lørdag den 16. marts 2013
Du kan selv være en bloglitterat, Morten!
Morten Søndergaards liste over det, han ikke elsker, i Information:
Heldagsregn. Politikere, der taler i sportsmetaforer. Ord som omstillingsparat og andengenerationsindvandrer. Folk, der mener, at de repræsenterer sandheden ( politisk, religiøst, kunstnerisk).Søde sager. Debattører i kommentarfelter og enhver form for dogmatik. Litterære blogs. Sjap. Bjørk, Bob Dylan og Bruce Springsteen. Guitarsoli og slappe håndtryk. At bære på skiudstyr. Realistisk prosa. Risengrød. Føleri. Tikkende vækkeure. Barnegråd. Afslag. Grillbarer og cafeteriaer. Parmiddage. At se tv. Cigarrøg. At vente på min kuffert i Kastrup Lufthavn og vide, at i ankomsthalen står folk klar med køller, og at det vil være gråvejr de næste tre uger. At udgive bøger ( udgivelsesdatoer).
Grunden til, at digteren ikke kan lide litterære blogs (Kamilla L på Promenaden har også følt og registreret stikket i denne gode litterære blogpost) er måske, at hans bedste tekster til forveksling ligner og også ønsker sig at være blogposter posteret på en blog hellere end tekster fængslet i bøger og i dette eksemplariske eksempel et udstillingskatalog (Bakkehusalfabetet) - nu er den tekst omsider kommet hjem:
Lyset tøver ikke med at ramme kastanietræet, jeg tøver ikke med at sige, at solen skinner. Lige nu skinner solen. Jeg sidder i solen på en bænk under et træ fuldt af skarpe knopper, og mens vinteren svæver væk, dingler vinterens rødder pludselig under skyerne, og det er blevet forår.
Kastanjetræet udgiver sine digte på eget forlag.
Kastanjetræet ser ikke særligt konkurrencedygtigt ud her til morgen, blomsterne ligger allerede på jorden som trist, tør sne. Fuglene ramler mod himlens intakte lyskys. Jeg er næsten til stede på samme overbevisende måde, men kastanietræet har allerede røde tal på bundlinjen.
Heldagsregn. Politikere, der taler i sportsmetaforer. Ord som omstillingsparat og andengenerationsindvandrer. Folk, der mener, at de repræsenterer sandheden ( politisk, religiøst, kunstnerisk).Søde sager. Debattører i kommentarfelter og enhver form for dogmatik. Litterære blogs. Sjap. Bjørk, Bob Dylan og Bruce Springsteen. Guitarsoli og slappe håndtryk. At bære på skiudstyr. Realistisk prosa. Risengrød. Føleri. Tikkende vækkeure. Barnegråd. Afslag. Grillbarer og cafeteriaer. Parmiddage. At se tv. Cigarrøg. At vente på min kuffert i Kastrup Lufthavn og vide, at i ankomsthalen står folk klar med køller, og at det vil være gråvejr de næste tre uger. At udgive bøger ( udgivelsesdatoer).
Grunden til, at digteren ikke kan lide litterære blogs (Kamilla L på Promenaden har også følt og registreret stikket i denne gode litterære blogpost) er måske, at hans bedste tekster til forveksling ligner og også ønsker sig at være blogposter posteret på en blog hellere end tekster fængslet i bøger og i dette eksemplariske eksempel et udstillingskatalog (Bakkehusalfabetet) - nu er den tekst omsider kommet hjem:
Jeg har fotograferet kastanjetræet i gården fra samme sted i mange år. Jeg har stillet mig på Navnestenen. Fotografierne er min læsning af træet og årstidernes skiften og skrift i træet. Jeg har ført mange samtaler med det træ gennem den tid, jeg har boet i Bakkehuset. Det har svaret med en susen i løvet og ved at lade kastanjerne regne ned i gruset på gårdspladsen. Jeg ved, at dét, jeg vil savne mest ved Bakkehuset, er kastanjetræets stor grønne alvor på gårdspladsen.
Lyset tøver ikke med at ramme kastanietræet, jeg tøver ikke med at sige, at solen skinner. Lige nu skinner solen. Jeg sidder i solen på en bænk under et træ fuldt af skarpe knopper, og mens vinteren svæver væk, dingler vinterens rødder pludselig under skyerne, og det er blevet forår.
Kastanjetræet udgiver sine digte på eget forlag.
Kastanjetræet ser ikke særligt konkurrencedygtigt ud her til morgen, blomsterne ligger allerede på jorden som trist, tør sne. Fuglene ramler mod himlens intakte lyskys. Jeg er næsten til stede på samme overbevisende måde, men kastanietræet har allerede røde tal på bundlinjen.
Min Fredericiadobbeltgænger rykker nærmere
- læg mærke til, hvordan h'et umærkeligt sniger sig ind i 'dal' til slut:
FREDERICIA -I aftes var 420 af Nordeas lokale kunder samlet til årsmøde i Messe C i Fredericia. Det blev en aften, hvor deltagerne kunne glæde sig over en stor tilgang af nye kunder i Fredericia-området, alene 78 siden årsskiftet. Filialdirektør Lars Bukdal mener at den store tilgang af nye kunder er udtryk for, at Nordea har konkurrencedygtige priser. Fra "mund til mund" Bankrådgiver Jens Kongsgård fra Nordea i Fredericia får dagligt fire til fem henvendelser fra potentielle nye kunder og den interesse har filialdirketør Lars Bukdal en forklaring på: -Vi ved, at 63 pct. af vores kunder har anbefalet os til andre, så derfor ved vi at vores kundetilfredshed spreder sig " mund til mund". Gennemsigtighed -Jeg tror imidlertid også, at gennemsigtigheden i vores fordelsprogram er afgørende for kundernes valg af os, og at princippet om " noget for noget" er en bærende del af vores tilbudspakke til kunderne, sagde Lars Bukdal.Nordea i Sydvestjylland, som Fredericia hører under, præsterede sidste år et overskud på 130 mio. kr. og det var ca. 45 mio. kr. mindre end årets før. Banken havde været nødt til at afsætte et større beløb til tab og hensættelser. Telefonrådgivning I sin beretning kom Lars Bukdal også ind på det forhold, at kunderne i Nordea har en 24 timers telefonrådgivning til rådighed. -Alle ugens dage og årets rundt kan man som kunde få fat i os og få den nødvendige rådgivning, og det er en service som et stadigt stigende antal kunder sætter pris på. Samtidig oplever vi en markant stigning i antallet af kunderne, som brugers vores netbank og mobilbank, fortalte Lars Bukdahl.
FREDERICIA -I aftes var 420 af Nordeas lokale kunder samlet til årsmøde i Messe C i Fredericia. Det blev en aften, hvor deltagerne kunne glæde sig over en stor tilgang af nye kunder i Fredericia-området, alene 78 siden årsskiftet. Filialdirektør Lars Bukdal mener at den store tilgang af nye kunder er udtryk for, at Nordea har konkurrencedygtige priser. Fra "mund til mund" Bankrådgiver Jens Kongsgård fra Nordea i Fredericia får dagligt fire til fem henvendelser fra potentielle nye kunder og den interesse har filialdirketør Lars Bukdal en forklaring på: -Vi ved, at 63 pct. af vores kunder har anbefalet os til andre, så derfor ved vi at vores kundetilfredshed spreder sig " mund til mund". Gennemsigtighed -Jeg tror imidlertid også, at gennemsigtigheden i vores fordelsprogram er afgørende for kundernes valg af os, og at princippet om " noget for noget" er en bærende del af vores tilbudspakke til kunderne, sagde Lars Bukdal.Nordea i Sydvestjylland, som Fredericia hører under, præsterede sidste år et overskud på 130 mio. kr. og det var ca. 45 mio. kr. mindre end årets før. Banken havde været nødt til at afsætte et større beløb til tab og hensættelser. Telefonrådgivning I sin beretning kom Lars Bukdal også ind på det forhold, at kunderne i Nordea har en 24 timers telefonrådgivning til rådighed. -Alle ugens dage og årets rundt kan man som kunde få fat i os og få den nødvendige rådgivning, og det er en service som et stadigt stigende antal kunder sætter pris på. Samtidig oplever vi en markant stigning i antallet af kunderne, som brugers vores netbank og mobilbank, fortalte Lars Bukdahl.
fredag den 15. marts 2013
Er jeg ikke, er jeg slet ikke, er jeg heller ikke
Jeg talte i dag med min redaktør om at skrive en Blæksprutte om relativistiske kvalitetskriterier (og adjektiver) i krimianmeldelser, og vendte hjem og læste hendes anmeldelse af Leif Davidsens nye "spændingsroman", der slutter med relativering i tredje potens, hvis ikke fjerde:
Så er man krimifan, Davidsenfan, eller blot interesseret i Rusland, er der ingen grund til at holde sig tilbage. Den nye krimi er er på niveau med Davidsens bedste. For eksempel Limes billede, Den Serbiske Danske og Den Russsiske Sangerinde (sjovt at titelordene skrives med stort, som om de i virkeligheden er engelske eller amerikanske ...). Faktisk overgår den endda sidstnævnte.
Tre, nej fire gode grunde til at holde sig tilbage (for krimifans, Davidsensfans, Ruslandsinteresserede, på niveau med Davidsens bedste) - det gør jeg sgu!
Så er man krimifan, Davidsenfan, eller blot interesseret i Rusland, er der ingen grund til at holde sig tilbage. Den nye krimi er er på niveau med Davidsens bedste. For eksempel Limes billede, Den Serbiske Danske og Den Russsiske Sangerinde (sjovt at titelordene skrives med stort, som om de i virkeligheden er engelske eller amerikanske ...). Faktisk overgår den endda sidstnævnte.
Tre, nej fire gode grunde til at holde sig tilbage (for krimifans, Davidsensfans, Ruslandsinteresserede, på niveau med Davidsens bedste) - det gør jeg sgu!
En dødsringer bliver 70
Jeg har sorgfuldt nedsablet David Cronensbergs nye film Cronopolis i marts-nummeret af Ekko, og i dag bliver den kølig makabre mester 70 -
ved morgenbordet på Odin Teatret mindede Lone Hørslev mig om Mantle-tvillingerne (2 x Jeremy Irons - åh, sublimt creepy Jeremy, der nu bare er endnu en gl. britisk skuespiller, der spiller gl. kejsere og troldmænd og vampyrer i Hollywood) i Dead Ringers og deres gynækologiske instrumenter, som forbliver det uhyggeligste hun ved - et billede af de fantasifordærvede instrumenter (+ tvillingerne i deres RØDE operationsdragter) må være så præcist hjemsøgende et TILLYKKE som noget:
ved morgenbordet på Odin Teatret mindede Lone Hørslev mig om Mantle-tvillingerne (2 x Jeremy Irons - åh, sublimt creepy Jeremy, der nu bare er endnu en gl. britisk skuespiller, der spiller gl. kejsere og troldmænd og vampyrer i Hollywood) i Dead Ringers og deres gynækologiske instrumenter, som forbliver det uhyggeligste hun ved - et billede af de fantasifordærvede instrumenter (+ tvillingerne i deres RØDE operationsdragter) må være så præcist hjemsøgende et TILLYKKE som noget:
Fordi ikke som
oprindelig trompet på dagens anmeldelse af Lone Munksgaards og Hanne Bartholins børnebog Nete og mørket:
TYSLYS
og så skal der jo selvfølgelig være et 'fordi' dér, hvor der i avisen står 'som' i denne centrale sætning, of course!
Hanne Bartholins grove tuschstreger er akkurat lige så bedragerisk fordi artistisk enkle som Lone Munksgaards overtydelige fabuleringer.
TYSLYS
og så skal der jo selvfølgelig være et 'fordi' dér, hvor der i avisen står 'som' i denne centrale sætning, of course!
Hanne Bartholins grove tuschstreger er akkurat lige så bedragerisk fordi artistisk enkle som Lone Munksgaards overtydelige fabuleringer.
At være i det fængsel må være som at være i fængsel
en
krimimesse
er en
krumme-Mazda,
en
krammemüsli
en hoben professionelt
krumryggede mæslinger
krimimesse
er en
krumme-Mazda,
en
krammemüsli
en hoben professionelt
krumryggede mæslinger
torsdag den 14. marts 2013
Forudsigelighed slået på målstregen af forudsigelighed
For en gangs skyld vandt den ANDEN bestseller, endnu en god grund til ikke at læse DEN (virkelig en en (jo tyk, tyk) bog, jeg vil have siddende i mig):
Forfatteren Christian Jungersen fik onsdag aften den prestigefyldte Læsernes bogpris 2013.
Han fik han prisen, som er på 100.000 kroner, overrakt ved en festmiddag på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Bella Center i København. Omgivet af flere hundrede bibliotekarer, lokale kulturpolitikere og repræsentanter for Berlingske. Det var tiende gang, at prisen blev uddelt. Det er Danmarks Biblioteksforening og Berlingske, der med saxo.com som medsponsor, står bag prisen, men det er læserne - både Berlingskes og bibliotekernes brugere, der stemmer og afgør, hvem der skal have prisen. Ti bøger og forfattere var indstillet til årets pris. 11.000 har stemt, og læserne gav klart Christian Jungersen flest stemmer med Kim Leine, Jens Henrik Jensen, Jakob Martin Strid og Naja Marie Aidt (NAJA! kh LB) på de følgende pladser. Det var Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen, der holdt talen for årets prismodtager, som han kaldte »en af de mest originale, nytænkende og ambitiøse samtidsforfattere, vi har i dagens Danmark. »Du forsvinder« bliver, sagde Jens Andersen, i modsætning til meget andet i tidens skønlitteratur, siddende i læseren »Plottet er originalt, handlingen hele tiden i skred, og monologer og dialoger er en stilistisk nydelse. Og hele den neurofilosofiske diskussion, der snor sig gennem den til tider bevidst triviallitterære fiktion er både dristig og ambitiøs. Ligesom bogens slutning er en provokation, der sætter en ny standard for, hvordan en dansk bestsellerroman ifølge de uskrevne regler bør ende,« sagde Jens Andersen.
Er triviallitterære fiktioner ikke som regel bevidst triviallitterære? Fordi de så frygteligt gerne vil være trivielt effektive og salgbare - bevidstheden om triviallitteraritet er vel ikke i sig selv kvalificerende for brugen af triviallitteraritet, den skal for søren sættes i en eller form for energisk/dynamisk passioneret/ironisk spil, jf. last-boy-in-the-universe-meets-last-girl-in-the-universe-motivet i År 9 efter Loopet (også fantastisk vrøvl til sidst: han mener vist, at slutningen bryder de uskrevne regler for, hvordan en bestsellerroman bør ende, men kommer til at sige, at fra nu af bør bestsellerromaner stræbe efter at ende som Jungersens roman, fordi hans slutning er den nye standard (problematisk ord, standard som i standardproduceret snarere end som i høj standard, læser jeg) for, hvordan de ifølge de hermed omskrevne uskrevne regler bør ende - hvordan den så end ender, den roman, jeg aldrig får læst).
Forfatteren Christian Jungersen fik onsdag aften den prestigefyldte Læsernes bogpris 2013.
Han fik han prisen, som er på 100.000 kroner, overrakt ved en festmiddag på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Bella Center i København. Omgivet af flere hundrede bibliotekarer, lokale kulturpolitikere og repræsentanter for Berlingske. Det var tiende gang, at prisen blev uddelt. Det er Danmarks Biblioteksforening og Berlingske, der med saxo.com som medsponsor, står bag prisen, men det er læserne - både Berlingskes og bibliotekernes brugere, der stemmer og afgør, hvem der skal have prisen. Ti bøger og forfattere var indstillet til årets pris. 11.000 har stemt, og læserne gav klart Christian Jungersen flest stemmer med Kim Leine, Jens Henrik Jensen, Jakob Martin Strid og Naja Marie Aidt (NAJA! kh LB) på de følgende pladser. Det var Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen, der holdt talen for årets prismodtager, som han kaldte »en af de mest originale, nytænkende og ambitiøse samtidsforfattere, vi har i dagens Danmark. »Du forsvinder« bliver, sagde Jens Andersen, i modsætning til meget andet i tidens skønlitteratur, siddende i læseren »Plottet er originalt, handlingen hele tiden i skred, og monologer og dialoger er en stilistisk nydelse. Og hele den neurofilosofiske diskussion, der snor sig gennem den til tider bevidst triviallitterære fiktion er både dristig og ambitiøs. Ligesom bogens slutning er en provokation, der sætter en ny standard for, hvordan en dansk bestsellerroman ifølge de uskrevne regler bør ende,« sagde Jens Andersen.
Er triviallitterære fiktioner ikke som regel bevidst triviallitterære? Fordi de så frygteligt gerne vil være trivielt effektive og salgbare - bevidstheden om triviallitteraritet er vel ikke i sig selv kvalificerende for brugen af triviallitteraritet, den skal for søren sættes i en eller form for energisk/dynamisk passioneret/ironisk spil, jf. last-boy-in-the-universe-meets-last-girl-in-the-universe-motivet i År 9 efter Loopet (også fantastisk vrøvl til sidst: han mener vist, at slutningen bryder de uskrevne regler for, hvordan en bestsellerroman bør ende, men kommer til at sige, at fra nu af bør bestsellerromaner stræbe efter at ende som Jungersens roman, fordi hans slutning er den nye standard (problematisk ord, standard som i standardproduceret snarere end som i høj standard, læser jeg) for, hvordan de ifølge de hermed omskrevne uskrevne regler bør ende - hvordan den så end ender, den roman, jeg aldrig får læst).
De små pus, tidsskriftslæsere
Det er en underlig og ulidelig mistillid til tidsskriftslæseres ortografiske følsomhed (vs. (Weekend)avisers læsere), som korrekturrettelser tilbage i hovedet på mig igen og igen udviser - nu modtog jeg fx korrekturen til min parentes om Ib Michael-fejden til tidsskriftet Spring med de små bogstaver efter punktum rettet til store, fordi det ikke lod sig læse - af hvem blandt Springs litterat-læsere, der alle, inkl. MIG, lige nu burde sidde med hovedet nede i Nellies Bog? - sådan begynder parentesen:
okay, jeg er pænt irriteret over Kristian
Himmelstrups artikel. hvis man mener, som Himmelstrup tydeligvis gør, og jeg er
fuldstændig enig, at den såkaldte fejde mellem Ib Michael og jeg (FOR SEN RETTET AF KNUD STEFFEN NIELSEN TIL 'MIG') aldeles savner
principiel substans og mening, hvorfor så spilde 13 sider på den i et seriøst
litterær tidsskrift? jeg bliver også irriteret på Himmelstrups forsøg på at
dele sol og vind lige. for mig at se er sagen voldsomt simpel: midt i en livlig
debat om litteraturkritik truer IM med tæsk (direkte foranlediget af mine links
på hans Gyldendalske Forfatterside til to blogposter, jeg har skrevet om
sagen, som en service til hans læsere, hvilket både IM og Himmelstrup opfatter
som en vældig provokation – hvorfor i alverden?). og understreger, at truslen
er alvorligt ment - det stik modsatte af en fiktionsmarkør. og bare fordi en
person er kendt som glad gut, er en voldstrussel vel for fanden en
voldstrussel, især når den eksplicit er markeret som ikke-fiktiv. til forskel fra andre indlæg på Forfattersiden, trækkes
voldstruslen på intet tidspunkt tilbage af hverken IM eller Gyldendal, og den
står der vel endnu (jeg orker ikke tjekke). jeg siger det klokkeklart (...)
På Hvedekorn er problemet omvendt: der er aldrig skriftlig kreativitet NOK, her en lille hymne af Robert Henningsson fra nr. 1, 2013, der udkommer lige om lidt:
(irriteret
parentes om en parentetisk irriterende fejde:
På Hvedekorn er problemet omvendt: der er aldrig skriftlig kreativitet NOK, her en lille hymne af Robert Henningsson fra nr. 1, 2013, der udkommer lige om lidt:
Klap siyn
haptopa
brindel
gimder vidua
fogtner maskal tjek
vygter idejl
nigsfikbø.
onsdag den 13. marts 2013
Delikat storhedsvanvid
jeg spiser min hat på,
at jeg er Napoleon
(og derfor selvskrevet til hovedrollen i Steven Spielbergs kommende tv-serie efter Stanley Kubricks manus-fragmentarium, på trods af min høje højde, for selvfølgelig er han dvs. jeg vokset i mellemtiden, og desuden var han ikke så lav, som briterne påstod, Wiki: Napoleon var 168,4 cm, hvilket passede meget godt med gennemsnitshøjden på den tid. Mål og vægt havde forvirrende forskellige standarder på den tid, og den dygtige propaganda fra England oversatte tomme til tomme fra fransk til engelsk. Da en tomme var hhv 2,71 cm i Frankrig og 2,54 cm i England, så var Napoleon jo "lille" for den uoplyste læser)
at jeg er Napoleon
(og derfor selvskrevet til hovedrollen i Steven Spielbergs kommende tv-serie efter Stanley Kubricks manus-fragmentarium, på trods af min høje højde, for selvfølgelig er han dvs. jeg vokset i mellemtiden, og desuden var han ikke så lav, som briterne påstod, Wiki: Napoleon var 168,4 cm, hvilket passede meget godt med gennemsnitshøjden på den tid. Mål og vægt havde forvirrende forskellige standarder på den tid, og den dygtige propaganda fra England oversatte tomme til tomme fra fransk til engelsk. Da en tomme var hhv 2,71 cm i Frankrig og 2,54 cm i England, så var Napoleon jo "lille" for den uoplyste læser)
Pølse, der springer, og pølse, der ikke
Henrik Nordbrandt i kapitlet om spøgelser i den nye samtalebog (Jens B og jeg fik et fælles, ustyrligt grineflip, da jeg læste stykket op i telefonen)
Jeg sad på en bar i Spanien og bestilte en Chorizo infierno, dvs. en pølse, der bliver overhældt med cognac, hvorefetr der bliver sat ild til den, og så spiser man den. Vi sad fire mennesker og drak af nogle fine tynde sherryglas. Chorizopølsen røg op i luften og lige ned i et af glassene. Der noget der sker engang i et årtusind, allerhøjest. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt som det med spøgelsesbilen. Det kan god forklares rent fysisk, at en pølse kan gøre sådan, men det er ret usandsynligt.
Og en "opfindelse" af Storm P. (som jeg faldt over LIGE EFTER jeg havde læst om Nordbrandts springende ildpølse, også et SÆRT TILFÆLDE!):
MAGNETISK NONSENS. For at imødegaa Professor Lammelaars Paastand, at Spegepølser er magnetiske, har vi som vist paa Fig. fremstillet et Apparat, som ganske gør det af med L.'s Teori. Det viste sig, at Spegepølsen overhovedet ikke reagerede paa nogen Vis, men tværimod viste stærk Uvilje mod at lade sig paavirke af noget som helst. Professorene Dallerhik, Jensen Hup, Olemand og P.H. Flødeskæg var tilsagte for at bevidne dette. At der skulde være gaaet et Lys op for L. er kun et Forlydende.
Jeg sad på en bar i Spanien og bestilte en Chorizo infierno, dvs. en pølse, der bliver overhældt med cognac, hvorefetr der bliver sat ild til den, og så spiser man den. Vi sad fire mennesker og drak af nogle fine tynde sherryglas. Chorizopølsen røg op i luften og lige ned i et af glassene. Der noget der sker engang i et årtusind, allerhøjest. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt som det med spøgelsesbilen. Det kan god forklares rent fysisk, at en pølse kan gøre sådan, men det er ret usandsynligt.
Og en "opfindelse" af Storm P. (som jeg faldt over LIGE EFTER jeg havde læst om Nordbrandts springende ildpølse, også et SÆRT TILFÆLDE!):
MAGNETISK NONSENS. For at imødegaa Professor Lammelaars Paastand, at Spegepølser er magnetiske, har vi som vist paa Fig. fremstillet et Apparat, som ganske gør det af med L.'s Teori. Det viste sig, at Spegepølsen overhovedet ikke reagerede paa nogen Vis, men tværimod viste stærk Uvilje mod at lade sig paavirke af noget som helst. Professorene Dallerhik, Jensen Hup, Olemand og P.H. Flødeskæg var tilsagte for at bevidne dette. At der skulde være gaaet et Lys op for L. er kun et Forlydende.
Madsen Mobil
Store plakater nede i Nørreports metrogange, som af fuld hals råber
OVERFØR DINE UBRUGTE
MINUTTER TIL NÆSTE MÅNED
VI KALDER DET
OVERFØR TID
og før jeg fatter, det er en mobilselskabsreklame, tror jeg, det teasere for en dystopisk tekst i den nye Svend Åge Madsen-bog, som jeg er kommet til at springe over, for man kan godt se, hvordan det hurtigt går galt, når folk, der spilder tiden komplet, overfører flere og flere minutter og snart har sparet en hel måneds minutter op og snart et års og måske begynder, for betaling, at overføre dem til andre, der er i anderledes tidsnød ...
OVERFØR DINE UBRUGTE
MINUTTER TIL NÆSTE MÅNED
VI KALDER DET
OVERFØR TID
og før jeg fatter, det er en mobilselskabsreklame, tror jeg, det teasere for en dystopisk tekst i den nye Svend Åge Madsen-bog, som jeg er kommet til at springe over, for man kan godt se, hvordan det hurtigt går galt, når folk, der spilder tiden komplet, overfører flere og flere minutter og snart har sparet en hel måneds minutter op og snart et års og måske begynder, for betaling, at overføre dem til andre, der er i anderledes tidsnød ...
Abonner på:
Opslag (Atom)
