'M WAITING FOR MY MAN
HEY, WHITE BOY, WHAT YOU DOIN' UPTOWN?
HEY, WHITE BOY, YOU CHASIN' OUR WOMEN AROUND
OH PARDON ME SIR, IT'S FURTHEST FROM MY MIND
I'M JUST LOOKING FOR A DEAR DEAR FRIEND OF MINE
I'M WAITING FOR MY MAN
HERE HE COMES, HE'S ALL DRESSED IN BLACK
PR SHOES AND A BIG STRAW HAT
HE'S NEVER EARLY, HE'S ALWAYS LATE
FIRST THING YOU LEARN IS YOU ALWAYS GOTTA WAIT
Etiketter:
Lou Reed,
Velvet Underground,
Waiting For My Man,
Yahya Hassan
Abonner på:
Opslag (Atom)






