lørdag den 4. november 2017

Næstdummeste Nordisk Råd-interview

Det dummeste vel stadigvæk det her (citat fra John Chr. Jørgensens bog Kommer De som ven eller kommer De som interviewer?):

-->
"Hvor galt det kan gå, når en kritisk tv-journalist med et på forhånd fastlagt program støder ind i en sagesløs forfatter gav Danmarks Radio et skoleeksempel på, da man lod journalisten Stig Andersen, ekspert i økonomisk kriminalitet og anerkendt fir sine erhvervskritiske tv-programmer, interviewe Dorrit Willumsen, da det i januar 1997 blev meddelt, at hun havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris – en pris man ikke kan søge, kun få. I ”Profilen” den 29 januar 1997 forhørte Stig Andersen forfatteren, som hun have taget af kassen eller prøvet at afsætte ubrugelige produkter. Interviewmetoden var den, Kurt Strand kalder ”fikseringen”.
  Andersen spurgte Willumsen, hvorfor kunstnere skulle have priser, når bagere, pædagoger og vejarbejdere og andre godtfolk ikke får. Han spurgte også, hvad han egentlig skulle bruge hendes bøger til. Præmissen for interviewet var en fundamentalt skepsis over for kunstneres betydning generelt. Dorrit Willumsens bog (romanen Bang LB) havde intervieweren ingen holdning til, øjensynlig heller ingen viden om."

Men Willumsen, blev dog interviewet! Da Aftenshowet havde en forfatter i studiet aftenen efter, at Kirsten Thorup havde modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, var det krimiforfatteren Sara Blædel, der skulle fortælle om, hvor vældig succes hun havde med sine bøger og sin networking i Amerika. SIGH!

Og dagen før, på selve prisdagen, blev jeg og den sympatiske, Forfatterskoleuddannede spændingsromanforfatter Thomas Rydahl interviewet i DR2 Dagen (DR2!) - hvilket jeg allerede har fortalt om i min Kirsten Thorup-kommentar bagpå fredagens WA Bøger
(link til udsendelsen HER -
spol en time hen, hvis linket ikke rammer præcist)
med denne geniale vinkling
(og prøv bare at se på screenshottet, hvor mange kræfter jeg bruger på at tale et andet sted hen):












- for at det ikke skal være løgn, kunne Torben Skjødt Jensen, manden bag den splinternye, rigtig fine portrætfilm Hjemme i verden, samme aften meddele:

Er da nu pænt stolt over at have lavet en film om kvinden der lige har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris, hvilket er helt fortjent. Lidt mindre stolt over DR's Public Service princip som foreskriver at de mener at filmen er alt for kedelig, selv for et DR-K publikum....


- Hvis der er noget, DR ikke er, er det da vist glad for litteratur.

1 kommentar: