Det digt taler faktisk direkte ind i den oplevelse, jeg har af, at flere og flere litterære blogs anvender censur og fjerner kommentarer, der blot tilkendegiver en anden mening end deres egen e.l. Det er ellers noget, der hører til et diktatur frem for til litteratur af nogen art. Men der er åbenbart samtaler, ifølge nogen, der ikke må åbnes, og meninger der skal holdes nede. Det er antidemokratisk, og jeg håber enhver, der oplever det, vil protestere imod det, i stedet for at lade som om det ikke eksisterer.
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Godt du stadig er i live.
SvarSletDansk erhvervsliv vil kun have
(kostbar)
og salgbar skøn,
- grim litteratur.
SKØNLITTERATUR
SvarSletEr et forældreløst øje.
En smag af fortabelse.
Tålmodig lytten.
Jeg skal holde ude,
og inde...
I erindringen
kan det være
selve opstandelsen
for den,
der endnu ikke er død...
Det er udvaskede ædelsten,
der altid søger tilbage
til havet,
det er...
En hævnlysten måne.
Det er flugten,
målet og øjeblikket,
der skal fordre dig
til stadig nye rejser.
MIDT I DENNE SPEJLVERDEN
SvarSletER DER ET SPEJL,
SOM DU ENTEN KAN
GENNEMBRYDE,
ELLER STIRRE DIG
BLIND PÅ.
Det,
du ikke vil se,
sover i dine drømme,
og tvinger dig ud
over afgrunde,
der er proportionale
med den modstand,
du gør...
Med andre ord:
du befinder dig
i tryllekredse
af hensigter og nattesyn,
slynget imod det blinde lys,
og kun for at møde
sekundets latter.
BARDOFASAN
SvarSlet(MENS DU DØR)
FRA DEN TIBETANSKE DØDEBOG.
Som jeg udgav på dansk
sammen med mange andre kryptiske
bøger som redaktør
på Thanning & Appel.
Jeg havde stor modvilje mod den slags.
Men valgte de mest relevante.
Det var er jo historier
om menneskelivet.
Meget er vrøvl.
Men der er også store dybder,
der er værd at efterforske.
Jeg har fire gange oplevet
at elske virkeligt,
eller så uvirkeligt
den følelse end er?
"Te absolven!"
Jeg tilgiver dig...
Hul i hjertet.
Ikke mærkeligt,
når man er blevet beskudt
så mange gange.
LØSNINGEN PÅ ALT
SvarSletGenerer mørket dig,
corona virus,
og dit navn,
og din kærlighed
i sort?
NU.
Drik det,
omfavn det,
men hold din hund
i snor.
Du er på linjen
ind til døden.
Du fører måske samtaler
med en spejlende sky?
Du er altid
ingen steder?
Hvad ved vi
i virkeligheden
om hinanden,
selvom vi elsker,
håber,
beder?
Sov,
selvom det er der,
at spøgelserne er.
Du er NU.
Vogter af digte og billeder.
Og døden nær,
men endnu for ung
til at forme de rigtige,
blivende og sande ord.
MENNESKELIGE LIGNINGER
SvarSletNår to mennesker siger én ting,
er det ikke sikkert,
at de
mener det samme
om den samme ting...
Vi fortales i tanker og ting,
hele tiden bliver vi
mere og mere komplicerede
og sammensatte
af ydre og indre ting.
En rejse er en afstand,
man tilbagelægger
mellem mennesker,
mål og punkter.
Og punkterne og målene
og afstandene
og menneskene
er ofte helt anderledes,
end man havde forestillet sig.
Tilfældet råder.
Nogle mennesker
drømmer kun om,
at alt går
efter deres hoved.
Ikke jeg.
Jeg ved bedre.
Og på
DÅRLIGE DAGE RINGER JEG
ALLE OP,
og fortæller,
at jeg er den nyfaldne sne.
YO LO CHINGO
SvarSlet(Jeg dræber ham).
Deja la!
(Gå!)
Chinga:
Nå da!
Livet er fuld af sprog.
Hvorfor er vi blevet skildt
fra hinanden
med farver og ord
og sprog?
Jeg var så frustreret,
at jeg skød Gud!
Jeg åd ham.
Men han skulle stege længe,
før hun blev mør.
Og så ankom
alle hendes engle,
og spejlet
imod naturen...
Jeg spyttede skygger,
og døden i skjul.
Men du var hverken dag
eller nat.
Måske var du morgenlyset?
FORFÆNGELIGHED
SvarSletAlt er forfængelighed,
et behov for
at bekræfte sig selv
i menneskehedens
navn.
Men her er der ingen
synlige mennesker,
ingen øjne,
hjerter,
eller overflødige ting.
Det er en tynd verden,
befolket af fremmede,
med testikler så store
som due æg,
og hjerner,
der er blæste.
Og dit navn
er kun det sekund,
som alle
de rejsende bor i.
Det digt taler faktisk direkte ind i den oplevelse, jeg har af, at flere og flere litterære blogs anvender censur og fjerner kommentarer, der blot tilkendegiver en anden mening end deres egen e.l. Det er ellers noget, der hører til et diktatur frem for til litteratur af nogen art. Men der er åbenbart samtaler, ifølge nogen, der ikke må åbnes, og meninger der skal holdes nede. Det er antidemokratisk, og jeg håber enhver, der oplever det, vil protestere imod det, i stedet for at lade som om det ikke eksisterer.
SvarSlet