onsdag den 9. juni 2021

e-Ske

Kan en eller anden ung, poetisk
iværksætter - de må findes jo -
som homage til K. Mathiesen
opfinde en e-Ske, vi kan opbevare
i lommen sammen med nøglerne
til lyst- og ishuset og digtsamlingen
Her og som smager lykkeligt og
tydeligt af jordbær og fløde

1 kommentar:

  1. HVOR ER DINE ØJNE NU?

    Dine øjne af mosagat,
    stjernesafir og rosenkvarts,
    og smaragd himmel?

    I drømmen kommer de nærmere
    som dansende sole,
    mens de tøver
    foran alle mine
    lukkede områder.

    Intet i drømmen
    forhindrer dig dog
    din adgang.
    I dine og mine øjne
    er der plads nok
    til at alt kan fortsætte
    ud over sig selv.

    Lige til virkelighedens
    grænser,
    og gøre det muligt
    at se alt.

    Så blindt som kun kærligheden kan.

    SvarSlet