Uden omsvøb. Asger har gjort urimeligt meget for poesien, Og jeg fatter ikke, at det ikke er ham og Mister Blokdahl, der sidder på f.x. Gyldendals redaktion.
Jeg tænkte, at den bedste måde at begå selvmord på det var, at skrive noget negativt om fodbold.
Alene ordet siger det hele: nogle unge fyre, der leger med en bold? Og hvad så? Gab! Gab!
Jeg er vokset op på en idrætsskole i Vejle, hvor jeg sad og spillede kort med John Hansen, og hvad de ellers hed, der var "solgt" til Italien, som de første proff....
Det var naturligvis søde og venlige mennesker. Men de fik mig aldrig interesseret i "fodbold".
Jeg skød med bue, dyrkede karate, red heste, svømmede, spillede badminton....
Men fodbold: GAB! Og atter gab! Det er da sødt, bevares....
Men dette fodboldhysteri minder mig om Inkaernes boldspild, hvor det kostede hovedet, hvis du ikke ramte plet.
Åge var kommet tilbage fra The white cliffs of Dover i næbbet på en pelikan, som var ven med blondinen, Åse.
Klipperne i Dover var alt andet en hvide: de var overskidt af pelikaner, og andre fremmede, der ad denne vej forsøgte at snige sig ind i landet.
I Søbadet fejrede alle tilbagekomsten med en glas af Åges Tåge kl. 9. Bortset fra mig, der ikke drak noget før kvart over ni.
Pelikanen sad på sidelinjen og fulgte Åges opførsel nøje, som den havde fået besked på af Åse, der var blevet i Dover...
Åge havde fået øje på en fiks lille sag, der sad og næbbede sig og guffede lopper og lus fra de skønne fjer.
Himlen var dekoreret med lammeskyer. Badedyrene skålede og skrålede. Den lille anonyme sendte Åge et vågent blik. Det kunne føre til hvad som helst vidste Åge af erfaring...
For eksempel nervesammenbrud, eller ren kærlighed... Hun var som et spejl af Åse. Og når spejle begyndte at drikke såååå.....
Åge havde kendt alt for mange måger, der var døde af deres kærlighed og historie...
"Det sikreste sted for sjælen er skoven og stranden..." deklamerede Åge for Asa, som den lille Anonyme hed.
Badedyrene sad og drak kaffe, og krummerne var klar på mine skosnuder, som kun Åge turde nærme sig. Skaderne så misundelige på...
I dag stod det på mandelbrød. Åge nærmede sig ufortrødent. "Er der et liv efter døden!" tænkte Asa.
"Måske!" tænkte Åge tilbage. "Med mandelbrød og det hele... Men også med gale mink og ringmærkning og badedyrenes dårlige ånde..."
Så begyndte det pludselig at tordne, uden at der kom regn. Det havde været et ekstremt forår. "Sådan er det at leve i fortiden, fortiden er aldrig forbi!"
Åge huskede vejret for år tilbage, og de måger, der levede, som nu er døde... Og ikke mindst et uperfekte ved mågelige relationer.
Det du tager, vil altid blive taget fra dig igen etc. . Alle de døde sild, og dem, som du lod ligge til andre måger.
Problemet med at være god er, at man bliver uundværlig... Asa sendte ham et skævt næb. Så kom stormmågerne med regn.
Åge så gribben Gunleif ved et fællesmøde for gribbe og måger. Det gik ikke stille af. Man talte mest om brudte løfter. Og ASA OG THOR, og dagene som aftagende skygger.
Gunleif var altid sulten. Det var Åge også, men han spiste af Mågestellet i modsætning til Gunleif, der kun spiste af Flora Danica.
De boede begge på drømmebroer, og skrev søvngængerdigte. De var begge hjemme i intet.
De vidste, at det var farligt at befinde sig i midten: alt kunne ramme en fra begge sider...
For eksempel livet eller...
Men livet er kun en drøm. som alle måger og gribbe ved. Fugle i mørket.
Falken Fanny måtte altid sidde på Sheikens skulder, men dværgfalken Frands fik lov til at bo i Filosoffens lomme. "Livet er uld" sagde Frants og Filosoffen svarede:"Døden er støv!" Og da mumlede falken Fanny på Sheikens skulder:"Jeg vil være vand!"
Jeg husker, da vi som unge digtere kom hos Poul Borum og Inger Christensen over for Den amerikanske Ambassade: Dan, Ib, Klaus, min søn og jeg - og flere, så var en af Pouls yndlingslege, at vi skulle spille ping pong med sproget - dvs. at vi skulle fortsætte en fortælling/ digt, som han havde sat i gang, som dette om Falken Fanny eller om Åge Måge osv. ... Det gav en god øvelse i sprogets muligheder, humor og banaliteter - og lidt genialitet en gang imellem... Digtsamtaler. Inger Christensen serverede krydret The, og vi røg lidt. Hvis vi var heldige havde Inger også kokkereret en hashkage, som hun var meget ferm til.
Påfuglen Poul siger at verden er verden og derfor er jeg lykkelig som den verden jeg er.
Englen Inger svarer: det er det spis nu min kære og du vil altid lære og putter et stykke nybagt hashkage med rosiner og mandler ind i Pouls næb som begynder at synge: nu er jeg lykkeligere end den verden som er jeg
Rågen Roffe får et stort stykke kage og begynder at rable om galoperende heste og Rimbaud ude i Dyrehaven og dengang han kørte med motorcykel rundt i byen med musvågen Morrison bagpå og siden gik i sauna sammen med nogle finske hippiefinker og de drak så meget vodka at de troede at det sneede og de ville rulle sig rundt i sneen efter at være blevet pisket med en grøn pegepind det var karpen Klaus som piskede han havde ikke fået kage og derfor havde han spist ildfluen Ib og så begyndte Morrison at synge Riders in the Storm og så var drømmen slut selv om de burde slutte med The End.
"Aldrig har nogen forstået mig så meget som Anonym." Det skulle da lige være MOR, tænkte Åge, og håbede at Jim Morrison, Ib og Karpen Klaus, Superschnack - og ikke mindst Poul og Inger ville komme tilbage i mit liv. De har også en slags vinger og nybagte hashkager med.
Og mit liv viser sig at være et helvede uden Åse og de ANDRE FINKER OG SILD FRA DOVER, Fyn, Jylland og København. (Og Køge!!!) Og Neder Dråby etc....
Og dér var Åse pludselig, som et lyn fra en uklar himmel. Hun sad naturligvis bag på Jim Morrisons motorcykel, som han kun havde knallertkørekort til. Derfor havde det taget sin tid.
(Jer mener på knallert over vandet, hvor danske fiskere hev nogle store (ulovlige) torsk i land. Åge blev helt sulten ved tanken om alt det ulovlige, man kunne næbbe sig til.
Livet var fuld af muligheder, hvis man var næbbet nok.
Åge, Jim og jeg sad for enden af en badebro og fyrede en fed.
I den anden ende sad Åse, den lille Anonyme og andre tilbedere af Åge, og gloede sultent på ham.
Han loppede sig kækt. Men Jim sagde: "Den der med at kærligheden ikke længere findes må du langt ud på havet med!"
Men Åge svarede: "Alle disse anstrengelser hver morgen. Hvad det ikke medfører af rettelser og omvendte sætninger, for derefter punktum, komma og andre slibrigheder. Bare fordi man har sagt damen imod!"
"Hvis en astroide kom forbi, og udraderede os alle, var vi og kærligheden forbi!
Så kan finkerne komme med deres pluskvamperfektum, konjungtiver, semikoloner, og hele lortet..."
Jim lod jointen gå videre til Åse og den lille Anonyme, der var kommet nærmere. "Hvad ved I mænd om kærlighed?" sagde de i kor.
"MÆND OG KVINDER HAR FORSKELLIGT UDSTYR!" udbrød Kloge Åge. "Udstyret skal bruges til forskellige ting!" nikkede Jim Morrison og sugede ivrigt på jointen.
"Netop!" pippede den Anonyme. "Man får pip af altid at blive misforstået!" sukkede Åse. "Selv af ens værste fjender!" grinede Jim.
"Alle vi møder i livet giver os en kemisk reaktion.
Og det, at vi ikke kan se en plan, det gør ikke, at der ikke er en...!"
Nu virkede jointen full time. Nu var det på tide at spise noget slik. Bademesteren havde solbær sorbet is, der smagte frygteligt godt.
Hætte Åges tidligere veninde, Blondinen, (der var kommet fra Dover) havde bemærket Åges bøvede udtryk, da han så Pia Tafdrup læse op til to hulkende guitarer på bademesterens tv....
Det skulle han ikke slippe godt fra!
Blondinen havde farvet sin hætte grøn, og lakeret de italienske sko orangerøde...
Jalousi var en grim ting. Men som mange grimme ting: helt naturlig.
Og så kom hun i tanke om, at en østers i Dover havde lært hende, at man måtte grave to grave, hvis man virkelig ville have hævn.
Det var et fandens gravearbejde med ny, højrødt lakerede sko. Måske skulle hun bare tale ham efter næbbet, og selv holde næb?
Det havde jo kun været på tv og ikke i virkeligheden. Men Åge havde set uhyggeligt lysten ud!
Åge var i personlighedstype A for pipfugle: han gjorde ikke noget uden en plan...
Selvom hele verden var rystet af corona, skiftende vejr, mink og badedyr, så var Åges fjer altid i ro...
Og nu denne digtoplæsning på tv? Åges bagfjer havde dirret lidt.
Caféen var byens bedste scorested. Dan kom der sjældent. Eller på andre tidspunkter end jeg. Dog så man ham indimellem med Asger Snack i dyb samtale...
Dan og jeg var også venner, og vi debuterede begge på Forlaget Rhodos.
Men Dan virkede nærmest genert, og vi talte sammen som søn og far? Mærkeligt.
Han var ikke så selvsikker, som man får indtryk af ud fra hans attitude: de sorte negle m.m..
Jeg aner ikke, hvorfor jeg var "far"? Vi havde nøjagtig samme alder. Før nu.
!947.
Dan var så beskeden over for mig. Som om han frygtede et spøgelses ånde.
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
TIL SUPERSCHNACK
SvarSletUden omsvøb.
Asger har gjort urimeligt meget
for poesien,
Og jeg fatter ikke,
at det ikke er ham
og Mister Blokdahl,
der sidder på
f.x. Gyldendals redaktion.
FODBOLD
SvarSletJeg tænkte,
at den bedste måde
at begå selvmord på
det var,
at skrive noget negativt
om fodbold.
Alene ordet siger det hele:
nogle unge fyre,
der leger med en bold?
Og hvad så?
Gab! Gab!
Jeg er vokset op på en idrætsskole i Vejle,
hvor jeg sad og spillede kort
med John Hansen,
og hvad de ellers hed,
der var "solgt" til Italien,
som de første proff....
Det var naturligvis søde
og venlige mennesker.
Men de fik mig aldrig
interesseret i "fodbold".
Jeg skød med bue,
dyrkede karate,
red heste,
svømmede,
spillede badminton....
Men fodbold: GAB!
Og atter gab!
Det er da sødt, bevares....
Men dette fodboldhysteri
minder mig om Inkaernes boldspild,
hvor det kostede hovedet,
hvis du ikke ramte plet.
Hold da kæft!
Plet er at være i live endnu.
Flere Ågedigte, tak!
SvarSletANONYM
SvarSletÅge var kommet tilbage
fra The white cliffs of Dover
i næbbet på en pelikan,
som var ven med blondinen, Åse.
Klipperne i Dover
var alt andet en hvide:
de var overskidt af pelikaner,
og andre fremmede,
der ad denne vej forsøgte
at snige sig ind i landet.
I Søbadet fejrede alle tilbagekomsten
med en glas af Åges Tåge kl. 9.
Bortset fra mig,
der ikke drak noget før kvart over ni.
Pelikanen sad på sidelinjen
og fulgte Åges opførsel nøje,
som den havde fået besked på af Åse,
der var blevet i Dover...
Åge havde fået øje på
en fiks lille sag,
der sad og næbbede sig
og guffede lopper og lus
fra de skønne fjer.
Himlen var dekoreret med lammeskyer.
Badedyrene skålede og skrålede.
Den lille anonyme
sendte Åge et vågent blik.
Det kunne føre til hvad som helst
vidste Åge af erfaring...
For eksempel nervesammenbrud,
eller ren kærlighed...
Hun var som et spejl af Åse.
Og når spejle begyndte at drikke
såååå.....
Åge havde kendt
alt for mange måger,
der var døde
af deres kærlighed og historie...
Super, mer!
SvarSletDER KURT
SvarSletPelikanen Kurt,
der egentlig hed Der Kurt,
stammede oprindelig fra Tyskland:
en zoo i Nieder Sachen.
Der Kurt var bestemt ikke glad
for den opgave (den jaloux finke, Åse)
havde givet ham mod en rådden sild:
at overvåge den utilregnelige Åge.
Åge var godt i gang med
at gøre haneben til den lille Anonyme,
der sad og spandt
lige ud for Badedyrene
på det nymalede stakit.
Men som poeten Chesterton
fra Dover engang sagde:
"We are all in the same boat
in a stormy sea,
and we owe each other
a terrible loylty..."
Da Der Kurt så væk et øjeblik
sad Åge og næbbede med den lille godte.
SJÆLEN
SvarSlet"Det sikreste sted for sjælen
er skoven og stranden..."
deklamerede Åge for Asa,
som den lille Anonyme hed.
Badedyrene sad og drak kaffe,
og krummerne var klar
på mine skosnuder,
som kun Åge turde nærme sig.
Skaderne så misundelige på...
I dag stod det på mandelbrød.
Åge nærmede sig ufortrødent.
"Er der et liv efter døden!"
tænkte Asa.
"Måske!" tænkte Åge tilbage.
"Med mandelbrød og det hele...
Men også med gale mink
og ringmærkning
og badedyrenes dårlige ånde..."
Så begyndte det pludselig at tordne,
uden at der kom regn.
Det havde været et ekstremt forår.
"Sådan er det at leve i fortiden,
fortiden er aldrig forbi!"
Åge huskede vejret for år tilbage,
og de måger,
der levede,
som nu er døde...
Og ikke mindst et uperfekte
ved mågelige relationer.
Det du tager,
vil altid blive taget fra dig igen etc. .
Alle de døde sild,
og dem,
som du lod ligge til andre måger.
Problemet med at være god er,
at man bliver uundværlig...
Asa sendte ham et skævt næb.
Så kom stormmågerne med regn.
MÅGESTELLET
SvarSletNaturligvis kunne Åge ikke
blive ved med at nøjes med krummerne
på de upolerede skosnuder.
Så jeg købte en lille tallerken
fra Mågestellet.
Lyden af næb mod porcelæn
var ikke lige sagen for Åge.
Men han vænnede sig til det,
som man kan vænne sig til alt.
Næb uden ord.
Hjerner lyttende til regnen.
Tordenen svulmer op.
Vejret har været ildevarslende.
Når månen går ned
er der kun solens blinde
erstatning at se.
Men Åge har allerede vænnet sig
til at spise af Mågestellet:
selv hundekiks.
På tide at Åge møder gribben Gunleif.
SvarSletGUNLEIF
SvarSletÅge så gribben Gunleif
ved et fællesmøde for gribbe og måger.
Det gik ikke stille af.
Man talte mest om brudte løfter.
Og ASA OG THOR,
og dagene som aftagende skygger.
Gunleif var altid sulten.
Det var Åge også,
men han spiste af Mågestellet
i modsætning til Gunleif,
der kun spiste af Flora Danica.
De boede begge på drømmebroer,
og skrev søvngængerdigte.
De var begge hjemme i intet.
De vidste,
at det var farligt
at befinde sig i midten:
alt kunne ramme en
fra begge sider...
For eksempel livet eller...
Men livet er kun en drøm.
som alle måger og gribbe ved.
Fugle i mørket.
AUF WIENERSCHNITZEL
SvarSlet"Auf wienerschnitzel!"
sagde pelikanen Der Kurt,
der havde fået nok af
gribbe, badedyr,
mink og måger.
Han ville tilbage til Dover
for at fortælle Åges ex.
om hans udskejelser etc ...
Hun lå nu på Åges blødkogte æg.
Og en aftale var en aftale:
en død sild for spionagen.
Men jalouxi var bare
sentimentale minder:
feng shui.
Eller hvad det nu kaldtes for?
Det vidste Der Kurt som pelikan.
Realiteterne var placerede
i navnløsheden overalt,
i de giftige stjernetåger,
man endnu ikke havde
opdaget eksistensen af.
I ikke skrevne digte...
BADEDYRENE OG GUD
SvarSletÅge fandt Badedyrenes latter
latterlig,
trods Mågestellet
og den (SOM REGEL)
venlige attitude.
Nu sad de DÉR og lo
over mad,
der var det vigtigste
(efter sex OG ÆG)
i livet.
Et badedyr sagde:
"Og så vil jeg bede om et stykke
med skrumpelever og arbejdssky...."
Hvad fablede de om?
Sådan var det at være herremænd,
og vi andre slaver...
Så skævede Åge til uret.
Det var fuglenes Gud,
der var kommet forbi
for at sige "undskyld"
for alle misforståelser imellem os.
Klogt af Hende.
Hun var MEGET klogere
end Badedyrene.
Falken Fanny måtte altid sidde på Sheikens skulder, men dværgfalken Frands fik lov til at bo i Filosoffens lomme. "Livet er uld" sagde Frants og Filosoffen svarede:"Døden er støv!" Og da mumlede falken Fanny på Sheikens skulder:"Jeg vil være vand!"
SvarSletJeg husker, da vi som unge digtere kom hos Poul Borum og Inger Christensen over for Den amerikanske Ambassade:
SvarSletDan, Ib, Klaus, min søn og jeg - og flere, så var en af Pouls yndlingslege, at vi skulle spille ping pong med sproget - dvs. at vi skulle fortsætte en fortælling/ digt, som han havde sat i gang, som dette om Falken Fanny eller om Åge Måge osv. ... Det gav en god øvelse i sprogets muligheder, humor og banaliteter - og lidt genialitet en gang imellem... Digtsamtaler. Inger Christensen serverede krydret The, og vi røg lidt. Hvis vi var heldige havde Inger også kokkereret en hashkage, som hun var meget ferm til.
Påfuglen Poul
SvarSletsiger at verden
er verden og
derfor er jeg
lykkelig som
den verden jeg er.
Englen Inger svarer:
det er det
spis nu min kære
og du vil altid lære
og putter et stykke
nybagt hashkage
med rosiner og mandler
ind i Pouls næb
som begynder at synge:
nu er jeg lykkeligere
end den verden
som er jeg
Rågen Roffe
får et stort stykke kage
og begynder at rable om
galoperende heste og Rimbaud
ude i Dyrehaven
og dengang han kørte
med motorcykel rundt i byen
med musvågen Morrison bagpå
og siden gik i sauna
sammen med nogle finske hippiefinker
og de drak så meget vodka
at de troede at det sneede
og de ville rulle sig rundt i sneen
efter at være blevet pisket
med en grøn pegepind
det var karpen Klaus som piskede
han havde ikke fået kage
og derfor havde han spist ildfluen Ib
og så begyndte Morrison at synge
Riders in the Storm
og så var drømmen slut
selv om de burde slutte
med The End.
Dette var hvad Tårnfalken Turèll drømte.
FORSTÅELSEN
SvarSlet"Aldrig har nogen forstået mig
så meget som Anonym."
Det skulle da lige være MOR,
tænkte Åge,
og håbede at Jim Morrison,
Ib og Karpen Klaus, Superschnack -
og ikke mindst Poul og Inger
ville komme tilbage i mit liv.
De har også en slags vinger
og nybagte hashkager med.
Og mit liv viser sig
at være et helvede uden Åse
og de ANDRE FINKER OG SILD FRA DOVER,
Fyn, Jylland og København.
(Og Køge!!!)
Og Neder Dråby etc....
Og dér var Åse pludselig,
som et lyn fra en uklar himmel.
Hun sad naturligvis bag på
Jim Morrisons motorcykel,
som han kun havde knallertkørekort til.
Derfor havde det taget sin tid.
(Jer mener på knallert over vandet,
hvor danske fiskere
hev nogle store
(ulovlige) torsk i land.
Åge blev helt sulten ved tanken
om alt det ulovlige,
man kunne næbbe sig til.
Livet var fuld af muligheder,
hvis man var næbbet nok.
HVIDE MÅGE KYS DINE KÆRE...
SvarSlet"Hvide måge kys dine kære etc...."
Da Jim Morrison ankom til vinterbadet
med Åse,
var det sommer.
Men Jim syntes,
at det var alt for koldt at bade i,
da det kun var tyve grader varmt.
Han var kun
til badevandet i US,
når det var 37 grader.
Men han havde
sine oppustelige flyvevinger på.
Det hjalp med at holde ham
oven vande.
Men han sang:
"THIS IS THE END."
Og Åge klappede med vingerne,
da han vidste,
at de begge skulle dø,
når de blev 27 et halvt.
De havde begge to måneder igen.
Hvad kan man nå på to måneder?
Næppe at forelske sig?
Med mindre man brugte Viagra???
At ankomme til sin elskede er enkelt,
det er sværere at forlade stedet igen,
Viagra eller ej...
Jim Morrison ville ringe hjem
og skændes videre med sin kæreste.
Åse VAR SUR!
ÅGE VAR GLAD FOR AT DET SNART VAR JUL.
DIGTERKÆRLIGHED
SvarSletSom en (næsten)
alvorlig digter
må jeg prøve at styre mig
NU.
Det værste,
og det mærkeligste budskab,
jeg har her og NU er,
at kærligheden ikke findes...
Det er nogle forførende behov
kort og godt,
der gentager sig
ved "hver kærlighed"...
Jeg ved det i al ydmyghed
efter fire "kærlighedsforhold",
hvor alle,
sikkert med god grund,
har forladt mig.
"Forladt" er et godt ord
for den,
der er "blevet skredet!"
Jeg forstår det stadig ikke,
kun halvt:
KÆRLIGJHEDEN FINDES IKKE!
Jeg er muligvis ulidelig.
Men det er kærligheden også.
Både Åge og Jim Morrison
fandt ud af det.
Måske er jeg syg
og ser kun sorte prinser?
Jeg kaster salt over skulderen
for at holde alle djævle borte.
Alt det tænkte Jim og Åge.
Dagene er kun en resonans
af sorte skygger,
brudte løfter...
Men inden Morrison begyndte at synge igen,
så sagde han
(og han var ellers ikke for klog),
da jeg kendte ham.
"HVAD VI MISTER I ILDEN,
FINDER VI I ASKEN!"
Åge og jeg forsvandt bare
ind i Blomsterværelset.
BLOMSTERVÆRELSET
SvarSletÅge, Jim og jeg sad
for enden af en badebro
og fyrede en fed.
I den anden ende sad Åse,
den lille Anonyme og andre
tilbedere af Åge,
og gloede sultent på ham.
Han loppede sig kækt.
Men Jim sagde:
"Den der med at kærligheden
ikke længere findes
må du langt ud på havet med!"
Men Åge svarede:
"Alle disse anstrengelser hver morgen.
Hvad det ikke medfører af rettelser
og omvendte sætninger,
for derefter punktum,
komma og andre slibrigheder.
Bare fordi man har sagt damen imod!"
"Hvis en astroide kom forbi,
og udraderede os alle,
var vi og kærligheden forbi!
Så kan finkerne komme med
deres pluskvamperfektum,
konjungtiver,
semikoloner,
og hele lortet..."
Jim lod jointen gå videre
til Åse og den lille Anonyme,
der var kommet nærmere.
"Hvad ved I mænd om kærlighed?"
sagde de i kor.
"Smagen af regn..."
svarede Jim og Åge i kor.
UDSTYRET
SvarSlet"MÆND OG KVINDER HAR FORSKELLIGT UDSTYR!"
udbrød Kloge Åge.
"Udstyret skal bruges til forskellige ting!"
nikkede Jim Morrison
og sugede ivrigt på jointen.
"Netop!" pippede den Anonyme.
"Man får pip af
altid at blive misforstået!"
sukkede Åse.
"Selv af ens værste fjender!"
grinede Jim.
"Alle vi møder i livet
giver os en kemisk reaktion.
Og det,
at vi ikke kan se en plan,
det gør ikke,
at der ikke er en...!"
Nu virkede jointen full time.
Nu var det på tide at spise noget slik.
Bademesteren havde solbær sorbet is,
der smagte frygteligt godt.
Måske ville han tage et hvæs i bytte?
JEG GRÆD
SvarSletda Åge virkelig kom tilbage.
Det var i dag: 19 juli.
Åge kom hen til min fod
og spiste rugbrødsbolle med gullerød.
Skæbnen er summen
af alle levende væseners valg.
Hvis man altid prøver
at beskytte sit hjerte,
kan man slippe for angst,
men man undgår også livet...
Kærlighed følges med tab af den elskede...
VITA
SvarSletder var en af mine gode venner
er gået bort i dag,
eller hvad man kalder det.
Vita havde megen humor og charme.
Hendes digtning er en anden sag...
Hun læste op ved mine udstillinger
i Galleri Grothe
sammen med Sven Holm,
F.P. Jac,
der også er død.
Hvorfor fanden skal vi dø?
MEN.
Vore navne havner
i Det brændende Bibliotek...
Åge ved det,
selvom han er ordblind.
VANDET UNDER BROEN
SvarSletDet første ansigt du så.
Din mor?
Regnen falder over alle
levende og døde....
Som roterende hjul.
I det virkelige liv
er der ikke plads til følelser.
(Måske forkølelser etc.)...
Skyggerekrutter.
Umættelighed.
Hvem ved?
Nogen elsker,
det er alt,
de kan.
De umættelige stakler...
TVPOESIOPLÆSNING
SvarSletÅge fortalte mig,
at han ved et tilfælde
kom til at høre Pia Tafdrup
læse op i bademesterens fjernsyn.
Det var en ren lidelse
af patetisk bræk,
som digteren lukkede ud.
(Ifølge Åge.)
Vi andre ved,
hvor stor en digter det er...
Men Åge er kun en måge!
Åge huskede Inger Christensen.
Det var forsøg på hendes stil,
men så gumpetungt,
at han måtte spise 4 muslinger,
for at komme sig over det.
Nej, så hellere...
Alle minder kan enten
bringe fred eller smerte.
SOLEN STIKKER DIG IKKE OM NATTEN
SvarSletMen det gør dine drømme.
Måske er det fornuftigt
af de døde
at stikke af
i tide?
Jeg mødte fuldmånens datter...
Jeg mødte.
Er kærlighed virkelig
værd at dø for?
Lyv gerne for alle omkring dig,
men lyv aldrig for dig selv.
Du sagde farvel
den dag,
vi mødtes.
Der er ingen mystik her.
Vi begynder først at leve
på kanten
af det ukendte.
Regn sten.
Sten af regn.
Giv mig styrke
til at fortælle de ting,
der ligger mig på hjerte.
At glemme alt
er at tilgive ALT.
Giv mig tomheden tilbage.
BLONDINENS HÆVN
SvarSletHætte Åges tidligere veninde,
Blondinen,
(der var kommet fra Dover)
havde bemærket Åges bøvede udtryk,
da han så Pia Tafdrup
læse op til to hulkende guitarer
på bademesterens tv....
Det skulle han ikke slippe godt fra!
Blondinen havde farvet sin hætte grøn,
og lakeret de italienske sko
orangerøde...
Jalousi var en grim ting.
Men som mange grimme ting:
helt naturlig.
Og så kom hun i tanke om,
at en østers i Dover havde lært hende,
at man måtte grave to grave,
hvis man virkelig ville have hævn.
Det var et fandens gravearbejde
med ny, højrødt lakerede sko.
Måske skulle hun bare tale ham
efter næbbet,
og selv holde næb?
Det havde jo kun været på tv
og ikke i virkeligheden.
Men Åge havde set
uhyggeligt lysten ud!
Åge var i personlighedstype A
for pipfugle:
han gjorde ikke noget
uden en plan...
Selvom hele verden var rystet
af corona, skiftende vejr,
mink og badedyr,
så var Åges fjer altid i ro...
Og nu denne digtoplæsning på tv?
Åges bagfjer havde dirret lidt.
ÅGE HAR JERN PÅ
SvarSletForståeligt nok.
Hver femte,
der er blevet vaccineret
mod delta 34
gør at mænd får jern på
og kvinder får dugvåde skeder.
Men det er efter stik nummer 7.
DISKRETION
SvarSletÅge har bedt mig om,
at være mere diskret.
Hverken at fortælle
intime detaljer om Blondinen,
Inger Christensen,
eller Pia Tafdrup
eller Prins Knud.
Jeg kan ikke dy mig nu,
hvor jeg synger
på næstsidste vers.
Og...
Inger Christensen spurgte mig,
om jeg ville bolle med hende.
Det ville jeg ikke,
selvom jeg elskede Inger.
Hun ville have et barn.
Min søn Daniel sagde,
at Poul Borum
hængte månen op.
Det havde vi megen fornøjelse af
at forestille os...
Sådan er livet:
flammer i tryghedens hus!
Hvorfra? Hvortil? Hvorfor?
Men hvad fanden skal man gøre
andet end at spørge?
TILFÆLDET LIGE NU
SvarSletJeg tror efterhånden
kun på tilfældet
lige nu.
Once I got laid six days
from sunday...
Men det er længe siden.
Jeg er ikke længere
en fremmed for mørket...
Mørket smager på mig,
og spytter mig ud.
Men det er kun indtil videre...
Tiden er det dyreste,
vi har?
Nu synger de små,
yndige sanginder
bevidst med babystemmer,
svinger deres kroppe som om,
de var konstant liderlige...
Babyer,
der vil lave babyer.
Nu!
Dette stædigt gentagne "nu"
i mine digte,
fortalte Inger Christensen,
at hun satte pris på.
Hun havde det
på samme måde.
Og alt det blot for at sige,
hvor vanskeligt det kan være,
at sætte ting i gang,
der før eller siden
bliver til intet.
Lige nu.
Lige før nu.
Burn baby, burn!
CAFÉ DAN TURÈLL
SvarSletCaféen var byens bedste scorested.
Dan kom der sjældent.
Eller på andre tidspunkter end jeg.
Dog så man ham indimellem
med Asger Snack
i dyb samtale...
Dan og jeg var også venner,
og vi debuterede begge på
Forlaget Rhodos.
Men Dan virkede nærmest genert,
og vi talte sammen
som søn og far?
Mærkeligt.
Han var ikke så selvsikker,
som man får indtryk af
ud fra hans attitude:
de sorte negle m.m..
Jeg aner ikke,
hvorfor jeg var "far"?
Vi havde nøjagtig samme alder.
Før nu.
!947.
Dan var så beskeden
over for mig.
Som om han frygtede
et spøgelses ånde.
KÆRLIGHED OG KUNST
SvarSletJo mere umulig kærligheden
og kunsten er,
des større bliver den.
Hjernen omkring dig
er større end himlen.
Min elskede!
Kærlighed og kunst
er alt:
smukt og forklaret,
der (endnu) ikke synker
ind i mørket.
Ved mønter
og et fallisk begær.
Betal ikke for andres selskab.
Kærligheden gør dig blind.
"Kommer jeg hjem uskyldig,
bliver jeg det for altid!"
Siger H.C. Andersen.
Den bonderøv.
Der aldrig prøvede
din hårde gunst.
DER ER INTET
SvarSletDER EKSISTERER,
FØR MAN DRØMMER,
ELLER SER DET.
i DEN PERFEKTE BLINDGYNDE
AF LIV..-.
INGEN REGNBUE UDEN REGN ETC....
fALDENDE STEN.
NU.
Regnbuer,
hvis der er regn.
NOGEN GANGE ER DET SOM OM,
AT INTET EKSISTERER før,
at man har været der.
Hvor?
Hjernen er større end himlen.
Sig lige det til himlen!
Så får du tavshed for altid.
Wonderful write-up. Very good composing. Felt the mood. Sauna joy! saunajournal.com
SvarSlet