Der er infamøst Niels Lyngsøs nedhegling af Ursula Andkjærs Lulus sange og taler i Politiken og Erik Skyums absolutte afsmag for Harald Voetmanns debut i Information (til gengæld var Skyum genuint begejstret for Lulus sange og taler) - begge udkom i 2000 i et samarbejde mellem Lindhardt & Ringhof og Arena, og fordi jeg sad i Arenas bestyrelse, var jeg til min store fortrydelse og ærgrelse for inhabil (selvom jeg ingen part havde i selve redaktionsprocessen) til at anmelde de to bøger, som jeg umiddelbart var totalt vild med, især Lulu, hvilket betød, at jeg af årets stjernedebutanter (tænk hvis man havde være i debutantjury dengang!) kun anmeldte Larserne Frost og Skinnebach. Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad formåede i en dobbeltanmeldelse at gå fejl af den vilde talentfuldhed hos både Voetmann, nu topprosaist, og Andkjær, nu toppoet:
Om Kapricer:
"Der er i bogen et par enkelte prosastykker såsom skitsen "Ananas", der ikke forstøver i meningsløst pjank. Ellers må man sige, at det er et fejlskøn fra forlagets side at lade en forfatter debutere, der hverken har fundet et stof eller en stil endnu."
Om Lulus sange & taler:
Det havde kort og godt set bedre ud, hvis Olsen havde udvalgt og bearbejdet sine 30 bedste tekster frem for at følge det Laugesen-Turèll-Brandt-Bukdahls'ske motto om, at læseren nok skal finde frem til e eller andet godt, hvis digteren blot sammensætter en bog af tilstrækkeligt mange forskelligartede tekster."
(jeg håber og tror, at jeg ikke bliver bevist forkert i min vurdering af Victor Boy Lindholm)
søndag den 29. november 2020
Uprofetisk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes, du lyder som en, her, der mener, at anmeldelser og anmeldere er vigtigere end de bøger og (åbenbart) forfattere i sig selv, der bliver anmeldt. Det finder jeg ret foruroligende men desværre meget "trendy", hvis man kan sige det sådan. Som læser af diverse bøger er det den slags, der giver mig lyst til helt at springe over anmeldelser, noget jeg allerede gør i stor stil, fordi det mere og mere virker, som om bøger er noget, der bliver frigivet til en "endelig" bedømmelse i mange anmelderes øjne, frem for bøger der bliver udgivet på egne, og i udgangspunktet neutrale, præmisser til enhver læsers egen læseoplevelse. Uden bøger var der jo ingen mulighed for at lave boganmeldelser. Det omvendte er aldrig tilfældet.
SvarSletFra kommentar i WA: HVAD ER MIN KOMMENTARMÆSSIGE POINTE: At jeg elsker gode digtere. Og at gode digtere er mere værd end gode litteraturforskere og kritikere, som ikke er ingenting værd, gode digtere er bare mere værd. Og fordi de er fantastisk meget værd, burde de også blive betalt fyrsteligt for at være det.
SvarSletOkay, tak for den uddybende kommentar som selvfølgelig ændrer min opfattelse, der kun var baseret på dit opslag her. Beklager hvis min kommentar tog sig lidt hårdere ud ,end den var tiltænkt. Jeg stejler dog over, at nogen skulle være mere værd end andre, men det er helt generelt og ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg får i stedet lyst til at anbefale en, efter min mening, virkelig god digtsamling: "Ajar To The Night" af Autumn Richardson.
SvarSlet